Retssikkerhed
Læsetid: 5 min.

Regeringen vil straffe tiltalte for ikke at møde op i retten. Det møder kritik

Regeringen vil have flere muligheder for at gennemføre retssager, uden at den tiltalte er til stede. Men ifølge en analyse fra tænketanken Justitia går det ud over retssikkerheden – især for udsatte borgere
Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, mener, at lovudkastet fra justitsminister Nick Hækkerup (S) vil svække retssikkerheden for udsatte og ressourcesvage borgere og »i endnu større grad placere dem på et retssikkerhedsmæssigt B-hold«. Men Nick Hækkerup afviser kritikken.

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, mener, at lovudkastet fra justitsminister Nick Hækkerup (S) vil svække retssikkerheden for udsatte og ressourcesvage borgere og »i endnu større grad placere dem på et retssikkerhedsmæssigt B-hold«. Men Nick Hækkerup afviser kritikken.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
13. marts 2021

Alt for ofte bliver retsmøder udsat, fordi den tiltalte ikke møder op. Det mener regeringen og justitsminister Nick Hækkerup (S). Derfor foreslår han med et nyt lovudkast, at det skal blive lettere for domstolene at gennemføre retssager, selv om den tiltalte ikke er til stede.

»Det skal have tydeligere konsekvenser at udvise mangel på respekt for vores retssystem,« siger ministeren i en pressemeddelelse fra sit eget ministerium.

Men ifølge tænketanken Justitia, der netop har færdiggjort en analyse af de såkaldte udeblivelsessager, vil regeringens lovforslag betyde et fald i retssikkerheden, som især vil gå ud over udsatte og ressourcesvage borgere.

Hele processen omkring udeblivelsesdomme tager nemlig ikke i tilstrækkelig grad hensyn til, at mange udsatte borgere har svært ved at varetage deres egen retssikkerhed, mener Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia.

»Lovudkastet vil i endnu større grad placere dem på et retssikkerhedsmæssigt B-hold, og det vil skabe endnu mere mistillid til systemet og medføre en større kløft mellem befolkningsgrupperne,« siger hun og konkluderer derfor, at Hækkerups lovudkast »vejer effektivitet over retssikkerhed«.

Lovudkastet har netop været i høring.

Ingen dokumentation for behovet

Regeringen lægger op til, at der indføres et skærpet dokumentationskrav for den tiltalte, hvis vedkommende vil udeblive fra retsmøder. Det skal ifølge regeringen altså ikke længere være nok bare at melde afbud på dagen.

For at udeblivelsen skal kunne godkendes, skal den fremover dokumenteres for eksempel med en lægeattest.

Hvis en tiltalt har anket en dom, men udebliver fra ankesagen, skal retten også kunne afvise anken.

Derudover ønsker regeringen at give domstolene øget adgang til at afsige domme og kendelser i udeblivelsessager, ligesom der åbnes for en særlig digital forkyndelse af udeblivelsesdomme, hvor det er tilstrækkeligt, at modtageren klikker på dokumentet i e-Boks, uden at dokumentet nødvendigvis bliver åbnet. Endelig bliver der mulighed for at nedsætte offentlige ydelser til en tiltalt, der uden gyldig grund udebliver fra et retsmøde.

I en pressemeddelelse har Justitsministeriet henvist til, at Københavns Vestegns Politi har analyseret sagsbehandlingen i 478 straffesager i 2019. Af de 100 sager med længst sagsbehandlingstid skete der udsættelse eller omberammelse af retsmøderne i 68 sager, hvilket gennemsnitligt forlængede sagsbehandlingstiden med 10 måneder.

Birgitte Arent Eiriksson er enig med Justitsministeriet i, at det af hensyn til blandt andet ofrene er vigtigt, at behandlingen af retssager er så effektiv som mulig. Men hun mener ikke, at analysen fra politiet dokumenterer, at de mange måneders udsættelser først og fremmest skyldes, at de tiltalte så at sige spekulerer i at melde afbud til et retsmøde i sidste øjeblik.

»Justitsministeriet har ikke forud for udsendelsen af lovudkastet fremlagt valide data, der viser, at årsagen til udsættelse skyldes, at de tiltalte udebliver uden gyldig grund, for eksempel at indkaldelsen af tiltalte ikke er blevet forkyndt efter reglerne, eller at der kan dokumenteres sygdom,« siger hun og tilføjer, at »det er meget uheldigt, da lovudkastet har en meget indgribende karakter«.

Retssikkerheden under pres

De seneste 25 år er der ifølge Justitias analyse sket gentagne udvidelser af muligheden for at afsige domme i straffesager, selv om den tiltalte af den ene eller anden grund ikke er til stede i retssalen.

Men hvor der i de første år samtidig skete en udvidelse af beskyttelsesforanstaltninger, der skulle kompensere for de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, så er foranstaltningerne tværtimod blevet begrænset de senere år. Og den tendens fortsætter med lovudkastet fra regeringen.

»Retten til en retfærdig rettergang, som er en menneskerettighed, indebærer i udgangspunktet, at den tiltalte skal være til stede ved alle retsmøder og dér kunne forsvare sig. Selvfølgelig skal der også samtidig være muligheder for at gennemføre en retssag, uden at den tiltalte er til stede, for ellers kunne retssystemet reelt lammes‚« siger Birgitte Arent Eiriksson og fortsætter:

»Generelt forudsættes det, at anklagemyndigheden altid skal begære en sag fremmet til udeblivelsesdom, når betingelserne er opfyldt, og at der skal være en særlig grund, hvis ikke retten skal imødekomme denne begæring. Det sætter den tiltaltes retssikkerhed under pres.«

Det samme gælder ifølge Justitia også i forhold til lovudkastets regler om, at en dom i en udeblivelsessag fremover skal kunne forkyndes digitalt og ikke længere personligt.

»Kravet om den personlige forkyndelse giver en sikkerhed for, at den tiltalte er blevet gjort bekendt med sagen, men det kan ikke med samme sikkerhed opnås, hvis der kun er digital forkyndelse, fordi udsatte og ressourcesvage borgere kan være dårligt i stand til at håndtere og forstå meddelelser via digital post,« siger Birgitte Arent Eiriksson.

Ekstra straf til kontanthjælpsmodtagere

Justitia er også stærkt kritisk over for lovudkastets forslag om at kunne trække i offentlige ydelser til en tiltalt, der udebliver fra et retsmøde. Én ting er, at et sådant forslag rammer socialt skævt, fordi det kun rammer modtagere af sociale ydelser, men ikke borgere med et arbejde. En anden ting er, at det også synes at være i strid med grundlæggende principper i dansk ret, herunder princippet i straffeloven om, at et strafbart forhold ikke som udgangspunkt kan medføre tab af borgerlige rettigheder.

Den foreslåede ordning vil reelt og uden særskilt domstolsprøvelse påføre tiltalte, som modtager de af lovforslaget omfattede ydelser, en betydelig ekstra straf, og forslaget er derfor også i strid med de principper for at pålægge og udmåle straf, som i øvrigt er gældende i dansk ret, påpeger Birgitte Arent Eiriksson.

»En sådan ordning vil reelt og uden en særskilt domstolsprøvelse påføre de tiltalte, som modtager pågældende ydelser, en betydelig ekstra straf. Forslaget er derfor på dette punkt også i strid med de principper for at pålægge og udmåle straf, som i øvrigt er gældende i dansk ret,« siger hun.

Nick Hækkerup afviser kritikken.

»Jeg er ikke enig i, at forslaget blot handler om effektivisering,« skriver han i en mail til Information og fortsætter:

»For regeringen handler det i lige så høj grad om at stille sig på ofrenes side og sende et klart signal til de tiltalte om, at det fremover får markant hårdere konsekvenser, hvis man udviser manglende respekt for retsvæsenet og ofrene i sagen ved at udeblive fra retsmøder uden lovlig grund. Vi ser desværre for ofte, at tiltalte udebliver fra retsmøder uden lovlig grund og dermed trækker sager i langdrag. Det har konsekvenser for både anklagemyndighed, domstole, vidner og ikke mindst ofrene.«

»Vi ønsker blandt andet at sende et klart signal til tiltalte om at vise respekt for retsvæsenet og for ofrene ved at møde op til et retsmøde, og at tiltalte fremover får vanskeligere ved at finansiere sin strafunddragelse med offentlige ydelser, hvis vedkommende vælger at udeblive uden lovlig grund. Tiltalte vil blive vejledt om denne mulighed ved indkaldelsen, og så er det jo altså alene i de tilfælde, hvor tiltalte alligevel udebliver uden lovlig grund, at det her er aktuelt. Det synes jeg ikke er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Jeg har aldrig rigtig til bunds forstået, hvordan det at straffe en potentiel gerningsmand hårdt og med kun et minimum af retssikkerhed,
er til offerets fordel.

Ib Gram-Jensen, Kim Folke Knudsen, Per Klüver, Marianne Jespersen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Karina Rosing Lynge, Steen K Petersen, Hanne Utoft, Jakob Sulsbrück Møller og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Om et par år har vi slet ikke retssager længere.

Så bliver dommen afsagt af en algoritme udfra din personlighed, tidligere indberetninger, lægeerklæringer og domme, og forudsigelser om fremtiden.
(Sådan er det næsten allerede i flere kommuner.)

Men det gælder selvfølgelig kun dem, der er på offentlige ydelser.

Kim Folke Knudsen, Per Klüver, Jørgen Wentzlau, Carsten Munk, Egon Stich og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jamen hvorfor risikere straf ved at møde op på tilsigelse (-erne)?

Der spekuleres i at udeblive fra retten, politi og domstole spiller samfundets resourser og retssikkerheden lider. Dertil kommer at den kriminelle, som det oftest er vi her har at gøre med her, fortsætter sit samfundsnedbrydende virke i sin forlængede frihed fra straf og passifisering.
Så bare lidt pinligt for folketinget, at der skulle en politimands lig på bordet inden justitsministeren kan komme til at få lavet den nødvendige effektivisering af retsgangen ved landers domstole, som voldsofre har sukket længe efter, så at de ikke fortsat stalkes af voldsmænd og må leve i unødvendig frygt for gentagelser. Tak Nick for at rette skude op!!!

Bent Christensen

Om så ikke andet så koster det en bondegård når folk ikke føler for at møde op.

Eva Schwanenflügel

Det er bare forskelsbehandling, at det kun er folk på ydelser der skal kunne trækkes.
Hvad med alle andre?

Nis Jørgensen, Kim Folke Knudsen, Per Klüver, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Johannes Duclos Lindstrøm anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Nu er man jo ikke skyldig før man er dømt.
Og retssikkerheden er til for at sikre så høj grad af fair behandling af tiltalte og forhindre justitsmord. At slække på retssikkerheden og uddele ekstra økonomisk straf ved træk i offentlige ydelser får nok ikke den store betydning for de økonomisk storkriminelle og motiverer dem næppe heller for at møde op, og de kan sikkert også finde en lægeerklæring hvis behov eller en anden "gyldig grund" til at sagerne forhales uendeligt. Det der åbenlyst er problemet er, at lovgivningen kommer til at rette sig mod underdanmark og det er også der den vil blive brugt.
Blot en enkelt påpegning, hvis man vil straffe økonomiskt for udeblivelse kunne man jo blot i dømme bøder f.eks indtægtsafhængigt. Forudsætning vil i øvrigt naturligvis være at man kan dokumentere at personen er blevet indkaldt korrekt og lovmedholdeligt og har forstået det og ikke bare har modtaget en uforståelig skrivelse i e- boks. Man kan f.eks. blive meget bekymret for psykiatriske patienters retssikkerhed i relation til dette lovudkast.
I øvrigt har vores politikere en kedelig tendens til at lave lovforslag på dårligt oplyst grundlag, enkeltsager og stemninger for slet ikke at tale om at sende "signaler".
Det bør være en menneskeret at få en sober og velgennemtænkt afbalanceret lovgivning. Hvor høringsvar tages dybt alvorligt og overvejes meget grundigt, og ikke bare afvises.

Mikael Velschow-Rasmussen, Ib Gram-Jensen, Kim Folke Knudsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Forskelsbehandling

Der er en betænkelig tendens igennem mange år til at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser skal stilles ringere end alle andre. Hvorfor skal kontanthjælp blandes ind i spørgsmål om fremmøde for retten ?

Der er allerede nu negativ særlovgivning overfor beboere i socialt belastet områder omtalt hånligt som ghetto områder.

Jeg er enig i, at en domsafsigelse ikke skal kunne udskydes ved at tiltalte bliver væk. Men der skal være plads til et fornuftigt skøn. Subsistensløse og hjemløse sidder ikke på gaden med en IPAD og logger på E-boks for at modtage og kvittere for beskeder om indkaldelse til en dom. F.eks en person som stævnes for en stribe bøder for manglende billet.

Det med kontanthjælpen. Det kan jeg ikke være med til under nogen omstændigheder. Overvågnings og kontrol regimet overfor denne gruppe er på højde med Mount Everest, og modtagere af kontanthjælp lever i mange tilfælde på eller under eksistensminimum. De skal ikke pålægges en særlig tillægsstraf, fordi de er blandet ind i en retssag.

VH
KFK

Marianne Jespersen, Nis Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar