Genåbning
Læsetid: 7 min.

Mere overvågning og farvel til storrumskontorer? Eksperter skal se på fremtiden med corona

Selv om vi nu har fået sat dato for en genåbning af samfundet, skal vi formentlig leve med corona flere år endnu. Derfor skal ny ekspertgruppe nu afdække rammerne for at håndtere coronaepidemien på lang sigt. Information har spurgt tre eksperter om deres bud på fremtiden
Mandag fremlagde regeringen og Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige en plan for, hvordan samfundet kan åbne igen. På fotoet ses en frisørsalon i Rønne på Bornholm, der tidligere på måneden som den første landsdel fik lov til at genåbne blandt andet skoler og butikker.

Mandag fremlagde regeringen og Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige en plan for, hvordan samfundet kan åbne igen. På fotoet ses en frisørsalon i Rønne på Bornholm, der tidligere på måneden som den første landsdel fik lov til at genåbne blandt andet skoler og butikker.

Emil Agerskov

Indland
24. marts 2021

Efter måneders nedlukning kan vi endelig sætte kryds i kalenderen for, hvornår vi – hvis alt går vel – kan blive klippet, gå på restaurant og tage i biografen.

Mandag fremlagde regeringen og Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige nemlig en konkret og detaljeret plan for, hvordan samfundet kan åbne igen på kort sigt.

Men det betyder ikke, at vores samfund fra slutningen af maj bliver helt, som vi kendte det før. Flere forhold peger på, at COVID-19 vil påvirke os lang tid endnu. Derfor har politikerne besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, »der får til opgave at afdække, hvilke rammer der kan forventes at gøre sig gældende i årene frem«, som der står i den aftaletekst, Statsministeriet sendte ud sent mandag.

Eksperterne skal blandt andet hjælpe med at lægge en strategi, »der sikrer et modstandsdygtigt samfund med både høj tryghed, solid forebyggelse og trivsel og stabil økonomi«.

Og det er fornuftigt, mener Michael Bang Petersen, som er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet, som undersøger vores adfærd under epidemien.

»Indtil nu har krisehåndteringen haft et relativt kort sigte, hvor man har slukket ildebrandene, når de er opstået. Men der kommer ikke en gul bjælke på tv til sommer, der siger, at nu er corona slut. Så det handler om at få afdækket, hvad scenarierne er, når vi kigger frem i tiden. Hvad sker der i efteråret? Hvad sker der i 2022?« siger han.

Information har talt med eksperter, der kommer med deres bud på fremtidige scenarier. De langsigtede konsekvenser af coronavirussen kan ende med at være øget overvågning, hurtige nedlukninger af nattelivet og farvel til storrumskontorer, lyder nogle af deres bud. 

Mutationer er jokerne

At der overhovedet er brug for at lægge en langsigtet plan for coronahåndteringen, efter vi har vaccineret vores befolkning, skyldes to ting. Det forklarer Viggo Andreasen, som er lektor i matematik på Roskilde Universitet og medlem af den såkaldte referencegruppe, som rådgiver regeringen om genåbningen.

Det første forhold er, at vi ikke kan forvente, at vaccinerne varer evigt. På samme måde som at man ikke er beskyttet mod virussen resten af livet, selv om man har været smittet med virussen én gang. Der er altså ifølge Viggo Andreasen en faldende immunitet, som vi må forholde os til i fremtiden.

Det kan løses ved vaccinationspolitik, men hvordan den indrettes, er endnu ikke afklaret, påpeger Viggo Andreasen.

»Man skal tage stilling til, hvor langt ned i alder man skal lave vaccinationsprogrammer, ligesom vi også kender det med influenza. I dag er det sådan, at dem, der er over 65, bør lade sig vaccinere hvert år. Skal den aldersgrænse ligge det samme sted for corona? Den diskussion skal tages,« siger han.

Det andet forhold handler om coronavirussens evne til at mutere. Han påpeger, at der kan opstå mutationer, som er resistente over for vacciner. Og sådanne mutationer kan opstå alle mulige steder i verden for derefter ret hurtigt at ende her i Danmark.

»Så på en eller anden måde skal vi nok tænke i et system, der meget hurtigt kan spotte de her mutationer og også gerne kan stoppe dem uden at skulle gribe til store nedlukninger. Det kan vi ikke holde til. Så det er ikke kun en dansk udfordring, men en global udfordring, hvordan man laver effektiv overvågning af mutationer.«

Også Michael Bang Petersen fremhæver længden af immunitet og risikoen for nye mutationer som en af de helt store ubekendte i fremtidens epidemihåndtering.

»Det er efterhånden klart for alle, at en pandemi ikke bare er en sundhedskrise i snæver forstand, men en krise, der berører samtlige aspekter af samfundet. Og det er netop her, ekspertarbejdet er vigtigt for at opridse, hvor vi mangler viden,« siger han.

Slut med festival og natteliv?

Det er ikke alle dele af samfundet, der har fået en dato for, hvornår de kan forvente at genåbne. Det gælder blandt andet nattelivet og større arrangementer som festivaler, hvor der er øget risiko for superspredning. Her vil man i stedet lade Epidemikommissionen vurdere muligheden for genåbning, når alle borgere over 50 år er vaccineret.

Men selv efter alle borgere er vaccineret, vil der være en særlig risiko forbundet med nattelivet og de store begivenheder, vurderer matematiker Viggo Andreasen. Det skyldes netop risikoen for, at nye mutationer, som vaccinerne ikke beskytter mod, vil brede sig hurtigt mellem mennesker, inden man opdager dem.

»Og det vil de jo hurtigt kunne til festivaler, hvor mange mennesker er samlet. Derfor kan man forestille sig, at man vil tænke i forsikringsordninger for store begivenheder, så de ikke går fallit, fordi der pludselig opstår en ny variant, hvor man er nødt til at lukke ned,« siger han.

Ligeledes forestiller Viggo Andreasen sig, at nattelivet er en af de knapper, man vil skrue på, hvis der skulle opstå en ny mutation. Måske endda inden, at den er nået inden for Danmarks grænser.

»Jeg kunne godt forestille mig, ligesom med store begivenheder, at det er noget af det, man er nødt til at lukke – også på nogle ret svage indikationer. For eksempel hvis en ny mutation, som ikke er stoppet af vaccinen, er nået til England, at vi så lukker nattelivet ned,« siger han.

En anden måde at mindske risikoen ved store begivenheder og nattelivet i fremtiden kan ifølge Michael Bang Petersen være at benytte tilgangen, som man kender fra en række asiatiske lande. Her holder man samfundet mere åbent, men registrerer samtidig folks færden og opsporer smittede langt mere detaljeret end herhjemme.

»Men er det nødvendigvis den vej, vi vil gå? Det er netop nogle af de dilemmaer omkring registrering, og hvem vi vil dele vores sundhedsoplysninger med, som en ekspertgruppe bør se på,« siger han.

Viggo Andreasen forestiller sig også, at man vil se mere strukturelle tiltag, som hæmmer en ny, smitsom mutation i at sprede sig på rekordtid. Det kunne for eksempel være bedre luftskifte i bygninger med mange mennesker, mere rengøring og krav til UV-behandling af den gencirkulerede luft i offentlig transport.

Han fremhæver også, at man kan se på krav til, hvordan man indretter arbejdspladser i fremtiden.

»Jeg kunne for eksempel nemt forestille mig, at man ikke vil have storrumskontorer. Hvis man tænker over det planlægningsmæssigt, er det en meget lille ting, som kan gøre en stor forskel.«

Virksomheder skal omstille sig

Når det kommer til spørgsmålet om, hvordan samfundet bedst indretter sig på, at COVID-19 er kommet for at blive, er det ligeledes relevant at inddrage økonomerne. Som der står i aftalepapiret for genåbningen, skal en strategi for en langsigtet håndtering også sikre »en stabil økonomi«.

Lektor i økonomi ved CBS Birthe Larsen mener, at det vil være fornuftigt, hvis en ekspertgruppe kunne hjælpe erhvervslivet med at indrette sig på en fremtid, hvor coronavirus har sat nogle nye rammer for, hvad man kan og ikke kan.

For hvis coronavirus er en trussel, vi kommer til at leve med de næste mange år, så bliver nogle virksomheder ifølge Birthe Larsen nødt til at gentænke deres forretningsmodel.

»Hvis det her skal fortsætte i mange år, så er det en ændring af de forhold, virksomhederne skal leve under. Det kan godt være, staten i en eller anden grad kan holde hånden under dem, men hvis det bliver new normal, må man tænke på en generel justering af sin virksomhed i forhold til, hvordan samfundet fungerer. Og så er det vigtigt at tænke, at det ikke nødvendigvis bliver dårligere,« siger hun.

Som eksempel nævner hun Roskilde Festival, som allerede har sendt spørgeskemaer ud, hvor de spørger deres gæster, der har en billet til festivalen, hvad der er det vigtigste for dem i forhold til at være på festival. Er det, at der er mange med, eller at der er rigtigt mange koncerter?

»De ser på, hvordan man kan lave en fantastisk Roskilde Festival på en helt anden måde tilpasset en ny situation,« siger Birthe Larsen.

Virksomheder kan altså både komme til at skulle rebrande sig, som man allerede har set flere gøre under første og anden nedlukning. Men der kan også komme nogle år fra nu af, hvor især arrangører af store begivenheder, nattelivet og kulturarrangører må tænke over, hvordan de hurtigt omstiller sig til en ny situation, påpeger Birthe Larsen.

»For eksempel, at man allerede i sin planlægning tænker ind, hvordan man kan omlægge det til en onlinebegivenhed.«

Selv om det endnu er usikkert, hvordan fremtiden kommer til at se ud, er Aarhus Universitets Michael Bang Petersen ikke i tvivl om, at der ligger en langsigtet opgave i at vinde opbakning til de restriktioner, der stadig måtte gælde om for eksempel et år. Derfor skal vi vænne os til i højere grad at have en offentlig samtale om dilemmaerne, når de opstår, mener han.

»Nu handler det ikke længere om den akutte krise, så spørgsmålet er, hvordan man sikrer en tilslutning til et fælles projekt om at håndtere krisen på lang sigt. Det er første gang, at en pandemi har ramt højt individualiserede og demokratiske samfund, men hvordan møder demokratier kriser? Det gør de netop gennem en åben samtale om, hvilket projekt vi gerne vil have,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Corona er noget skidt. Ingen ønsker sig den sygdom, men kan den medvirke til at højne hygiejnen helt generelt og tage livet af storrumskontorerne, så er der trods sket noget godt.

Bo Mussmann, Jens Juul, Mette Johansson, Thomas Tanghus og Katrine Damm anbefalede denne kommentar