Interview
Læsetid: 10 min.

SF og R i fælles offensiv mod regeringen: Uambitiøs klimaaftale for landbrug bliver uden os

Med et markant klimakrav presser SF og De Radikale nu regeringen forud for de længe ventede landbrugsforhandlinger. De to partiers ledere truer med at stille sig uden for en aftale og kritiserer regeringen for at sylte forløbet. Ministeren medgiver, at han »skal frem på banen« og lover forhandlinger efter påske
Hverken Sofie Carsten Nielsen eller Pia Olsen Dyhr vil true med at vælte regeringen: »Det er præmaturt at sige, hvordan de her forhandlinger lander. Nu har vi lagt vores udspil frem. Det ville være smukt, hvis Venstre og regeringen gav deres bud,« siger Pia Olsen Dyhr.

Hverken Sofie Carsten Nielsen eller Pia Olsen Dyhr vil true med at vælte regeringen: »Det er præmaturt at sige, hvordan de her forhandlinger lander. Nu har vi lagt vores udspil frem. Det ville være smukt, hvis Venstre og regeringen gav deres bud,« siger Pia Olsen Dyhr.

Indland
27. marts 2021

Forvent ikke for meget, formanede landbrugsminister Rasmus Prehn (S), da han i Børsen sidste mandag udtalte sig om landbrugets bidrag til klimaindsatsen. Erhvervets økonomi er hårdt spændt for, og nye klimakrav kan betyde nye konkurser og problemer. Landbruget kan derfor ikke levere den klimaindsats, »som man havde forestillet sig i første omgang«, sagde ministeren.

Nu kommer to af regeringens støttepartier – SF og De Radikale – med det stik modsatte budskab. I et fælles interview erklærer partilederne Pia Olsen Dyhr (SF) og Sofie Carsten Nielsen (R), at der skal aftales markante klimareduktioner i de snarlige forhandlinger om landbruget – ellers må regeringen se sig om efter et andet flertal.

»Vi gør det sammen, fordi vi ikke kan forestille os, at regeringen laver en aftale for landbruget uden hverken SF eller De Radikale. Når vi står sammen om det her krav, fordobler vi kræfterne,« siger Pia Olsen Dyhr og understreger, at en aftale kan ende uden de to støttepartier, der ellers har været med i alle klimaaftaler siden valget.

»Hvis regeringen kun vil levere en million ton reduktion eller lignende, så bliver det ikke med os.«

De to partiledere har taget plads ved siden af hinanden på SF-formandens kontor. Begge mener, at regeringen har trukket processen i langdrag og syltet landbrugets klimaindsats. Men ifølge dem vil det være tæt på umuligt at nå det lovfæstede mål om at reducere Danmarks samlede klimabelastning med 70-procent i 2030, hvis ikke landbrugets udledninger allerede i de kommende år mindskes betydeligt.

Pia Olsen Dyhr og Sofie Carsten Nielsen kræver derfor, at regeringen binder sig til et reduktionsmål for landbruget på otte millioner ton i 2030. Det svarer til knap halvdelen af erhvervets samlede udledninger.

Reduktionerne vil partierne finde ved at udtage og vådlægge en stor del af landbrugets klimaskadelige lavbundsjorder. Større arealer skal omlægges til økologi, skov og græs, maskinerne skal udskiftes fra diesel til »langt mere el«, og landbruget skal satse mere på plantebaserede fødevarer frem for dyrefoder. Samtidig skal kvægs metanbøvser begrænses via ændret foder og behandlingen af gylle forbedres via forsuring, biogas og pyrolyseteknologi.

»Regeringen og de blå partier dyrker meget det her med, at det ikke må blive en kamp mod landbruget,« siger Sofie Carsten Nielsen, »men der er da kæmpe muligheder, hvis vi har ambitionerne. Ved at investere i det plantebaserede kan vi omlægge vores landbrug til noget, der kan blive førende globalt«.

Som kommentar til SF og De Radikales udmelding medgiver fødevareminister Rasmus Prehn, at han »nu skal frem på banen« og bebuder klimaforhandlinger »umiddelbart efter påske«.

Drukne i proces

Landbruget er en slags smertensbarn i den grønne omstilling. Uden nye tiltag forventes erhvervet at udlede cirka 17 millioner ton klimagasser i 2030 – arealanvendelse medregnet – svarende til mere end en tredjedel af Danmarks samlede udslip. Landbrugets udledning har siden 2000 været konstant. Men skal 70-procentsmålet nås, må hele samfundet i 2030 højst udlede cirka 23 millioner ton. 

»Landbruget er i forvejen bagud, fordi erhvervet ikke har leveret reduktioner i mange år,« siger Pia Olsen Dyhr.

På Christiansborg har mange himlet med øjnene over, at klimaordførere, embedsfolk og ministre siden november har skullet igennem mere end 30 tekniske gennemgange om alt fra økonomi til rammevilkår og mulige løsninger. Før han blev afsat som fødevareminister, var Mogens Jensen (S) ellers klar med et klimaudspil, men som ny minister lagde Rasmus Prehn (S) udspillet tilbage i skuffen og påbegyndte i stedet en længere proces.

Og selv om der ifølge forståelsespapiret, der udstikker rammerne for regeringens arbejde, skal sættes et klimamål specifikt for landbruget, er Folketingets partier i skrivende stund endnu ikke indkaldt til forhandlinger.

»Det har handlet om at drukne folk i proces,« mener Sofie Carsten Nielsen. »Det ved regeringen jo også godt, og alle kan gennemskue, at regeringen har syltet processen. Den havde en idé om at skulle forhandle, men blev så bange for sin egen skygge.«

En central løsning, som mange i teorien er enige om, men som har vist sig svær at gennemføre i praksis, er at udtage de lavtliggende – og særligt klimabelastende – marker fra produktionen. Ideen om at udtage de dårlige lavbundsjorder bliver lige fra Landbrug & Fødevarer til Danmarks Naturfredningsforening set som et kinderæg, der både gavner landmænd, natur og klima.

Lavbundsjorderne udgør blot syv procent af landbrugsarealet, men udleder ifølge ekspertorganet Klimarådet hele 4,8 millioner ton klimagasser. Der er dog uenighed om effekten af udtage lavbundsjorderne. 

Ifølge Klimarådet kan der teoretisk udtages 171.000 hektar lavbundsjord, hvilket vil reducere udslippet med 4,1 millioner ton. Regeringens egne beregninger viser derimod, at der kun kan udtages 38.000 hektar med en effekt på 0,8 millioner ton CO2-reduktion.

Andre eksperter har kaldt støttepartiernes krav om at udtage 100.000 hektar for urealistisk, da vådlægningen visse steder vil flyde over veje og naboejendomme. Og som Information tidligere har fortalt, er mange landmænd ikke så forhippede på at opgive deres jord. Så selv om politikerne i 2020 afsatte to milliarder kroner over ti år til formålet, er der ikke sket det store.

Trods bred opbakning til udtagning af lavbundsjorder, er der reelt ikke sket meget på området. Arkivfoto.

Trods bred opbakning til udtagning af lavbundsjorder, er der reelt ikke sket meget på området. Arkivfoto.

Sarah Hartvigsen Juncker

Men i SF og De Radikales plan er tiltaget centralt for at nå de otte millioner ton CO2-reduktion i landbruget i 2030. Partierne støtter sig til Klimarådets vurdering af potentialet og insisterer på, at der skal udtages »markant« mere end i dag.

»Nu må man tage de virkemidler i brug, der kan få det til at fungere. Er det mere finansiering eller flere medarbejdere i Landbrugsstyrelsen, der skal til? Vi vil gerne have nye penge ind, hvis det kan hjælpe,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Pia Olsen Dyhr tilføjer, at SF også er villig til at indføre afgifter på lavbundsjord.

»Der er også mulighed for pisken. Så hvis landmanden ikke vil lade sin jord udtage, risikerer han at betale en afgift for sine lavbundsjorder. Det, tror vi, kan gøre det nemmere for landmanden at blive overtalt til det fornuftige,« siger hun.

