Fremtidens landbrug
Læsetid: 5 min.

Landmand om klimaafgift: »Mærkeligt at tage penge fra folk, der skal investere grønt«

Storproducent af kalve og grise forstår ikke logikken i vismændenes forslag om en høj klimaafgift på landbruget. Den kan aflive os økonomisk, siger han
Ved en høj klimaafgift på eksempelvis 1.200 kroner pr. ton CO2 i 2030, ændrer man »så voldsomt på rammebetingelserne, at man rykker alvorligt ved vores muligheder for at overleve«, siger landmand Karsten Willumsen.

Ved en høj klimaafgift på eksempelvis 1.200 kroner pr. ton CO2 i 2030, ændrer man »så voldsomt på rammebetingelserne, at man rykker alvorligt ved vores muligheder for at overleve«, siger landmand Karsten Willumsen.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
17. marts 2021

»Jeg har virkelig svært ved at følge, at sådan en afgift skulle være Guds gave til menneskeheden.«

Med lavmælt jysk ironi gør Karsten Willumsen det klart, at han ikke ser nogen mening med forslaget fra de økonomiske vismænd om at indføre en drivhusgasafgift på blandt andet landbrugets udledninger af CO2, metan og lattergas.

En afgift, der stiger til 1.200 kroner pr. ton CO2 i 2030, vil tage livet af mange danske landbrug, herunder sikkert hans eget, mener Karsten Willumsen.

Han driver med sin far og en nabo interessentskabet Kjargaarden I/S fra en håndfuld ejendomme mellem Ikast og Sunds. Med for tiden 25 medarbejdere producerer bedriften 3.600 kalve og 36.000 grise om året samt korn og kartofler på 1.500 hektar.

»Vores vision er at lave store smagsoplevelser på en bæredygtig måde,« siger Karsten Willumsen, der står for Kjargaardens kalveproduktion og blandt andet leverer til kvalitetsproduktet Dansk Gastro Kalv fra Danish Crown.

Emilie Lærke Henriksen
De økonomiske vismænd skriver i deres rapport fra sidste uge, at en CO2-afgift, der stiger til det høje niveau, er den billigste måde for samfundet at sikre de reduktioner, der er nødvendige for at nå klimalovens mål. Den logik kan Karsten Willumsen ikke følge.

»Jeg har enormt svært ved at se det konstruktive i forslaget. Jeg kan næsten kun få øje på, at det bliver dyrt for samfundet,« siger han.

»Jeg er sikker på, at forslaget er ædelt ment, men for mig at se har man haft tunnelsyn, da man kom på den idé.«

Prisen

Karsten Willumsen har ikke en egentlig beregning på, hvad en klimaafgift på 1.200 kroner i 2030 vil betyde for bedriftens økonomi.

»Med de tal, jeg har hørt, skal vi have 50 procent mere for vores kød, for at vi kan være samme sted økonomisk. Det er ikke realistisk. Det er som at gå ned til 3F og sige: ’Nu reducerer vi lige lønnen med 50 procent. Synes I ikke, det er en god idé? Det kan I sikkert godt lige omstille jer til.’«

»Det er bare for at sige, at hvis du ændrer så voldsomt på rammebetingelserne, så rykker du alvorligt ved vores muligheder for at overleve,« siger Karsten Willumsen.

– Kan afgiften ikke væltes over på forbrugerpriserne, så vi betaler en mere sand pris for det, I producerer?

»Det er da en venlig tanke af dig, men jeg har en smule kendskab til, hvordan indkøberne i supermarkederne arbejder, så jeg tror ikke, det går stille af, hvis vi forsøger os med en 50 procents prisstigning.«

»Dansk landbrug har selv formuleret ambitionen om at nå netto nul-udledning af drivhusgasser i 2050, og det arbejder vi målrettet på. Men med de nævnte afgifter tror jeg godt nok, vi er økonomisk aflivet, længe inden vi kommer i mål.«

– Også din egen bedrift?

