Nyhed
Læsetid: 10 min.

Efter den spanske syge festede man og drømte om normalitet. Den drøm har vi også i dag

Det er langtfra første gang i verdenshistorien, at vi længes efter afslutningen på en pandemi. Information har spurgt to epidemiologer, en arkæolog og en historiker, hvordan man for 100 år siden vendte tilbage til normalen
Ansatte i Røde Kors, der tager sig af en COVID-19-patient. Toluca, Mexico, den 8. januar i år.

Ansatte i Røde Kors, der tager sig af en COVID-19-patient. Toluca, Mexico, den 8. januar i år.

Alfredo Estrella

Indland
6. april 2021

Med vaccineudrulning og en skemalagt genåbningsplan er der lys for enden af tunnellen i coronapandemien, og vi længes efter at vende tilbage til et normalt samfund. Men hvornår kan vi det? Hvad sker der med virussen? Og er det samfund, vi kender, fundamentalt forandret, når pandemien er slut? Information er taget 100 år tilbage i tiden for at finde svarene.

Fra 1918 til 1920 var store dele af verden plaget af den spanske syge. Pandemien, som på verdensplan kostede mellem 20 og 50 millioner menneskeliv, var på mange måder forskellig fra corona. Men mentaliteten hos befolkningen har alligevel mindet om den coronatræthed, vi kender til i dag, forklarer Jeanette Varberg, der er arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet.

»Det, der skete, var, at epidemien gled ind i glemsel. Man prøvede hurtigst muligt at glemme, at man havde været i den her tilstand. Og den er først rigtig blevet hevet frem nu, fordi der er nogle ting derfra, som man trods alt kan bruge i dag,« forklarer Jeanette Varberg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jørgen Ellegård Frederiksen

»Før det var det høfligt at spytte, men i dag er det jo en direkte fornærmelse, hvis du spytter foran nogen. Så det er et eksempel, hvor man fået folk til at ændre adfærd permanent,«
- bortset fra på fodboldbanen, hvor disse prægtige forbilleder for ungdommen jo spytter på banen i tide og utide. "Mærkeligt nok" gør det samme sig ikke gældende i f eks håndbold og basket (måske fordi det foregår indendørs!).
(undskyld dette sidespring til en spændende artikel)

Else Marie Arevad

Hvornår var det høfligt at spytte? I hvert fald ikke i min levetid.

Else Marie Arevad

Hvornår var det høfligt at spytte? I hvert fald ikke i min levetid.

Else Marie Arevad

Hvor er patienten på billedet?

Jens Frederik Drivsholm

Det er ærgerligt, at Information i denne EFTER-Trump-tid inkl. hans Fake News fortsætter med at svine den iberiske halvø til. Området var neutralt og derfor IKKE underlagt militær censur. Derfor kunne de spanske aviser skrive om den farlige influenza. Den opstod imidlertid i USA og blev bevidst sendt til 1. verdenskrigs front i Europa.

DR2 har to gange vist som flow-tv og læænge haft den tilgængelig på dr.dk/tv - en dokumentar, der entydigt forklarer, at både den første og den anden (mere dødelig) influenza-bølge, blev opformeret på amerikanske kaserner.

Ikke bare, blev de smittede ikke isoleret; alle uddannede blev videresendt til opsamlingskaserner og så sendt på troppetransporter til Europa. Et skib med mange døde undervejs pga influenzaen blev ikke lagt i karantæne i fransk havn - men soldaterne ombord sendt til [slagte]fronten.
Pandemien burde derfor retteligt benævnes "Den amerikanske syge"

Jens Frederik Drivsholm

"Den spanske syge - en virus der dræbte 50 millioner"
DR's programomtale:
Britisk dokumentar fra 2018. (The Flu That Killed 50 Million) Vi er i 1918, første verdenskrig er netop slut. Millioner er døde, men hele verden glæder sig over en lys fremtid. Men lige dér venter en ny rædsel - en virus, der vil dræbe mere end 50 millioner mennesker. En influenza, der har fået navnet Den spanske Syge. Med breve, dagbøger og øjenvidneberetninger fra læger, soldater, civile og politikere fortæller vi historien om pandemien - og vi undersøger, om erfaringerne fra dengang kan bruges, hvis en ny global influenza-pandemi skulle bryde ud.
Udløber: 16. apr 2021

SÅ desværre er Public Service-mediet DR heller ikke meget for at indrømme 100 års cover-name. Det var en amerikansk influenca, der blev en Pandemi pga tåbelige officerer.

Mæen - det burde organet "Information", da være kvinde for :- )

Marianne Jespersen

Navnet er ikke vigtigt. det er derimod historien om epidemiens opkomst og forløb også herhjemme. Ligeledes er de erfaringer man drager af en epidemi vigtige. Længslen efter "normaliteten" svarer til længslen efter "de gode gamle dage". En pandemi/ epidemi indebærer mulighed for vigtige gode forandringer - som alle kriser, men der skal politisk og folkelig vilje til at gennemføre dem. Kun de privilligerede klasser har interesse i at alt forbliver som før.
Den lærdom om ulighed i sundhed, som afspejler sig i smitteudbredelsen bl.a. i relation til dårlige arbejdsvilkår, dårlig rengøring og hygiejne i institutioner, høje klassekvotienter etc er nu ikke længere " sådan er det jo"- naturlove, men dokumenterede politiske valg.