Gældsrevolutionen
Læsetid: 10 min.

Så er ’ældrebyrden’ heller ikke en større trussel mod Danmark

I årevis har finansministre advaret om de næste års pres på de offentlige finanser som følge af den aldrende befolkning. Men med et nyt økonomisk gældsparadigme virker problemet måske alligevel knap så uoverstigeligt, mener økonomer. Og faktisk kan vi undgå løssluppen gæld ved blot at udstede mere gæld
I mange år er ældrebyrden blevet italesat som en af de største udfordringer for den danske velfærdsstat. I dag er truslen ikke længere så alvorlig.

I mange år er ældrebyrden blevet italesat som en af de største udfordringer for den danske velfærdsstat. I dag er truslen ikke længere så alvorlig.

Peter Nygaard

Indland
3. marts 2021

Det nærmer sig. Om ganske få år, når de store årgange fra 1950’erne og starten af 60’erne går på pension, hænger den og dingler, som en trussel mod dansk økonomi. Hængekøjen. I årevis har den frygtede hængekøjeproblematik været en af rammerne for den politiske debat i Danmark.

Skiftende danske finansministre har betonet nødvendigheden af en ansvarlig økonomisk politik og peget på reformer og nedskæringer i de offentlige udgifter som en forudsætning for, at der overhovedet er råd til en velfærdsstat i fremtiden.

»Det kræver selvfølgelig nogle tilpasninger at imødegå hængekøjeudfordringen,« erklærede den daværende socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon i 2015, hvor Brian Mikkelsen fra De Konservative talte om det »største problem overhovedet for velfærdssamfundet på længere sigt«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

02/mar/2021

Kære Venner,
vi skal holde op med at kalde vore
gamle borgere (m/k) for en ændre-
byrde ... Det er jo dem, der har
medvirket til at skabe det Danmark,
vi alle lever i og med i dag :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Lone Hansen, Ole Henriksen, Nette Skov, Dennis Jørgensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Anne-Marie Krogsbøll, Lene Timmermann, Per Torbensen, Jens Ole Mortensen og Eva Ekbrant anbefalede denne kommentar

Vi er ikke en "ældrebyrde" , men en ældreSTYRKE - problemet er blot, at det er der kun få beslutningstagere og medier, der fatter.

Espen Bøgh, Benta Victoria Gunnlögsson, Lone Hansen, Nette Skov, Dennis Jørgensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Vibeke Hansen, arne tørsleff, Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Ja og der glemmes også i denne artikel, at vi er mange der kommer med store pensioner, hvor skatten først nu bliver betalt og det er stærkt stigende i de kommende årtier.
Vi har udvist samfundsind, ved at sige ja til de overenskomster, hvor vores pensioner fyldte mere og mere.
Igen betaler vi -gladeligt - men historien vi skal høre fra disse husholdningsøkonomer og neoliberale politiker, er at vi er en byrde. En ældre byrde, nej det er fedme jer der en en byrde, vi har betalt jeres løn og en stor del af jeres arbejde er løsrevet fra virkeligheden og kan med rette kaldes pseudoarbejde.

Søren Dahl, Egon Stich, Lone Hansen, Ole Henriksen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Anne-Marie Krogsbøll, Lene Timmermann, arne tørsleff og Halfdan Illum anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Jeg må indrømme at disse mainstream økonomiske analyser er drøj stof for mig. Jeg mister simpelthen koncentrationen. Og er hurtigt tabt. Men jeg læser det igennem.
Men fungerer det økonomiske system sådan ? Man kan investere i en virksomhed med håb om at det vil gå godt for denne virksomhed. Den kan f.eks. have en fremtidssikret produktion af bæredygtige produkter. Og man kan forvente et afkast. Men i krisetider kan man shorte. Jeg tror de fleste, nu, ved hvad at shorte er. Lån- sælg -køb tilbage, når aktien falder og betal lånet tilbage for et beløb mindre end det man lånte. Har man ikke kapitalen er der gearing og derivater. F. eks. - Ellers ville det være sådan, at når firmaer går ned vil aktionere miste penge og leverandører og ansatte ligeså. Det vil forplante sig og når det går godt vil det også forplante sig via dynamiske effekter. Er der naturkatastrofer , tørke, krige oa. Vil det også forplante sig negativt. Men i stedet shorter man. Man investerer i kriser og forudser katastrofer. Som f.eks. oliekrigene i golfen. Hvor de selvsamme der indledte krigen shortede i oliebranchen. Og ved at f.eks. at shorte kan økonomien, ikke alene, holde pusten, men stige og stige til en værdi som er fuldstændig ude af trit med de reelle værdier, som virksomheders værdi , statsbeholdninger lønninger og mikroøkonomi i det hele taget. Og krige ulykke, klimakatastrofer og arbejdsløshed. Har ikke den store effekt på økonomien.
Altså.- Har et land som Danmark en økonomi som udgør 100 , men de 70 ligger i det økonomiske system og de 30 i mikroøkonomi. som har udgangspunkt i virkeligheden. Så er de 70 imaginære værdier som kun eksisterer så længe man tror på de eksisterer.
Kan information ikke fremlægge denne vinkel for regne-drengene ? Er det ikke sådan det økonomiske system, basalt, fungerer ? I så fald. Burde skolebørn ikke lære om dette i samfundsfag ?
Jeg har svært ved at se at det har den store indflydelse på økonomien om ældre bliver lidt længere på arbejdsmarkedet. Eller om man giver udslidte førtidspension eller borgerløn.
Jeg ser det som at man bruger en masse midler og ressourcer på at bevare folk i troen på at vores økonomi, ikke, består af imaginære penge.
En finans ekspert, inden for bankverdenen, har udtalt- Tror i virkelig at det er det´ at i arbejder, der skaber økonomien ? Sejr foreslår borgerløn. Han har måske svært ved at se at det overhovedet giver økonomisk mening at tvinge mennesker ud i endeløs jobtræning, uanset hvad de fejler.
Vil regne-drengende holde fast at økonomien ikke fungerer sådan.
Vil jeg selvfølgelig foreslå at vi alle handler short. Opretter hedgefonde for virksomheder, småsparere, pensionister, arbejdere , sosuer, håndværkere, universitetsuddannede. Slet og ret alle, som kan investerer et par hundrede kr. om måneden.
Headfonde består af en forholdsvis lille udvalgt skare af rige, prominente og sandsynligvis også politikkere. Som har helt specielt og gunstige betingelser til at agere i den finansielle sektor. Hvor liberalt er det´ ?

Jeg har ingen moralsk kvababbelse over de som shorter. Hvem kan kaste den første sten?

Jens Ole Mortensen

men de 70 ligger i det økonomiske system

Der burde være skrevet. i det finansielle system.

Mikkel Nohr Jensen

Problemet er jo ikke pengene men arbejdskraften.

Hvorfor er forholdene i børnehaver, på hospitaler og plejehjem så dårlige? Ja, fordi der ikke er folk nok til at bemande dem. Pædagogerne, sygeplejerskerne etc. er ganske enkelt aldrig blevet født.

Ja, penge er jo kun papir, som et gammelt ord lyder. Dem kan man altid skabe. Man kan derimod ikke trylle ikke-eksisterende mennesker frem.

Benta Victoria Gunnlögsson, Mogens Kjær, Steffen Gliese, Gert Romme, Nille Torsen, Jacob Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Det er simpelthen uhyrligt og oprørende, at det igen er hensynet til de ældre generationer, der får politikere og økonomer til at ændre holdning og tage nye hensyn. Når det handler om børn, unge, studerende, børnehaver, skoler, universiteter, så kører politikerne grønthøster, deciderede nedskæringer og uigennemtænkte reformer en masse. Men når det så handler om at sikre 50'er og 60'ernes otium og helbred, så kan alt pludselig lade sig gøre, og vi skal bare låne penge, som de unge så kan få lov at betale tilbage (inklusive den stadig større klimagæld og ulighed i samfundet).

Ruth Sørensen, Anne Nielsen og John Scheibelein anbefalede denne kommentar
Ove Skildal Nielsen

Vi har i det store og hele en permanent produktivitetsstigning. Dvs. at vi permanent bliver rigere.
Hvis vi holder de offentlige udgifters stigning under produktionsstigningen, så vil vi stadig blive rigere, men i en mindre hast.
Forøgelsen af pensionister er næsten permanent mindre end produktivitetsstigningen, så hvorfor behøver vi at låne?

Jens Ole Mortensen

Det kommer så til at koste yderligere 50 millarder og en masse unge menneskers skolegang, stres, mistrivsel, tabt arbejdsfortjeneste, konkurser, en god del yderligere skilsmisser, m.m. Men det er åbenlyst ikke noget, der nogen som helst betydning i dit liv og for din fremtid.

Hvad betyder det ? Økonomien skal nok holde pusten alligevel. Så længe short er mulig. Og så længe man tror pengene er virkelige penge.

Krister Meyersahm

Ældrebyrde kan man godt tillade sig at kalde det fænomen at alle, uden hensyn til egen pensionsopsparing, får udbetalt folkepensionens grundbeløb. Det er da en byrde for andre borgere, at give pensionister pension når de har så rigeligt selv.

Et kollektivt system som folkepensionen kan sammenlignes med en forsikringsordning. Men i modsætning til forsikringsdækninger, der kun udbetales til skadelidte, udbetales folkepensionen til alle.

Man kan med fuld ret hævde, at private forsikringstagere optræder solidariske og forstår at kassen tømmes hvis et forsikringsselskab, udover at udbetale erstatning til skadelidte også, for lighedens skyld, skal kompensere alle andre forsikringstagere.

Solidaritet er det så som så med, når vi ser på folkepensionen. For her får alle det samme grundbeløb udbetalt uanset behov eller ej. Staten udbetaler milliarder i pension til borgere der har egne private pensionsopsparinger, opbygget i kraft af skatterabat - det er en syg orden.

Vi bør derfor indføre tvungen pensionsopsparing som vi kender det fra ATP, for alle der arbejder, med et eller andet minimum af indkomsten, der dækker bortfaldet af indkomst i pensionistlivet. Den enkelte borger er herefter selvforsikret og bestemmer selv tidspunktet for sin tilbagetrækning.

Herefter er alene borgere der ikke har arbejdet eller arbejdet med mindre styrke på grund af særlige begrænsninger, berettiget til pensionshjælp fra staten.

Vi skal desuden lægge pensionsbeskatningen tilrette på en anden måde. Skat skal ikke kunne gøres til genstand for spekulation men være ens for alle og bygge på et retfærdighedsprincip. Vi skal derfor ikke have skattefradrag for pensionsopsparing som derimod skal være skattefri, når man løfter den. Forstået sådan; skattefri for den opsparede del - den har man allerede betalt skat af. Derimod ikke skattefri for rentetilskrivningen, som dog først skal beskattes når man realiserer pensionen.

Det er ganske urimeligt at nogle kan mindske deres indkomstskat ved at investere i pensionsopsparing. Det der plager er, at de derved ikke bidrager med fuld skattestyrke til her-og-nu-samfundet i deres arbejdsliv.

Med en omlægning af folkepensionssystemet som skitseret her, vil statens udgifter til folkepension mindske kraftigt og indkomstskatterne kan derfor sænkes tilsvarende og desuden også med provenuet fra den bortfaldne rentefradragsret.

Problemet eksisterer ikke. De danske seniorer sparer mere op og har et stadigt bedre helbred, men myterne trives åbenbart stadigvæk.

"Den hastigt voksende pensionsformue på over 3 billioner kr. indeholder ca. 40 pct. udskudt indkomstskat, så statskassen bugner med en ikke-bogført formue over 1.200 mia. kr."

https://politica.dk/fileadmin/politica/Dokumenter/politica_44_3/goul_and...

Benta Victoria Gunnlögsson, Ole Henriksen, Nette Skov, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Det interessante omkring begrebet ældrebyrde er, at politikerne og desværre også journalister ikke forstår det.

Hvad enten man bryder sig om det eller ikke, hviler samfundet og samfundets økonomi på borgernes efterspørgsel efter varer og tjenester. Hvis det stopper, stopper al arbejde (efterspørgsel på arbejdskraft), og alle skatteindtægter stopper.

Derfor er efterspørgsel på varer og tjenester helt vitalt, og her har pensionister også en vigtig funktion. For hvis landets 1.095.524 pensionister (2020-tal) ikke efterspørger, vil behovet for arbejdskraft falde med omkring 18-20%.

Et andet forhold:
Hvis staten giver hver pensionist 10.000 mere om måneden vil det skabe betydeligt mere efterspørgsel efter arbejdskraft og derved booste økonomien, uden at det koster ret meget for staten.

For sagen er, at at pensionisterne udnytter deres skattefradrag på pensionen, og skal derfor betale fuld skat (4.200 DKK) af pensionen. Og herved har det kun kostet statskassen 5.800 DKK.

Og når pensionisten bruger disse penge, skal der betales moms af beløbet, altså 1.450 DKK, der også glider direkte ned i statskassen. Og herved har det kostet statskassen 4.350 DKK.

Men den del af pengene anvendes også til nogle af alle disse varer, der er belagt med afgift. Og den afgift glider også ned i statskassen.

Og til sidst har det kun kostet statskassen et marginalt beløb at give en ældre 10.000 DKK mere om måneden. Til gengæld har det medført betydeligt større efterspørgsel efter arbejdskraft, betydeligt større økonomisk aktivitet samt flere penge i statskassen.

Byt selv pensionister ud med kontanthjælpsmodtagere og alle andre.

Bent Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Inge Lehmann, Kim Houmøller, Nette Skov, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Det var først og fremmest med henvisning til holdbarheden, at økonomer som Whitta-Jacobsen i slutningen af 00’erne og starten af 10’erne anbefalede af hæve pensionsalderen, forkorte efterlønsperioden og skære i dagpengeperioden."

Hm.. Men ingen af d'herrer økonomer så meget som strejfer, at der i samme periode man gik "reform-amok" (citat: Helle Thorning Schmidt) blev givet skattelettelser nærmest ad libitum.

Hvis ikke man havde lettet skatten for de mest velhavende, havde vi haft en hel del flere milliarder til velfærd.

Desuden er der efterhånden ret stor enighed om, at sparepolitikken forværrede og forlængede finanskrisen med mange år.

I Sydeuropa er man mange steder stadig ramt af kæmpe arbejdsløshed, særlig blandt de nyuddannede, og de prekære, working-poor jobs har bredt sig som en pestilens alle vegne, også herhjemme.

Så et rungende nej; reformerne var ikke nødvendige, de var udtryk for en politisk (blå) prioritering og en forkert økonomisk tænkning.

Søren Dahl, Bent Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Jan Bisp Zarghami, Lise Lotte Rahbek, Inge Lehmann, Ole Henriksen, Kim Houmøller, Nette Skov, Gert Romme, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Vi må heller ikke glemme ødelæggelsen af SKAT.

Fordi indrivelsen ikke fungerer, er danske borgere og erhvervslivet oppe på at skylde svimlende 135 milliarder kroner i skat.

Dertil kommer udbytteskandalen, momsskandalen, og fx også Greed, som Information har optrevlet.

Og så er der hvidvask, skattely, skuffeselskaber, osv.

Hvorfor påstår visse økonomer så, at det var væsentligt at beskære de lavtlønnedes og fattiges indkomster..?

Søren Dahl, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Lone Hansen, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Inge Lehmann, Ole Henriksen, Nette Skov, Dennis Jørgensen, Gert Romme, Arne Lund, Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Ældre"byrden" består i at i ældre har kunnet trække jer tilbage som 60 - 64 årig selvom mange er jer er friske og ikke nedslidte. I bruger energien på at passe børnebørn og nyde det gode liv, mens i sidder på al friværdi i samfundet. Man må da virkelig konstatere, at vælfærdssamfundet har været en rigtig god forretning for mange af jer.

Vi andre skal arbejde til vi er 74 år og med en gennemsnits levealder på 79, så er der ikke meget tilbage af det gode liv, når samfundsbilletten er betalt.

Eva Schwanenflügel

Jeppe Bundgaard, efterlønnen er altså forlængst afskaffet.

Lone Hansen, Lise Lotte Rahbek, Inge Lehmann, Gert Romme og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Nå. Så er der igen ny forskning.

I love "ny-forskning"

Steffen Gliese

Man kunne jo ønske, at økonomerne havde taget sig tid til at forklare det øjensynlige behov for reformer noget bedre i de kritiske år.
Og så må vi frem til at forstå, at økonomi uden arbejdskraft er intet! Så måske er det det, vi skal diskutere: at alt for mange vælger at læse fag, der giver dem en luksustilværelse på oppustede og ikke-produktive værdier, som blot trækker for meget købekraft ud af samfundsøkonomien i forhold til, hvad der kan fremstilles og udføres. Samfundets velstand på papiret har givet en umådelig vækst af papirtigre, der i virkelighedens verden ofte har haft deres udkomme ved at lægge de arbejdsomme og produktive kræfter i samfundet hindringer i vejen.
Det er ofte sket ud fra en malplaceret idé om retssikkerhed, der går ud på at detailregulere i stedet for at skabe rammer, der har kunnet udfyldes, og som ligesom traditionelt først kommer i spil, længe efter at almindelig moral og samfundssind har bremset det uantagelige - som vi ser det nu med opgøret med mobning og seksuel chikane.
Hvad der skal frelse vores økonomi er et mere jævnt forbrug, udligning i indtægter over skatten, sådan som det f.eks. nu kommer til at ske med stigende selskabsskatter i England, og produktivitetsstigninger igennem automati- og digitalisering. Det vil til gengæld gøre det umuligt at opretholde et økonomisk system, der er bygget op om større efterspørgsel end udbud, når der længe har været tale om langt større udbud end efterspørgsel på stort set alt.
Den eneste undtagelse vil altid være boligmarkedet, hvor priserne altid er afhængige af, hvor mange penge køberne kan få fat i til at finansiere langsigtet.Man kunne jo ønske, at økonomerne havde taget sig tid til at forklare det øjensynlige behov for reformer noget bedre i de kritiske år.
Og så må vi frem til at forstå, at økonomi uden arbejdskraft er intet! Så måske er det det, vi skal diskutere: at alt for mange vælger at læse fag, der giver dem en luksustilværelse på oppustede og ikke-produktive værdier, som blot trækker for meget købekraft ud af samfundsøkonomien i forhold til, hvad der kan fremstilles og udføres. Samfundets velstand på papiret har givet en umådelig vækst af papirtigre, der i virkelighedens verden ofte har haft deres udkomme ved at lægge de arbejdsomme og produktive kræfter i samfundet hindringer i vejen.
Det er ofte sket ud fra en malplaceret idé om retssikkerhed, der går ud på at detailregulere i stedet for at skabe rammer, der har kunnet udfyldes, og som ligesom traditionelt først kommer i spil, længe efter at almindelig moral og samfundssind har bremset det uantagelige - som vi ser det nu med opgøret med mobning og seksuel chikane.
Hvad der skal frelse vores økonomi er et mere jævnt forbrug, udligning i indtægter over skatten, sådan som det f.eks. nu kommer til at ske med stigende selskabsskatter i England, og produktivitetsstigninger igennem automati- og digitalisering. Det vil til gengæld gøre det umuligt at opretholde et økonomisk system, der er bygget op om større efterspørgsel end udbud, når der længe har været tale om langt større udbud end efterspørgsel på stort set alt.
Den eneste undtagelse vil altid være boligmarkedet, hvor priserne altid er afhængige af, hvor mange penge køberne kan få fat i til at finansiere langsigtet.

Når det fordømmende ord "ældrebyrden" bruges, så glemmer man lige at tænke på, at såfremt du mister dit arbejde som + 50, så kan det være temmelig svært at få et nyt. Tidligere blev de kaldt det grå guld, som ingen hverken dengang eller nu kan bruge. Der er faktisk også mange, der gerne vil fortsætte med at arbejde på nedsat tid. Det betyder, at man stadig har en tilknytning til arbejdsmarkedet og kommer ud måske ikke hver dag, men de flest arbejdsdage, eller du går tidligere hjem for at være frisk til morgendagens arbejde.
Og så er det godt nok mange, der er frivillige i mange sammenhænge. I ret mange tilfælde for at dække arbejde, der tidligere blev passet af ansatte, der i den hellige besparelsesiver er smidt på porten.
Så inden klagesangen over de, der har mulighed for at gå på pension bliver alt for høj, så kig på alle nuancerne. Der er heller ikke her noget der helt sort eller hvidt

Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Ja, Eva, det er den. men den og en tidlig pensionsalder er noget mange ældre har nydt godt af(velfortjent i et velfærdssamfund). Bare ærgerligt, det ikke er noget, vi andre kan se frem til. Du ved, sådan tyve gode år inden vi sætter træskoene.

Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jeppe Bundgaard, de ældre har slidt og slæbt hele livet for at du kan have det godt. Nu er det din tur.

Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

@Jeppe Bundgaard -

I forlænglese af pandemien taler eksperterne nu om, at vi kan nøjes med en arbejdsuge på fire dage, foruden mere hjemmearbejde og mindre spild af tid på pendling. Tidligere pension må også komme på tale, efterhånden som automatiseringen skrider frem.

Så måske bliver det ikke så slemt endda? De nye generationer skal dog også - som det altid har været - opfostre nogle børn, hvis de vil undgå at knokle, til de segner ;-)

Steen K Petersen, Jeppe Bundgaard, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Jeppe Bundgaard,

Jeg tror, at du glemmer virkeligheden:
- Altså at det fremherskende erhverv ii Danmark frem til 1972 var de "primære erhverv", der var kendetegnende for meget fysisk arbejde og stor nedslidning.
- Efter 1972 tog de "sekundære erhverv" over. De var præget af fysisk lettere, men ganske mange ensartet fysiske bevægelser, der opsled mange langt før tid.
- Det er faktisk først i nutiden, man kan gå gennem arbejdslivet uden stor nedslidning.

Men lovenes udformning er ikke udtryk for nogen absolut naturlov. De laves af det politiske flertal, der rådende på det konkrete tidspunkt. Og de politiske opfattelser, som det politiske flertal har, skifter ganske meget over tid. Derfor er lovene heller ikke altid udtryk for noget konkret samfundsbehov.

Og ser man på behovet for arbejdskraft nu og i fremtiden, ser jeg heller ikke, at der er behov for øget tid (højere pensionsalder) på arbejdsmarkedet - tvært imod faktisk. Det økonomiske problem omkring dette er lille, og kan løses på anden vis.

Til gengæld syntes jeg, at hvis du ikke er tilfreds med de love, der er gældende, så er det din demokratiske ret, at forsøge at påvirke politikerne til at foretage ændringer.

Eller - forlad landet og find et mere passende sted, hvor du kan skabe din egen tilværelse. Verden udenfor kongeriget er faktisk et ganske dejligt sted, vi har i hvert fald aldrig fortrudt vores udflytning.

Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

@Jeppe Lindholm, de ældre har slidt og slæbt for at opbygge et velfærdssamfund, for at de kan have det godt og nyde dets goder. Sgu ikke for min skyld. Jeg har ikke noget imod at knokle. Gør det hver dag i hjemmeplejen.
Problemet er jo, at de selv samme ældre, der nu sidder på flæsket i lang tid har stemt på partier, der stille og roligt har afmonteret vores samfunds goder i egeninteressens navn.

Jeppe Bundgaard: Jeg er træt af, at jeg - alene som følge af min alder - skal beskyldes for, at have "stemt på partier, der stille og roligt har afmonteret vores samfunds goder i egeninteressens navn".
Det er ligesom med racisme: Man beskyldes for - på basis af et mere eller mindre tilfældigt karakteristikum - at være skyldig i noget, men overhovedet ikke har gjort eller tænkt sig at gøre. Det er faktisk vildt ubehageligt!

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Talen om "ældrebyrde" er endnu et tegn på den såkaldte økonomiske videnskabs fallit. De store årgange, som skulle være årsagen til ældrebyrden, ønskede jo slet ikke at gå på tidlig pension. Jeg selv arbejdede til mit 74. år. De fleste på min alder jeg kender, har arbejdet til de var over 70, selvom pensionsalderen for os var 65.
De fleste mennesker vil faktisk godt arbejde - selvom homo økonomikus-modellen siger noget andet. Det er mere et spørgsmål om arbejdsmiljø, et rummeligt arbejdsmarked og at slippe for aldersdiskrimination.
De borgerlige økonomernes modeller dur ikke. Den gennemsnitlige
tilbagetrækningsalder er steget fra godt 62 til knap 66 år siden 2000. Antallet af beskæftigede er steget fra 2,75 mio. til knap 3 mio. i samme tidsrum. Selvom det netop er i det tidsrum den største årgang nåede den lave pensionsalder på 65 år.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Arne Lund. 03. marts, 2021 - 07:56

Ældrebyrden er som Donald Trump udtrykker det; "fake news" her i vort eget lille frelstem demokrati, hvor medierne ikke akn skelne "fake news" fra realiteterne, og ikke selv vender sig mod disse "fake news".

Vi har som pensionister tjent mia. til samfundet ved at passe vore syge børnebørn, fulgt dem i børnehave, skole, til svømning, sport, hentet dem igen og fulgt dem atter når der var behov for det til læge, tandlæge osv., osv.

Vi har tjent samfundet med mia. for en ussel pensionløn, - så pisser man på os med "fake news" og bagefter siger man vi lugter!

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Søren Dahl. Beklager, hvis jeg har fornærmet dig. Det er ikke noget personligt.
Soc. Dem., RV, V, K og DF har siden 1998-99 vundet omkring 80-90 procent af stemmerne i DK. Det er disse partier, der sammen har afmonteret disse goder, vi andre ikke får del i. Er det forkert at sige, uanset hensigt, at dem der har stemt på disse partier, har taget del i denne afmontering?

Eva Schwanenflügel, Søren Dahl og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
henrik poulsen

Jeppe Bundgaard - Der er kun de partier,der er. Når man stemmer på et parti,stemmer man på en pakkeløsning plus alt der de finder på hen ad vejen. Det parti jeg er 100% enig i findes ikke.

Jo! Du har ret i at sige, at uanset hensigt er det "dem der har stemt på disse partier, (der) har taget del i denne afmontering". Men vi stemmer ikke på de partier fordi vi er ældre. Nogle ældre og nogle yngre stemmer til den side, men vi er mange der ikke gør. Selvom du så kunne påvise en statistisk signifikant overvægt af ældre, der stemmer til højre for midten, vil jeg gerne bede mig fritaget for at blive slået i hartkorn med disse. Det er vildt frustrerende at skulle tage ansvar for hele den etniske gruppe man tilfældigvis tilhører - in casu: ældre, hvide mænd.

Anne-Marie Krogsbøll, Jeppe Bundgaard, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Generaliseringer har det med at blive for bastante.
Se fx på identitetspolitik, udlændingepolitik, kønspolitik - og den for nuværende i diskussionen, ældrepolitik.

I sidste ende bruger de fleste partier enkeltsager for at fremme interessen hos vælgerne, eksempelvis har DF jo netop slået sig op på at ville fremme de ældres interesser, mens de i gerning faktisk har medvirket til at fjerne rettigheder og indkomst fra underklassen og arbejderne, mua ældrechecken.

Mange ældre har derfor stemt på DF, på trods af at det i realiteten var imod deres egne interesser.

At udlændingepolitikken skulle få så stor gennemslagskraft som vi har set siden Anders Fogh Rasmussen lukkede op for samarbejdet med DF, tror jeg ikke der var mange, der ville have forudset engang.

Den har efterhånden gennemsyret alle partierne i Folketinget, med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet, og nu Frie Grønne.

Men alle ældre kan ikke skæres over én kam.
Hvad med de unge, der stemmer på blå partier?
Der er også mange.
Og venstrefløjen er blevet pragmatisk..

Anne-Marie Krogsbøll, Søren Dahl og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar