Økonomisk kriminalitet
Læsetid: 8 min.

Millioner af danske skattekroner er forsvundet ind i somaliske betalingstjenester

Store millionbeløb er overført til somaliske betalingstjenester fra en række centrale firmaer i et formodet svindelkompleks, viser en kortlægning. Ifølge en professor ligner det et hvidvask-setup
Store millionbeløb er overført til somaliske betalingstjenester fra en række centrale firmaer i et formodet svindelkompleks, viser en kortlægning. Ifølge en professor ligner det et hvidvask-setup

Jesse Jacob

Indland
16. marts 2021

Store millionbeløb er blevet overført til somaliske betalingstjenester fra en række danske firmaer, der er gået konkurs med milliongæld i ubetalt moms og skat til den danske statskasse.

Det er stort set umuligt for myndighederne at kontrollere pengestrømmene, når de går via de somaliske betalingstjenester – de såkaldte hawalaer. Og det gør brug af hawalaer til en perfekt måde at skjule og hvidvaske udbytte fra økonomisk kriminalitet, fortæller professor Tom Kirchmaier, der er tilknyttet London School of Economics og Copenhagen Business School og blandt andet forsker i hvidvaskbekæmpelse og økonomisk kriminalitet.

»Det virker som et meget professionelt setup til hvidvaskning. Det er en ’bullet proof’-metode,« siger han.

»Det er som at sende penge ind i et sort hul, helt umuligt for myndighederne at spore. Derfra er det relativt let at føre pengene tilbage som for eksempel kontanter.«

Information har sammen med erhvervsmediet Finans kortlagt et kompleks af formodet moms- og skattesvig og hvidvask. Her er 14 firmaer gået konkurs med en moms- og skattegæld til statskassen på over 300 millioner kroner.

Flere hundrede millioner kroner er strømmet igennem de konkursramte firmaer og videre til udlandet. Information og Finans’ kortlægning viser, at cirka 20 millioner kroner på få måneder blev overført alene til de to somaliske hawalanetværk Amaana Express og Ladan Express.

»Brugen af hawalaer i denne størrelsesorden er en stærk indikator for, at disse kriminelle virksomheder er mere eller mindre permanent indarbejdede i den danske økonomi,« siger Richard Ainsworth, der er professor ved Boston Universitet og international ekspert i momssvindel.

Overførslerne fra de danske firmaer skete til firmaer i Dubai, der af eksperter beskrives som den globale hovedstad for de somaliske hawalaer. Det åbner mulighed for, at pengene igennem selv samme hawalanetværk kan blive sendt retur til Danmark og udbetalt i kontanter til deltagere i organiseret moms- og skattesvindel.

Uigennemsigtigt system

Hawalanetværket består af en række hawalaagenter, der tilbyder pengeoverførsler til udlandet. Hvis en kunde i København ønsker at få sendt penge til sin familie i Mogadishu i Somalia, ringer hawalaagenten i København til en betroet agent i Mogadishu i Somalia og fortæller, hvor mange penge der skal leveres – og agenten i Somalia betaler så pengene til modtageren minus et honorar for overførslen.

Fra tid til anden udligner hawalaagenterne deres mellemværender, men der er ikke overførsler for hver enkelt transaktion. Der er ikke nogen elektroniske spor, og der er ingen dokumentation, som myndigheder kan bruge til at følge pengene.

Derfor er penge svære at spore i betalingsystemet hawala

Indbetaler

Morten vil gerne overføre penge via hawala. Han giver eller overfører penge og et kodeord til en hawala-agent. Han giver også samme kodeord til den person, der skal have pengene.

Hawala-agent 1

Agenten kontakter en anden ansat i hawala-netværket i det land, hvor pengene skal overføres til. Han oplyser om, at han har fået et beløb, og at en person skal have pengene, hvis vedkommende oplyser kodeordet.

Hawala-agent 2

Udbetaler pengene til personen, der kommer med kodeordet.

