Interview
Læsetid: 5 min.

Organisationer: Voldsudsatte kvinder udnytter ikke tilbud om nødskole til deres børn

Pernille lider af PTSD som følge af psykisk vold fra sin eksmand. Hendes lidelse er blevet forværret under corona, men alligevel bruger hun ikke nødskolen til sin søn. Mødrehjælpen og Danner advarer om, at familier med vold og konflikter i hjemmet lever med skjulte problemer og derfor ikke udnytter tilbud om nødskole
Pernille tør ikke sende sin søn i nødskole, blandt andet fordi hun er bange for, at sønnens far vil bruge det i mod hende.

Pernille tør ikke sende sin søn i nødskole, blandt andet fordi hun er bange for, at sønnens far vil bruge det i mod hende.

Søren Langkilde Madsen

Indland
12. marts 2021

Pernille føler sig som en elefant i en glasbutik. På et splitsekund kan hun blive varm i hele kroppen, mens lyde og bevægelser i hendes lejlighed forstærkes, og hun bliver irriteret på sine omgivelser. Hun kan ikke få den ro, hun har brug for, for i øjeblikket er hendes børn sendt hjem fra skole og får virtuel undervisning.

Pernille lider af PTSD. Lidelsen skyldes blandt andet, at hun har levet med psykisk vold fra sin eksmand.

Under coronakrisen er hendes tilstand forværret.

Årsagen er ifølge hende selv, at hendes børn er hjemme, og hun har ansvaret for, at hendes søn laver sine skoleopgaver og deltager i onlineundervisningen. Han går i 5. klasse og er dermed ikke en af dem, som har fået lov til at komme tilbage i skole igen på fuld tid. Onsdag i denne uge aftalte regeringen og støttepartierne, at 5.-8. klasse kan komme tilbage én skoledag om ugen.

For Pernille betyder det fortsættelsen på en dagligdag præget af stress og angst.

»Hjemmeskolingen under corona er noget, der trigger min PTSD. Bare det, at lærerne skriver en besked til mig og sætter min søns far på beskeden, er nok til, at hele mit alarmberedskab begynder at køre,« forklarer hun.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ellers gang på gang opfordret til, at alle, der ikke kan magte hjemmepasningen af deres børn, udnytter tilbud om nødskole og nødpasning. Og allerede sidste år slog ministeren fast, at »det er skolen, og det er lærerne, der har undervisningspligten. Det er ikke jer forældre«.

Pernille har dog netop oplevelsen af, at hun har ansvaret for sine børns skolegang. Og selv om hun ikke kan overkomme opgaven, benytter hun sig ikke af tilbud om nødskolen.

»I skolen siger de, at det kun er de børn, der bliver omsorgssvigtet, der kan møde op fysisk. Jeg føler, at det er et stort tabu at fortælle om min situation, og samtidig er jeg bange for, om min eksmand vil bruge det imod mig, hvis jeg sender min søn i nødpasning,« siger Pernille.

Vicedirektør i Mødrehjælpen Trine Schaldemose fortæller, at de »knokler og kæmper« for at få de sidste børn tilbage i skole igen på fuld tid. Blandt andet fordi de oplever, at mange familier med vold og konflikter i hjemmet ikke gør brug af tilbud om nødskole, som det er tilfældet med Pernille.

»Man fortæller oftest ikke til omverdenen, hvis man udsættes for psykisk eller fysisk vold – ofte ved ikke engang venner og familie det. Det er skamfuldt, og børnene ved intuitivt, at det ikke er noget, de må fortælle om. Så lærerne ved det ikke. Og derfor kommer de her børn ikke tilbage i skole, selv om de faktisk har en mulighed for det,« siger Trine Schaldemose.

Falder bagud i skolen

For ti år siden blev Pernille skilt fra sine børns far. Efter skilsmissen var hun ude for en række andre stærkt ubehagelige oplevelser med en anden mand, som sammenlagt med hendes traumer fra ægteskabet førte til hendes diagnose PTSD.

»Jeg er ikke blevet udsat for fysisk vold af min eksmand, men jeg var meget isoleret og havde ingen tro på, at jeg kunne gøre noget selv – til sidst kunne jeg ikke engang tanke bilen med benzin selv. Efter vi blev skilt, har han været meget vred på mig og har forsøgt at kontrollere, overvåge og splitte mig og mine børn ad,« siger hun.

Siden 2013 har hun ikke været på arbejdsmarkedet og er i jobafklaring for fleksjob.

Hun fortæller, at eksmanden har lavet underretninger til kommunen om, at sønnen ikke passer sin skole, når han er hos hende.

»Jeg er skidebange for, at hans far vil bruge det mod mig, hvis jeg sender min søn til nødundervisning,« siger hun og uddyber:

»Fordi jeg har PTSD, gennemgår jeg på ingen tid katastrofescenarier. Så hver gang der er noget, der peger i retning af, at han kan bruge det imod mig til at splitte mig fra mine børn, så går jeg fuldstændig ned. Og lærerne ved det jo ikke. De får ikke øjnene op for, hvad udfordringerne er for mit barn,« siger hun.

Selv om Pernille også føler et ansvar for sin søns skolegang, når han er fysisk til stede i skolen, så forklarer hun, at det er noget helt andet, når han er derhjemme. Pernille får nogle gange beskeder fra lærerne flere gange dagligt om, at hendes søn ikke er deltagende i undervisningen.

»Han føler ofte, han ikke kan finde ud af det, fordi han ikke er på samme niveau som de andre i klassen. Så han giver op på det og begynder at spille computer. Så bliver jeg kontaktet. Når han er ukoncentreret i den fysiske skole, så bliver jeg jo ikke konstant informeret, som jeg gør nu,« forklarer hun.

Hendes søn er også påvirket af situationen, fortæller Pernille

»Han føler, at han mislykkes. Han siger til mig; ’mor, jeg magter det ikke, for jeg gør hele tiden noget forkert’. Jeg kan ikke hjælpe ham med det, for jeg har glemt alt om matematik. Så han har følelsen af, at der ikke er plads til at falde i vandet, som der er i dagligdagen i skolen.«

Generel mistrivsel

Også hos kvinde- og krisecentret Danner, som netop har offentliggjort sin årsrapport med erfaringer om arbejdet med at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn under det første år af pandemien, oplever, at de allermest udsatte kvinder ikke gør brug af nødskolen.

»Der er enormt meget tabu omgærdet med det at leve med vold og psykisk kontrol. Så derfor rækker kvinderne ikke ud efter hjælp,« siger direktør i Danner, Lisbeth Jessen.

Derfor understreger hun også, at det for de allermest udsatte er afgørende, at samfundet snart åbner op.

»Det handler ikke kun om vold, men generel mistrivsel. Hvis man lever med vold i hjemmet, så er man ensom i forvejen.«

Pernille er et opdigtet navn. Information kender hendes rigtige identitet. Hun har ønsket at være anonym, da hun er bange for, at hendes udtalelser kan eskalere konflikten i familien. Af samme grund har Information valgt ikke at kontakte hendes eksmand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her