Retssikkerhed
Læsetid: 5 min.

Regeringen vil straffe tiltalte for ikke at møde op i retten. Det møder kritik

Regeringen vil have flere muligheder for at gennemføre retssager, uden at den tiltalte er til stede. Men ifølge en analyse fra tænketanken Justitia går det ud over retssikkerheden – især for udsatte borgere
Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, mener, at lovudkastet fra justitsminister Nick Hækkerup (S) vil svække retssikkerheden for udsatte og ressourcesvage borgere og »i endnu større grad placere dem på et retssikkerhedsmæssigt B-hold«. Men Nick Hækkerup afviser kritikken.

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, mener, at lovudkastet fra justitsminister Nick Hækkerup (S) vil svække retssikkerheden for udsatte og ressourcesvage borgere og »i endnu større grad placere dem på et retssikkerhedsmæssigt B-hold«. Men Nick Hækkerup afviser kritikken.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
13. marts 2021

Alt for ofte bliver retsmøder udsat, fordi den tiltalte ikke møder op. Det mener regeringen og justitsminister Nick Hækkerup (S). Derfor foreslår han med et nyt lovudkast, at det skal blive lettere for domstolene at gennemføre retssager, selv om den tiltalte ikke er til stede.

»Det skal have tydeligere konsekvenser at udvise mangel på respekt for vores retssystem,« siger ministeren i en pressemeddelelse fra sit eget ministerium.

Men ifølge tænketanken Justitia, der netop har færdiggjort en analyse af de såkaldte udeblivelsessager, vil regeringens lovforslag betyde et fald i retssikkerheden, som især vil gå ud over udsatte og ressourcesvage borgere.

Hele processen omkring udeblivelsesdomme tager nemlig ikke i tilstrækkelig grad hensyn til, at mange udsatte borgere har svært ved at varetage deres egen retssikkerhed, mener Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ja, så bare bliv, så sker der ikke mere.....

Lise Lotte Rahbek

Jeg har aldrig rigtig til bunds forstået, hvordan det at straffe en potentiel gerningsmand hårdt og med kun et minimum af retssikkerhed,
er til offerets fordel.

Ib Gram-Jensen, Kim Folke Knudsen, Per Klüver, Marianne Jespersen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Karina Rosing Lynge, Steen K Petersen, Hanne Utoft, Jakob Sulsbrück Møller og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Om et par år har vi slet ikke retssager længere.

Så bliver dommen afsagt af en algoritme udfra din personlighed, tidligere indberetninger, lægeerklæringer og domme, og forudsigelser om fremtiden.
(Sådan er det næsten allerede i flere kommuner.)

Men det gælder selvfølgelig kun dem, der er på offentlige ydelser.

Kim Folke Knudsen, Per Klüver, Jørgen Wentzlau, Carsten Munk, Egon Stich og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jamen hvorfor risikere straf ved at møde op på tilsigelse (-erne)?

Der spekuleres i at udeblive fra retten, politi og domstole spiller samfundets resourser og retssikkerheden lider. Dertil kommer at den kriminelle, som det oftest er vi her har at gøre med her, fortsætter sit samfundsnedbrydende virke i sin forlængede frihed fra straf og passifisering.
Så bare lidt pinligt for folketinget, at der skulle en politimands lig på bordet inden justitsministeren kan komme til at få lavet den nødvendige effektivisering af retsgangen ved landers domstole, som voldsofre har sukket længe efter, så at de ikke fortsat stalkes af voldsmænd og må leve i unødvendig frygt for gentagelser. Tak Nick for at rette skude op!!!

Bent Christensen

Om så ikke andet så koster det en bondegård når folk ikke føler for at møde op.

Eva Schwanenflügel

Det er bare forskelsbehandling, at det kun er folk på ydelser der skal kunne trækkes.
Hvad med alle andre?

Nis Jørgensen, Kim Folke Knudsen, Per Klüver, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Johannes Duclos Lindstrøm anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Nu er man jo ikke skyldig før man er dømt.
Og retssikkerheden er til for at sikre så høj grad af fair behandling af tiltalte og forhindre justitsmord. At slække på retssikkerheden og uddele ekstra økonomisk straf ved træk i offentlige ydelser får nok ikke den store betydning for de økonomisk storkriminelle og motiverer dem næppe heller for at møde op, og de kan sikkert også finde en lægeerklæring hvis behov eller en anden "gyldig grund" til at sagerne forhales uendeligt. Det der åbenlyst er problemet er, at lovgivningen kommer til at rette sig mod underdanmark og det er også der den vil blive brugt.
Blot en enkelt påpegning, hvis man vil straffe økonomiskt for udeblivelse kunne man jo blot i dømme bøder f.eks indtægtsafhængigt. Forudsætning vil i øvrigt naturligvis være at man kan dokumentere at personen er blevet indkaldt korrekt og lovmedholdeligt og har forstået det og ikke bare har modtaget en uforståelig skrivelse i e- boks. Man kan f.eks. blive meget bekymret for psykiatriske patienters retssikkerhed i relation til dette lovudkast.
I øvrigt har vores politikere en kedelig tendens til at lave lovforslag på dårligt oplyst grundlag, enkeltsager og stemninger for slet ikke at tale om at sende "signaler".
Det bør være en menneskeret at få en sober og velgennemtænkt afbalanceret lovgivning. Hvor høringsvar tages dybt alvorligt og overvejes meget grundigt, og ikke bare afvises.

Mikael Velschow-Rasmussen, Ib Gram-Jensen, Kim Folke Knudsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Forskelsbehandling

Der er en betænkelig tendens igennem mange år til at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser skal stilles ringere end alle andre. Hvorfor skal kontanthjælp blandes ind i spørgsmål om fremmøde for retten ?

Der er allerede nu negativ særlovgivning overfor beboere i socialt belastet områder omtalt hånligt som ghetto områder.

Jeg er enig i, at en domsafsigelse ikke skal kunne udskydes ved at tiltalte bliver væk. Men der skal være plads til et fornuftigt skøn. Subsistensløse og hjemløse sidder ikke på gaden med en IPAD og logger på E-boks for at modtage og kvittere for beskeder om indkaldelse til en dom. F.eks en person som stævnes for en stribe bøder for manglende billet.

Det med kontanthjælpen. Det kan jeg ikke være med til under nogen omstændigheder. Overvågnings og kontrol regimet overfor denne gruppe er på højde med Mount Everest, og modtagere af kontanthjælp lever i mange tilfælde på eller under eksistensminimum. De skal ikke pålægges en særlig tillægsstraf, fordi de er blandet ind i en retssag.

VH
KFK

Marianne Jespersen, Nis Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar