Svindelmaskinen
Læsetid: 6 min.

Politiet advarer i lækket rapport om risiko for hvidvask via nye netbanker

Udenlandske onlinebanker bliver i stigende grad brugt af kriminelle til hvidvask, fastslår politiet i fortrolig rapport. Netop disse onlinebanker går igen i det kompleks, Information og Finans har kortlagt
Udenlandske onlinebanker bliver i stigende grad brugt af kriminelle til hvidvask, fastslår politiet i fortrolig rapport. Netop disse onlinebanker går igen i det kompleks, Information og Finans har kortlagt

Mia Mottelson

Indland
23. marts 2021

De seneste år er der foretaget mistænkelige transaktioner for hundreder af millioner i udenlandske onlinebanker, de såkaldte neobanker. Det vurderer Hvidvasksekretariat under SØIK, i daglig tale kendt som bagmandspolitiet.

Hvidvasksekretariatets advarsel kommer i en fortrolig såkaldt temarapport, som Information og erhvervsmediet Finans er i besiddelse af. Den blev i 2020 udsendt til alle de banker, revisorer og andre, der er forpligtet til at foretage hvidvaskindberetninger.

Neobanker er en form for digitale banker, som i stigende grad vinder frem over hele verden, og ifølge rapporten har de danske myndigheder svært ved at gribe ind over for bankerne, når de bruges til hvidvask.

»Neobanker har et stort potentiale for misbrug til hvidvask af kriminelt udbytte, og sekretariatet er aktuelt i besiddelse af oplysninger om, at de udenlandske tjenester Revolut, PaySera og Transferwise anvendes af kriminelle aktører til hvidvask,« hedder det i rapporten.

Hvidvasksekretariatet har ifølge rapporten oplysninger om mistænkelige transaktioner for omkring 600 millioner kroner.

De tre neobanker, der nævnes i rapporten, har tilsammen flere end 22 millioner kunder verden over. Bankerne fungerer via apps og tilbyder både bankkonti, debitkort og billige overførsler til udlandet.

Fordi neobankerne ikke er fysisk til stede i Danmark, kan Finanstilsynet ikke kræve de danske hvidvaskregler overholdt. Det kræver nemlig, at neobankerne har et fysisk kontor her. Og det har de færreste.

Revolut og Transferwise hører for eksempel under det britiske finansielle tilsyn, mens tilsynet med Paysera falder under den litauiske nationalbank. Det danske finanstilsyn har altså ikke mulighed for at sætte ind over for neobankerne, selv om det måtte vise sig, at deres hvidvaskforsvar er mangelfuldt i forhold til dansk lov.

»Hvis man ligesom de fleste neobanker ikke er i landet fysisk, så har vi ikke jurisdiktion over dem, og så har vi ikke mulighed for at gøre noget over for selve virksomheden,« siger Stig Nielsen, kontorchef med ansvar for hvidvask hos Finanstilsynet.

Stigende brug af neobanker

Information og Finans har gennem et år kortlagt et kompleks med 14 centrale virksomheder, der er gået konkurs med en moms- og skattegæld til statskassen på omkring 300 millioner kroner.

Kortlægningen viser, at firmaerne i komplekset især fra 2019 i stigende grad anvender netop Revolut, Transferwise og Paysera til at flytte penge fra firma til firma og til udlandet.

Særligt Paysera er blevet brugt til at kanalisere millioner af kroner ud fra fire nu konkursramte firmaer i komplekset – Universal Trading APS, Ole’s Materialeudlejning APS, Furcon APS og Reimann APS – der samlet har efterladt en gæld til statskassen på over 40 millioner kroner, viser kortlægningen.

Ifølge Hvidvasksekretariatets rapport er det Transferwise, der står for langt størstedelen af det indberettede beløb med omkring 400 millioner kroner i 2019, mens der er underretninger på Paysera for en samlet transaktionssum på 116 millioner kroner – langt mere end Revoluts 33 millioner kroner, som ellers er den mest populære neobank. Et forhold, der omtales som »bemærkelsesværdigt« i rapporten.

Det står i rapporten ikke klart, i hvilken grad underretningerne om neobankerne har indeholdt reelt mistænkelige transaktioner, om det har ført til yderligere undersøgelser eller er blevet videregivet til efterforskning.

