Coronavirus
Læsetid: 4 min.

Professor forudser ’Alien vs. Predator’-kamp mellem brasiliansk og britisk coronavariant

Der er nu konstateret ni tilfælde af den brasilianske coronavariant P.1 i Danmark. Viden om den frygtede variant er sparsom, men det skal blive særligt interessant at følge, hvordan den måler sig med den britiske, vurderer professor
I Latinamerika, hvor P.1 vinder frem, sekventerer man markant mindre, end vi gør i Danmark, og derfor er viden om den brasilianske variant sparsom, men den nye variant er efter alt at dømme mindre følsom over for antistoffer og altså over for vacciner.

I Latinamerika, hvor P.1 vinder frem, sekventerer man markant mindre, end vi gør i Danmark, og derfor er viden om den brasilianske variant sparsom, men den nye variant er efter alt at dømme mindre følsom over for antistoffer og altså over for vacciner.

Andreas Solaro

Indland
30. marts 2021

Søndag eftermiddag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et tweet fortælle, at der nu er fundet seks nye tilfælde af den frygtede brasilianske coronavariant P.1 i Danmark. Der er tidligere identificeret tre tilfælde, og de nye tilfælde bliver næppe de sidste, vurderer Anders Fomsgaard, der er professor i infektionsmedicin og leder af Virus Forskning & Udviklingslaboratoriet hos Statens Serum Institut.

»Vi har meget godt styr på varianten i Danmark, når det kommer til at opspore den og inddæmme den. Men landene omkring os har måske ikke så godt styr på den, som vi har. Og så er den tættere på, end hvis den alene var i Brasilien. Vi kan forsinke den, men at hindre spredning er sværere, hvis den er i vores nabolande,« siger Anders Fomsgaard.

Den brasilianske variant vakte opsigt i januar, da den inficerede en stor andel af borgerne i Manaus i det nordlige Brasilien. Forinden var formodningen, at der var opnået en vis grad af flokimmunitet blandt byens omtrent to millioner indbyggere. Men den nye variant er efter alt at dømme mindre følsom over for antistoffer.

I Latinamerika, hvor P.1 vinder frem, sekventerer man markant mindre, end vi gør i Danmark, og derfor er viden om den brasilianske variant sparsom, fortæller Anders Fomsgaard. Sekventering er analyse af testresultater, der blandt andet undersøger, hvilke mutationer positive test indeholder.

Ifølge professoren er det afgørende, hvordan den brasilianske variant opfører sig, når den så at sige skal kæmpe mod den britiske variant, der dominerer i Danmark. Det findes der nemlig endnu ikke solide data, der kan belyse.

»Så er det ligesom Alien vs. Predator (amerikansk science fiction-filmserie om kampen mellem to skabninger fra det ydre rum, red.). Den ene må jo være mere smitsom end den anden.«

Britisk allieret

P.1 er ifølge sundhedsministeren fundet i to nye smittekæder, der »hverken er forbundet med hinanden eller allerede kendt«, og som er uden »kendt kobling til rejseaktivitet«. Fundene er gjort i Region Hovedstaden og Region Syddanmark.

Der er altså således konstateret ni tilfælde af varianten fra Latinamerika, men de første tre tilfælde, som blev konstateret tidligere i marts, var alle en del af den samme smittekæde og umiddelbart forbundet med rejsehistorik.

I Svendborg Kommune har man også fundet flere tilfælde af smitte med en mutation af coronavirus. Seruminstituttet undersøger i øjeblikket tilfældene ved hjælp af sekventering for at finde ud af, hvilken variant der er tale om.

Anders Fomsgaard fortæller, at man for at blive klogere på den brasilianske variant i Danmark er nødt til at undersøge prøverne i laboratorieforsøg, fordi der er så få tilfælde.

»Selv om de er gode til at sprede sig, så er der nogle problemer med at dyrke dem – og det er vejen frem til at finde ud af, i hvilken grad antistoffer kan neutralisere virus. Det tager cirka en måned at dyrke sådan en virus, og så kommer der efterfølgende et par uger med analyse. Efterhånden som den spreder sig til USA, Frankrig og Portugal, vil der komme bedre epidemiologiske data, som der gjorde med den engelske variant,« siger han.

»Vi troede jo først, at den engelske variant bare var mere smitsom, men den viste sig også at give mere alvorlig sygdom, i hvert fald flere indlæggelser. Og den slags kan vi kun følge, hvis vi har gode sekventeringsdata til at følge smitten.«

Netop sekventeringsdata om P.1.-varianten halter det som nævnt med. Man ved dog, at den har mutationen E484K, som studier har forbundet med nedsat følsomhed over for antistoffer, og mutationen N501Y, som er kendt fra den britiske variant og kædet sammen med øget smitsomhed.

Variantens smitsomhed kan altså ifølge Anders Fomsgaard vise sig at blive en central faktor. Man ved ikke, hvordan den brasilianske variant opfører sig, når den skal konkurrere med andre varianter end de relativt mere harmløse fra Wuhan. Men med den sydafrikanske variant, som har nogle af de samme nøglemutationer som den brasilianske, findes der lidt erfaringer fra Wien i Østrig.

»Man havde både den sydafrikanske og britiske variant samtidig, og man var så bekymret for den sydafrikanske variant, at man lavede skrappe restriktioner. Det gjorde, at den sydafrikanske forsvandt helt, på bekostning af at den engelske variant steg. Det vil sige, at den sydafrikanske måske er mere udsat, når man laver restriktioner, holder afstand og spritter af. Det kunne tyde på, at den ikke er lige så smitsom som den engelske,« siger Anders Fomsgaard.

Hvis det samme viser sig at være tilfældet for P.1, kan den britiske variant ifølge Anders Fomsgaard ligefrem blive en allieret for Danmark. For selv om den britiske variant har spredt sig som en steppebrand i Danmark og tilsyneladende kan give et lidt alvorligere sygdomsforløb, er den følsom over for antistoffer – og dermed vacciner.

»Både den sydafrikanske og brasilianske har en vis øget smitsomhed og nedsat følsomhed over for antistoffer. Men hvis de ikke kan sprede sig så meget, mens den britiske variant dominerer, er det ikke så hulens interessant,« forklarer professoren.

»Det kan dog risikere at ændre sig, i takt med at den engelske variant forhåbentlig forsvinder med udbredelsen af vaccinerne, hvis den brasilianske og sydafrikanske variant, der er mere resistente, stadig er til stede i Danmark i betydelige mængder til den tid.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her