Coronapas
Læsetid: 4 min.

Nye Borgerlige om coronapas: »Vi vil ikke acceptere den absurde, socialdemokratiske samfundskontrol«

Danmark skal genåbnes, og et coronapas, der viser, om du er vaccineret, testet negativ eller er tidligere smittet, bliver helt centralt. Men det er ude af proportioner, mener Nye Borgerlige, der som det eneste parti står uden for mandagens plan for genåbning. Spørger man Socialdemokratiets sundhedsordfører, er coronapasset ikke til at komme udenom i en genåbning
Nye Borgerlige køber ikke præmissen om, at et coronapas er nødvendigt for at genåbne samfundet. Her ses skoleelever på Bornholm, der som den første landsdel i Danmark tidligere på måneden fik lov at sende alle elever i skole og åbne butikker.

Nye Borgerlige køber ikke præmissen om, at et coronapas er nødvendigt for at genåbne samfundet. Her ses skoleelever på Bornholm, der som den første landsdel i Danmark tidligere på måneden fik lov at sende alle elever i skole og åbne butikker.

Finn Frandsen

Indland
24. marts 2021

Folketingets partiledere brugte det meste af mandagen på at forhandle en langsigtet genåbningsplan for Danmark. Sent mandag aften blev planen så præsenteret, men det blev uden Nye Borgerlige, der forlod forhandlingerne.

En del af aftalen er et såkaldt coronapas, der via en app skal vise, om man er færdigvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ inden for 72 timer. Børn under 15 år vil være undtaget, og der arbejdes også på en ikkedigital løsning. Coronapasset skal benyttes som adgangsbillet til kultur- og erhvervslivet.

Og særligt den del af aftalen stejler Nye Borgerlige over. Partiet køber ikke præmissen om, at et coronapas er nødvendigt for at genåbne samfundet, og på Twitter kalder partileder Pernille Vermund det for »falsk tale fra de røde«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Johnny Werngreen

Det der med at gøre noget i fællesskab er næsten umuligt, når ens ego er større end ens forstand og fornuft. I dette egocentriske parti stiller man sig gerne an og siger: Se mig, jeg er den eneste der går i takt.

Søren Dahl, Alvin Jensen, Lone Hansen, Inge Lehmann, Frederikke Nielsen, Viggo Okholm, Peter Engelbrecht, P.G. Olsen, Birthe Lund, Carsten Munk, Steen K Petersen, jens christian jacobsen, Helle Brøcker og Sven Elming anbefalede denne kommentar

Nye Borgerlige har ret. Et coronapas som betingelse for at blive klippet eller gå på restaurant er helt ude af proportion og noget, der hører hjemme i en science fiction fortælling som George Orwells 1984. At det er blevet absurd dansk virkelighed anno 2021 er virkelig trist, og vi kan kun håbe, at folketinget kommer til fornuft og afliver dette vildskud igen så hurtigt som muligt.

I forhold til de virksomheder, der får lov at genåbne under disse betingelser, er det også næsten at holde dem for nar. Hvis en middag ude i byen eller en tur i biografen kræver, at man først skal hen og coronatestes, så vælger de fleste nok at købe en god bøf i Føtex og leje en film på Viaplay. Så held og lykke til restauranter og biografer med at fylde lokalerne med vaccinerede pensionister og de få, der dokumenteret har været smittet.

hannah bro, Carsten Søndergaard, Jørgen Munksgaard, Runa Bejstrup, Martin Sørensen og Thomas Koch anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Nye Borgerlige er generelt, imod udstedelse af pas.

Alvin Jensen, Lone Hansen, Inge Lehmann og Frederikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

NB har ikke ret i dette. NB varetager ikke den almene befolkning, men køre med en agenda, der splitter folk. Her i denne sag, fisker de i oprørte vande, det har vi set før fra NB
NB formel er helt klassisk del og hersk-politik: Nemlig at skabe fjendebilleder og had mod bl.a. muslimer og islam og flygtninge- og indvandrere - og bruge splittelsen til at sætte gang i en omfattende omfordeling og gå til angreb på arbejderklassen ved at svække velfærdssamfundet og arbejderklassen.
Sæt Coronapasset ind i stedet for"muslimer og islam og flygtninge- indvandre" og opskriften er den samme.
Et parti for de få i toppen og finansieret af de få i toppen.

Lone Hansen, Henriette Lund, Inge Lehmann, Frederikke Nielsen, John Olsen, Viggo Okholm og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

@ Steen K Petersen

Jeg forholder mig ikke til Nye Borgerliges politik på andre områder, men alene til spørgemålet om, hvordan COVID-19 pandemien skal håndteres.

Men når vi nu taler om "del og hersk politik", så kan man sagtens sætte tingene på spidsen og sige, at det er det, Socialdemokratiet lige nu gør med COVID-19. COVID-19 beskrives som en farlig fælles fjende, vi alle skal stå sammen imod, og derfor skal vi acceptere omfattende indgreb i vores frihedsrettigheder såsom lukkede virksomheder og skoler gennem mange måneder, lukkede grænser og nu senest coronapasset.

Og i øvrigt har Socialdemokratiet også "stram udlændingepolitik" på programmet, så hvad det angår, adskiller de sig i substansen ikke væsentligt fra Nye Borgerlige eller Dansk Folkeparti. Der skal oprettes asyllejre i Afrika, de vil ikke hente danske børn hjem fra IS-lejre i udlandet, og så videre.

Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, hannah bro, Carsten Søndergaard og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Kan blot konstatere, Lars Hansen, du går ind for NB politike, ligesom du synes, den Brasilianske Præsident , Jair Bolsonaro, meninger om corona, stemmer overens med dine, nemlig det vi skal ikke frygte corona, herregud de gamle skal alligevel dø, før eller siden.
Jeg har bare den mening, vi er så tæt på mål nu, at det er dobbelt-ærgerligt, hvis nogen dør, fordi vi har for travlt med genåbningen, det vigtigste er menneskeliv, det er da beklageligt, hvis en virksomhed går neden om og hjem, men så opstår der en ny i morgen. Et tabt liv forbliver altid tabt, det kan vi ikke gøre om.

Henriette Lund, Inge Lehmann, Frederikke Nielsen, Peter Engelbrecht og Søren Veje anbefalede denne kommentar

@Steen K Petersen

Men det er jo sandt, at vi alle skal dø før eller siden. Det er et livsvilkår. Der dør 52.000 til 55.000 mennesker i Danmark hvert år. Som jeg har skrevet i en anden tråd, kan man nok antage, at de lukkede skoler og virksomheder i Danmark gennem hele vinteren har sænket antallet af COVID-19 dødsfald med omkring 4.000.

Og det er da fint nok, men efter min opfattelse har prisen været urimeligt høj for både skolebørn og mange andre. I vinteren 2017/2018 døde der cirka 2.800 mennesker i Danmark af influenza, og de dødsfald kunne man også have undgået ved at indføre lignende restriktioner som dem, der har været gældende denne vinter. Det gjorde man som bekendt ikke, og det var ikke engang til diskussion.

Jeg er dog enig i, at det ville være ærgerligt, hvis de 4.000 dødsfald ender med blot at være udskudt til maj eller juni. Og derfor er en vis forsigtighed nødvendig. Men man burde aldrig have lukket butikker, restauranter, skoler og så videre.

Måske var det ok i foråret, hvor det var en ny virus, vi skulle vænne os til. Men i den indeværende vinter burde Danmark have klaret sig igennem uden alle disse restriktioner, lige som Sverige, Schweiz og til dels lande som Frankrig, Spanien og Italien har gjort det.

Tilsyneladende var det også regeringens plan efter sommerferien, hvor Mette Frederiksen sagde, at en ny nedlukning ikke var aktuel. Men af ukendte årsager skiftede hun mening og strategi efter mink-skandalen, og pludselig skulle alting i Danmark så alligevel lukkes ned.

Jens Christian Jensen

Det er egentligt meget simpelt. Med Corona pas løsningen kan der åbnes lidt hurtigere og mere sikkert op. Uden Corona pas løsningen vil det gå meget langsommere og dyrere.

Dem med nej hatten kan jo bare vælge at blive hjemme og lade os andre komme i gang igen. Corona passet er jo et tilbud du bare kan sige nej til og blive hjemme.

Søren Dahl, Lone Hansen, Henriette Lund, Henning Kjær, Inge Lehmann, Frederikke Nielsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

"Corona passet er jo et tilbud du bare kan sige nej til og blive hjemme."

Det er sandt, og det vil mange sikkert også gøre. Hvilket jo så betyder, at restauranter mv. ikke får den omsætning, de ellers ville have fået. Man kan jo f.eks. ikke spontant gå ind og spise frokost et sted, hvis det kræver, at man først skal fordi et testcenter. Så den såkaldte "genåbning" er reelt lidt af en narresut, når det er betinget af, at folk hele tiden skal lade sig teste.

Desuden koster en coronatest 200 kroner, som andre skatteborgere dermed skal betale, fordi nogen har brug for at blive klippet eller gerne vil en tur i byen. Det er tidligere beregnet, at regeringens ide om, at alle skal testes to gange om ugen, koster 100 milliarder om året. Til sammenligning kan jeg ved en hurtig Google søgning se, at Danmark i 2017 brugte 183 milliarder på det samlede sundhedsvæsen. Jeg vil tillade mig at mene, at det er ude af proportion, og at pengene til alle disse coronatest kunne anvendes bedre.

Søren Knudsen, Estermarie Mandelquist, hannah bro og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Peter Engelbrecht

@ Lars Hansen

Har du overvejet muligheden i at emigrere? Jeg tænker Brasilien eller Tanzania. Der vil magthaverne falde i din smag. Ligeledes vil synet på mennesker.

God tur “hjem”

Jens Christian Jensen

Jeg køber ikke præmissen om at mange ikke vil acceptere et Corona pas. Jeg tror tværtimod at det er meget få der ikke kan se gevinsten ved det og hellere end gerne vil tage en test for at komme i biffen eller en tur på restaurant.

Tænk på at det koster samfundet 1 milliard om dagen at holde Danmark lukket. De 200 kr. på er givet godt ud. Mange bliver jo testet en gang om ugen alligevel.

De 100 milliarder er tilbagevist flere gange, men det lyder jo godt hvis man ikke har nogle valide argumenter.

Det er IKKE på nogen måde økonomisk fornuftige at holde Danmark mere lukket end højst nødvendigt. Det må enhver da kunne se. Med eller uden sølvpapirshat på.

Lone Hansen, Inge Lehmann, Steen K Petersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

"Tænk på at det koster samfundet 1 milliard om dagen at holde Danmark lukket."

Hvor kommer det tal fra?

"Mange bliver jo testet en gang om ugen alligevel."

Hvilket er helt overdrevent og unødvendigt.

"De 100 milliarder er tilbagevist flere gange, men det lyder jo godt hvis man ikke har nogle valide argumenter."

Det er såmænd ret simpel hovedregning. 5 mio borgere x 100 årlige test x 200 kroner per test = 100 milliarder om året. Her er der så endda taget hensyn til, at de yngste børn og dem på plejehjem mv. ikke behøver blive testet.

"Det er IKKE på nogen måde økonomisk fornuftige at holde Danmark mere lukket end højst nødvendigt."

Enig men det kan man jo så bare lade være med.

Thomas Østergaard, Kim Folke Knudsen og Anne Nielsen anbefalede denne kommentar

"Har du overvejet muligheden i at emigrere?"

Jeg bor allerede i Sverige, og ja jeg mener, at coronavirus overordnet set er blevet håndteret langt bedre her end i Danmark. Man har i Sverige fundet en meget mere rimelig balance mellem på den ene side at bremse smittespredningen. men på den anden side stadig tillade folk at leve et forholdsvis normalt liv.

F.eks. modtager begge mine teenagebørn fysisk undervisning og har gjort det hele vinteren undtagen i januar, hvor smittetallene i Skåne skulle bankes ned for at aflaste sundhedsvæsnet. Det ene går desuden dagligt i fitnesscenter, hvilket er godt for hendes sundhed, da hun er overvægtig.

Jens Christian Jensen

Jeg gik nu heller ikke ud fra at vi bliver enige om noget som helst, Lars. Det overrasker mig egentligt ikke at du bor i Sverige.

Inge Lehmann, Frederikke Nielsen, Peter Engelbrecht og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@ Jens Christian Jensen

Nej jeg deltager ikke i denne debat for at søge enighed. Tværtimod mener jeg, det er på høje tide, at andre end outrerede grupper som "Men in Black" udfordrer den fede consensus grød og accept at de mest vanvittige tiltag, som vi har været vidner til, siden pandemien begyndte.

Og for at vende tilbage til den indgåede genåbningsaftale, så er der trods alt også positive elementer i den. Herunder især, at det står i aftaleteksten, at alle restriktioner skal ophæves, når folk over 50 år er tilbudt vaccination. Vi får se, om det virkelig kommer til at ske, men nu står det i det mindste i en aftaletekst.

Søren Knudsen, hannah bro og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Lars Hansen, er du så i Danmark hver dag, siden du tillader dig at have så mange holdninger til, hvordan det er at leve under corona vandre steder end i Sverige?

Alvin Jensen, Steen K Petersen, Henning Kjær og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Ved at jeg stiller mig kritisk overfor ondskaben og stille spørgsmål til disse personers motiver, bliver andre og jeg klogere på en lang række spørgsmål omkring disse menneskers ondskab.

Nogle af disse motiver, befinder sig i den idealistiske ondskab, disse mennesker argumenter for, det er ok at skade andre, hvis det bare er i den gode sagt tjeneste og fordi det tjener et større formål.

Hvad søren får et alment begavet menneske til at se bort fra sin empati, moral og etik for at følge en sag, der koster andre mennesker deres velfærd, førlighed, eller det der er værre, deres liv?

@Rikke Nielsen

Nu har jeg trods alt boet i Danmark det meste af mit liv, jeg arbejder stadig i Danmark, og jeg har familie i Danmark. Så ja jeg "tillader" mig at mene noget om den danske coronahåndtering, og for den sags skyld også om andre landes, da smitten jo ikke specielt respekterer landegrænser, og ideer har det også med at sprede sig fra land til land.

@Steen K Petersen

Jeg ved ikke, om det er mig, du hentyder til, men for mig at se er det ikke "ondskab" at insistere på, at der skal være fornuft og proportion i de ting, der gøres for at bremse en pandemi. Og jeg mener helt klart ikke, at der er hverken fornuft eller proportion i et coronapas som betingelse for at blive klippet eller drikke en øl på en udeservering.

Som jeg har forstået det, var de andre borgerlige partier også imod det, men i modsætning til Nye Borgerlige valgte de at gå på kompromis for at blive en del af en samlet aftale, hvor man må formode, at de til gengæld har fået noget andre steder. Det kan jeg godt forstå og acceptere, men det ændrer ikke på, at jeg mener, corona-passet er et vildskud, som hurtigst muligt bør afskaffes igen, i hvert fald til alt andet end rejsebrug.

Frederikke Nielsen

Lars Hansen, jeg tillader mig så at have den holdning, at der er forskel på at betragte noget udefra og at være en del af det. Og at der er noget spøjst i, at den største modstander er fra en, der betragter udefra. Det burde også få dig til at reflektere.

@Rikke Nielsen

Synes du ikke selv, det er lidt tyndt, hvis dit bedste argument for coronapasset er, at jeg ikke bor i Danmark og derfor bør sy næbet sammen? Mig bekendt er der mange i Danmark og herunder mange debattører på Information, som har haft masser af meninger om eksempelvis Trump og hans politik, selvom de ikke bor i USA og dermed kun "betragter det udefra".

Frederikke Nielsen

Lars Hansen, hvor sagde jeg det?

Frederikke Nielsen

Lars Hansen, man skal ikke lede meget på Information for at se, at du, gennem det sidste års tid, har været en af de stærkeste fortalere for, hvordan corona er håndteret i Sverige, og en ligeså stærk modstander af alt, der er sket i Danmark. Du bor i Sverige og din stolthed over, hvad der sker i Sverige er da prisværdig, selvom det har kostet en masse liv, men jeg kan da godt undre mig over, at det er så vigtigt for dig, at kritisere Danmark, når du nu ikke bor her. Jeg undrer mig ganske enkelt over behovet..

Steen K Petersen, Søren Dahl og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@ Rikke Nielsen

Nu har jeg så kun boet i Sverige i nogle få år, og jeg deltog også jævnligt i politiske debatter på Information og andre netaviser, før jeg flyttede herover. Derfor ser jeg det ikke som specielt unaturligt at fortsætte med dette, og corona har nu engang været blandt de emner, der har fyldt mest det sidste års tid.

Jeg vil heller ikke sige, at jeg føler nogen "stolthed" over den svenske coronahåndtering. Jeg føler mig stadig mere dansk end svensk, og jeg er ikke svensk statsborger, hvorfor jeg (heller) ikke kan stemme i Sverige. Men ved at bo her har jeg ved selvsyn kunnet konstatere, at corona kan håndteres anderledes, og efter min mening meget bedre, end det er blevet i Danmark. Ikke perfekt men helt klart bedre.

Endelig er det jo sådan, at jeg som bosat i grænselandet også påvirkes af politiske beslutninger i Danmark. Jeg betaler skat i Danmark, og skal derfor være med til at betale regningen på 17 milliarder for mink-aflivningen, de 200 kroner per unødvendig coronatest og meget andet, som den danske regering har været årsag til med sine beslutninger.

Og jeg påvirkes af rejserestriktioner i begge retninger. Ikke personligt men eksempelvis ved at jeg ikke kan få besøg af familie og venner fra Danmark, fordi de selvfølgelig ikke vil gå 10 dage i karantæne bagefter. I 3 måneder har Sverige så også forbudt indrejse fra Danmark, hvilket vel nærmest var en slags politisk hævnakt for Danmarks opførsel sidste forår.

Coronapasset kan jeg i princippet være ret ligeglad med, selvom det betyder, at jeg ikke vil kunne gå på restaurant el. i Danmark, når de åbner, da jeg som bosat i udlandet naturligvis ikke kan fremvise et dansk coronapas. Men det er trods alt en mindre ting, da jeg bare kan gå på restaurant i Sverige i stedet.

Endelig er det ikke "Danmark", jeg kritiserer men den regering, som et flertal af danskerne har valgt til at bestemme over sig. At Pernille Vermund og Nye Borgerlige fremstår som et parti med mere sund fornuft og proportionssans end det danske Socialdemokrati siger ikke så lidt.

Jeg er klar over, at det er meget upopulært at skrive det her på Information, hvor de fleste skribenter nærmest får orgasme, når de læser de gode meningsmålinger for Socialdemokratiet.

Men for mig er Mette Frederiksen en højrepopulist med stærke totalitære tendenser. Hun er den mest EU-skeptiske statsminister, Danmark nogen sinde har haft, og hun har nærmest overhalet DF højre om på mange områder.

Hvad i alverden skulle hun af alle steder i Israel for at snakke samarbejde om vacciner, når Israel ikke har produceret en eneste vaccine selv? Overvejer Mette mon at lade sig inspirere af den manglende vaccination af folk i de palæstinensiske selvstyreområder? Måske kan man spare udgifterne til at vaccinere i Voldsmose og lignende steder, og så herefter pege fingre af de "ikke-vestlige", fordi de stadig spreder smitte?

Ok jeg kører lidt ud af et overdrev nu, men jeg tror, du forstår, hvad jeg mener. Seriøst hvornår får støttepartierne nok? Er der intet, der betyder noget, ud over, at Lars Løkke ikke er statsminister, og at Danmark har lidt færre coronadøde end andre lande? Hvis jeg skulle stemme i Danmark nu, ville jeg seriøst overveje for første gang i mit liv at stemme på Venstre. De fremstår efterhånden som et mindre ringe alternativ end Mette Frederiksen og hendes Socialdemokrati.

Ib Christensen

Er der nogen der ved om corona test også kan anvendes til at lave DNA profiler på?

Sidder med en følelse af at der de sidste tyve år +, er indført den ene maske efter den anden, med forskellige grunde, i det samme net.

Kim Folke Knudsen

@Lars Hansen & Corona Passet

Jeg synes ikke det er fair at blande Lars Hansens bopæl i Sverige ind i debatten her. Der er ligeså mange meninger i Sverige om COVID19 som her i landet, og Lars skal ikke beklikkes, fordi I er utilfredse med den svenske strategi. Lars skriver på egne vegne, Han er ikke svensk ambassadør i Danmark.

Jeg synes heller ikke om kommentarerene om, at Lars Hansen kan rejse til Brasilien. Det er noget vrøvl. Ingen dansker kan uden særlige relationer søge om permanent ophold i Brasilien. Lars giver udtryk for hans mening og det er destruktivt at han så skal " straffes " med beskeden rejs til Brasilien.

Må vi ikke godt holde en lidt mere afdæmpet debattone. Vi skal alle leve med COVID19 et godt stykke udi fremtiden og der er ingen grund til at grave skyttegraven så dyb, at det ender i en verbal borgerkrig.

Jeg er fortsat tilhænger af flere men målrettede restriktioner, der hvor det virker bedst og især sætte ind overfor rejseri til lande, hvor smitten er helt ude af kontrol og der er risiko for, at de rejsende tager smitte med nye mutanter med ind i landet.

Corona Passet.

Jeg er imod denne ordning af flere årsager.

Hvis jeg vil gå til frisøren, så er det selvfølgelig mit personlige ansvar at tage en test først, for at sikre mig, at jeg ikke er smittet. Jeg er gæst hos Frisøren og det må være Frisøren som afgør under hvilke omstændigheder vi bliver klippet og får ordnet hår hos ham/hende.

Hvis ikke vi er tilfredse med konditionerne i salonen, så må vi vælge et andet sted at blive klippet. Jeg har tillid til frisørerne og til at de selv forvalter deres hverv forsvarligt med blik for Pandemien. CORONA PASSET virker på mig som en statslig mistillidserklæring til menneskets sunde fornuft og lyst til at løse problemerne i frivilligt i fællesskab med hinanden.

Det er ikke en Regering som skal bestemme, hvordan det her forhold skal reguleres ved at udstede digitale pas. Hvad skal den hjemløse gøre, som ikke er i besiddelse af en smart phone men havde lyst til at blive klippet ? Hvad skal det ikke ringe mindretal af borgere, som ikke går dagen lang med en smartphone gøre, hvis de skal fremvise en app med et CORONA PAS ?

Vi ved, at der er en betydelig fejlmargen på lyntestene. Hvis svaret fra en lyntest udløser et Grønt Coronapas, så vil der komme en dag, hvor en superspreder har udløst en smittekæde efter fremvisning af CORONA passet. Det vil undergrave tilliden til passet.

For mig er passet overstyring og for megen kontrol af en Pandemi, hvor vi uanset hvad ikke kan reducere smittespredning til nul. Det ville kræve at hele samfundet alle borgere blev sat i karantæne og i stå i 14 dage. Det er ikke realistisk i et demokrati.

Testsystemet er jeg helt med på og jeg synes at det fint opfylder CORONA PASSET formål og behov. Passet er overflødigt og udtryk for overstyring og kontrol af borgerne.

Glæder mig til at læse flere af Jeres indlæg men husk vi skal alle kunne være på Informations debatsider - det frie ord gælder her. Vi tager ikke skade af at læse meninger, som ikke er de samme som vores egne.

VH
KFK

@ Kim Folke Knudsen

Tak for støtten og et godt indlæg, som jeg langt hen ad vejen er enig i. Hvad angår rejserestriktioner giver det selvfølgelig god mening at fraråde rejser og pålægge karantæne efter rejse til særlige risikoområder, som lige nu eksempelvis kunne være Brasilien og store dele af Østeuropa. Men ikke til hele Verden, og navnlig ikke til Danmarks nabolande, hvor det har store konsekvenser for os, der bor i grænseområderne.

Hvad angår de reaktioner, jeg har modtaget i denne tråd fra flere skribenter, ser jeg dem egentlig som et tegn på en god debat, der har udfordret nogen på deres virkelighedsbillede. Det er klart, at det kan virke provokerende, når jeg f.eks. skriver, at antallet af coronadødsfald ikke er det eneste, der betyder noget.

Og det er bydende nødvendigt, at vi har den debat, for i værste fald fortsætter pandemien i flere år, og/eller vi render ind i en ny om 5 år, når den næste virus springer fra flagermus eller grise til mennesker. Og så duer det ikke, at vi igen reagerer med samme grad af panik og angst, som vi har gjort denne gang.

Som Rikke Nielsen skriver, har jeg jævnligt blandet mig i debatten om coronavirus her på Information det sidste år. Og jeg har faktisk hele tiden forsøgt at gå efter bolden fremfor at forholde mig til, om Danmark er bedre end Sverige eller omvendt.

Den oprindelige nedlukning i Danmark i marts 2020 mente jeg grundlæggende var ok, og Sverige burde nok have gjort noget i samme retning. Man købte sig tid til at blive klogere på den nye virus, og lægerne blev bedre til at behandle de alvorligt syge. Det var også rimeligt at tale om forsigtighedsprincip, da usikkerheden var stor.

Genåbningen sidste forår var til gengæld en farce med besynderlige udfald mod virksomheder som Ikea og Zoo, der blot fulgte gældende lovgivning, bøder til mødre med barnevogn, der tillod sig at gøre stop på Islands Brygge, og meget andet. Alt det vanvid slap vi for i Sverige, og det var klart bedre.

Sommeren var også en farce med besynderlig 6-dages regel på et tidspunkt, hvor stort set alle andre lande i EU havde ophævet restriktioner på interne rejser i EU. Danmark fremstod da som det måske mest nationalistiske og navlebeskuende land i hele EU.

I efteråret støttede jeg i store træk den måde, den danske regering håndterede coronavirus. Man forsøgte med små målrettede indgreb at tage toppen af smittespredningen og havde som målsætning at undgå en ny omfattende nedlukning. Og det var grundlæggende rigtigt.

Så kom mink-skandalen, og jeg har hele tiden skrevet, at det var en grundlæggende rigtig beslutning at forbyde mink-avl. Men selvfølgelig var måden, den blev gjort på, helt katastrofal, og dette kan ikke blot fejes til side som ligegyldigt. Konkret har det kostet skatteyderne 17 milliarder for noget, der kunne være opnået meget billigere. Og naturligvis skal en regering overholde loven. Det er fuldstændig fundamentalt.

Efter at have overvejet sagen nøje er jeg nået til den konklusion, at en uafhængig dommerundersøgelse må afgøre, om der er grundlag for at stille Mette Frederiksen eller andre ministre for en rigsret. Og hvis deres konklusion er positiv, så skal det ske, når Inger Støjberg nu stilles for en rigsret. Der må herske lighed for loven, og det er ikke mere ok, at en socialdemokratisk minister krænker loven i "en god sags tjeneste", end at Inger Støjberg gør det.

Her må det også spille ind på vores vurdering, at det hele grundlæggende var en storm i et glas vand. Der var ingen akut samfundsfare, som det hastede så meget at afværge, at det ikke kunne vente på, at man fik styr på sit lovgrundlag. Derfor er der ingen undskyldning for den måde, det foregik på, så hvis der juridisk set er grundlag for en rigsretssag, må den komme. Det kan så være, den ender med frifindelse eller en bøde, men det gør sagen mod Inger Støjberg nok også.

Kort tid før jul blev det så besluttet, at skoler, butikker, liberale erhverv og meget andet skulle lukke igen. Det mente jeg grundlæggende var en fejl, og det mener jeg stadig. Nogen bliver ved at påstå, at det nærmest er gratis. Men når de økonomiske nøgletal for 1. kvartal kommer ud, er jeg sikker på, de vil vise, at det på ingen måde er tilfældet.

Alle de andre nordiske lande har gennem vinteren været holdt meget mere åbne end Danmark, og det har kostet kassen for de danske skatteydere, at Danmark har haft alle de restriktioner gennem så lang tid. Det er selvfølgelig ikke muligt at putte tandpastaen tilbage i tuben nu. Men det er vigtigt at lære af fejlen, så den ikke bliver gentaget, hvis det f.eks. viser sig, at vaccinerne ikke har god virkning til næste vinter.

Nu er der så indgået en aftale om genåbning af Danmark, og det er grundlæggende godt. Men der skal holdes fast i, at coronapasset er en absolut midlertidig ordning, og vi skal også hurtigst muligt have ophævet de latterlige rejserestriktioner, især i forhold til andre EU-lande. Vi skal ikke have endnu en sommer uden turister i København og med en besynderlig 6-dages regel.