Økonomisk kriminalitet
Læsetid: 6 min.

Ole udlejede entreprenørmaskiner fra sit værelse på et herberg – i hvert fald på papiret

Selv om erhvervsministeren lovede at stramme kontrollen med dækadresser, fangede myndighederne ikke, at der blev indregistreret flere firmaer på et herberg fra Frelsens Hær. Et af selskaberne viser sig nu at være en del af et formodet svindelkompleks, der har efterladt moms- og skattegæld på over 300 millioner kroner
Selv om erhvervsministeren lovede at stramme kontrollen med dækadresser, fangede myndighederne ikke, at der blev indregistreret flere firmaer på et herberg fra Frelsens Hær. Et af selskaberne viser sig nu at være en del af et formodet svindelkompleks, der har efterladt moms- og skattegæld på over 300 millioner kroner

Jesse Jacob

Indland
10. marts 2021

Ved Lærkehøj sidder tre beboere og hygger sig på en altan i solskinnet, da Information og erhvervsmediet Finans besøger stedet i efteråret 2020.

Lærkehøj er et bosted for hjemløse og udsatte med alvorlige sociale eller psykiske problemer, herunder misbrug, og det er den senest kendte adresse på Ole Jacobsen, som på dette tidspunkt er direktør og ejer af tre firmaer. I hvert fald på papiret.

Et af de tre firmaer har modtaget store beløb fra en række centrale selskaber i et formodet svindelkompleks, som Information og Finans har kortlagt. Derfor leder vi efter Ole Jacobsen.

I receptionen er der dog ikke meget hjælp at hente.

Bor der en, der hedder Ole Jacobsen her?

»Det må jeg ikke udtale mig om,« siger manden i receptionen.

Men jeg kan se, at han er registreret her?

»Jeg må ikke udtale mig om, hvem der bor her,« lyder svaret.

– Så hvad kan jeg gøre, hvis jeg gerne vil finde ud af det?

»Pas. Jeg har tavshedspligt.«

Værelse på 12 kvadratmeter

Det ene af Ole Jacobsens firmaer skulle angiveligt drive »engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft«. Det andet firmas formål er »udlejning og leasing af entreprenørmateriel«. Og det tredje firma har til formål »at eje kapitalandele i dattervirksomheder og associeret virksomheder og hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed«.

De tre virksomheder har alle direktørens fornavn: Ole’s Holding, Ole’s Sodavand og Ole’s Materialeudlejning. Virksomhederne har bare ikke hjemme i store lagerbygninger eller en anden typisk adresse for sådanne firmaer, men altså på et herberg.

Mens direktøren selv har adresse på herberget på Frederiksberg, har de tre firmaer adresse på et andet af byens herberger: Frelsens Hærs Hørhuset på Amager.

De tre firmaer blev stiftet på adressen samme dag i juli 2019. Og ifølge Information og Finans’ oplysninger begyndte der kort efter at strømme store beløb ind i Ole’s Materialeudlejning. I alt kørte der 38,7 millioner kroner igennem selskabet på under et år.

Og i dag vurderer Gældsstyrelsen at have 10,4 millioner kroner til gode for manglende betaling af moms og skat fra selskaberne på herberget.

I sidste uge beskrev Information og Finans, hvordan et kompleks på 13 selskaber er gået konkurs og har oparbejdet en gæld til det offentlige på over 300 millioner kroner. Nye oplysninger, som vi er kommet i besiddelse af, viser, at Ole’s Materialeudlejning kan inkluderes som et af de centrale firmaer på linje med de 13 andre i det samlede kompleks. 

To af de andre centrale selskaber i Informations og Finans’ kortlægning af det formodede svindelkompleks har indbetalt penge til Ole’s Materialeudlejning. Og derudover har selskabet modtaget penge fra 14 af de selskaber, der tidligere har indbetalt penge til svindelsselskaberne i den såkaldte Greed-sag, der fortsat verserer i Københavns Byret.

Maskiner og paller på værelset

Forstander på Hørhuset, Kim Nissen, har tavshedspligt og kan ikke oplyse, om den registrerede ejer og direktør ved navn Ole Jacobsen er en tidligere beboer, sådan som det fremgår af selskabsregistret.

Men Hørhuset er et midlertidigt botilbud, og derfor er det slet ikke muligt at drive erhverv fra adressen, forklarer han.

»Nej. Det kan ikke lade sig gøre. De har et værelse på 12 kvadratmeter. Der kan ikke stå mange traktorer eller paller med sodavand der,« siger han.