»Det gætter jeg på.«

Emilie Lærke Henriksen

Arbejdspladserne

De økonomiske vismænd estimerer, at 13.-15.000 job i landbruget vil forsvinde med en afgift, der når 1.200 kroner i 2030. Arbejdsløshed er dog ikke det, der bekymrer Karsten Willumsen mest.

»De landmænd, det måtte gå ud over, skal såmænd nok finde noget andet at lave. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om,« siger han.

»Men det handler om livsværk, som mange er født og opvokset i, og som de med hud og hår kæmper for hver eneste dag. Og så voldsomme ændringer i vore rammebetingelser vil ikke tilskynde erhvervsfolk og iværksættere til fremadrettet at binde sig.«

»Der er mange ideer til at fremme bæredygtigheden i landbruget, som ikke kræver afgifter, men investeringer. Så det virker mærkeligt at tage penge fra folk, der har brug for investeringer for at komme i mål med det grønne.«

Emilie Lærke Henriksen

– Når vismændene foreslår afgiften, er det, fordi landbrug og skovbrug nu er sektoren med den største andel af de samlede udledninger. Og landbrugets udledninger er ikke faldet i ti år. Derfor er der brug for kraftige styringsredskaber, hvis det skal lykkes at bringe erhvervets udledninger ned i tide.

»Det, tror jeg, er noget af en tilsnigelse. Det er ikke sat i forhold til, hvor mange mennesker vi kan mætte.«

– Nej, klimamålet handler jo om at reducere med nogle millioner ton CO2.

»Vi kan også fjerne nogle af menneskene, så der er færre, der skal have noget at spise.«

– Det er næppe det, vismændene forestiller sig.

»Nej, men det er bare for at sige, at vi ved, at der er næsten otte milliarder mennesker på Jorden nu, og det vil stige til måske ti omkring 2050, og de skal have noget at spise. Opgaven er ikke at mindske produktionen af fødevarer, men at finde ud af, hvad folk skal spise, og hvordan de fødevarer skal laves.«

– Men der er to opgaver: at brødføde verdens voksende befolkning og at sikre, at klimaet ikke bryder sammen i processen, ikke?

»Enig. Men ser du tilbage, så tror jeg, at dansk landbrug gennem alle år har mindsket udledningerne pr. produceret mængde. Vi er utroligt ambitiøse, når vi siger, at vi kan lave fødevarer med netto nul-udledning i 2050. Hvis takken for det skal være, at ’så kan I lige få nogle afgifter, når I nu er så ambitiøse’, så bliver det en lidt tung måde at samarbejde på. Jeg synes ikke, vi gennem historien er blevet rigere af at tugte hinanden, men mere ved at give hinanden gode ideer,« siger Karsten Willumsen.

– Vi har et lovfæstet klimamål, som det kræver en stor indsats at nå. Hvordan i alverden vil I nå det, I også skal?

»Ved at blive bedre til at udnytte ressourcerne og avle det rigtige foder, og ved at dyrene bliver bedre til at udnytte det. Vi skal blive mere ressourceeffektive, så vi putter mindre foder i dyrene for at få det samme kød. Vi kan også sagtens lagre mere CO2 i jorden med bedre dyrkningsteknikker og smartere afgrøder.«

– Hvis afgiften kommer, kan du så tilpasse din produktion, for eksempel lægge om fra kød- til planteproduktion?

»Vi har allerede en stor produktion af korn og kartofler, og med de nuværende trends er det inde i vores strategiske overvejelser at lave mere vegetabilsk. Men vi tror også på, at en sund kost er en varieret kost.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Houmøller

Har aldrig mødt en landmand, der vil betale for noget som helst. Med den indstilling kommer vi ikke videre.

Kurt Wissendorf Møller, Liselotte Paulsen, Søren Cramer Nielsen, Halfdan Illum, Signe Hansen og Anders Graae anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvad jeg ikke forstår er: Hvordan kan en afgift nedsætte CO2 udslippet hvis produktionen er den samme ? Der kommer penge i kassen fint, men udslippet ? Jo man kan braklægge de drænede sumpe, plante skov og man kan minimere mælkeproduktionen og svinebesætningerne. Økologisk dyreproduktion forgifter ikke jorden men udslippet af CO2 er jo stort set det samme. Der er ingen tvivl om at landbruget er en stor synder her, men så sig det da lige ud: "Vi nedlægger det meste af den animalske produktion". Basta. Det der bliver tilbage skal være økologisk og lad så gymnasieeleverne plukke jordbærrene og ikke importerede underbetalte polske sæsonarbejdere.

Bjørn Pedersen, Liselotte Paulsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Meget forventet, at landbruget ikke er glade for de forandringer de skal igennem de kommende årtier. Vanen er stærk. Men indeni ved de godt det er nødvendig.

Og en af de sværeste erkendelser vil nok være, at produktionen fremover ikke kan være den samme som nu.

Samtidig med en afgift på drivhusgasudledning skal EU landbrugsstøtten lægges om så den giver mindre støtte til konventionel driv og mere støtte til økologisk drift med en langt mindre drivhusgas udledning. På den måde kan landmanden finde økonomi og motivation til at omstille sin bedrift. Og så skal der gives braklægningsstøtte til de landmænd, som frivilligt tager drænet landbrugsjord ud af drift.

Liselotte Paulsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Nu kende rI mig og jeg ser her en bonde ,der trods alt ser nuanceret på det, men hvis man så lige læser ejerskabet og hvad det indebærer er det vel et tydelig bevist måde at se virkeligheden på i dag.
Lad os få en fælles lovgivning som sikrer en omstilling med flere midler og hvor vi kommer til at betale lidt mere efterhånden, og jeg er ret sikker på at de fleste landmænd ikke kun er "onde" uanset de fleste er borgerlige :) Så vidt jeg ved er det ikke fra dem skattely og svindel kommer lidt som i bl.a kapitalfonde, fiskere og andre kreative.

Meningen er jo at der skal en forandring til, og ikke business as usual med lidt højere afgifter...

Jeppe Lindholm

Klimabevistheden var en anden for bare 3-8 år siden. Og mange af de nye EU lande, som kom til først i 00'erne fra øst europa tiltrådte udelukkende EU p.g.a. de økonomiske fordele de kunne se. Herunder ikke mindst den lukrative landbrugsstøtte.

En af de aller største modtagere af EU landbrugsstøtte er en storbonde fra Tjekkiet. Han hedder Andrej Babiš og er ellers kendt for at være Tjekkiets premierminister. 180 millioner kr. indkasserer han hvert år i EU landbrugsstøtte. Så jeg kunne forstille mig et af de lande der stritter imod er Tjekkiet.

- Er det tilfældet, vil jeg betegne det som korrupt.

Han er i øvrigt under mistanke for at have svindlet sig til vilde 500 millioner kr. i netop EU landbrugsstøtte. Så det stinker langt væk.

Hans H. K. Sønderstrup-Andersen

"Vi kan også fjerne nogle af menneskene, så der er der færre, der skal have noget at spise." siger direktøren for virksomheden. Det virker ret skræmmende med sådanne visioner, men jeg tænker også at udsagnet kommer med en pæn del midtjysk underfundighed. Alligevel burde journalisten havde spurgt lidt mere ind til hvad direktøren for selskabet egentlig mente. Der kommer godt nok en en mindre refleksion, men den er nok lige i den tynde ende. Jeg tænker at direktøren nok gerne vil have haft mulighed for at nuancere sit budskab ellers er det et ret skæmmende udsagn til citat. I interviewet fremgår det at konceptet Dansk Gastro Kalv peger fremad i forhold til bæredygtighed og at det vil nedbringe CO2 udslip. Det er dog udokumenteret hvor stor bidraget er i forhold til reduktion af transport af kalve. Dansk Gastro Kalv er i øvrigt et koncept skabt af Danish Crown. Når jeg bruger betegnelsen "Direktør" så er det jo fordi at disse kæmpebrug i dansk sammenhæng jo ikke er landbrug i den romantiske forståelse af Morten Korch'e af landbrug. Der er reelt tale om industrier. I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt at direktøren selv giver udtryk for en illusion om at det handler om livsværk, som mange er født ind i. Det er præcist disse ting som landbruget må gøre op med fremover og reelt begynder at tænke landbrugsvirksomhederne helt om bæredygtighedsmæssigt Jeg er sikker på at alle instanser vil indgå i en sådan dialog med et positivt sind så vi alle kan være her og have det godt sammen.

Jeppe Lindholm

"Vi kan også fjerne nogle af menneskene, så der er der færre, der skal have noget at spise."

I den forbindelse er det jo så værd at bemærke, at det er de 20% rigeste, som står for 80% af alle udledninger af drivhusgasser og andre ødelæggelser. Sååå...

- Nååå, det var ikke sådan det skulle forstås.

Jeppe Lindholm

1. Alle pengene tages fra de rigeste og bruges på genopretningen af Jorden - Forurener betaler er et retfærdigt princip.

2. Vi afliver op mod halvdelen af verden bestand på termitter, som hvert år udleder 50.000.000.000 tons CO2 (12.000.000.000 tons mere ind den samlede menneskelighed).

3. Alle mennesker får lov til at leve. OK, på bekostning af de der termitter. Sådan er det jo.

4. Problem løst. Og vi kan fortsætte med at æde alt det kød vi orker og flyve til Thailand :-)

- Det er da en god plan.

Når der er sammenfald mellem familieejerskab og daglig ledelse, er det rimelig at kalde en nok så stor gård for et livsværk.
Jeg forstår landmandens frustration, hvorfor skal han ofres? Som at bede en konditor om at holde sig til gærbrød. Produktionsanlæg og viden opbygget igennem generationer skal (måske) skrottes.
I det lys synes jeg, der er mange tadtaturkrigere I denne kommentartråd, der ikke udviser den nødvendige indføling. Når landmanden nævner overbefolkning er det vel først og fremmest for at illustrere, at en lukning af hans produktion ikke gør nogen forskel.
Når det så er sagt er man nødt til at insistere på en langt mindre andel af animalsk produktion. Og insistere på at den grønne indstillings tabere bliver tilbudt en overgangsplan med økonomisk fornuft. Ikke en minkerstatning. Det er derfor Regeringen skal frem i skoene Nu og udstikke retningen. Så omstillingen kan ske uden søvnløse nætter ude på gårdene.

Kurt Wissendorf Møller

Måske skal vi bede Landbrugets organisationer om at oplære deres landmænd til at se og anerkende, at de er ofre for deres egne vrangforestillinger om, at det kun er gennem mere af det samme, de kan redde deres erhverv. Den livsform, de er opdraget til at se sig selv i er jo forlængst afgået ved døden. At nå at klø alle kalvene bag ørerne og af glæde at trække i grisens hale, er umuligt i de store fabrikker.
På et tidspunkt blev landbrugsorg. opmærksomme på, at de evindelige klager over deres vilkår skulle reduceres, og man skulle tale erhvervet op. Det hjalp for en tid, det har vist sig kun at være et tyndt lag fernis, der hurtigt blev slidt af, så vi nu skal igen trækkes med klager.
Bevares, landbruget er fundet sammen med naturfredningsfolkene og de mest fremsynede af dem er begyndt se sig som en del af processen ved omlægningen. Vi er alle en del af problematikken, og kravet om særbehandling (at kunne fortsætte som hidtil) må naturligvis erstattes af lydhørhed og medskabelse.