Modtager

Modtageren af pengene oplyser kodeordet og får udbetalt pengene.

 

Fra tid til anden udligner hawala-agenterne deres mellemværender, men der er ikke overførsler for hver enkelt transaktion, der er ingen dokumentation, og der er ingen kontobevægelser, som myndigheder kan bruge til at følge pengene.

Hawalaerne er meget udbredte i Somalia, hvor pengeoverførsler fra migranter i udlandet er ekstremt vigtige for den somaliske økonomi. I en rapport fra Verdensbanken fra 2019 bliver hawalaerne kaldt »en livline« for dele af den somaliske befolkning, for eksempel den del af befolkningen der bor i områder, hvor der ikke findes banker.

Verdensbanken anslår, at pengeoverførslerne hvert år bidrager med over otte milliarder kroner til den sårbare, somaliske økonomi. Beløbet svarer til 20 procent af landets BNP.

Men efter terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001 blev hawalaerne kædet sammen med terrorfinansiering, da amerikanske myndigheder sortlistede en række hawalabanker, blandt andet al-Barakat, som man mente havde medvirket til at finansiere al-Qaeda.

Der er oplagte muligheder for misbrug i hawalanetværkene, som i årevis har været i fokus for danske og udenlandske myndigheder. Hawalaerne kan bruges til hvidvask af penge fra for eksempel sort arbejde, skatteunddragelse eller narkosalg.

»Kriminelle og kriminelle organisationer er tiltrukket af hawala, fordi det finansielle undergrundssystem er uigennemsigtigt,« siger John Cassara, der er ekspert i hvidvask og terrorfinansiering og tidligere ansat i blandt andet den amerikanske efterretningstjeneste CIA og det amerikanske finansministerium.

»Der er kun få optegnelser, hvilket gør det meget svært at følge pengene og værdistrømmene, og myndighederne er generelt ikke fortrolige med hawalasystemet, så de forstår det ikke,« siger John Cassara.

Færdigudviklet infrastruktur

I alt 14 centrale firmaer indgår i det kompleks, som Information og Finans har kortlagt. Kortlægningen af komplekset er sket ved hjælp af blandt andet skatteafgørelser, kontoudtog, kuratorredegørelser og retsdokumenter.

De 14 firmaer havde et meget stort antal kunder – blandt andet 168 gengangere fra den såkaldte Greed-sag, der for øjeblikket verserer ved Københavns Byret – som indbetalte penge for fakturaer på mandskabsudlejning eller varer. De indbetalte penge blev typisk overført med det samme til udlandet, så der aldrig kom til at stå et større beløb på kontoen, der risikerede at blive spærret af banken eller myndighederne.

»Det virker, som om nogen har udviklet et koncept, som så bliver brugt til en stribe forskellige ting, men hvor infrastrukturen til at få pengene til at forsvinde er ganske færdigudviklet og konstant,« siger konkursadvokat Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten om pengestrømmene i komplekset.

I et af firmaerne – Saltrup APS – viser kontoudtog, at penge blev overført til konti i Kina, Dubai, Polen, Spanien, Sydkorea, Holland og Tyrkiet, og så altså til de somaliske hawalaer.

En af modtagerne var det kenyanske fragtselskab Salama East Africa Cargo LLC med hovedkvarter i De Forenede Arabiske Emirater og med en fast rutefart mellem Dubai, Tyrkiet, Indien og Kina.

Da de danske skattemyndigheder henvendte sig til Salama East Africa, svarede firmaet tilbage, at betalingerne reelt gik til søsterselskabet Tanad General Trading LLC, som beskæftiger sig med betalingsformidling.

Tanad oplyser selv på sin hjemmeside, at de er en del af Amaana Express, som er »et af de største pengeoverførselsfirmaer i Somalia med 900 kontorer over hele verden«.

Flere andre firmaer i det kortlagte kompleks har overført millioner af kroner til Tanad og Salama East Africa Cargo. Det drejer sig blandt andet om firmaet Cutaco ApS, som Skattestyrelsen ifølge en konkursredegørelse undersøger på baggrund af en mistanke om »organiseret EU-momssvig«.

Kontoudtogene fra Cutaco viser, at firmaet i november og december 2017 indbetalte 6,4 millioner kroner til Tanad og Salama East Africa Cargo.

Samme modtager dukker også op i forbindelse med Greed-sagen. Her fremgår det af retsdokumenterne, at der er blevet overført 4,5 millioner kroner til det kenyanske fragtfirma. Betalingerne i Greed-sagen blev ifølge politiet ført fra Danmark via et firma i Polen og videre til den somaliske hawala.

Firmaet Saltrup har ifølge kontoudtogene overført 3,3 millioner kroner til et andet firma ved navn Ladan Express.

Også Ladan Express er et somalisk hawalanetværk, fremgår det af flere rapporter. Ifølge det somaliske medie Sunatimes var Ladan Express på et tidspunkt ejet af to somaliske mænd, der senere blev dømt for medvirken til pirateri ud for Afrikas Horn.

Både Saltrup og Cutaco har også overført i alt 13,4 millioner kroner til firmaet Tawakal Star Commercial Brokers Ltd., som var indregistreret i Hongkong og havde bank i Kina.

Tawakal Star Commercial Brokers i Hongkong blev opløst i 2018, men et firma med samme navn eksisterer stadig i Dubai, hvor det er indregistreret på samme adresse som den somaliske betalingsformidler Tawakal Express.

Gerningsmændene er foran

Bagmandspolitiets fungerende chef, Per Fiig, er blevet forelagt Informations og Finans’ undersøgelse af pengestrømmene fra formodet dansk svindel til de somaliske hawalanetværk.

»Der er forskellige betalingsplatforme, som man kan bruge. Der er de traditionelle, de mere uformelle, og så er der også nu på internettet forskellige muligheder – og det er alt sammen noget, som vi er opmærksomme på i vores efterforskning,« siger Per Fiig.

Han genkender billedet af, at mange penge i sager om økonomisk kriminalitet bliver ført videre til udlandet eller på anden måde forsøgt sløret, for eksempel ved kontanthævning eller køb af kryptovalutaer.

»Jeg må bare helt overordnet sige, at de redskaber, som vi har til rådighed for at få fat i pengene igen med en høj hastighed, slet ikke modsvarer de muligheder, som gerningsmændene har, når de skal overføre penge,« siger Per Fiig.

Hawalaoverførsler er ikke i sig selv ulovlige, men i Danmark kræves det, at en hawalapengeoverfører får tilladelse af Finanstilsynet, som også holder øje med, at pengeoverføreren lever op til de danske og europæiske hvidvaskregler.

Finanstilsynet oplyser, at hverken Amaana Express, Ladan Express eller Tawakal Express er registreret i Danmark.

»Hvis de udbyder pengeoverførsler i Danmark, er det ulovligt,« lyder det i et skriftligt svar fra Finanstilsynet.

De pengeoverførsler til de somaliske hawalaer fra de danske firmaer, der kan identificeres i Greed-sagen og i det nye kompleks, er imidlertid overført via bankkonti i udlandet, heriblandt først og fremmest Dubai, men derudover også Polen og Kina.

Skatteminister Morten Bødskov (S) siger i et interview med Information og Finans, at han håber, at et styrket internationalt samarbejde og en bedre udnyttelse af de oplysninger, der bliver udvekslet, kan være med til at dæmme op for pengeoverførsler, hvor gevinsten fra svindel forsvinder via hawalanetværk.

»Vi er i gang, både med ressourcer, med lovgivning og med prioriterede kræfter til internationalt samarbejde,« siger Morten Bødskov.

»Vi har om nogen behov for at være med i de samarbejder, hvor vi kan være med til at forme en bredere og stærkere indsats mod svindelkonstruktioner, mod skattely, mod aggressiv skatteplanlægning og mod egentlig grov organiseret, økonomisk kriminalitet, som mange af de her sager er.«

Skatteministeren forklarer, at de danske skattemyndigheder i stigende grad modtager oplysninger og data fra udlandet.

»De mange data skal vi være i stand til at håndtere. Derfor har vi sat ressourcer af til at styrke håndteringen af dem. Det er en kæmpe opgave. Der bliver vi nødt til at have et stærkere fokus, ressourcemæssigt,« siger Morten Bødskov.

Information og Finans har kontaktet de tre betalingsplatforme, men ikke fået svar.

Serie

Svindelmaskinen

Med den såkaldte Operation Greed slog politiet til mod et større kompleks af formodede kriminelle. Hovedmændene er nu tiltalt i Danmarkshistoriens mest omfattende sag om økonomisk svindel. Men svindlen er tilsyneladende fortsat i nye konstellationer.

Et hold af undersøgende journalister fra Information og erhvervsmediet Finans har fulgt sporene efter Greed-sagen og kortlagt nye pengestrømme for flere hundrede millioner kr. Læs serien her for at følge afdækningen af, hvordan den danske stat bliver snydt, når svindelmaskinen kører derudad.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Uanset hvad skal skatteborgernes penge beskyttes.

Hvis man i Danmark er bekendt med et system, der ikke kan gennemskues, hvis der er mistanke om svindel, og hvis pengene ikke kan beordres tilbage igen, må systemet ændres.

Og hvis Danmark ikke kan ændre et somalisk system, og det er tilfældet her, så man man i Danmark ændre sine systemer, så de offentlige kasser ikke kan drænes for penge.

Hvis Danmark herved bryder internationale aftaler og sædvaner, må Danmark selvfølgelig dels tage sagen op med sine internationale aftalepartnere, og dels tage den internationale retssag, der evt. følger med.

Uanset hvad skal skatteborgernes penge beskyttes. Tillid til at skatteborgernes penge ikke misbruges, er jo simpelt hen hele grundlaget for, at borgerne frivilligt betaler skat til samfundets fælles kasse.

Kim Houmøller, Per Torbensen, Ib Christensen, Jan August, Viggo Okholm, Inge Lehmann, Kjeld Pedersen, Tomas Povlsen, Carsten Munk og Per Kortegaard anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I den borgerlige lejr kan de ikke få armene ned. Digitalisering er den sikre vej mod ødelæggelse og nedlæggelse af den danske velfærdsstat. Jo flere milliarder der digitalt stjæles ud af statskassen jo bedre. Og det smarte er, at velfærdsstaten derved afskaffes helt uden politisk initiativ. Nærmest helt af sig selv.

At bruge digitalisering som undskyldning for at brand barbere personalet hos SKAT er politisk borgerligt genial. Og alle borgere hoppede på den.

Tomas Povlsen

@Jeppe Lindholm Din kommentar er lige så saglig, som den der hævder, at venstrefløjen vil ødelægge Danmark gennem indvandring. De borgerlige er udmærket godt klar over, at nedskæringerne i SKAT var en katestrofe, og SKAT har jo også sidenhen fået flere penge.

jens christian jacobsen

I flæng: Gør det strafbart at overføre penge til firmaer der ikke er registrede i Danmark. Firmanavnene er jo kendte.
Gør det strafbart for banker o.a. at overføre pengene. Bankerne skal hæfte for de tab som staten får.
Lad firmaer med ejere som gentagne gange er gåët fallit med stor gæld indbetale et stort depositum, inden de kan etablere ny virksomhed.
Det bedste til sidst: Beskat de rige langt hårdere fx af deres forbrug. Så er der penge til ovennævnte omstilling. Og gerne lidt til.

Vibeke Olsen, Kim Houmøller, Per Torbensen, Erik Pedersen, Jan August, Kjeld Pedersen, Viggo Okholm og Gert Romme anbefalede denne kommentar