Sundhedsministeriet afviste at støtte lovende dansk coronavaccine trods anbefaling

Sundhedsministeriet valgte sidste sommer at trodse en anbefaling fra Lægemiddelstyrelsen og afviste at støtte en lovende dansk vaccinekandidat.

Vaccinen er udviklet af forskere fra Københavns Universitet i firmaet AdaptVac, der siden har solgt licensen til medicinalselskabet Bavarian Nordic, som i denne uge for første gang testede vaccinen på mennesker.

I juli sidste år præsenterede forskerne deres resultater på et møde med Lægemiddelstyrelsen. Formålet var at undersøge mulighederne for en aftale om at reservere millioner af vaccinedoser til Danmark »til kostpris« mod en delvis offentlig finansiering. Forventningen var dengang, at vaccinen kunne være klar til godkendelse i november 2021. Det viser en aktindsigt, som Information har fået.

Og perspektiverne var store.

På en præsentation til mødet beskrev forskerne vaccinens antistofrespons, altså evne til at modstå corona, som hurtigere, stærkere og mere langvarigt end andre kandidater. Og siden er data om vaccinen blevet publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Nature Communications, hvor en uvildig ekspert i de tilhørende kommentarer kalder kandidaten for en af de mest lovende og dens evne til at neutralisere den nye coronavirus for »bemærkelsesværdig«.

Efter gentagne henvendelser over flere uger har Sundhedsministeriet oplyst til Information, at Lægemiddelstyrelsen anbefalede, at staten finansierede den videre vaccineudvikling med ti millioner euro – 75 millioner kroner – »med forbehold for, at forskellige juridiske og økonomiske problemstillinger skulle udredes«. Anbefalingen blev ifølge Sundhedsministeriet givet, før AdaptVac indgik en licensaftale med Bavarian Nordic.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har i Berlingske udtalt, at regeringen »er nødt til at turde stille med noget risikovillig kapital for at understøtte kapaciteten« af vacciner.

Men på trods af den ambition og anbefalingen fra Lægemiddelstyrelsen afviste Sundhedsministeriet at støtte vaccinen. Og nu risikerer den ikke at blive til noget.

Forløbet vækker hård kritik fra flere sider.

Rasmus Bech Hansen, som er direktør i Airfinity, en videnskabsanalysevirksomhed, der monitorerer coronaudviklingen globalt, mener, at Danmark har sovet i timen.

»Det er tydeligt, at man fra dansk side slet ikke har oplevet situationen som den brændende platform, man burde. Man burde fra starten have taget vaccineudvikling lige så alvorligt som lockdown og investeret hurtigt og meget i forskning og udvikling, kliniske forsøg og potentielt også produktion. Det havde oplagt indebåret at satse på andre løsninger end EU-aftalen,« siger han.

Hos Venstre kalder sundhedsordfører Martin Geertsen det for »en kæmpe fejl«.

»Hvis man kigger lidt i bakspejlet, ser det ud til, at regeringen i stedet for at rejse verden rundt for at indgå vaccineaftaler kunne have kigget i egen baghave og fundet et kæmpemæssigt potentiale for at sikre vacciner til Danmark,« siger han.

Også Stinus Lindgren, sundhedsordfører for De Radikale, undrer sig. 

»Det her virker som et oplagt projekt at fyre nogle offentlige penge i. Jeg er varm tilhænger af EU-sporet, men det her kunne være et supplement, som potentialt kan komme mange til gode. Jo flere kandidater, der er i spil, og jo klogere vi bliver på forskellige teknologier, jo bedre er mulighederne. I det store perspektiv er det småpenge, der er tale om,« siger han. 

Forsinket på grund af manglende støtte

Det skabte overskrifter, da Bavarian Nordic i en fondsbørsmeddelelse i sidste uge udmeldte, at medicinalselskabet nu er klar til at teste AdaptVac-vaccinen på de første mennesker. I denne uge blev det første stik så givet i Holland under stor mediebevågenhed.

Men herfra er fremtiden uvis.

Bavarian Nordic har i 2021 selv afsat 200 millioner kroner til den videre udvikling af vaccinen. Herudover har selskabet ifølge en fondsbørsmeddelelse netop sikret sig 1,1 milliarder kroner fra investorer.

Men det er ikke nok til det vigtige, men kostbare fase 3-forsøg, hvor vaccinen skal testes på tusindvis af mennesker, fortæller Rolf Sass Sørensen, vicepræsident for kommunikation i Bavarian Nordic. Der er i alt brug for op mod to til tre milliarder kroner, vurderer han.

Hvis Sundhedsministeriet havde fulgt Lægemiddelstyrelsens anbefaling om statslig støtte, kunne vaccinen ifølge Rolf Sass Sørensen have været noget tættere på at være klar, end det er tilfældet i dag. Nu er det forventningen, at den først er klar til godkendelse i begyndelsen af 2022.

»Testprocessen er blevet forsinket af manglende midler. De vacciner, som allerede er på markedet, har det til fælles, at man gjorde noget helt usædvanligt og kørte flere forsøg oven i hinanden. For tiden er så kostbar. Men det har vi ikke haft mulighed for, fordi vi ikke fik den eksterne finansiering,« siger han.

Lektor i økonomi på Københavns Universitet Jeppe Druedahl »vil gerne se det regnestykke, hvor det ud fra et økonomisk perspektiv ikke giver mening at støtte op om nationale vacciner«.

De coronavacciner, som bliver brugt i kampen mod pandemien, eller er tættest på godkendelse, har alle fået massiv offentlig støtte. Tyskland, Storbritannien, Frankrig og USA har eksempelvis støttet vaccinerne fra Moderna, Pfizer/BioNTech og Astra Zeneca.

Vacciner kan ifølge Jeppe Druedahl spare samfundet for så mange udgifter til nedlukning og hjælpepakker, at støtte til dem kan betale sig, selv hvis nogle aldrig når markedet.

»Samtidig ville en offentlig investering også være en måde at garantere ordrer til den danske befolkning, hvis vaccinen blev færdigudviklet. Vi har allerede set, hvor usikkert det er at satse på globalt producerede vacciner og fælles aftaler,« siger Jeppe Druedahl med henvisning til, at de vaccineleverancer, som Danmark har sikret sig gennem EU, har været præget af usikkerhed, forsinkelser og færre doser end lovet.

Rolf Sass Sørensen fra Bavarian Nordic ærgrer sig over, at Sundhedsministeriet ikke ville tage den økonomiske risiko og støtte udviklingen, ligesom mange andre lande har gjort.

»De vacciner, som er længst fremme, er dem, som er blevet støttet finansielt af staterne,« siger han.

– Men hvis jeres vaccine er så lovende, hvorfor kan I så ikke bare tiltrække flere private investorer?

»Selv om potentialet ser stort ud, ved ingen det med garanti endnu. Der vil altid være en stor usikkerhed. Det er derfor, at der skal offentlige midler ind over udviklingen af denne her slags vacciner for at dele risikoen, ligesom vi har set det i mange andre lande.«

SSI’s vaccine fik støtte

Som Information tidligere har beskrevet, er AdaptVacs vaccine lavet ud fra en patenteret teknologi, som efterligner den meget effektive HPV-vaccine. De foreløbige resultater viser, at vaccinen kan opbevares ved stuetemperatur, er effektiv og billig, samt at ét stik potentielt kan give meget langvarig immunitet mod corona.

AdaptVac-vaccinen blev i marts 2020 udvalgt som en af de i alt 17 mest lovende coronaprojekter, som modtog støtte fra EU’s Horizon-program. Bevillingen lå på omkring 20 millioner kroner.

Sundhedsministeriet oplyser, at vaccinen desuden har modtaget 1,7 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af regeringens pulje til coronarelateret forskning.

Imens modtog Statens Serum Instituts (SSI) vaccinekandidat, CoVaXIX, i efteråret 2020 18,8 millioner kroner fra regeringen. Dengang var forventningen, at SSI’s vaccine kunne være klar i foråret 2022 – altså noget senere, end forskerne bag AdaptVac-vaccinen havde stillet i udsigt på mødet med Lægemiddelstyrelsen.

Da Sundhedsminister Magnus Heunicke i oktober 2020 anmodede Folketingets Finansudvalg om bevillingen til SSI, skrev han, at »det er vigtigt at sikre et bredt udvalg af vaccinekandidater, der benytter flere forskellige vaccineteknologier«.

Sundhedsministeriet oplyser til Information, at en uvildig vurdering af SSI’s vaccine »bekræftede, at vaccinen producerer den ønskede immunrespons mod COVID-19, samt at vaccinen bør kunne godkendes til klinisk testning. Dette var et afsæt for, at regeringen valgte at støtte SSI’s vaccinekandidat i november sidste år«.

Ifølge ministeriet har man på nuværende tidspunkt ikke foretaget en tilsvarende uafhængig vurdering af AdaptVac-vaccinen.

Det undrer tidligere forsker i sundhedsøkonomi på Københavns Universitet Frederik Plum Hauschultz, at den blev forbigået, når SSI’s kandidat modtog et tocifret millionbeløb af regeringen.

»Det virker besynderligt, at man kun støttede SSI’s vaccine. Tidligt i epidemien blev der brugt rigtig mange penge på hjælpepakker og håndtering af corona, men slet ikke i samme størrelsesorden på at bekæmpe sygdommen. Hvorfor ikke dengang bruge 75 millioner på en vaccinekandidat? Så havde vi måske været et andet sted i dag,« siger Frederik Plum Hauschultz, som i dag arbejder i konsulentvirksomheden Copenhagen Economics.

Skiftende forklaringer

I forbindelse med sit omdiskuterede besøg i Israel i begyndelsen af marts slog Mette Frederiksen fast, at coronavaccinerne formentlig er kommet for at blive.

»Jeg ser det som realistisk, at vi ikke alene skal vaccinere danskerne. Vi skal også revaccinere danskerne. Og vi skal gøre det år efter år i en lang årrække. Så vi får brug for rigtig mange vacciner,« udtalte hun.

På spørgsmålet om, hvorfor man så ikke støttede AdaptVac-vaccinen, er Sundhedsministeriet kommet med skiftende forklaringer på til Information.

Ministeriet oplyste først, at »Danmark på daværende tidspunkt henholdt sig til den indkøbsstrategi, som blev lagt i EU«.

Men på et opfølgende spørgsmål om, hvad Lægemiddelstyrelsens anbefaling var, ændrede ministeriet pludselig forklaring og oplyste, at »vinduet for en national aftale med AdaptVac (var, red.) lukket« med henvisning til, at »Danmark gennem sin aftale med EU afstod fra at indgå bilaterale aftaler med EU’s vaccinekandidater«. Ifølge Sundhedsministeriet var Bavarian Nordic på det tidspunkt »på Europa-Kommissionens liste over potentielle indkøbsmuligheder«.

Denne udlægning har Kommissionen dog afvist over for Information, og efter at være blevet konfronteret med dette har Sundhedsministeriet korrigeret sin forklaring.

Nu lyder svaret igen, at man sidste sommer henholdt sig til »den indkøbsstrategi, som blev lagt i EU, hvor der blev forhandlet med flere forskellige vaccinekandidater, som Sundhedsministeriet afventede en afklaring på mængderne og udviklingen af«.

»Der var således ikke en juridisk forhindring for at indgå aftaler med AdaptVac eller Bavarian Nordic, men støtten til vaccinekandidater tog udgangspunkt i en samlet vurdering af, hvilken vaccinestrategi der på daværende tidspunkt ville give flest vacciner til Danmark på kortest tid,« fortsætter ministeriet i en mail til Information.

Sundhedsministeriet oplyser endvidere, at man i februar afholdt et møde »med folkene bag Adaptvac-vaccinekandidaten for at høre om status og videre planer for udvikling af vaccinen«.

»Det er Sundhedsministeriets vurdering, at EU-strategien har bidraget med en stor mængde vacciner på den korte bane, hvorimod AdaptVac fremadrettet vil kunne bidrage som en del af beredskabet,« skriver ministeriet.

En sovepude

Ifølge Martin Geertsen fra Venstre burde det aldrig have været »enten-eller« i forhold til EU-aftalen og offentlig støtte til en dansk udviklet vaccine.

»Det, at den først kan bruges på lang sigt, betyder ikke, at man bare kan ignorere dens potentiale, som det ser ud til at være sket her. Og hvorfor har man så imens støttet SSI’s vaccine? Det virker helt vildt, og vi er nødt til at få boret de mange lag i det her ud,« siger han.

EU-aftalen om vacciner er blevet »en sovepude« for medlemslandene i forhold til også nationalt at engagere sig i vaccineudviklingen, mener Rasmus Bech Hansen.

»Selv om vi optimalt set var i gang, er det ikke for sent for Danmark at støtte op om potentielle vaccinekandidater. Det er også i dansk sikkerhedsinteresse at få investeret hurtigt i udviklingen og få bygget et bedre pandemiberedskab,« siger han.

Hos Bavarian Nordic håber Rolf Sass Sørensen stadig på statslig støtte, så man kan komme videre med vaccinen.

»Det bliver stadigt mere tydeligt, at der er brug for andengenerationsvacciner, der har noget nyt at tilbyde, og som kan slå corona på lang sigt, både herhjemme og globalt. Derfor giver det stadig mening at investere i vores vaccine,« siger han.

Sundhedsministeriet har afslået Informations forespørgsel om et interview med Magnus Heunicke. Ministeriet har desuden ikke siden mandag svaret på spørgsmålet om, på hvilket niveau i ministeriet, beslutningen om ikke at støtte AdaptVac-vaccinen blev taget. Men tirsdag aften oplyste Sundhedsministeriet, at der skal afholdes endnu et møde med folkene bag vaccinen i denne uge. 

Rasmus Bech Hansen er medlem af Informations bestyrelse.