Baggrund
Læsetid: 7 min.

Overblik: Situationen i Damaskus og omegn er skrøbelig. Men den er trods alt forbedret

Flygtningenævnet vurderer, at forholdene i Damaskus og omegn er markant forbedrede, og at hundredvis af syriske flygtninge i Danmark muligvis kan sendes hjem. Omvendt mener Dansk Flygtningehjælp, at situationen i området fortsat er for usikker. Hvad er op og ned? Information har gennemgået nævnets baggrundsmateriale og giver et overblik
Der er en skrøbelig, men forbedret sikkerhedssituation i Rif Damaskus, vurderer Flygtningenævnet. Her ses en kvinde i Douma lidt uden for Damaskus.

Der er en skrøbelig, men forbedret sikkerhedssituation i Rif Damaskus, vurderer Flygtningenævnet. Her ses en kvinde i Douma lidt uden for Damaskus.

Omar Sanadiki

Indland
22. marts 2021

I midten af februar 2021 udgav Flygtningenævnet en række principafgørelser, hvor et flertal i nævnet vurderede, at der i landdistrikterne i Damaskus-provinsen – det såkaldte Rif Damaskus – er sket markante forbedringer.

Området har i mange år været krigshærget. Men på baggrund af materiale, der beskriver forbedringerne i Rif Damaskus, fastlog nævnsflertallet, at der ikke længere er grundlag for at antage, »at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb«.

Det får nu betydning for flere hundrede syriske flygtninge i Danmark, der kommer fra Rif Damaskus. De skal på ny have gennemset deres sag, og hvis der ikke er noget, der taler for, at de er individuelt profilerede – altså enten forfulgt, efterlyst eller har forbindelse til efterlyste – af Syriens Assad-regering, vil de som udgangspunkt få afslag på en forlængelse af deres opholdstilladelse.

Afgørelsen fra Flygtningenævnet kommer i kølvandet på en lignende afgørelse fra sommeren 2019, hvor nævnet vurderede det samme for Damaskus by; at forholdene måtte ses som markant forbedrede. Siden da har adskillige syriske flygtninge fået afslag på forlængelse af deres opholdstilladelse i Danmark på baggrund af den vurdering.

Dansk Flygtningehjælp mener, at situation fortsat er for alvorlig og skrøbelig, og at det endnu er usikkert, om de forbedringer, som myndighederne henviser til, er varige. Flygtningehjælpen mener således, at afslag på forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelse bør afvente mere stabilitet og større sikkerhed for, at sikkerhedssituationen ikke forværres igen.

Men hvad står der egentlig i de rapporter, som nævnet tager udgangspunkt i, når det vurderes, at det er mindre usikkert i Damaskus og de omkringliggende distrikter? Information har læst de flere hundrede siders baggrundsmateriale, som nævnet henviser til i principafgørelserne. Her er et overblik.

Bashar al-Assads kontrafej troner atter i bybilledet i den tidligere oprørskontrollerede by Douma.

Bashar al-Assads kontrafej troner atter i bybilledet i den tidligere oprørskontrollerede by Douma.

Marko Djurica

Fortsatte overgreb i Damaskus by

I Flygtningenævnets principafgørelser fra juni 2019 til maj 2020 vedrørende flygtninge fra Damaskus by henvises der særligt til tre rapporter: en landerapport fra det hollandske udenrigsministerium, en rapport fra den svenske udlændingestyrelse og en landerapport, som Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp har udfærdiget i februar 2019.

I afgørelserne er vurderingen, at de generelle forhold i Damaskus by er markant forbedret – ikke mindst fordi de syriske myndigheder har genvundet kontrollen i området, hvilket har ført til færre væbnede kampe. I den hollandske rapport står der dog, at de syriske myndigheders indtog i tidligere oppositionskontrollerede bydele har udgjort en trussel for personer i de områder.

Rapporterne peger på, at der ikke har været »væsentlige sikkerhedshændelser« ud over et par israelske luftangreb, og at antallet af kontrolposter er reduceret markant. Det understøttes blandt andet af den hollandske rapport, der dog samtidig nævner, at antallet af kontrolposter i tidligere oppositionskontrollerede dele af det sydlige Damaskus er steget.

Kontrolposterne, hvor landets borgere undersøges for noget, der kan inkriminere dem, er bemandet med syriske, russiske og iranske styrker. Hvor grundigt, undersøgelserne udføres, varierer fra post til post. Ved nogle tjekkes bilen blot, mens personlige dokumenter andre steder bedes fremvist. Ved de syriske myndigheders kontrolposter sammenholdes personers navne med onlinedatabaser med lister over efterlyste borgere – herunder lister over mænd i værnepligtsalderen.

Kontrolposterne er mest risikable for personer på disse lister. Det bemærkes dog, at folk, der ikke er på listerne, også risikerer at blive udsat for overgreb, afhøringer eller arrestationer. Disse personer kan ende i regimets varetægt, og flere instanser har dokumenteret, hvordan adskillige borgere er forsvundet.

Rapporterne bemærker samstemmigt, at de syriske myndigheder begår alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Men det rammer primært militærnægtere, personer tilknyttet oppositionen til det syriske regime – herunder familiemedlemmer til disse personer – og personer fra tidligere oppositionskontrollerede områder. Herudover kan personer, hvis navn »eller andet« kan forveksles med efterlyste også risikere overgreb.

Flere kilder oplyser til rapporterne, at myndighedernes tilbageholdelser er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme den enkelte flygtning til gode.

I Udlændingestyrelsens rapport fortæller kilder, at det generelt er svært for syrere at få kendskab til deres status i den syriske regerings databaser. Det er dog muligt at få oplyst sin status, hvis man har penge til bestikkelse eller netværk i myndighederne. Risikoen er dog, at det samtidig kan brige en person i myndighedernes søgelys.

Flere rapporter bemærker, at det er svært at opgøre dødstallet – blandt andet på grund af mangel på samarbejdsvillighed fra Assads styre.

Den hollandske rapport beskriver den tilgængelige viden om vilkårene for tilbagevenden til Syrien således:

»Man ved ikke meget om forholdene på de steder, flygtningene vender tilbage til, eller om hvordan repatrieringsprocessen (tilbagevendelsesprocessen, red.) fungerer (…) I takt med, at den syriske regering får kontrol over flere og flere områder, er der færre og færre oplysninger tilgængelige.«

Forholdene i Rif Damaskus

I Flygtningenævnets afgørelser fra februar 2021 om Rif Damaskus’ generelt forbedrede forhold henvises der til endnu en landerapport fra Udlændingestyrelsen fra oktober 2020 og en rapport fra European Asylum Support Office (EASO) fra september 2020.

Vurderingen her er, at der er en skrøbelig, men forbedret sikkerhedssituation i Rif Damaskus. Der er færre sikkerhedshændelser og ingen oppositionsgrupper i området. I alle tre afgørelser refereres en bestemt passage fra EASO-rapporten.

Her beskrives det, hvordan de syriske myndigheders kamp for at overtage området har resulteret i ødelæggelse af store områder, at leveforholdene er frygtelige med udbredt mangel på adgang til vand, skoler og hospitaler – særligt i området Ghouta, der ligger cirka 20 kilometer øst for Damaskus’ centrum. Der rapporteres også om afpresning, plyndring, konfiskeringer af huse samt arrestationer af personer, som regimet anser for at være i opposition.

Skolestart i Damaskus september 2020. Langtfra alle børn i hovedstadsområdet har adgang til skolegang.

Skolestart i Damaskus september 2020. Langtfra alle børn i hovedstadsområdet har adgang til skolegang.

Yanam al-Shaar
Konklusionen i EASO-rapporten er, at vold og overgreb finder sted i Rif Damaskus – dog ikke i høj grad, og derfor skal der individuelle omstændigheder til, før en civil syrisk borger må antages at være i risiko for alvorlige overgreb.

Dansk Flygtningehjælp er bekymret over, at det forsigtighedsprincip, som Flygtningenævnet tidligere har lagt for dagen i afgørelserne om selve hovedstaden, synes fraværende i de seneste afgørelser. I lyset af den aktuelle situation i Syrien peger Dansk Flygtningehjælp på, at der er god grund til at holde fast i netop det princip.

Ingen kampe

I Udlændingestyrelsens egen landerapport om den generelle sikkerhedssituation og sikkerhedshændelserne i Damaskus og Rif Damaskus beskrives det, hvordan der ikke har været nogen større sikkerhedshændelser så som kampe og militære operationer, siden regimet igen tog kontrollen i de før oppositionskontrollerede områder. Antallet af forekomne hændelser er således også faldet i 2020 sammenlignet med året før.

Rapportens resumé vurderer overordnet situationen for Damaskus og Rif Damaskus derhen, at der har været et stigende antal mord på militærpersonel, flere kidnapninger og overskydende eksplosiver, der har resulteret i dødsfald. Men selv om der stadig er kontrolposter, er det generelt blevet lettere for befolkningen at bevæge sig rundt.

Mange fra Rif Damaskus tager således til Damaskus for at gå på arbejde, studere eller gå til læge. Det er derudover muligt at slå sig ned i områderne, hvis man modtager »sikkerhedsgodkendelse« fra de syriske myndigheder i området.

Slutteligt beskrives de socioøkonomiske forhold:

»I de fleste områder af Damaskus og Rif Damaskus er der adgang til vand, elektricitet, basal sundhedspleje og skoler. Dog er ydelserne under pres, og der er daglige strøm- og vandafbrydelser (…) Der er ingen mangel på mad, men fødevarepriserne er høje. Basale fødevarer tilbydes til subsidierede priser. Men mængden af mad tilbudt til subsidierede priser kan næppe dække folkets behov.«

Som udgangspunkt berettiger socioøkonomiske forhold dog ikke til asyl.

Bybilledet er stadig præget af ti års krig i Douma.

Bybilledet er stadig præget af ti års krig i Douma.

Omar Sanadiki

Dansk Flygtningehjælp peger på, at der i de seneste afgørelser ikke er taget tilstrækkelig højde for den alvorlige menneskerettighedssituation med høj risiko for at komme i konkret konflikt med de syriske myndigheder eller blive udsat for vilkårlige overgreb. Derudover påpeger Dansk Flygtningehjælp, at den tilknytning, de syriske flygtninge og særligt børnene har fået til Danmark, generelt tillægges for lidt vægt.

Opsamlende kan man sige, at rapporterne trods alle forbehold beskriver de generelle forhold som mindre usikre end tidligere, og at det fremstår, som om det i højere grad er tilfældigheder, der afgør, om en person risikerer at blive udsat for overgreb.

Hvor de danske udlændingemyndigheder bruger disse beskrivelser  som afsæt til at give afslag på opholdstilladelse til syrere fra Damaskus og Rif Damaskus, bruger Dansk Flygtningehjælp dem til at advare mod risikoen for overgreb ved en tilbagevenden. Eller sagt på en anden måde: Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt?

Serie

I Danmark på lånt tid

Hundredvis af syriske flygtninge lever på lånt tid i Danmark under midlertidig beskyttelse. Regeringen vil sende dem hjem, så snart sikkerheden er tilpas forbedret på deres hjemegn. Men er der overhovedet sikkert i Syrien? Og hvordan mærkes usikkerheden blandt de syriske flygtninge? Det undersøger Information i denne serie

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Pernille Laier Larsen

En virkelig vigtig artikel, der bekræfter den mistanken om, at de danske myndigheder er udsat for et politisk pres. Det er jo ikke en faglig og saglig begrundelse at vurdere om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt - altså om man vil tage risikoen at sende folk hjem til usikkerhed eller ej. Artiklen peger fint på, hvad det er for noget materiale, som myndighederne lægger vægt på, men et af problemerne med myndighedernes materiale er det, som de ikke ved. Man ved fx næsten intet om, hvad der sker med tilbagevendte flygtninge. Hvordan ser regimet på flygtninge, der vender tilbage fra Danmark (som tidligere har deltaget i kamphandlinger mod Assad)? Der cirkulerer videoer på internettet med syriske generaler fra regeringshæren, der lover at slå alle ihjel, der er flygtet under krigen.

Ole Svendsen, Rikke Poulsen, Hans Larsen og Jeanette Christensen anbefalede denne kommentar
Jeanette Christensen

Hele kernen i, hvorfor Flygtningenævnet træffer disse afgørelser, er, at det er politisk bestemt.

Det er det, fordi Støjberg i 2019 fik vedtaget en lovændring, som i høj grad mindskede beskyttelsesniveauet for de flygtninge, som ikke er konventionsflygtninge. Flygtningenævnet skal nu afgøre deres sager ud fra dette lavere beskyttelsesniveau. Efter lovændringen er det nu tilstrækkeligt, at der er sket en forbedring, som ikke er helt midlertidig. (Til sammenligning gælder der et helt andet og langt højere beskyttelsesniveau for konventionsflygtninge, idet konventionen sikrer, at der for disse skal være tale om, at forholdene er ændret fundamentalt, stabilt og vedvarende.) Det er simpelthen ikke i orden, at flygtninge kan hjemsendes til næsten det samme, som de flygtede fra.
Det er heller ikke i orden, at vi vedtager sådanne love, bare fordi ingen konvention forhindrer os i det. Det er umenneskeligt og grænsende til en forbrydelse. Og det er ansvarsløst, at politikerne bare henviser til, at afgørelserne er Flygtningenævnets ansvar, når det er politikerne selv, der har fastlagt det grundlag, som Flygtningenævnet skal træffe sine afgørelser ud fra. Det ville have været mere fair af politikerne at stå ved, at Danmark reelt kun vil modtage konventionsflygtninge end at lade folk søge asyl her og så returnere dem til næsten det samme.

For Flygtningenævnets vedkommende er der stor afstand mellem deres afgørelser og det baggrundsmateriale, de henviser til. Det virker, som om nævnet læser materialet, som Fanden læser Biblen. Selv om der er færre kamphandlinger, fremgår det klart af flere af rapporterne, at Assad-regimets overgreb fortsat udgør en trussel i forhold til at blive anholdt og udsat for tortur, og at forholdene er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvilket betyder, at alle løber en risiko. Selve det, at det er så svært at få oplysninger om situationen og det, at der ingen opfølgning er på, hvordan det går hjemvendte, burde komme flygtningene til gode. Især når man ved, som også Information skrev i artiklen “Syrien er eet stort torturkammer” i 2017, at 600.000 har været udsat for tortur fra regimets side. Også den tyske dom fra Koblenz fornylig burde give anledning til, at Flygtningenævnet anvender et forsigtighedsprincip. Dommen dokumenterer, at Assad-regimet har begået forbrydelser mod menneskeheden. På baggrund af overgrebenes systematiske og omfattende karakter, er der ingen grund til at tro, at regimet skulle have ændret praksis. SAMLET SET betyder dette, at der simpelthen ikke er sikkert nok endnu.

Det hører endvidere med til billedet vedrørende Flygtningenævnet, at en del af deres afgørelser er afsagt med dissens, og at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om der er tale om et uafhængigt nævn efter, at Støjberg ændrede dets sammensætning, så bl.a. Dansk Flygtningehjælp ikke længere er med.

Alle i hele verden (bl.a. FN/UNHCR, Human Rights Watch, Amnesty Inernational, USA, EU-parlamentet og en lang række fremtrædende EU-lande) fraråder at sende flygtninge tilbage til Assad. Udenrigsministeren har i en tale den 30. juni 2020 udtalt, at mennesker i Syrien bliver anholdt vilkårligt, og at der finder tortur sted i fængslerne. Stoklund har så sent som den anden dag udtalt til Politiken, at Syrien er et af de farligste steder i verden. Hvorfor har regeringen så igangsat inddragelser af de syriske flygtninges opholdstilladelser? Det er ganske enkelt ubegribeligt og umenneskeligt og det bør stoppe omgående.

Det, der foregår, er en skændsel og en skamplet for Danmark og et mareridt for de syriske flygtninge, som søgte asyl her, fordi de stolede på Danmarks menneskelighed og ordentlighed. Vis barmhjertighed og anstændighed og stop inddragelserne og lav loven om til et mere anstændigt beskyttelsesniveau.

Pernille Laier Larsen, Ole Svendsen, Rikke Poulsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Naturligvis kan man ikke tvangsudsende flygtninge til Syrien, hvor risikoen for at blive udsat for tortur og andre forbrydelser fra styrets side er til stede; en risiko som er stærkt øget grundet den paranoide atmosfære, som råder i konsekvens af mange års krig, hvor styrets fjender er kommet fra mangfoldigt hold (såvel egne borgere som tilrejsende lejesoldater/ekstremister etc. - foruden adskillige militære angreb fra især USA, Frankrig, UK og Israel.

Landets økonomi og ressourcesituation er desuden voldsomt belastet; ikke blot var der fødevarekrise før urolighederne og krigen i 2011/12 startede (en del af de protesterendes dagsorden var at de manglede subsidier; de sultede - hvilket styret med rette blev bebrejdet) - men krigshandlinger, plyndringer, ødelæggelser og besættelserne (herunder særligt de amerikansk-kurdiske, som omfatter energifelterne og de rige landbrugsjorde i det nordøstlige Syrien) har i svær grad påvirket - ligesom sanktionerne fra USA og EU har ramt hårdt ... specielt iht genopbygningsbestræbelserne (amerikanerne har, tro det eller ej, direkte angivet hindring af genopbygning som et formål med deres militære besættelse).

Og så er der de ekstremistiske militser, som fortsat er mangfoldige (visse iagttagere taler direkte om at bl.a. Al-Qaeda militser står foran en tyrkisk/amerikansk støttet/muliggjort renæssance) i ikke blot det nordlige, men også det sydlige Syrien - samt i utallige lommer i de regeringskontrollerede områder. Det kan undre at disse militser (plus en række kriminelle bander) overhovedet ikke nævnes i det opsummerede beslutningsgrundlag, fordi det spiller en betydelig rolle for en større del af de syriske flygtninges hjemrejsemotiver.

Og naturligvis kan et FN-land ikke sende flygtninge retur til Syrien mod deres vilje, mens det vil være god politik at lade de, som vil hjem, rejse - og hjælpe dem. Fuldstændigt som det vil være god skik at vi hjælper vore egne 'syrienskrigere' og deres børn hjem til DK, om de ønsker dette.

Fredsforhandlinger i Syrien er helt afgørende for at der opstår perspektiv for syrerne - og Assad går ikke frivilligt. Russerne får ualmindeligt svært ved at lade Assad-styret falde ... og amerikanerne og tyrkerne er fortsat meget opsatte på at svække Assad og hans platform i befolkningen (der var i 2011, og er fortsat, flertal for Assad-styret) . Og selvom (eller måske netop fordi) syrerne de facto er kritisk stillet med et autokratisk, brutalt styre, så er det helt afgørende at amerikanerne (som jo tidligt afslog at acceptere Assad som part i fredsforhandlinger og en overgangsregering) kommer til forhandlingsbordet - ligesom det er at Assad gør det. Før dette sker, sker der kun yderligere ulykker ... og man må i dén grad håbe at mange mennesker kommer på gaderne i erindringen om hvad der skete i bl.a. Irak og Libyen, hvis det modsatte sker. Rigtigt mange økonomisk stærke kræfter arbejder for at der etableres en NATO-dirigeret no fly zone, indsættes bombefly og flere krydsermissiler etc.

I øvrigt enig i at vi har en forrykt flygtningepolitik, jvf. visse dele af Jeanette Christensens kommentar ovenfor.

Rapporten viser, at det langt fra er sikkert at sende flygtningene hjem endnu.

Støjbergs lovændring om at mindre forbedringer skulle være nok, er ganske enkelt umenneskelige.

Det afhænger jo ligesom af hvilket udgangspunkt man sammenligner forbedringen med. Hvis udgangspunktet er "rædselsfuldt", så er "lidt mindre rædselsfuldt" stadig forfærdeligt.

Assad regimet er jo berygtet for at fange syrerne og torturere dem, for at afpresse deres familier til at betale regimet hvad de kan, hvis ikke deres kære skal tortureres ihjel. Det er een af måderne, som Assad finansierer sin brutale krig mod sin egen befolkning.

Hvis regeringen havde hel alm. medmenneskelig anstændighed, så havde den omgjort Støjbjergs umenneskelige lov fra 2019 forlængst.

Desværre er Soc. Dem. så forhippet på at efterabe den yderste højre fløjs racistiske politik, for at score stemmer, at den desværre har smidt anstændigheden ud med badevandet i jagten på magten.

Det nuværende politiske klima på Borgen fører Danmark længere og længere ind i mørket. Vend nu om inden det er for sent!!!

Det eneste, det kræver er viljen til at gøre det.

Danmark er et af verdens rigeste lande. Selvfølgelig skal vi ikke sende flygtninge tilbage til Syrien eller Afganistan. De lande er alt for usikre.

Og så få at få Dansk Flygtningehjælp repræsenteret i Flygtningenævnet igen!

"Det er een af måderne, som Assad finansierer sin brutale krig mod sin egen befolkning."

Assad er ikke i krig med sin egen befolkning; han er i krig med nogle syriske militser, nogle ekstremistiske militser og lande/magter, som støtter disse militser - og tilmed har angrebet Syrien militært flere gange (hvilket de facto er krigsforbrydelser).

Assad kan anklages for grove brud på menneskerettighederne - og muligvis for krigsforbrydelser (hvilket Rusland formentligt også kan). USA, UK, Frankrig og Tyrkiet kan anklages for krigsforbrydelser og brud på menneskerettigheder/Folkeretten - og de tre førstnævnte har (specielt i nyere tid) langt, langt flere voldsomme angrebskrige på samvittigheden end Syrien.

Det er åbenlyst at de retsstridige forsøg på at ombringe Assad-styret intet godt har ført med sig for den syriske befolkning, hvilket var ganske forudsigeligt (medmindre at man på naiv vis forestillede sig at Rusland og Iran ville undlade at hindre at libyske tilstande udviklede sig i Syrien. Bestræbelserne på at fjerne Assad med militær magt har uundgåeligt ført til ekstreme katastrofer, som de konspirerende parter har været komplet ligeglade med ... og som nu på usmagelig vis forsøges lagt over på Assad-styret, som uden evidens beskrives som ansvarlig for tortur i industriel skala, bevidste massakrer på egen befolkning, kemisk krigsførsel i betydeligt omfang samt ansvarlig for ekstremiseringen af det syriske styres modstandere. Det er højest bekymrende at de offentlige samtaler i Danmark (og Vesten) domineres af så banaliserende og ensidige diskurser. Tag engang et kritisk blik på nogle af propagandafortællingerne i denne montage, som Youtube har anmærket som stødende/upassende for visse målgrupper: https://www.youtube.com/watch?v=2FUpbZXaN9w&list=PLAZrqdbdGGQyYMR9zzxDrA...