Fremtidens landbrug
Læsetid: 5 min.

Landmand om klimaafgift: »Mærkeligt at tage penge fra folk, der skal investere grønt«

Storproducent af kalve og grise forstår ikke logikken i vismændenes forslag om en høj klimaafgift på landbruget. Den kan aflive os økonomisk, siger han
Ved en høj klimaafgift på eksempelvis 1.200 kroner pr. ton CO2 i 2030, ændrer man »så voldsomt på rammebetingelserne, at man rykker alvorligt ved vores muligheder for at overleve«, siger landmand Karsten Willumsen.

Ved en høj klimaafgift på eksempelvis 1.200 kroner pr. ton CO2 i 2030, ændrer man »så voldsomt på rammebetingelserne, at man rykker alvorligt ved vores muligheder for at overleve«, siger landmand Karsten Willumsen.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
17. marts 2021

»Jeg har virkelig svært ved at følge, at sådan en afgift skulle være Guds gave til menneskeheden.«

Med lavmælt jysk ironi gør Karsten Willumsen det klart, at han ikke ser nogen mening med forslaget fra de økonomiske vismænd om at indføre en drivhusgasafgift på blandt andet landbrugets udledninger af CO2, metan og lattergas.

En afgift, der stiger til 1.200 kroner pr. ton CO2 i 2030, vil tage livet af mange danske landbrug, herunder sikkert hans eget, mener Karsten Willumsen.

Han driver med sin far og en nabo interessentskabet Kjargaarden I/S fra en håndfuld ejendomme mellem Ikast og Sunds. Med for tiden 25 medarbejdere producerer bedriften 3.600 kalve og 36.000 grise om året samt korn og kartofler på 1.500 hektar.

»Vores vision er at lave store smagsoplevelser på en bæredygtig måde,« siger Karsten Willumsen, der står for Kjargaardens kalveproduktion og blandt andet leverer til kvalitetsproduktet Dansk Gastro Kalv fra Danish Crown.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kim Houmøller

Har aldrig mødt en landmand, der vil betale for noget som helst. Med den indstilling kommer vi ikke videre.

Kurt Wissendorf Møller, Liselotte Paulsen, Søren Cramer Nielsen, Halfdan Illum, Signe Hansen, Gert Romme og Anders Graae anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvad jeg ikke forstår er: Hvordan kan en afgift nedsætte CO2 udslippet hvis produktionen er den samme ? Der kommer penge i kassen fint, men udslippet ? Jo man kan braklægge de drænede sumpe, plante skov og man kan minimere mælkeproduktionen og svinebesætningerne. Økologisk dyreproduktion forgifter ikke jorden men udslippet af CO2 er jo stort set det samme. Der er ingen tvivl om at landbruget er en stor synder her, men så sig det da lige ud: "Vi nedlægger det meste af den animalske produktion". Basta. Det der bliver tilbage skal være økologisk og lad så gymnasieeleverne plukke jordbærrene og ikke importerede underbetalte polske sæsonarbejdere.

Bjørn Pedersen, Liselotte Paulsen, Søren Bro og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Meget forventet, at landbruget ikke er glade for de forandringer de skal igennem de kommende årtier. Vanen er stærk. Men indeni ved de godt det er nødvendig.

Og en af de sværeste erkendelser vil nok være, at produktionen fremover ikke kan være den samme som nu.

Samtidig med en afgift på drivhusgasudledning skal EU landbrugsstøtten lægges om så den giver mindre støtte til konventionel driv og mere støtte til økologisk drift med en langt mindre drivhusgas udledning. På den måde kan landmanden finde økonomi og motivation til at omstille sin bedrift. Og så skal der gives braklægningsstøtte til de landmænd, som frivilligt tager drænet landbrugsjord ud af drift.

Liselotte Paulsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Nu kende rI mig og jeg ser her en bonde ,der trods alt ser nuanceret på det, men hvis man så lige læser ejerskabet og hvad det indebærer er det vel et tydelig bevist måde at se virkeligheden på i dag.
Lad os få en fælles lovgivning som sikrer en omstilling med flere midler og hvor vi kommer til at betale lidt mere efterhånden, og jeg er ret sikker på at de fleste landmænd ikke kun er "onde" uanset de fleste er borgerlige :) Så vidt jeg ved er det ikke fra dem skattely og svindel kommer lidt som i bl.a kapitalfonde, fiskere og andre kreative.

@ Jeppe Lindholm,

Det med omlægning af EU-landbrugsstøtten har været oppe og vende for 3-8 år siden, da selv Frankrig kunne se nødvendigheden. Men ud over en række ganske utilfredse landbrugere over hele EU, var der desværre også et par lande, der strittede imod.

Og som du ved, skal alle beslutninger i EU tages i fuldstændig enighed. Derfor blev det kun til noget omkring mælke- og sukkerproduktion, hvor man stoppede kvotefordelingerne.

Gæt i øvrigt selv på, hvilket land, foruden Storbritannien, stemte imod, og derved forhindrede en gennemgribende reform.
---
Det hele ligner faktisk en Dan Jørgensen-sag, men det var altså ikke ham.

Omkring 17 EU-lande har sat dato på salget af udfasning af fossildrevne biler, og 4 fodslæbende lande er på vej. Men reelt har Danmark ikke taget beslutning endnu.

For en uge siden sendte Dan Jørgensen et brev til EU sammen med Holland, men det var Dan Jørgensen, der havde underskrevet det. I brevet krævede Dan Jørgen, at EU skulle agere og tvinge EU-landene til at fastsætte denne dato. Og det vagte underen, da flere lande havde gjort det, men Danmark ikke ville binde sig.

I mandags var der møde i Wien, hvor en kreds af fodslæbende lande på miljøområdet var samlet. Det var Østrig, Ungarn, Kroatien, Slovakiet og Malta. Og her forlangte man sammen med Danmark (Danmark og især Dan Jørgensen blev flere gange nævnt) at dette sammenrend af EU-modvillige lande ville forlange, at andre EU-lande skulle sætte dato for udfasning af salg af fossil-biler.

I øvrigt indgik disse lande bland de 6 EU-lande, som ikke selv ser grund til at gøre meget for miljøet, og slet ikke hvis det omfatter biler.

Kim Houmøller, Liselotte Paulsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Meningen er jo at der skal en forandring til, og ikke business as usual med lidt højere afgifter...

Jeppe Lindholm

Klimabevistheden var en anden for bare 3-8 år siden. Og mange af de nye EU lande, som kom til først i 00'erne fra øst europa tiltrådte udelukkende EU p.g.a. de økonomiske fordele de kunne se. Herunder ikke mindst den lukrative landbrugsstøtte.

En af de aller største modtagere af EU landbrugsstøtte er en storbonde fra Tjekkiet. Han hedder Andrej Babiš og er ellers kendt for at være Tjekkiets premierminister. 180 millioner kr. indkasserer han hvert år i EU landbrugsstøtte. Så jeg kunne forstille mig et af de lande der stritter imod er Tjekkiet.

- Er det tilfældet, vil jeg betegne det som korrupt.

Han er i øvrigt under mistanke for at have svindlet sig til vilde 500 millioner kr. i netop EU landbrugsstøtte. Så det stinker langt væk.

Hans H. K. Sønderstrup-Andersen

"Vi kan også fjerne nogle af menneskene, så der er der færre, der skal have noget at spise." siger direktøren for virksomheden. Det virker ret skræmmende med sådanne visioner, men jeg tænker også at udsagnet kommer med en pæn del midtjysk underfundighed. Alligevel burde journalisten havde spurgt lidt mere ind til hvad direktøren for selskabet egentlig mente. Der kommer godt nok en en mindre refleksion, men den er nok lige i den tynde ende. Jeg tænker at direktøren nok gerne vil have haft mulighed for at nuancere sit budskab ellers er det et ret skæmmende udsagn til citat. I interviewet fremgår det at konceptet Dansk Gastro Kalv peger fremad i forhold til bæredygtighed og at det vil nedbringe CO2 udslip. Det er dog udokumenteret hvor stor bidraget er i forhold til reduktion af transport af kalve. Dansk Gastro Kalv er i øvrigt et koncept skabt af Danish Crown. Når jeg bruger betegnelsen "Direktør" så er det jo fordi at disse kæmpebrug i dansk sammenhæng jo ikke er landbrug i den romantiske forståelse af Morten Korch'e af landbrug. Der er reelt tale om industrier. I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt at direktøren selv giver udtryk for en illusion om at det handler om livsværk, som mange er født ind i. Det er præcist disse ting som landbruget må gøre op med fremover og reelt begynder at tænke landbrugsvirksomhederne helt om bæredygtighedsmæssigt Jeg er sikker på at alle instanser vil indgå i en sådan dialog med et positivt sind så vi alle kan være her og have det godt sammen.

Jeppe Lindholm

"Vi kan også fjerne nogle af menneskene, så der er der færre, der skal have noget at spise."

I den forbindelse er det jo så værd at bemærke, at det er de 20% rigeste, som står for 80% af alle udledninger af drivhusgasser og andre ødelæggelser. Sååå...

- Nååå, det var ikke sådan det skulle forstås.

Jeppe Lindholm

1. Alle pengene tages fra de rigeste og bruges på genopretningen af Jorden - Forurener betaler er et retfærdigt princip.

2. Vi afliver op mod halvdelen af verden bestand på termitter, som hvert år udleder 50.000.000.000 tons CO2 (12.000.000.000 tons mere ind den samlede menneskelighed).

3. Alle mennesker får lov til at leve. OK, på bekostning af de der termitter. Sådan er det jo.

4. Problem løst. Og vi kan fortsætte med at æde alt det kød vi orker og flyve til Thailand :-)

- Det er da en god plan.

Når der er sammenfald mellem familieejerskab og daglig ledelse, er det rimelig at kalde en nok så stor gård for et livsværk.
Jeg forstår landmandens frustration, hvorfor skal han ofres? Som at bede en konditor om at holde sig til gærbrød. Produktionsanlæg og viden opbygget igennem generationer skal (måske) skrottes.
I det lys synes jeg, der er mange tadtaturkrigere I denne kommentartråd, der ikke udviser den nødvendige indføling. Når landmanden nævner overbefolkning er det vel først og fremmest for at illustrere, at en lukning af hans produktion ikke gør nogen forskel.
Når det så er sagt er man nødt til at insistere på en langt mindre andel af animalsk produktion. Og insistere på at den grønne indstillings tabere bliver tilbudt en overgangsplan med økonomisk fornuft. Ikke en minkerstatning. Det er derfor Regeringen skal frem i skoene Nu og udstikke retningen. Så omstillingen kan ske uden søvnløse nætter ude på gårdene.

Kurt Wissendorf Møller

Måske skal vi bede Landbrugets organisationer om at oplære deres landmænd til at se og anerkende, at de er ofre for deres egne vrangforestillinger om, at det kun er gennem mere af det samme, de kan redde deres erhverv. Den livsform, de er opdraget til at se sig selv i er jo forlængst afgået ved døden. At nå at klø alle kalvene bag ørerne og af glæde at trække i grisens hale, er umuligt i de store fabrikker.
På et tidspunkt blev landbrugsorg. opmærksomme på, at de evindelige klager over deres vilkår skulle reduceres, og man skulle tale erhvervet op. Det hjalp for en tid, det har vist sig kun at være et tyndt lag fernis, der hurtigt blev slidt af, så vi nu skal igen trækkes med klager.
Bevares, landbruget er fundet sammen med naturfredningsfolkene og de mest fremsynede af dem er begyndt se sig som en del af processen ved omlægningen. Vi er alle en del af problematikken, og kravet om særbehandling (at kunne fortsætte som hidtil) må naturligvis erstattes af lydhørhed og medskabelse.