Ingen ordentlig kontrol

De danske banker har i de seneste år strammet betydeligt op på hvidvaskkontrollen og har ansat et stort antal medarbejdere til at overvåge potentielt mistænkelige transaktioner og kunder. Samtidig er antallet af indberetninger fra bankerne til Hvidvasksekretariatet eksploderet. Lovgivningen er blevet strammet, og Finanstilsynet har øget kontrollen med pengeoverførselsbureauer.

Det er blandt andet derfor, de kriminelle nu søger over i neobankerne, vurderer Lars Krull, der er seniorrådgiver på Aalborg Universitet:

»Det er ikke for sjov, at de kriminelle bruger bitcoins og neobanker. Det er, fordi der ikke er kommet nogen ordentlig kontrol i gang på de områder,« siger Lars Krull.

Hvidvasksekretariatet udpeger flere store udfordringer med neobankerne i den fortrolige rapport.

De udenlandske neobanker bruger udenlandske samarbejdspartnere og opsamlingskonti for at spare overførselsgebyrer, og det gør det stort set umuligt for de forskellige landes finanstilsyn at følge transaktionerne og identificere de reelle modtagere.

Brugen af opsamlingskonti betyder, at overførsler fra en række forskellige afsendere opsamles på en fælles konto, før de afsendes til udlandet og fordeles til forskellige modtagere. Så selvom penge ved en overførsel egentlig forlader Danmark, så fremstår det ikke sådan, og derfor kan det blive sværere at gennemskue transaktionsmønstre eller vurdere, om transaktionen er mistænkelig.

»De transaktioner, der endelig sker, vil jo så ikke beskrive virkeligheden, hvor person A vil sende penge til person B. Den transaktion, der egentlig sker, er intetsigende. Man skjuler den egentlige transaktion,« siger Lars Krull.

Brugen af opsamlingskonti har også den konsekvens, at det i udgangspunktet kun er neobanken selv, der kan identificere personerne bag talkoderne knyttet til deres specifikke neobankkonti.

Og det vil ifølge hvidvasksekretariatets rapport ofte kræve en retsanmodning at få de oplysninger.

»Det gør det lettere for kriminelle at sløre et kriminelt udbytte,« lyder det i rapporten.

Denne problematik forstærkes yderligere af, at neobankerne kun har pligt til at indgive underretninger om potentielt mistænkelige transaktioner i det land, hvor de er registreret. Det vil sige, at hvis en dansk Paysera-kunde laver mistænkelige overførsler, er det de litauiske myndigheder, der bliver underrettet.

Da sådanne underretninger ikke automatisk videregives til Hvidvasksekretariatet, risikerer de danske myndigheder ifølge den lækkede rapport, »at have begrænset kendskab til danske statsborgeres økonomiske forhold i udlandet«.

»Problemet er, at det er meget svært at vide, hvad der foregår i disse neobanker, hvis ikke der er en dansk samarbejdspartner. Det er lidt som en sort boks. Hvis man bare kan åbne låget et eller andet sted, så får politiet et stykke snor, så hvidvaskningen kan optrevles,« siger Stig Nielsen, chef for Finanstilsynets hvidvaskkontor.

Kan ikke kræve oplysninger

Neobankerne er ifølge rapporten også sårbare over for misbrug på grund af manglende kundekendskab, påpeger Hvidvasksekretariatet i rapporten. Neobankerne har i høj grad fokus på hurtig oprettelse, og det er ikke altid, at de kræver kendskab til en kundes indkomst, beskæftigelse eller forventede forbrug af tjenesten.

»Dette gør det meget vanskeligt for neobankerne at vurdere, om en transaktion er mistænkelig for kunden, og det forhold kan udnyttes af kriminelle til hvidvask af kriminelt udbytte,« lyder det i rapporten fra Hvidvasksekretariatet.

Hvis en traditionel dansk bank havde den type problemer, ville der blive slået ned på det af det danske finanstilsyn, der regelmæssigt inspicerer de danske bankers hvidvaskforsvar.

Information og Finans har kontaktet de tre neobanker Revolut, Paysera og Transferwise vedrørende Hvidvasksekretariatets advarsel. De afviser alle, at der skulle være problemer med deres kontrolprocedurer.

Den administrerende direktør hos Paysera, Vytenis Morkimas, oplyser, at neobanken tidligere har samarbejdet med danske myndigheder om mulig skatteunddragelse i en anden sag, hvor de danske myndigheder søgte oplysninger om en række firmaer.

