Ligestilling
Læsetid: 5 min.

Ny analyse: Der er få kvinder i lokalpolitik. Særligt på landet og på højrefløjen

Danmark er det nordiske land med færrest kvinder i lokalpolitik, og det står særligt skidt til i kommunerne uden for storbyerne. Sådan lyder det i en ny analyse fra tænketanken Kraka. Højrefløjspartier opstiller generelt færre kvindelige kandidater, hvilket kan være med til at forklare den geografiske forskel
Ved kommunalvalget i 2017 var Christel Gall Dansk Folkepartis spidskandidat i Odense. Der er få kvinder i lokalpolitik særligt på højrefløjen og på landet.

Ved kommunalvalget i 2017 var Christel Gall Dansk Folkepartis spidskandidat i Odense. Der er få kvinder i lokalpolitik særligt på højrefløjen og på landet.

Indland
8. marts 2021

Til november skal danskerne til stemmeurnerne for at vælge deres lokale politiske repræsentanter. Og går det, som det plejer, vil der blive valgt langt flere mænd end kvinder ind i landets kommunalbestyrelser.

En ny analyse fra Tænketanken Kraka konkluderer, at Danmark ligger langt efter de andre nordiske lande, når det kommer til andelen af kvinder i kommunalpolitik. I 2017 var blot 32,9 procent af de folkevalgte byrødder kvinder.

Det er især i kommuner uden for de store byer, at færre kvinder er valgt ind, lyder det i analysen. Kvindelige kommunalpolitikere udgør for eksempel 43,9 procent i københavnske kommuner mod 27,6 procent i nordjyske kommuner. Analysen viser også, at der generelt er flere kvinder valgt ind på Sjælland sammenlignet med Jylland.

Økonom i Kraka Thomas Wilken, som står bag analysen, fremhæver, at selv om det længe har stået klart, at det halter med at få kvinder ind i kommunalpolitik, så er der mange nye opdagelser i analysen.

»At der er så stor forskel på kommuner og landsdele i Danmark er vigtig viden, hvis vi skal have gjort op med den skæve repræsentation,« mener han.

Og i anledning af, at vi fejrer kvindernes kampdag, er det vigtigt at sætte fokus på bedre kønsfordeling i kommunalpolitik, understreger han.

»Det er en del af FN’s verdensmål om ligestilling, vi har forpligtet os på. Der er tale om politikere, der forvalter et trecifret milliardbeløb til den borgernære velfærd. Det kunne være, de blev forvaltet anderledes, hvis der var en større andel kvinder i kommunalpolitik.«

Analysen bygger på tal fra Danmarks Statistik, som tager udgangspunkt i kommunalvalget 2017, samt data fra European Institute for Gender Equality.

For få stiller op

Analysen viser også, at venstrefløjspartier opstiller flere kvindelige kandidater sammenlignet med højrefløjspartier. Andelen af kvinder blandt de opstillede kandidater ved kommunalvalget i 2017 var således under 30 procent for alle partier på højrefløjen. I bunden lå Nye Borgerlige med knap 21 procent opstillede kvinder.

Imens havde Enhedslisten, Alternativet og SF alle mere end 40 procent kvinder blandt de opstillede kandidater.

Partierne på højrefløjen opstiller specielt få kvindelige kandidater i kommunerne uden for storbyerne, hvilket kan være med til at forklare en del af den geografiske forskel i repræsentationen af kvinder, påpeger Thomas Wilken.

»Når de blå partier stiller få kvinder op i traditionelt stærke blå kommuner, så vil færre kvinder i gennemsnit blive valgt ind,« siger han.

Analysen viser således også, at antallet af valgte kvinder generelt stiger med befolkningstætheden. For eksempel er kvinder godt repræsenteret i befolkningstætte kommuner som Gentofte og København, mens andelen af kvinder i kommuner som Lolland og Thisted er noget lavere.

Postdoc på Aarhus Universitet Jacob Nyrup har forsket i, hvordan det kan være, at det står så skidt til med at få valgt kvinder ind i lokalpolitik. Det bemærkelsesværdige er ifølge Jacob Nyrup, at der ikke er sket det store med kønslighed i dansk kommunalpolitik siden 1989.

»Min kollega og jeg besluttede os derfor for at undersøge, hvorfor det stod så grelt til,« fortæller han.

Der er ifølge ham forskellige tendenser, som er værd at hæfte sig ved. Først og fremmest begyndte flere kvinder fra 70’erne og frem til slutningen af 80’erne at stille op til kommunalvalgene. I 70’erne var det under 20 procent af de opstillede, der var kvinder, og det steg til lige omkring 30 procent i slutningen af 80’erne. Det er steget en lille smule siden, men ikke meget, fremhæver Jacob Nyrup.

»Når vi så ser på de kandidater, der bliver valgt ind, så er det steget kontinuerligt igennem hele perioden. Så den primære forklaring på, at så få kvinder er repræsenteret, er, at ikke så mange stiller op relativt til mænd,« siger han.

Personlige grunde

Jacob Nyrup fremhæver, at flere partier aktivt har forsøgt at rekruttere kvinder. Det gælder for eksempel Enhedslisten, som også nåede op på over 40 procent opstillede kvindelige kandidater. Men spørgsmålet er, hvorfor det tilsyneladende er svært at sikre en hel lige repræsentation.

For at komme et svar nærmere, udsendte forskerne et repræsentativt spørgeskema til 1.500 borgere i Danmark, hvor de spurgte, om de havde lyst til at stille op til byrådet. Herudover gav de dem fire forskellige svarmuligheder på, hvorfor de gerne ville eller ikke havde lyst. Først og fremmest fandt de ud af, at mænd havde større tilbøjelighed end kvinder til at sige ja.

»Vi spurgte, om de følte sig kvalificerede, om de havde tid, om de troede, de ville blive valgt, og om de var interesserede i kommunalpolitik. Og vi fandt så, at kvinder svarede mindre bekræftende på de her spørgsmål relativt til mænd,« forklarer Jacob Nyrup.

De gav også respondenterne mulighed for at uddybe deres svar. Her fik de 1.000 forskellige kvalitative begrundelser.

»Det, der er interessant, er, at kvinder og mænd giver ret forskellige begrundelser,« siger han.

Mens mænd i højere grad pegede på mere objektive faktorer, såsom ’at de havde tid’ eller ’er blevet for gamle’, så svarede kvinder oftere, at de ikke følte sig kvalificerede, eller pegede på andre mere personlige årsager.

»Det ser ud til, at mænd har lidt mere gåpåmod,« konstaterer Jacob Nyrup.

Endelig undersøgte de også, om forskellige vælgere har bestemte præferencer i forhold til at stemme på mænd eller kvinder. Her svarede lidt flere kvinder end mænd, at de var mere tilbøjelige til at stemme på en anden kvinde. Til gengæld fandt forskerne ikke nogen forskel på tværs af landsdele.

»Men venstreorienterede er lidt mere tilbøjelige til at stemme på kvinder end højreorienterede.«

Få flere til at stille op

Jacob Nyrup er enig med Kraka i, at kønslighed i kommunalpolitik er vigtigt.

»I kommunalpolitik bliver der truffet vigtige beslutninger omkring for eksempel skoler og børnepasning. Og her får man måske nogle andre perspektiver, hvis man har flere kvinder valgt ind,« siger han.

Han konstaterer også, at hvis man skal have ændret det, så er det ikke nok at lave kampagner under selve kommunalvalget, hvor man opfordrer vælgerne til at stemme på en kvinde.

»Sådan nogle kampagner har kørt. Men det er ikke det, der er problemet. Der skal hellere føres kampagner for, at kvinder engagerer sig mere, eller at partierne er mere opmærksomme på at rekruttere kvinder. Det nytter ikke noget, at det er en problemstilling, man tager fat i i sidste sekund.«

Serie

Kvindernes kampdag 2021

Der er gået et år med livet med corona, og den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. I denne serie taler vi med kvinder i mange aldre om kvindekamp og ligestilling i 2021 – og om at være kvinde under en epidemi. Artiklerne er samlet i avisen på kampdagen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Bentzen

Fint at Information har fokus på kvinders underrepræsentation i kommunalpolitik. Ud over anledningen 8. Marts er timingen også helt rigtig, da der i år valg til og kommunalbestyrelser. Og opstillingen af kandidater er i fuld gang. Her i Roskilde besluttede Enhedslisten i går, at opstille kvinder på de to øverste pladser.
Henning Bentzen

Der er ikke for få kvinder på højrefløjen, der bare alt for mange mænd :-)

Personligt lider jeg under den fordom, som muligvis ikke er korrekt, at lokalpolitik er gennemsyret af sexisme og at det ikke er noget, jeg har lyst til at stille hverken min sjæl eller krop til rådighed for.

Kunne jeg blive garanteret, at der blev handlet ved krænkende adfærd, ville jeg meget gerne involvere mig. Desværre tror jeg, at de fleste sager bliver fejet ind under gulvtæppet, og at der er lang vej til et ligeværdigt samarbejde.

Men ret mig endelig, hvis jeg tager fejl.

Rikke Nielsen

Det kan muligvis også være fordi at højtuddannede kvinder med samfundsinteresser i stor stil forlader provinsen og ikke vender tilbage.