Fugleinfluenza
Læsetid: 11 min.

Overalt i Danmark dukker døde fugle op. Eksperter har »aldrig set noget lignende«

Historier om døde svaner på danske strande og om landmænd, som kæmper med syge fjerkræ, fylder lokalmedierne for tiden. Et historisk stort udbrud af fugleinfluenza, der tidligere har kostet menneskeliv, raser, og Danmark bliver kaldt en »en heksekedel« for smitte. Så hvor bekymret skal man være?
Laboratoriet på Københavns Universitet kører på makskapacitet for tiden. Med en skalpel skræller dyrlægen hovedfjer og hud til side og når ind til den lille lyserøde fuglehjerne. Hun poder den med en lang vatpind og skærer et stykke fra og putter det i en beholder.

Laboratoriet på Københavns Universitet kører på makskapacitet for tiden. Med en skalpel skræller dyrlægen hovedfjer og hud til side og når ind til den lille lyserøde fuglehjerne. Hun poder den med en lang vatpind og skærer et stykke fra og putter det i en beholder.

Indland
20. marts 2021

I fiktionens verden er døde fugle typisk et varsel om, at noget virkelig ubehageligt er på færde.

I miniserien Chernobyl vrider duer sig i lidelse, inden de dør af den voldsomme radioaktive stråling. I den tyske science fiction-serie Dark falder døde fugle ned fra himlen. Og den lille pige i filmen Ondskabens Hus bliver pludselig skræmmende, da hun klipper hovedet af en død fugl. 

Men også i virkeligheden har de fjerklædte dyr fungeret som en advarsel om katastrofen. For eksempel blev kanariefugle før i tiden rutinemæssigt taget med ned i kulminerne. Hvis fuglen pludselig faldt død om, var det med at komme op, for det kunne betyde iltmangel, kulilteforgiftning eller andre livstruende forhold for minearbejderne. 

Det er derfor svært at se bort fra det dystopiske i, at der i øjeblikket dør flere fugle i Danmark end i mange år. Måske end nogensinde før.

Et historisk stort udbrud af den dødelige fugleinfluenza raser, og den seneste tid har lokalmedierne været fyldt med historier om døde svaner på de danske strande og om landmænd og hobbyavlere, som kæmper med syge fjerkræ. Alene i marts er der indtil videre blevet aflivet mere end 80.000 fjerkræ, primært kalkuner, men også høns, ænder og fasaner, oplyser Fødevarestyrelsen. 

Lars Erik Larsen, som er professor i veterinær virologi på Københavns Universitet, har beskæftiget sig med fugleinfluenza i årtier. Han har »aldrig set noget lignende«.

»Det her er det værste udbrud, vi har oplevet herhjemme. Hvordan det er kommet så vidt, er lidt mystisk, det må jeg sige.«

Efter at Allan Rasmussen (th.) og Kristian Poulsen fra Beredskabsstyrelsen er rykket ud og har samlet en død fugl om, som mistænkes at have fugleinfluenza, desinficeres både de og det sted, hvor fuglen lå. Deres dragter smides ud bagefter.

Efter at Allan Rasmussen (th.) og Kristian Poulsen fra Beredskabsstyrelsen er rykket ud og har samlet en død fugl om, som mistænkes at have fugleinfluenza, desinficeres både de og det sted, hvor fuglen lå. Deres dragter smides ud bagefter.

Anders Rye Skjoldjensen

Jagten på den type fugleinfluenza, som i øjeblikket er i udbrud i Danmark, trækker spor helt til Sydøstasien og videre med trækfugle over Rusland og Kasakhstan. I november sidste år hævede Fødevarestyrelsen risikoniveauet for fugleinfluenza i Danmark fra ’meget lav’ til ’høj’ efter fund af virussen på en kyllingeproduktion i Nordtyskland. Og siden er situationen altså kun blevet værre. 

Fugleinfluenza har endnu ikke smittet mennesker herhjemme. Men Rusland har for nylig rapporteret, at syv ansatte på en fjerkræfarm er blevet smittet af deres fugle med den variant, som nu er nået til Danmark. De er alle raske i dag, men tidligere har andre varianter af fugleinfluenza kostet flere menneskeliv i Asien. 

Når tanken om virussmitte fra dyr til mennesker virker så skræmmende, hænger det nok sammen med, at den coronavirus, som har kastet verden ud i en historisk sundhedskrise, også startede i et dyr.

Spørgsmålet er, om fugleinfluenza har samme pandemiske potentiale. 

Buret er fyldt

I et fryserum bag en stor garagedør på Københavns Universitet står et bur fyldt med døde fugle. Man kan ane et par lange hvide svanehalse i de hermetisk lukkede poser, fuglene er lagt i. Buret er aflåst, så ingen kan komme i nærheden af dem. Ved siden af ligger en hel frossen gris i en blå container med benene i vejret. »Kæledyrskrematorium« står der på en gul affaldsspand lidt derfra. Her er en stank, som river i næseborene.

De døde fugle i buret er indleveret af Beredskabsstyrelsen, som samler dem op i hele landet. Normalt bliver det til en fugl hver anden uge, fortæller dyrlæge Anne Sofie Hammer, som er lektor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

Nu bliver buret nærmest fyldt hver nat.

»I de mere end 20 år, jeg har været dyrlæge, har jeg ikke oplevet noget tilsvarende. I sidste uge modtog vi 70 døde vilde fugle på én dag, og der var dagligt indsendelser fra mistanker i fjerkræbesætninger,« siger hun.

Københavns Universitet udgør sammen med Statens Serum Institut Danmarks veterinære beredskab, som overvåger sygdomme hos husdyr, hvoraf nogle kan smitte mennesker.

De døde fugle afleveres på Københavns Universitet, hvor buret nærmest bliver fyldt op hver nat. Dyrene afleveres i hermetisk lukkede poser og kommer i alle størrelser. Svanerne, som er nogle af de største, vejer op til 16 kg.

De døde fugle afleveres på Københavns Universitet, hvor buret nærmest bliver fyldt op hver nat. Dyrene afleveres i hermetisk lukkede poser og kommer i alle størrelser. Svanerne, som er nogle af de største, vejer op til 16 kg.

I et totalt aflukket laboratorie på universitetet bliver de mange døde fugle obduceret og får udtaget prøver. På døren hænger et gult advarselsskilt med et cirkelmønstret biohazardsymbol og et tretal. Tallet henviser til ’biosafety level 3’, som er det næsthøjeste sikkerhedsniveau for biologisk materiale. Kun virus, der er livsfarligt for mennesker såsom ebola, behandles mere forsigtigt.

»Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at denne her fugleinfluenzavirus bliver den næste store pandemi. Men grunden til, at vi passer så godt på og lægger al denne her energi i at overvåge den, er, at der er potentiale, hvis den rigtige virus kommer, som smitter godt mellem mennesker og gør dem syge,« siger Anne Sofie Hammer og fortsætter:

»Selvfølgelig er det også meget vigtigt at sikre, at vi ikke bidrager til yderligere spredning af virus blandt husdyr og vilde fugle.«

En kragefugl på ryggen

Inde i det højsikrede laboratorie, som man kun kan kigge ind til gennem et lille rundt vindue i døren, står en dyrlæge i en tætsluttende hvid beskyttelsesdragt med åndedrætsværn og en slange med luftforsyning stikkende ud på ryggen. Hun har gummistøvler på og dobbeltlag blå plastikhandsker på hænderne.

På metalbordet foran hende ligger en kragefugl på ryggen med vingerne spredt ud til siderne. Stendød. Med en skalpel skræller dyrlægen hurtigt hovedfjer og hud til side og når ind til den lille lyserøde fuglehjerne. Hun poder den med en lang vatpind og skærer et stykke fra, ligesom hun efterfølgende tager prøver fra fuglens luftveje og kloak. Det hele ender i hvert sin lille beholder.

Laboratoriet kører på makskapacitet i øjeblikket for at følge med, fortæller Anne Sofie Hammer. Hun har været inde i weekenden for at nå alle de døde fugle, hvoraf mange tester positive for fugleinfluenza. Det tager længere tid end normalt at udtage prøverne, for virussen er snu. 

»Normalt er det nok, at vi tager svaberprøver fra fuglenes svælg og kloak. Men den virustype, som i øjeblikket er i udbrud, kan også gemme sig i hjernen. Derfor er vi også nødt til at udtage organprøver. Det har vi ikke oplevet ved tidligere udbrud af fugleinfluenza.«

Har kostet menneskeliv

Fugleinfluenza har været kendt siden slutningen af 1800-tallet som en dødelig sygdom for tamfjerkræ og vilde fugle. Der findes to typer: lav- og højpatogen. Højpatogen fugleinfluenza smitter både via luftveje, fugleklatter og vand, hvilket betyder, at hele søer eller floder kan forurenes med virus, uden at det kan stoppes. Samtidig bliver de smittede fugle hårdt ramt på lunger og andre organer, de stopper med at lægge æg, og flertallet af dem dør pludseligt.

De forskellige varianter af fugleinfluenza er opkaldt efter de to H- og N-overfladeproteiner på virussen. Den mest velkendte – og frygtede – type, nemlig H5N1, blev første gang registreret tilbage i 1996 i en gås på en gård i den kinesiske Guangdong-provins.

I en app fra Fødevarestyrelsen kan borgere indberette, hvis de finder døde fugle. Efter aftale med Fødevarestyrelsen rykker Beredskabsstyrelsen så ud og samler de døde fugle op. Det hele sker under ekstrem forsigtighed, for der er set flere eksempler på, at fugleinfluenza har smittet mennesker – dog ikke i Danmark.

I en app fra Fødevarestyrelsen kan borgere indberette, hvis de finder døde fugle. Efter aftale med Fødevarestyrelsen rykker Beredskabsstyrelsen så ud og samler de døde fugle op. Det hele sker under ekstrem forsigtighed, for der er set flere eksempler på, at fugleinfluenza har smittet mennesker – dog ikke i Danmark.

Anders Rye Skjoldjensen

Året efter skete den første kendte smitte med H5N1 til mennesker i Hongkong, hvor 18 blev ramt, og seks af dem døde. Ingen af de smittede havde arbejdet med fjerkræ. Hos mennesker giver fugleinfluenza en alvorlig infektion, der går på lungerne, nogle gange hjernen, og som får immunsystemet til at overreagere. Siden har varianten slået flere hundrede mennesker og millioner af fugle ihjel i en lang række lande i Asien, Europa og Afrika.

I 2013 viste en ny slags fugleinfluenza sig også at kunne smitte mennesker. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO blev der i løbet af måneden efter det første registrerede tilfælde påvist smitte i 133 mennesker. 43 af dem døde. WHO har kaldt H7N9 for en »usædvanlig farlig virus for mennesker«.

Fem millioner kroner om ugen

Den type fugleinfluenza, som i øjeblikket slår så mange fugle ihjel i Danmark, kaldes H5N8. Siden Fødevarestyrelsen i november sidste år ændrede risikoniveauet til ’meget højt’, har der været krav om, at alle fugle i fangenskab lukkes inde eller overdækkes for at forhindre smitte fra vilde fugle.

Hvordan virussen alligevel er nået så historisk vidt omkring, har souschef Tim Petersen fra Fødevarestyrelsen ikke noget godt bud på. Styrelsen er den ansvarlige myndighed for at overvåge fugleinfluenza herhjemme.

»Vi ved det simpelthen ikke. Men det siger jo sig selv, at fugle kan være et svært dyr at kontrollere,« siger han.

Bare i marts har Fødevarestyrelsen indtil videre registreret omkring ti udbrud af H5N8 i fjerkræbesætninger. Dertil kommer alle de døde vilde fugle. Styrelsen skal indrapportere alle udbrud til EU, og hver gang det sker, får det store konsekvenser for eksporten af dansk fjerkræ, fortæller Tim Petersen.

»En masse lande lukker abrupt ned for dansk kylling og lignende. Også selv om fugleinfluenza ikke kan smitte, når man spiser kødet, især ikke når det har været tilberedt. Ifølge erhvervet koster det dem i øjeblikket omkring fem millioner kroner om ugen,« siger han.

Overarbejde på laboratoriet

På Statens Serum Institut kan Ramon Trebbien se frem til endnu en aften med overarbejde. Hun er afsnitsleder på seruminstituttets influenzaafsnit, som modtager og analyser fugleprøverne fra Københavns Universitet.

»Vi snakkede lige om det på afdelingen i morges, og vi har aldrig haft så travlt før med fugleinfluenza,« siger hun.

Her vandrer prøverne fra laboratorie til laboratorie for at få afklaret, om der er tale om fugleinfluenzavirus. Først bliver de oprenset i en roterende karrusel af reagensglas inde i en mikrobølgeovnlignende robot. Så bliver de fyldt på pipetter bag futuristisk blåt glas i en endnu større robot.

Beredskabsstyrelsen rykker denne gang ud til en død blishøne, som er fundet tæt ved Holbæk. Ud over de vilde døde fugle, er mere end 80.000 fjerkræ bare i marts blevet aflivet i Danmark efter udbrud i besætninger.

Beredskabsstyrelsen rykker denne gang ud til en død blishøne, som er fundet tæt ved Holbæk. Ud over de vilde døde fugle, er mere end 80.000 fjerkræ bare i marts blevet aflivet i Danmark efter udbrud i besætninger.

Anders Rye Skjoldjensen

Og til sidst bliver de PCR-testet i en maskine, som ligner en computer fra årtusindskiftet. Her vokser pixelerede kurver frem på en lille skærm, hvis der er virus i prøven. Ud over PCR-test, gensekventerer laboratoriet også influenzavirussen for at blive klogere på, hvor dødelig den er for fuglene.

»PCR-test og sekventering er jo blevet allemandssprog her under corona. Og det er det samme vi gør med fugleprøverne for at se, om der er influenza i, og om det er nogle af de bekymrende typer,« forklarer Ramona Trebbien.

De ansatte har opkaldt alle laboratorierne og maskinerne efter tegnefilmsuniverser. PCR-maskinerne står i Valhalla. Lokalet inde ved siden af hedder Andeby.

»Thor og Odin er sat ud,« konstaterer Ramona Trebbien om de to slukkede PCR-maskiner, der er stillet væk under to stykker papir med store minusser på.

De andre maskiner kører nærmest nonstop, fordi der i øjeblikket kommer så mange fugleprøver ind. Der er også blevet købt nye maskiner for at følge med.

Ramona Trebbien skrev i sin tid ph.d. om fugleinfluenza og har ikke rigtig kunne slippe virussen siden. Det skyldes ikke mindst dens vilde egenskaber.

»Når fugleinfluenza når ind i en besætning af eksempelvis kyllinger eller kalkuner, går det lynende stærkt. Hovedparten af besætningen dør i løbet af et døgn. Hvis den også pludselig spredte sig til og mellem mennesker, ville det være katastrofalt. Meget mere alvorligt end corona.«

En heksekedel for smitte

Der måtte ingen mennesker være i nærheden, da de 35.000 kalkuner i sidste uge blev gasset på en gård ved Skælskør på Sjælland. Men en video fra nogle dage forinden, hvor de første tusinder fugle blev aflivet efter fund af fugleinfluenza på gården, ligner noget fra en katastrofefilm.

På ladet af en lastbil står fire personer i hvide beskyttelsesdragter med fuld ansigtsdækning og smider sprællende fugle ned i en skakt. Et par fjer hvirvles rundt af vinden.

Danmark er »en heksekedel« for smitte med fugleinfluenza, fortæller Anne Sofie Hammer fra Københavns Universitet.

»Mange trækfugles ruter krydser hinanden i Danmark. Vi er som en rasteplads, hvor havfugle samler sig i store flokke og ligger relativt tæt. Hvis der er raske smittebærere eller syge fugle imellem, så kan smittespredningen ske hurtigt og effektivt,« siger hun. Som en vaskeægte supersprederbegivenhed.

På spørgsmålet om, hvor nervøse vi bør være for det historiske udbrud herhjemme, tænker Tim Petersen fra Fødevarestyrelsen sig længe om.

»Spørg Lars Erik Larsen fra Københavns Universitet. Hvis han er nervøs, så er jeg også,« siger han så.

Lars Erik Larsen griner i telefonen, da han får overbragt henvisningen. Selv om H5N8 har smittet mennesker i Rusland, er det usandsynligt, at noget tilsvarende skulle ske i Danmark, slår han fast.

»Den her virus foretrækker nogle receptorer, som kun findes dybt nede i lungerne på mennesker. Derfor sker overførslen formentlig kun, når mennesker udsættes for meget store mængder virus. Det er også derfor, vi ikke ser menneske til menneske-spredning, som er forudsætningen for en ny pandemi. Men altså teoretisk kan den her virus godt mutere og blive mere smitsom for mennesker.«

Men på fuglenes vegne er Lars Erik Larsen noget mere nervøs. Fugleinfluenza er en skrækkelig sygdom, smertefuld og dødelig, som han siger.

»Og i Sydøstasien er den her virus blevet endemisk, hvilket vil sige, at den ikke forsvinder, men konstant cirkulerer i vilde fugle og tamfjerkræ. Jeg kan være nervøs for, at den samme situation opstår i Europa. Så vil vi have en situation med løbende udbrud i besætninger og flere døde fugle, og så kan vi jo reelt risikere menneskelig eksponering.«

Det udgør en risiko for folkesundheden, at vi mennesker holder så mange dyr på begrænset plads og har en meget intensiv kødproduktion, mener Lars Erik Larsen. Ligesom det er et problem, at vi lever så tæt på vilde dyr og tvinger dem sammen, i takt med at vi inddrager deres levesteder til beboelse og landbrug.

»Det så vi med svineinfluenza tilbage i 2009, og vi ser det nu med corona. For nu er risikoen ved fugleinfluenza noget mindre. Men hvis det her store udbrud, som har fundet sted siden november, ikke snart stopper, så bliver jeg meget nervøs. Men altså mest på dyrene og erhvervets vegne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

De nationalneurotiske partier har endnu ikke fremkommet med en plan alá vildsvinehegnet for at imødekomme fugleinfluenzaen.

Mon de vil stille sig i ring om det ganske danske land med toptrimmede haglgeværer og skyde trækfugle i flæng?

Det ville ikke vække undren.

Inge Lehmann, Carsten Munk, lars søgaard-jensen, erik pedersen, Lillian Larsen, John Damm Sørensen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er noget skidt, er det. Glæder mig til vejret bliver varmere og trækfuglene er trukket væk. Hønsene trænger til at komme på græs igen.

Eva Schwanenflügel

Lise Lotte, problemet er nok, at med varmere grader bliver det nærmest umuligt at forudsige fugleinfluenza eller andre zoonoser.

Eva Schwanenflügel

Det kan et åndet vildsvinehegn ikke lave om på.

Eva Schwanenflügel

Danmark er et trækfugleland, hvordan skal man inddæmme det?

Lise Lotte Rahbek

Njah Eva, når trækfuglene igen holder nogle måneders pause, der hvor de er fløjet hen, vil influenzaen ikke blive spredt i så stort omfang.
Sådan var det med den tidligere fugleinfluenza-nedlukning for nogle år siden, og sådan går det forhåbentlig igen.
Man kan ligesom med så andre influenzaformer ikke komme dem til livs - men man kan undgå de smitter så voldsomt. Som f.eks når udlandsrejser ophører også for andre dyrearter .. ;-)

Inge Lehmann, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Elisabetta Bosetti

Endnu en gang bliver jeg bekræftet i mit og min families valg om at være veganer. Hvornår begynder man for alvor at tage stilling til den absurde kødproduktion og det grådige overforbrug af kød?
Menneskeheden har vist kun at være i stand til at ødelægge alt på jorden, og hvis vi fortsætter på denne måde, vil vi også gøre det med resten af universet... nåh nej, til den tid er vi nok for længst uddøde!

erik pedersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Men Lise Lotte, man kan jo ikke hindre zoonoser i at blive farlige for mennesker, hvilket vi ser pt.

Udviklingen er, at jo varmere klima, jo flere smitsomme sygdomme.

Og mht til tamfugle kan man ikke undgå at de bliver smittede, selv hvis de er hegnet ind.

Lise Lotte Rahbek

Eva - nej, vi kan ikke forhindre sygdomme. Vi kan ikke engang udrydde sygdomme, men nogle gange kan symptomerne lindres.
Mht fugle... kan jeg ikke se nogen løsning. Andet end at holde op med at have alt for mange individer af samme slags gående på begrænset plads. De vilde fugle kan kun håbe på, at deres eget immunforsvar sætter ind.
Er vi fucked?
Ja, det er vi sandelig. Og det bliver kun værre.

erik pedersen, Per Torbensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Og det er ikke kun fuglebesætninger ude på landet, der kan være i fare for smitte. Smitten kan ramme alle vegne.

- Undulater er blevet smittet. Og selvom undulater ikke er specielt følsomme, blev de smittet midt inde i København, og det viser bare, hvor svært det er at holde ude, siger Lars Erik Larsen, der er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

Man må ikke have fjerkræ gående frit, og selvom man kan have det svært ved at holde dem indenfor, er det en nødvendighed.

- Hvis du har hobbyhøns, så hold dem indenfor. Lad være at få ondt af dem, og luk dem ud i hønsegården, der kun har net over, hvor gæs kan flyve forbi og klatte ned på dem. Det er på den måde, det smitter, siger Birgit Henriksen, som er veterinærchef i VeterinærØst i Fødevarestyrelsen."

https://www.dr.dk/nyheder/indland/fugleinfluenzaen-flyver-ind-over-danma...

Ib Christensen

Fugle influenzaen er vel en udmærket metafor for hvorfor "too big to fail" bør forhindres politisk og ikke fremmes.
Mange små besætninger er bedre end en stor. Sygdom er ikke på positiv listen, men det er bedre at forberede sig på den, end ignorere den. Køre på at ignorer den, for at gemme sig bag at sker det, så har vi en ny situation, er ikke holdbar for andre end dem der vil løbe fra ansvar og blot bære pengene på den korte bane.

Jesper Jørgensen

Måske skulle man indføre mundbind til høns, forbud mod at forsamles mere end 5 gråspurve ad gangen, bøder, udskamning af uforsigtige måger, og lukke for al servering kl. 22?