»Seks af de selskaber, som var under efterforskning af de danske myndigheder, havde konti hos os. Efter at have modtaget anmodninger omkring selskaberne tog vi initiativ til en onlinekonference med de danske skattemyndigheder,« siger Vytenis Morkimas og understreger, at Paysera er klar til at fortsætte sit samarbejde med de danske myndigheder.

Revolut vil ikke kommentere eventuelle henvendelser fra myndigheder, men afviser at være blevet gjort opmærksom på, at der skulle være problemer med at spore transaktioner på deres platform.

»Alle betalinger til og fra Revolut-kontoer er fuldstændigt sporbare. Revolut er ikke blevet informeret af myndighederne om, at der skulle være nogen problemer,« skriver firmaet.

Transferwise understreger, at de har en række hvidvaskforanstaltninger heriblandt »machine learning«, samt at de »altid assisterer og samarbejder med myndigheder, når de henvender sig«.

SØIK oplyser, at de kan ikke kommentere konkrete sager og efterforskninger, men skriver i en mail, at »Hvidvasksekretariatet løbende deler oplysninger fra underretninger om neobanker og den aktivitet, der er i forhold til hvidvask, med andre kompetente myndigheder på området. Hvidvasksekretariatet advarer også løbende de underretningspligtige og tilsynsmyndighederne om de kriminalitetsmønstre, hvor vi kan se, at neobanker bliver misbrugt til økonomisk kriminalitet – som eksempelvis hvidvask«.

Serie

Svindelmaskinen

Med den såkaldte Operation Greed slog politiet til mod et større kompleks af formodede kriminelle. Hovedmændene er nu tiltalt i Danmarkshistoriens mest omfattende sag om økonomisk svindel. Men svindlen er tilsyneladende fortsat i nye konstellationer.

Et hold af undersøgende journalister fra Information og erhvervsmediet Finans har fulgt sporene efter Greed-sagen og kortlagt nye pengestrømme for flere hundrede millioner kr. Læs serien her for at følge afdækningen af, hvordan den danske stat bliver snydt, når svindelmaskinen kører derudad.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Giv en mand en pistol og han kan røve en bank.
Giv en mand en bank og han kan røve hele verden.

Danny Hedegaard

Bankernes holdning til ansøgninger om en erhverskonto, er også med til, at små iværksættere søger mod disse neobanker.

Simpelthen fordi de får afslag på en erhverskonto, eller fordi at de ikke kan leve op til bankers krav, for at få en erhverskonto.

Hvis ikke du simpelthen får nej til en erhverskonto, så er det krav om forretningsplan og budget, forventninger til brug af bankens produkter og forretningsomfang.

Skat forlanger ikke at du har en erhverskonto, blot at du har en separat konto.

Bankerne kunne lade mange iværksættere bruge en eksisterende privat konto, men de kræver en erhverskonto til din virksomhed, for at kunne tjene på den.

Bankerne er helt tydelig, ikke tilfreds med en ren nem erhverskonto, mod et simpelt gebyr, men den vil se dig som en traditionel erhverskunde fra start:-(

Banker forstår ikke, eller vil ikke forstå, at nogle ideer til nye forretningsmuligheder opstår, i en symbiose af et par venner hvor den ene har ideerne, men ikke har forstand på IT.
Den anden får ikke ideerne, men er dygtig til IT, og kan lave for eksempel en webplatform til et nyt koncept.

Løsninger der koster nær 0 kr at afprøve, og bliver det en fiasko, lukker og slukker du, men bliver det en succes, udvikler du dig måske til en mere traditionel firma kunde i banken.

Men indtil da, har du intet andet brug for, end en firmakonto til måske 1500 kr +/- om året.

Men det gider en traditionel bank ikke, og derfor jager de små hæderlige iværksættere i armene på udenlandske neobanker, fordi de får nej i traditionelle banker:-(

En mulig undtagelse er den danske Fintech bank:

Lunar
https://lunar.app/dk/?utm_source=google_sem_b2c_brand&gclid=EAIaIQobChMI...

Men siger de nej, så er du nødt til at prøve at få en konto, i en af de i artiklen nævnte udenlandske banker.
Og det behøver der ikke at være noget fordækt ved, når bare du selv har tænkt dig at bruge kontoen på hæderlig vis.

Banker har i dag også politikker, for kunder de vil have, og kunder som de ikke vil have, uanset om de er nok så lovlige.
Og bliver du dømt ude på den konto, så har du kun muligheden for at søge en konto i en udenlandsk neobank.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Kim Andersen, Martin Hansen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar