Interview
Læsetid: 10 min.

SF og R i fælles offensiv mod regeringen: Uambitiøs klimaaftale for landbrug bliver uden os

Med et markant klimakrav presser SF og De Radikale nu regeringen forud for de længe ventede landbrugsforhandlinger. De to partiers ledere truer med at stille sig uden for en aftale og kritiserer regeringen for at sylte forløbet. Ministeren medgiver, at han »skal frem på banen« og lover forhandlinger efter påske

Hverken Sofie Carsten Nielsen eller Pia Olsen Dyhr vil true med at vælte regeringen: »Det er præmaturt at sige, hvordan de her forhandlinger lander. Nu har vi lagt vores udspil frem. Det ville være smukt, hvis Venstre og regeringen gav deres bud,« siger Pia Olsen Dyhr.

Indland
27. marts 2021

Forvent ikke for meget, formanede landbrugsminister Rasmus Prehn (S), da han i Børsen sidste mandag udtalte sig om landbrugets bidrag til klimaindsatsen. Erhvervets økonomi er hårdt spændt for, og nye klimakrav kan betyde nye konkurser og problemer. Landbruget kan derfor ikke levere den klimaindsats, »som man havde forestillet sig i første omgang«, sagde ministeren.

Nu kommer to af regeringens støttepartier – SF og De Radikale – med det stik modsatte budskab. I et fælles interview erklærer partilederne Pia Olsen Dyhr (SF) og Sofie Carsten Nielsen (R), at der skal aftales markante klimareduktioner i de snarlige forhandlinger om landbruget – ellers må regeringen se sig om efter et andet flertal.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Selvfølgelig vælter SF og Radikale ikke regeringen. Selvfølgelig vinder bønderne igen. Ingen tør røre landbrugsmafiaen. F... støttepartierne. Drop en grøn omstilling via Folketinget og aktioner.

Rune Stilling, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Niels-Simon Larsen, Hans Larsen, Søren Bro og Jan Andersen anbefalede denne kommentar
Mikael Benzon

Der er ingen næve i den fløjlshandske. All hat and no horse. Lavbundsjorde er en narresut. I stedet burde der indføres individuelle klimaregnskaber på hver bedrift, en CO2 afgift der ansporede til udfasning af husdyrproduktion mm
Det kommer R og SF bare ikke til at levere på

Vibeke Olsen, Mogens Holme, jens christian jacobsen og Jan Andersen anbefalede denne kommentar

Denne uundgåelige kamp imellem støttepartierne, regeringen, Venstre og den uhyre stærke landbrugslobby er ikke en kamp som Socialdemokraterne kommer helskindet ud af, den kommer til at koste mandater. Minksagen fortæller os at regeringen har ringe mulighed for at overleve et krav til landbruget om en rimelig og proportionel CO2-reduktion.

Kampen står således i mellem partiet Venstre og regeringens støttepartier med Socialdemokraterne lidt trukket tilbage fra slagmarken, i deres sædvanlige venteposition. Resultatet bliver som altid kompromiser til skade for klimakampen og en eventuel ny mandatfordeling i Folketinget.

Spørgsmålet er så hvor mange mandater støttepartierne tør satse i dette spil, som i høj grad vedrører bankerne der stort set ejer landbruget. Bankerne er den største magt i DK, for dem gælder kun bundlinjen. Landbrugslobbyen er derfor via bankerne i en af de stærkeste og velbefæstede magtpositioner i landet.

Magten her i landet satser på at gå på to ben og pumper penge ud til De Konservative og på udlændingeområdet til Nye Borgerlige. Derfor er Socialdemokraterne pressede til at lade det gå ud over 19 danske børn og syv kvinder der sidder i fangelejre og venter. Hvilke kampe skal de satse på? Det bliver ikke den sociale.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Werner Gass anbefalede denne kommentar

lav nu det regnestykke, der viser hvilke dele af landbruget, der ikke er en underskudsforretning for landet, altså træk ALLE samfundets udgifter til branchen fra, herunder direkte og indirekte tilskud, udgifter til mrsa, nye brøndboringer og så videre, og så videre, og lad os så se, hvad der står tilbage. Det er det rene Morten Koch at holde så stædigt fast på et system, der kun koster mere og mere.

Vibeke Olsen, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, John Hansen, Niels-Simon Larsen, Werner Gass, Hans Larsen, Vibeke Nødskov, Kim Houmøller og Randi Seeberg Løbger anbefalede denne kommentar

@ Søren Bro

Ligesom tidligere, når man har beregnet landbrugets nyttevirkning på økonomien, vil dette viser et klart underskud. Som landbruget har specialiseret sig, vil selv planteavl ikke kunne klare sig uden subsidier. Og der er simpelt hen områder i Europa, der er langt bedre egnede til landbrugsproduktion end netop Skandinavien.

Men - der er altså andre hensyn end den rå økonomi at tage.

- Dels skal vi jo alle have mad på bordet.
- Og i et bytteforhold for at kunne købe manglende ressourcer har Danmark ikke meget andet at tilbyde udlandet end landbrugsprodukter.

Sagen er, at Danmark mangler stort set alt, og må handle sig til det. Derfor udgør Danmarks handel med udlandet omkring 92% af al danske handel. I f.eks. store USA, der har næsten alt, udgør handel med udlandet kun 11%.

Det man bør kræve, for alle de mange penge der gives til landbruget:
- Det er at man producerer rationelt, og det er specialiseret landbrug ikke. Det gammeldags blandede landbrug havde langt beder mulighed for at klare sig, var der krise på mælkeområdet, kunne man tjene på de andre aktiviteter.
- Samt at der taget 100% hensyn til resten af samfundet, - det vil sige drikkevand, miljø, klima og så videre.

Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, John Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

@Gert, men det kan vel ikke være sådan, at vi i den grad berhøver at svine vor egen rede for at sende svinetryner til Kina, og igen: Lad os nu se de netto tal for de respektive underområder i landbruget og så få skrottet de, der er dyrest. Lige nu ser er vi jo i den komiske situation, at man politisk ikke vil røre landbruget og privatbilismen med en ildtang ift co2 og andet, men istedet går man efter brændeovne og lignende latterlige småting i det store billede, mens dårlige undskyldninger og angst for tab af vælgertilslutning og tab af pengestrømme til partikasser stopper alle fornuftige og effektive tiltag.

Vibeke Olsen, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, John Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Torkil Forman

Stor forståelse for landbruget er super dygtige lobbyister og historie fortællere. Det må man anerkende. Kun en tåbe frygter ikke havet eller landbruget.
Der findes mange vinkler på landbrugets betydning for samfundsøkonomien, naturen og klimaet. Nogle bliver fremført meget, andre stort set ikke.
Hvad samfundsøkonomien angår har landbruget ( de der dyrker jorden og dermed påvirker naturen, grundvand, åer, søer og klimaet) engang bidrager med 50%. Det er længe siden. I 2019 kun med 1,5% og i 2021 sikkert lidt mindre.
Nogen har fået Danmarks statistik til for nogle år siden at indføre begrebet fødevareklyngen, hvorved bearbejdning af råvarer fra udlandet er med til at puste betydningen af landbruget op. Det er jo sådan set smart nok. Hvis politikere og medier ikke kan skelne, så er det jo "dygtigt".
Hvad har det med lavbundsareal debatten at gøre?
FVM refererer L&F ....uden at vi mister arbejdspladser,« tilføjer han og refererer Landbrug & Fødevarer for, at landbrug, slagterier, mejerier og andet beskæftiger 125.000 mennesker.
Men hvad har det med lavbundsarealer at gøre. Arealer der i stor udstrækning kun dyrkes fordi skatteyderne betaler herfor og dermed "tvinger" landmænd til at dyrke dårlige arealer der kunne gavne miljøet. Men har nogen spurgt hvilken effekt dyrkning af disse klimaskadelige områder betyder for beskæftigelsen eller for samfundsøkonomien?
Mit kvalificerede gæt er tæt på nul.
En eller anden politiker eller en journalist må bede om fakta!

Vibeke Olsen, Mogens Holme, John Hansen, Werner Gass og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Vibeke Nødskov

@Gert – du har så ret i at der er andre og vigtigere hensyn at tage end økonomi.
Mere langsigtede hensyn til sundhed, klima, miljø og dyrevelfærd burde prioriteres og kickstarte et paradigmeskift i dette forældede (og forgældede: 379 mia. kr.) erhverv og ændre vores opfattelse af Danmark som 'landbrugsland'. Hvorfor i al verden holde fast i dette statment? I stedet for at gå med en positiv grøn udvikling mod en sund og bæredygtig fremtid – også for kommende generationer?

Danmark er sammen med Bangladesh verdens mest intensive dyrket land med storekonsekvenser for natur og miljø samtidig med at den primære afgrøde (81%!) bliver primært brugt til at fodre dyr! Og apropos dyr, så er måden det moderne landbrug foregår på grund nok til at få det udfaset asap. Så meget lort og lidelse fra start til slut i disse millioner af dyrs liv er ganske simpelt bare ikke i orden – og så for en smagsoplevelses skyld. Animalsk fedt, både mælkeprodukter og kød er den helt store sundshedsskader – så vel som klima synder. Et basalt hensyn til andre levende væsner er også et hensyn, der burde veje tungere end økonomi. Men så længe økonomi og 'vækst' er vores primære succeskriterier burde der udfærdiges præcis det regnestykke som @søren bro efterlyser – og inkluder evt. en kompensations pulje til griserifabrikker, der bliver lukket pgra MRSA virus og overvej de omkostninger der i øvrigt følger med antibiotikaresistente bakterier i vores samfund, rensning af drikkevand og belastningen på sundhedsvæsnet i øvrigt med en animalsk baseret kost...
Politikernes 3 vigtigste opgaver er tænk langsigtet, tænk langsigtet og tænk langsigtet – og i øvrigt kunne modstå pres fra lobbyisme!

Vibeke Olsen, Estermarie Mandelquist, Søren Bro, Torkil Forman, Mogens Holme og John Hansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Udmærket at SF og R presser på, men vi mangler en vision for, hvordan et bæredygtigt landbrug ser ud. Den får man her: www.øtopi.dk
Den gamle landbrugskultur er slået i stykker, og vi skal skabe en ny. Det burde politikerne også tale om.

Vibeke Olsen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Lars Myrthu-Nielsen, Arne Albatros Olsen, Torkil Forman og John Hansen anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Hvis enhver industri kan undskylde sin miljøskadende effekt med dårlig økonomi hvor er vi så henne? Hvad der så flittigt kaldes det “traditionelle” landbrug er blot en misforstået parentes der har eksisteret i ca. 70 år. Før det blev landbruget drevet uden kemi og disse vandvittigt uetiske kødfabrikker. Med et BNP bidrag på 2-3% og et tilsvarende 2-3% af arbejdsstyrken er det kun gældsætningen i bankerne og en aktiv lobbyvirksomhed der holder det cirkus igang. Det er en lodret pegefinger til den næste generation.

Vibeke Olsen, Niels-Simon Larsen, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Det samlede danske høstudbytte faldt med næsten 25% fra 17' til 18' bare pga. vejret (tørken på 90 dage). Den faktor kan vi gisne om men så er det også det!

Maskinerne er næsten blevet dobbelt så store på 10 år. Antal af kvæg, køer og grise er stort set uændret på 10 år mens antallet af høns er steget med næsten 32%. Der er et fald af de monstrøse bedrifter over 100 ha og tendes med at små overhovedet kan overleve er vendt.

Så vores landbrug og dets fremstillingsvirksomheder har stadig en høj produktion og en stor eksport indtægt.

Når det så er nævnt er mit vand blevet dyrere, fordi jeg bor i en landbrugskommune med et højt vandforbrug og fordi tørken fra 2018 først er udlignet omkring Nu. Antallet, og det er mange, af gødningsække er uændret i de fem 5. år hvor jeg har huseret på denne egn. Og de høster næsten alle 2 gange årligt.

Hvorfor laver vi 20 mio svin, når vi ikke spiser svinekød længere.
Hvor skal vi eksportere til når sidste nyhed i landbrugstidende er "Eksport eventyret Kina". Skal vi forsætte med at skibe varer rundt på den halve klode. Hvis svine eventyret er på vej ned i Europa skal vi så forsætte dette?

Det er et faktum at en stor del af vores folkevalgte har glemt "den grønne omstilling", at gaderne var fyldte med klimaaktivister i 19´, at det var et valg på klima som gav social demokraterne deres store fremgang. Jamen syntes ikke det sejler for de folkevalgte, det som have modet og visdommen og evnen til at skabe de nødvendige forandringer.

Vibeke Olsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Mikael Benzon

L&F fremturer m to centrale påstande: at danske landmænd er de dygtigste og mest effektive i verden og at ændrede rammebetingelser vil få produktionen til at sive til udlandet. Faktum er at dansk landbrug ligger pænt i midterfeltet ift intertationale konkurrenter målt på effektivitet og klimabelastning. Samt at der slet ikke er de muligheder for outsourcing som man truer med: udlandet byder nemlig også på restriktive miljølove, knap afgang til billig landbrugsjord og på konkurrende kapable producenter

Nu er det store spørgsmål: Hvem skal betale bøndernes gæld når den nødvendige omstilling kommer+
Den hellige ejendomsret og de kæmpelandbrug som nu reelt er fabrikker og med hvilke ejere?
Sidst, men ikke mindst har vi mennesker nok der gider ha jord mellem fingrene og vil arbejde i familiebrug med alsidig drift og stort set flydende arbejdstis hver eneste dag?
Nå ja og så den lille detalje mejerister, slagtere m.v. hvad skal de så lave?
Hvem er nødvendige for hvem? Men noget skal der ske og om det tage r 5 eller 10 år? Jeg tror verden stadig består, bare der sker noget.
Vi andre kan så tænke på hvor meget vi hver især sviner i vores velfærd, begær og "behov" og så er der igen min kæphest: hvor meget sviner vores krigsindustri og mishandling af hinanden?

Svært at forstå at den animalske industri ikke ser fremad og bl.a forholder sig til den globale stigende efterspørgsel på plantebaserede varer, herunder at Kina har en officiel målsætning om at borgernes indtag af kød skal reduceres med 50%.

Samtidig har danske fødevarevirksomheder som https://organicplantprotein.dk/, www.gronvang.dk og https://www.falengreen.com/vegan-produkter/ stor sucess med at produktion og eksport af plantebaserede fødevarer, og meget på basis af afgrøder der kan produceres i Danmark.

Rune Stilling

Det er meget sjovt det her narrespil, der foregår omkring klimamålet i dansk politik.

1) Danmark når ikke 70%-reduktion i 2030, det er fuldstændigt sikkert og vist

2) Der er ikke flertal i Folketinget (og formentlig heller ikke i befolkningen) for at gøre det, der skal gøres med dansk landbrug, for at de kommer i nærheden af at levere meningsfulde CO2-reduktioner (som primært nås ved stor reduktion af den animalske produktion).

3) Dansk landbrug tjener kassen på, at vi kan få billigt foder fra et bundkorrupt Brasilien, som fælder regnskoven som følge deraf, og dermed tjener landbruget kassen på ikke at stå til regnskab for denne del af erhvervets miljøødelæggelser.

4) Politkerne har fundet ud af lækageargumentet er en effektiv måde at at stoppe ethvert ønske om at gøre noget indenlands. Tænk hvis man også havde brugt dette argument i forbindelse med afskaffelse af dødsstraf, børnearbejde, osv. Vores problem med animalsk produktion er først og fremmest af moralsk karakter (hvilket mange politikere dybest set vil sk... et stykke - Socialdemokratiets moral handler alene om at skaffe vælgere og dermed sikre sig selv magten).

5) Al denne snak om klimapartnerskaber, elbiler, osv. Intet af det er rigtig noget værd. En stor del af den nuværende reduktion vi har opnået skyldes, at vi futter træ af fra østeuropa (affaldstræ min bare), og de smuler af reduktion, der er aftalt fremad forslår som en skrædder i helvede. Dertil er mindst halvdelen af hver eneste danskers CO2-udledning slet ikke medregnet i de 70% (nemlig vores vareforbrug, og erhvervenes ditto).

Og hvordan går det så i resten af verden (retorisk spørgsmål)? Det er på tide, at vi kalder en spade for en spade og redder, hvad reddes kan. Det kommer til at indbære en mangedobling af EU's udgifter til grænsekontrol, når klimaflygtningene for alvor banker på. Og så kan vi vist godt forberede os på en klimakamp, der vil blive stadig mere voldsom. Det bliver den yngre generation mod en ældre generation, der sidder på flæsket og ikke har noget at tabe (andet end deres magt), og som nægter at give afkald på deres privilegier.

Hvad magthaverne har at byde på er blot spin, strategi og i aller bedste tilfælde selvbedrag

Vibeke Olsen, Søren Bro og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Torkil Forman

Hej Rune. Din fortælling er alt for direkte, om end nødvendig. Fortælling om Kejserens nye klæder gik lige ind i danskernes forståelse og gav store smil på læberne. Det samme i alle andre kongeriger. Var historien fortalt i det gamle Romerrige eller i Kina, af den tids fortæller, havde vedkommende formentlig mistet hovedet. I al fald ville fortællere ikke længere have adgang til "Hoffet".
Gør en test: Lad dig inspirere af den mest berømte dansker i verden, nemlig HCA: Send derefter din omskrevne fortælling til f. eks Politiken eller P 1. Måske "æventyr- stilen" lukker" sindet/ forståelse op hos flere læsere.
Held og lykke til gavn og glæde for vores fælles fremtid.