Ny undersøgelse: Hvert tiende HK-medlem i hovedstaden har været udsat for krænkelser

Seksuelle krænkelser er udbredt blandt HK Hovedstadens medlemmer, viser ny omfattende undersøgelse. Det går særligt hårdt ud over unge og seksuelle minoriteter. Der er brug for en større indsats for at komme problemet til livs, mener fagforeningen og en ekspert
Knap 40 procent af de 15-19-årige og 30 procent af de 25-29-årige har oplevet seksuelle krænkelser inden for de seneste 12 måneder, viser en ny undersøgelse fra HK Hovedstaden.

Knap 40 procent af de 15-19-årige og 30 procent af de 25-29-årige har oplevet seksuelle krænkelser inden for de seneste 12 måneder, viser en ny undersøgelse fra HK Hovedstaden.

Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Indland
8. marts 2021

Uønskede berøringer, seksuelt ladede kommentarer eller grænseoverskridende billeder og beskeder er en del af arbejdslivet for mange medlemmer i fagforeningen HK’s hovedstadsafdeling.

I løbet af det seneste år har 11 procent oplevet seksuelle krænkelser på deres arbejdsplads, viser en ny undersøgelse fra HK Hovedstaden.

Værst ser det ud blandt de unge, hvor knap 40 procent af de 15-19-årige og 30 procent af de 25-29-årige har oplevet seksuelle krænkelser inden for de seneste 12 måneder.

HK Hovedstadens undersøgelse bekræfter, at der stadig er et »betydeligt problem«, mener Lise Rolandsen Agustín, som er lektor på Aalborg Universitet og medforfatter til bogen Seksuel chikane på arbejdspladsen fra 2017.

»Selv om vi med det store fokus, der har været på emnet det seneste år, forhåbentlig bevæger os i den rigtige retning, så viser den her undersøgelse, at der stadig er alt for mange, som har oplevet seksuelle krænkelser, når de går på arbejde. Det er nødvendigt fortsat at have fokus på området,« siger hun.

Lise Rolandsen Agustín hæfter sig ved, at de unge er så markant overrepræsenteret blandt dem, som har været udsat for krænkelser.

»Det er desværre ikke overraskende, at de unge er mere udsatte. De er typisk nederst i magthierarkiet, nyansatte og ofte på mere prekære kontrakter. Og det her handler i høj grad om udnyttelse af magt. Vi ved desuden fra forskningen, at det kan opleves sværere for de unge at sige fra eller gå til en chef, hvis de oplever noget grænseoverskridende,« siger hun.

Hos HK Hovedstaden finder sektorformand Rene Knudsen undersøgelsens resultater opsigtsvækkende.

»Det her rammer virkelig mange. Og så er undersøgelsen endda lavet i et coronaår, hvor mange har arbejdet hjemme. Jeg tror i hvert fald ikke, at tallet havde været lavere, hvis flere var mødt op på arbejde. Nogle af krænkelserne, såsom uønsket berøring, sker jo kun, når folk er fysisk sammen,« siger han.

Undersøgelsen fra HK Hovedstaden er gennemført i januar i år og er baseret på svar fra 9.708 medlemmer, som fordeler sig nogenlunde repræsentativt. Omkring 1.000 af respondenterne er under 30 år, mens godt 300 er LGBT+-personer. HK’s medlemmer omfatter blandt andet kontor- og it-personale, laboranter og butiksansatte.

Flere siger fra

Ligesom andre studier i seksuelle krænkelser viser, så er kvinderne også overrepræsenteret blandt ofrene i HK Hovedstadens nye undersøgelse. Andelen af kvinder, som er blevet krænket det seneste år, er 33 procent større end blandt mændene. For de unge under 30 år er den forskel markant større. Her er kvinderne dobbelt så hårdt ramt som mændene, fortæller Rene Knudsen.

»De unge er som gruppe tre gange så ofte udsat for seksuel chikane i forhold til gennemsnittet. Og endnu værre ser det ud for kvinderne. Vores undersøgelse viser desværre, hvor udsatte unge kvinder er,« siger han.

Selv om de unge HK-medlemmer i høj grad oplever seksuelle krænkelser, tyder den nye undersøgelse dog også på, at de er blevet bedre til at sige fra. Det sker ikke typisk direkte over for krænkeren, men flere går til chefen eller taler med kollegaerne eller deres familie om det, de har været udsat for.

Og det er trods alt en positiv udvikling, mener Lise Rolandsen Agustín. Ifølge hende kan det måske ses som et udtryk for, at #MeToos nylige anden bølge herhjemme har haft en effekt.

»Der er opstået en kollektiv bevidsthed om, at det her ikke er i orden, og en følelse blandt ofrene af, at de ikke er alene. Men tallene viser også, at de færreste siger fra i situationen, men først efterfølgende snakker med nogle om det. Det kan man slet ikke bebrejde ofrene. Men det viser, at der stadig er en vigtig indsats ude på arbejdspladserne, eksempelvis i forhold til generationskløften,« siger hun.

Rene Knudsen er enig i, at det er afgørende at få sagt fra over for krænkelserne, enten i situationen eller efterfølgende. Men han hæfter sig ved, at op mod halvdelen af de adspurgte i HK’s undersøgelse ingenting gør.

»Det er kritisk. Vi oplever også at mange, som ringer til os, oprindeligt angiver en anden årsag, og det er først, når vi spørger grundigt ind, at det viser sig, at det egentlig handler om seksuel chikane. For det er svært at snakke om, og nogle er også usikre på, hvem de skal gå til,« siger han.

Arbejdsgivernes ansvar

Ud over de unge er også seksuelle minoriteter særligt udsat for krænkelser, viser HK Hovedstadens undersøgelse. Dobbelt så stor en andel af LGBT+-personer som heteroseksuelle er blevet krænket i løbet af de seneste 12 måneder.

Den konklusion overrasker »desværre ikke« Lise Rolandsen Agustín. Ifølge hende er minoriteter typisk hårdere ramt på arbejdspladser, uanset om det er i forhold til deres køn eller seksualitet.

»Der vil typisk ske en reproduktion af de dominerende normer. Og det, der opfattes som afvigende, vil nogle gange blive holdt nede – det kan eksempelvis ske gennem krænkelser. Det er jo skrækkeligt, at det skal være sådan,« siger hun.

HK Hovedstadens undersøgelse viser, at der stadig er brug for en indsats for og opmærksomhed på at komme seksuelle krænkelser til livs, mener Lise Rolandsen Agustín. 

»Det er et politisk ansvar at sætte initiativer i gang, og så er det afgørende, at der er klare retningslinjer, procedurer og politikker på arbejdspladserne, hvis der skulle opstå problemer. Ligesom det er vigtigt at arbejde med kulturen, så man ikke accepterer uønskede seksuelle kommentarer eller en nedladende tone i forhold til køn og seksualitet,« siger hun.

Rene Knudsen fremhæver også, at der er brug for en større indsats på området. Ikke kun i forhold til de særligt udsatte unge og LGBT+-personer – men også generelt. Han erkender, at HK også kan gøre mere for at hjælpe medlemmerne. Derfor har fagforeningen nu igangsat en række initiativer for at komme de seksuelle krænkelser til livs.

»Vi tilbyder arbejdspladser at komme ud og lave personalepolitik om seksuelle krænkelser, laver målrettede efteruddannelsestilbud til tillidsvalgte, udbyder workshopmøder for almindelige medlemmer og får særlige kontaktpersoner her i HK, som kan tage sig af sagerne. Alt sammen i et forsøg på at blive mere tilgængelige i forhold til den her problematik,« siger Rene Knudsen.

Men ifølge ham ligger en stor del af ansvaret også hos cheferne, som endda nogle gange selv er en del af problemet.

»Arbejdsgiverne gør slet ikke nok. De har ansvaret ifølge arbejdsmiljøloven og skal være med til at drive den nødvendige forandring,« siger han.

 

Kvindernes kampdag 2021

Der er gået et år med livet med corona, og den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. I denne serie taler vi med kvinder i mange aldre om kvindekamp og ligestilling i 2021 – og om at være kvinde under en epidemi. Artiklerne er samlet i avisen på kampdagen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maya Drøschler

Det er skrækkeligt. Helt igennem uacceptabelt.