– Men selv om tiltaget lyder smart, viser erfaringerne jo, at det ikke er så let i praksis?

»Det er vi nødt til at vende om på. Grundlæggende handler det om politisk prioritering,« siger Sofie Carsten Nielsen.

– Det handler vel også om, at landmændene siger nej tak. Er De Radikale ligefrem villig til at tvangsekspropriere dem?

»Nej, men man har bare sat penge af og ikke fået systemet til at virke. Vi må finde ud af at få det gjort på andre måder,« siger hun.

Færre svin og kvæg

Den helt store bekymring for regeringen og erhvervet er, hvor meget af produktionen – og dermed også klimabelastningen – der blot flytter til udlandet, hvis man laver for skrap klimapolitik i Danmark. Mange landmænd er dybt forgældede, og omstillingen kan true deres levebrød og arbejdspladser, lyder det.

Men det er at tale landbruget ned, siger Pia Olsen Dyhr. De virkemidler, som SF og De Radikale foreslår, vil ifølge hende betyde »meget lidt« lækage af CO2 til andre lande. Og landmændene har før været dygtige til at tilpasse sig miljø- og hygiejnekrav, hvilket nu har sat dansk landbrug i høj kurs globalt, mener hun.

»Man skal ikke være i tvivl om, at selv om det kan virke svært, så kan det give en konkurrencefordel ude i verden at gå foran,« mener Olsen Dyhr.

Sofie Carsten Nielsen er enig. Hun henviser til, at Det Miljøøkonomiske Råd i sin seneste rapport konstaterede et markant fald i raten for, hvor mange af landbrugets udledninger der må forventes at flytte udenlands.

»Det er simpelthen ikke rigtigt, at hvis vi rører ved landbruget, så flytter landbruget ud. Vi kan sagtens lave initiativer, som ikke har så stor lækage,« siger hun:

»Vi siger ikke, at vi skal stoppe med at producere svinekød. Men vi skal gøre det endnu mere klimaeffektivt og vise resten af verden, at man også kan producere plantebaseret og tjene penge på det. På et tidspunkt kommer det også til Polen og resten af verden.«

Netop Danmarks store kødproduktion er en væsentlig årsag til landbrugets store klimabelastning. Regeringen har afvist at skære i antallet af husdyr, men ifølge SF og De Radikale vil det at satse mere på plantekost og udtage lavbundsjorder automatisk give færre svin og kvæg i Danmark. Hvor mange færre kan de dog ikke sige.

»Hvis du tager jord ud for blandt andet at lave plantebaseret kost, kan vi ikke også samtidig bruge det til kvæg,« siger Pia Olsen Dyhr, mens Sofie Carsten Nielsen kalder det »en naturlig konsekvens«.

SF og De Radikale er ikke altid enige om vejen til at indfri Danmarks klimamål. Hvor SF typisk er parat til at bruge afgifter, men afviser at bruge det økonomiske råderum på klima, har De Radikale det typisk omvendt.

– Nu er I enige om et mål. Hvor enige er I reelt om vejen dertil? 

»Vi er enige om virkemidlerne. Så kan det godt være, at vi ser lidt forskelligt på, hvordan man gør det med udtagning af lavbundsjorder,« siger Pia Olsen Dyhr.

»Ja, men der er vi i De Radikale også ret pragmatiske,« tilføjer Sofie Carsten Nielsen.

»Pia og jeg ville kunne lave en aftale i morgen. Det er altså ikke os, der er problemet. Det er regeringen og oppositionen, som gør, at vi ikke kommer nogen vegne.«

Ingen vaklende ministertaburetter

Det har været samme modus i stort set alle klimaforhandlinger: Støttepartierne melder ambitiøse krav ud, Folketinget forhandler, og undervejs betoner regeringen vigtigheden af sociale hensyn og virksomheders konkurrenceevne. Til sidst indgår partierne en aftale, som støttepartierne tager æren for at have gjort grønnere, men kritiserer for ikke at være grøn nok.

Sofie Carsten Nielsen nikker genkendende.

»Det er et evigt dilemma på klimaområdet. Nu siger vi meget tydeligt, at vi er sammen om, at der skal sættes et ambitiøst mål. Det er klart, at alt må forhandles. Men det nytter ikke, hvis det bare bliver én million ton eller lignende,« siger hun.

– Og hvis regeringen er ligeglad og laver en aftale med de borgerlige?

Pia Olsen Dyhr tager ordet:

»Du vil have os til at true med at vælte regeringen, men det er præmaturt at sige, hvordan de her forhandlinger lander. Nu har vi lagt vores udspil frem. Det ville være smukt, hvis Venstre og regeringen gav deres bud,« siger hun.

Heller ikke Sofie Carsten Nielsen vil tale om at erklære mistillid.

»Men det er så grundlæggende for vores samarbejde med regeringen, at vi når de her klimamål. Så det bliver bare mere alvorligt fremadrettet.«

– Hvad får jer til at tro, at regeringen skulle imødekomme jeres ret høje krav?

»Jamen, vi bliver jo nødt til at slås fra tue til tue. Det ligger ikke i socialdemokraternes dna at være grønne. Og det ér et slagsmål hver eneste gang,« siger Pia Olsen Dyhr.

De vil ikke true med at vælte regeringen. Men hvis ikke landbrugsminister Rasmus Prehn kan finde mere end et tons CO2-reduktion i landbruget, vil de ikke være med i en aftale.

De vil ikke true med at vælte regeringen. Men hvis ikke landbrugsminister Rasmus Prehn kan finde mere end et tons CO2-reduktion i landbruget, vil de ikke være med i en aftale.

Minister: Vi starter efter påske

Fødevareminister Rasmus Prehn kalder det »fantastisk positivt med stærke og engagerede støttepartier«. Han er enig i, at der nu skal ske noget.

»I de kommende uger vil jeg lægge en skitse frem til, hvordan vi kan sikre en god løsning på det her felt,« siger Rasmus Prehn. 

»Vi vil gerne nå et så højt mål som muligt, uden at det skaber lækageproblemer (altså at udledningen af klimagasser flytter til udlandet, red.), og uden at vi mister arbejdspladser,« tilføjer han og refererer Landbrug & Fødevarer for, at landbrug, slagterier, mejerier og andet beskæftiger 125.000 mennesker.

»Når de mennesker hører det her, tænker de jo ikke: ’Juhu, nu er nogen klimaentusiastiske’. Nej, de ryster i bukserne og tænker: ’Kan jeg beholde mit job på slagteriet, kan jeg blive siddende på min gård, betale min næste termin, er der råd til min datters konfirmation, kan vi komme på ferie, skal vi bo i en campingvogn?’. Helt almindelige dagligdagsproblemer,« siger Rasmus Prehn.

Ministeren roser dog De Radikales nylige udspil om flere plantebaserede fødevarer, da det ifølge ham kan blive »et jobeventyr«, som også hjælper klima, miljø og folkesundhed.

»Det er noget, der kan samle Danmark. Og det er jeg som fødevareminister optaget af,« siger Rasmus Prehn.

– Mener du, det er realistisk at mindske landbrugets udslip med otte millioner ton i 2030, som de to partier kræver?

»Vi skal passe på ikke at stille os i udsigt, at vi kan nå kolossalt høje mål i landbruget. For det kan få store konsekvenser. Men jeg kommer ikke til her at komme med mit tal for, hvad jeg tror er realistisk,« siger Rasmus Prehn.

Han genkender heller ikke billedet af, at ordførere og andre har været trætte af de mange tekniske gennemgange.

»Vi ville gerne gøre det her på en kvalificeret måde, hvor vi fik en bedre forståelse. Og jeg har oplevet en masse ordførere, som måske var skeptiske til at starte med, men som efterhånden er blevet mere optændte, nysgerrige og videbegærlige af det.«

– Hvornår indkalder du til forhandlinger?

»Det gør jeg så hurtigt som muligt. Der er lige nogle ting, der skal forberedes, og nogle ting, jeg skal have stemt af. Men jeg tænker, at vi kommer i gang umiddelbart efter påske.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Selvfølgelig vælter SF og Radikale ikke regeringen. Selvfølgelig vinder bønderne igen. Ingen tør røre landbrugsmafiaen. F... støttepartierne. Drop en grøn omstilling via Folketinget og aktioner.

Rune Stilling, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Niels-Simon Larsen, Hans Larsen og Jan Andersen anbefalede denne kommentar
Mikael Benzon

Der er ingen næve i den fløjlshandske. All hat and no horse. Lavbundsjorde er en narresut. I stedet burde der indføres individuelle klimaregnskaber på hver bedrift, en CO2 afgift der ansporede til udfasning af husdyrproduktion mm
Det kommer R og SF bare ikke til at levere på

Vibeke Olsen, Mogens Holme, jens christian jacobsen og Jan Andersen anbefalede denne kommentar
Torkil Forman

Stor forståelse for landbruget er super dygtige lobbyister og historie fortællere. Det må man anerkende. Kun en tåbe frygter ikke havet eller landbruget.
Der findes mange vinkler på landbrugets betydning for samfundsøkonomien, naturen og klimaet. Nogle bliver fremført meget, andre stort set ikke.
Hvad samfundsøkonomien angår har landbruget ( de der dyrker jorden og dermed påvirker naturen, grundvand, åer, søer og klimaet) engang bidrager med 50%. Det er længe siden. I 2019 kun med 1,5% og i 2021 sikkert lidt mindre.
Nogen har fået Danmarks statistik til for nogle år siden at indføre begrebet fødevareklyngen, hvorved bearbejdning af råvarer fra udlandet er med til at puste betydningen af landbruget op. Det er jo sådan set smart nok. Hvis politikere og medier ikke kan skelne, så er det jo "dygtigt".
Hvad har det med lavbundsareal debatten at gøre?
FVM refererer L&F ....uden at vi mister arbejdspladser,« tilføjer han og refererer Landbrug & Fødevarer for, at landbrug, slagterier, mejerier og andet beskæftiger 125.000 mennesker.
Men hvad har det med lavbundsarealer at gøre. Arealer der i stor udstrækning kun dyrkes fordi skatteyderne betaler herfor og dermed "tvinger" landmænd til at dyrke dårlige arealer der kunne gavne miljøet. Men har nogen spurgt hvilken effekt dyrkning af disse klimaskadelige områder betyder for beskæftigelsen eller for samfundsøkonomien?
Mit kvalificerede gæt er tæt på nul.
En eller anden politiker eller en journalist må bede om fakta!

Vibeke Olsen, Mogens Holme, John Hansen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Vibeke Nødskov

@Gert – du har så ret i at der er andre og vigtigere hensyn at tage end økonomi.
Mere langsigtede hensyn til sundhed, klima, miljø og dyrevelfærd burde prioriteres og kickstarte et paradigmeskift i dette forældede (og forgældede: 379 mia. kr.) erhverv og ændre vores opfattelse af Danmark som 'landbrugsland'. Hvorfor i al verden holde fast i dette statment? I stedet for at gå med en positiv grøn udvikling mod en sund og bæredygtig fremtid – også for kommende generationer?

Danmark er sammen med Bangladesh verdens mest intensive dyrket land med storekonsekvenser for natur og miljø samtidig med at den primære afgrøde (81%!) bliver primært brugt til at fodre dyr! Og apropos dyr, så er måden det moderne landbrug foregår på grund nok til at få det udfaset asap. Så meget lort og lidelse fra start til slut i disse millioner af dyrs liv er ganske simpelt bare ikke i orden – og så for en smagsoplevelses skyld. Animalsk fedt, både mælkeprodukter og kød er den helt store sundshedsskader – så vel som klima synder. Et basalt hensyn til andre levende væsner er også et hensyn, der burde veje tungere end økonomi. Men så længe økonomi og 'vækst' er vores primære succeskriterier burde der udfærdiges præcis det regnestykke som @søren bro efterlyser – og inkluder evt. en kompensations pulje til griserifabrikker, der bliver lukket pgra MRSA virus og overvej de omkostninger der i øvrigt følger med antibiotikaresistente bakterier i vores samfund, rensning af drikkevand og belastningen på sundhedsvæsnet i øvrigt med en animalsk baseret kost...
Politikernes 3 vigtigste opgaver er tænk langsigtet, tænk langsigtet og tænk langsigtet – og i øvrigt kunne modstå pres fra lobbyisme!

Vibeke Olsen, Estermarie Mandelquist, Torkil Forman, Mogens Holme og John Hansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Udmærket at SF og R presser på, men vi mangler en vision for, hvordan et bæredygtigt landbrug ser ud. Den får man her: www.øtopi.dk
Den gamle landbrugskultur er slået i stykker, og vi skal skabe en ny. Det burde politikerne også tale om.

Vibeke Olsen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Lars Myrthu-Nielsen, Arne Albatros Olsen, Torkil Forman og John Hansen anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Hvis enhver industri kan undskylde sin miljøskadende effekt med dårlig økonomi hvor er vi så henne? Hvad der så flittigt kaldes det “traditionelle” landbrug er blot en misforstået parentes der har eksisteret i ca. 70 år. Før det blev landbruget drevet uden kemi og disse vandvittigt uetiske kødfabrikker. Med et BNP bidrag på 2-3% og et tilsvarende 2-3% af arbejdsstyrken er det kun gældsætningen i bankerne og en aktiv lobbyvirksomhed der holder det cirkus igang. Det er en lodret pegefinger til den næste generation.

Vibeke Olsen, Niels-Simon Larsen, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Det samlede danske høstudbytte faldt med næsten 25% fra 17' til 18' bare pga. vejret (tørken på 90 dage). Den faktor kan vi gisne om men så er det også det!

Maskinerne er næsten blevet dobbelt så store på 10 år. Antal af kvæg, køer og grise er stort set uændret på 10 år mens antallet af høns er steget med næsten 32%. Der er et fald af de monstrøse bedrifter over 100 ha og tendes med at små overhovedet kan overleve er vendt.

Så vores landbrug og dets fremstillingsvirksomheder har stadig en høj produktion og en stor eksport indtægt.

Når det så er nævnt er mit vand blevet dyrere, fordi jeg bor i en landbrugskommune med et højt vandforbrug og fordi tørken fra 2018 først er udlignet omkring Nu. Antallet, og det er mange, af gødningsække er uændret i de fem 5. år hvor jeg har huseret på denne egn. Og de høster næsten alle 2 gange årligt.

Hvorfor laver vi 20 mio svin, når vi ikke spiser svinekød længere.
Hvor skal vi eksportere til når sidste nyhed i landbrugstidende er "Eksport eventyret Kina". Skal vi forsætte med at skibe varer rundt på den halve klode. Hvis svine eventyret er på vej ned i Europa skal vi så forsætte dette?

Det er et faktum at en stor del af vores folkevalgte har glemt "den grønne omstilling", at gaderne var fyldte med klimaaktivister i 19´, at det var et valg på klima som gav social demokraterne deres store fremgang. Jamen syntes ikke det sejler for de folkevalgte, det som have modet og visdommen og evnen til at skabe de nødvendige forandringer.

Vibeke Olsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Mikael Benzon

L&F fremturer m to centrale påstande: at danske landmænd er de dygtigste og mest effektive i verden og at ændrede rammebetingelser vil få produktionen til at sive til udlandet. Faktum er at dansk landbrug ligger pænt i midterfeltet ift intertationale konkurrenter målt på effektivitet og klimabelastning. Samt at der slet ikke er de muligheder for outsourcing som man truer med: udlandet byder nemlig også på restriktive miljølove, knap afgang til billig landbrugsjord og på konkurrende kapable producenter

Nu er det store spørgsmål: Hvem skal betale bøndernes gæld når den nødvendige omstilling kommer+
Den hellige ejendomsret og de kæmpelandbrug som nu reelt er fabrikker og med hvilke ejere?
Sidst, men ikke mindst har vi mennesker nok der gider ha jord mellem fingrene og vil arbejde i familiebrug med alsidig drift og stort set flydende arbejdstis hver eneste dag?
Nå ja og så den lille detalje mejerister, slagtere m.v. hvad skal de så lave?
Hvem er nødvendige for hvem? Men noget skal der ske og om det tage r 5 eller 10 år? Jeg tror verden stadig består, bare der sker noget.
Vi andre kan så tænke på hvor meget vi hver især sviner i vores velfærd, begær og "behov" og så er der igen min kæphest: hvor meget sviner vores krigsindustri og mishandling af hinanden?

Svært at forstå at den animalske industri ikke ser fremad og bl.a forholder sig til den globale stigende efterspørgsel på plantebaserede varer, herunder at Kina har en officiel målsætning om at borgernes indtag af kød skal reduceres med 50%.

Samtidig har danske fødevarevirksomheder som https://organicplantprotein.dk/, www.gronvang.dk og https://www.falengreen.com/vegan-produkter/ stor sucess med at produktion og eksport af plantebaserede fødevarer, og meget på basis af afgrøder der kan produceres i Danmark.

Rune Stilling

Det er meget sjovt det her narrespil, der foregår omkring klimamålet i dansk politik.

1) Danmark når ikke 70%-reduktion i 2030, det er fuldstændigt sikkert og vist

2) Der er ikke flertal i Folketinget (og formentlig heller ikke i befolkningen) for at gøre det, der skal gøres med dansk landbrug, for at de kommer i nærheden af at levere meningsfulde CO2-reduktioner (som primært nås ved stor reduktion af den animalske produktion).

3) Dansk landbrug tjener kassen på, at vi kan få billigt foder fra et bundkorrupt Brasilien, som fælder regnskoven som følge deraf, og dermed tjener landbruget kassen på ikke at stå til regnskab for denne del af erhvervets miljøødelæggelser.

4) Politkerne har fundet ud af lækageargumentet er en effektiv måde at at stoppe ethvert ønske om at gøre noget indenlands. Tænk hvis man også havde brugt dette argument i forbindelse med afskaffelse af dødsstraf, børnearbejde, osv. Vores problem med animalsk produktion er først og fremmest af moralsk karakter (hvilket mange politikere dybest set vil sk... et stykke - Socialdemokratiets moral handler alene om at skaffe vælgere og dermed sikre sig selv magten).

5) Al denne snak om klimapartnerskaber, elbiler, osv. Intet af det er rigtig noget værd. En stor del af den nuværende reduktion vi har opnået skyldes, at vi futter træ af fra østeuropa (affaldstræ min bare), og de smuler af reduktion, der er aftalt fremad forslår som en skrædder i helvede. Dertil er mindst halvdelen af hver eneste danskers CO2-udledning slet ikke medregnet i de 70% (nemlig vores vareforbrug, og erhvervenes ditto).

Og hvordan går det så i resten af verden (retorisk spørgsmål)? Det er på tide, at vi kalder en spade for en spade og redder, hvad reddes kan. Det kommer til at indbære en mangedobling af EU's udgifter til grænsekontrol, når klimaflygtningene for alvor banker på. Og så kan vi vist godt forberede os på en klimakamp, der vil blive stadig mere voldsom. Det bliver den yngre generation mod en ældre generation, der sidder på flæsket og ikke har noget at tabe (andet end deres magt), og som nægter at give afkald på deres privilegier.

Hvad magthaverne har at byde på er blot spin, strategi og i aller bedste tilfælde selvbedrag

Torkil Forman

Hej Rune. Din fortælling er alt for direkte, om end nødvendig. Fortælling om Kejserens nye klæder gik lige ind i danskernes forståelse og gav store smil på læberne. Det samme i alle andre kongeriger. Var historien fortalt i det gamle Romerrige eller i Kina, af den tids fortæller, havde vedkommende formentlig mistet hovedet. I al fald ville fortællere ikke længere have adgang til "Hoffet".
Gør en test: Lad dig inspirere af den mest berømte dansker i verden, nemlig HCA: Send derefter din omskrevne fortælling til f. eks Politiken eller P 1. Måske "æventyr- stilen" lukker" sindet/ forståelse op hos flere læsere.
Held og lykke til gavn og glæde for vores fælles fremtid.