Kim Nissen forklarer, at han tidligere har sendt en mail til Erhvervsstyrelsen og gjort styrelsen opmærksom på de indregistrerede virksomheder. En mail, som han i dag ikke kan fremvise, da institutionen har skiftet mailsystem.

Erhvervsstyrelsen har oplyst til Information og Finans, at man ikke kan finde Hørhusets henvendelse. Men det står altså under alle omstændigheder klart, at styrelsen ikke selv har fundet frem til selskaberne og lukket dem, inden de tilsyneladende blev brugt i et større svindel-set-up.

Virksomhederne tvangsopløst

Ifølge selskabsloven skal virksomheder kunne træffes eller kontaktes på de adresser, hvor de er registreret. Det er Erhvervsstyrelsen, der har ansvaret for at holde øje med, at de registrerede adresser er ægte. Virksomheden kan sendes til tvangsopløsning, hvis Erhvervsstyrelsen ikke kan komme i kontakt med ledelsen på den registrerede adresse for virksomheden.

I 2019 bebudede erhvervsminister Simon Kollerup (S), at han ville gribe ind over for anvendelsen af dækadresser.

»Jeg ser det som mit ansvar at lukke portene og stille vagter op foran dem,« sagde Simon Kollerup dengang.

Efter Information og Finans har besøgt Lærkehøj og kontaktet Hørhuset, kontakter vi Erhvervsstyrelsen om de mistænkelige firmaer, og blot to dage senere bliver processen med at tvangsopløse dem sat i værk.

Erhvervsstyrelsen skriver til de tre firmaers ledelse og kræver, at firmaerne ændrer deres adresse. Men styrelsen får aldrig svar fra Ole Jacobsens tre firmaer, og derfor bliver de i første omgang tvangsflyttet til Erhvervsstyrelsens egen adresse og derefter sendt til opløsning. Det sker i december 2020.

Ifølge Lars Krull, der er seniorrådgiver på Aalborg Universitet, er det stærkt kritisabelt, at Erhvervsstyrelsens kontrol ikke er i stand til at fange selskaber, der er indregistreret på et herberg for hjemløse.

»Det er simpelthen for dårligt. De bruger jo ikke de redskaber, der ligger lige foran næsen på dem. De kunne jo eksempelvis digitalt skrive ud til ejeren af adressen med en oplysende besked om, at den og den virksomhed er blevet registreret på jeres adresse. Så havde ejeren haft mulighed for at gøre indsigelser, som Erhvervsstyrelsen ville være tvunget til at reagere på,« siger han.

Hammeren skal falde hårdere

Erhvervsminister Simon Kollerup betegnede det i efteråret 2019 som »uendeligt trist«, at kontrollen med virksomheders dækadresser var så mangelfuld. Men selv om erhvervsministeren i oktober 2019 fremlagde en kontrolpakke, der med 25 millioner kroner skulle sikre, at Erhvervsstyrelsen kunne etablere et mere effektivt forsvar mod svindel, så mangler styrelsen endnu at tage de nye muligheder fuldt ud i brug. Det oplyser Erhvervsstyrelsen i et svar til Information og Finans.

Erhvervsministeren skriver i en mail, at kontrolpakken trådte i kraft den 1. januar 2021, og at han forventer, at Erhvervsstyrelsen med de nye kontrolmuligheder griber hurtigere og mere effektivt ind.

»Hammeren skal falde hårdere, når virksomheder udnytter fællesskabets ressourcer. Derfor er regeringen også meget optaget af, at vores kontrol og tilsynsindsats bliver så stærk og finmasket som overhovedet muligt,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Simon Kollerup.

Blandt andet vil Erhvervsstyrelsen anvende machine learning til at identificere firmaer, der skal udtages til kontrol. Systemet skal blandt andet inddrage oplysninger fra ejendomsregistre i den udvidede kontrol med adresserne i selskabsregistret.

Erhvervsstyrelsen annoncerede allerede i april 2019 på styrelsens hjemmeside, at systemet var ved at blive etableret og implementeret, og at »platformen muliggør avancerede dataanalyser af netværk omkring danske virksomheder baseret på CVR-data, og gør det dermed muligt hurtigere at opdage sammenhænge mellem enkeltpersoner, adresser og mulige svigkomplekser«.

Erhvervsstyrelsen oplyser i et skriftligt svar til Information og Finans, at de nye kontrolmuligheder forventes at blive taget i brug i løbet af 2. kvartal 2021.

»Det betyder, at det fremover bliver langt vanskeligere at registrere en virksomhed på en adresse, hvor virksomheden åbenlyst ikke kan træffes, for eksempel fordi der ikke er en bygning på adressen,« skriver vicedirektør Henning Steensig i en kommentar.

Det er ikke første gang, at Erhvervsstyrelsen bliver kritiseret for dets kontrol af virksomheders adresser.

Information og Finans har tidligere blandt andet beskrevet, hvordan et vikarbureau var indregistreret på en tom grund nær Kastrup på Amager. Dette vikarbureau spillede en central rolle i Greed-sagen og sendte 1.000 fiktive fakturaer for tilsammen op mod 100 millioner kroner.

Dengang fik vikarbureauet lov til at leve videre i selskabsregistret, selv efter at politiet havde slået til mod selskabet og dets bagmænd.

Serie

Svindelmaskinen

Med den såkaldte Operation Greed slog politiet til mod et større kompleks af formodede kriminelle. Hovedmændene er nu tiltalt i Danmarkshistoriens mest omfattende sag om økonomisk svindel. Men svindlen er tilsyneladende fortsat i nye konstellationer.

Et hold af undersøgende journalister fra Information og erhvervsmediet Finans har fulgt sporene efter Greed-sagen og kortlagt nye pengestrømme for flere hundrede millioner kr. Læs serien her for at følge afdækningen af, hvordan den danske stat bliver snydt, når svindelmaskinen kører derudad.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I gamle dage, det vil sig før partiet Venstre under Fogh Rasmussen reformerte det danske Skattevæsen, lå skattevæsenet med adresser overalt i danske kommuner.

Her håndterede man alle skattesager på en kompetent måde - lige fra momstransaktioner til personlige indkomstskatter. Og her havde man det nødvendige lokalkendskab og lokale personkendskab til at sikre, at "alle var lige for skattebetaling".

Dette skete i året 2007, hvor man (daværende regering) under total kaos reformerede alt omkring Skattevæsenet, selv navnet blev reformeret til "Skat". Og i dette kaos forlangte man også, at de lokale medarbejdere skulle flytte til Vestjyske Ringkøbing, og det krævede man uden at sikre sig, der der var ledige boliger, plads i skolen til børnene og jobs til ægtefæller.

Her havde det nye Skat absolut ingen kompetence til at overtager det lokale Skattevæsens sager og arbejdsopgaver, - alt lokalkendskab gik tabt. Nogle medarbejdere flyttede, flere andre flyttede bagefter efter stort pres, men lige lidt hjalp det på kompetence og motivation i dette "væsen".

Det var her - i dette kaos, man lagde grunden til Skats nuværende kompetence-mangel og politikernes flugt fra ansvaret.

Og i den nuværende situation, hvor denne bevidste eller ubevidste skade på Skat koster skatteborgerne uhyrlige summer, belønner en naiv og tilsyneladende ganske inkompetent statsminister altså en af de ansvarlige, Kristian Jensen, til sin særlige rådgiver for at den særegnede politik, som denne statsminister står for, skal have indflydelse i FN.

Dengang - før kaosset Skattevæsenet - havde Danmark en politik omkring mennesker og menneskerettigheder, der var værd at udbrede til andre lande.

Men nu byder Danmark altså på det nærmest modsatte, og desuden rejser statsministeren til Israel sammen med Kansleren fra det andet udlændige-skræmte land med en kuld sort fortid, som det aldrig har gjort op med. Netop i disse dage efterfølges de af 2 andre udlændige-skræmte premierministre fra Tjekkiet og fra Ungarn.

Og hvis man så Fox News, der fungerer som Israels organ i USA, drejede disse inviterede rejser slet ikke om corona, men var et mediestunt, der skulle vise Israels egen befolkning (og gerne også i EU), at landets adskillige gange korruptionsmistænkte premierminister, Benjamin Netanyahu, blev anset som værdsat og troværdig leder af det store udland. Og en stemme på hans fortsættelse kan jo også udskyde alle retssagerne mod ham til en fjern fremtid.

Det er altså Danmarks kompetente bud på, hvad FN har brug for netop nu.

Kjeld Pedersen

Var en artikelserie som denne dukket op i Information for 20 år siden, havde posten slæbt sig en pukkel til, når læserbrevene skulle afleveres på redaktionen.
Nu er der blot resignation.
Ingen reagerer, hvorfor? Mit svar er, for egen del, at ingen tror det hjælper.
Skat er for altid banket ned under gulvbrædderne. Skiftende ministre har lovet, at nu bliver det bedre, nu ændrer vi på tingene.....pis og papir. Der sker intet og der kommer ikke til at ske noget.
Kapitalens frie spil kan/vil ingen rokke ved. Uanset hvad de lover.