Danmark er blandt de lande, som tager meldingerne om blodpropper blandt vaccinerede med AstraZeneca-vaccinen meget alvorligt. En dansk kvinde er død efter at være blevet vaccineret, det samme er en østrigsk kvinde, og flere steder rapporterer man om tilfælde af blodpropper efter vaccinationerne.
Mistanken retter sig mod en bestemt batch – et parti – på i alt en million doser, som lige nu findes i 17 europæiske lande. Både den danske og den østrigske borger havde fået en vaccine fra dette parti. I Norge og på Island har man fulgt Danmarks eksempel og sat vaccinationen på pause og i Østrig, Rumænien, Italien, Litauen, Luxembourg, Estland og Letland har myndighederne valgt at stoppe med at bruge vaccinerne fra det bestemte parti af AstraZeneca-vaccinen. Andre lande – herunder Sverige, Tyskland og Frankrig – fortsætter som hidtil.
Torsdagens beslutning om at holde en pause med AstraZeneca-vaccinen i foreløbig 14 dage herhjemme, mens sagen bliver undersøgt, er svær, og den bliver allerede diskuteret. For er det en overreaktion?
Alt i alt har meget få fået blodpropper, og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anbefaler, at man fortsætter vaccinationsprogrammet uændret. I en pressemeddelelse skriver de også, at der ikke er en større forekomst af blodpropper blandt de cirka fem millioner borgere, der foreløbig har fået vaccinen end i befolkningen generelt. Corona er en alvorlig sygdom, og fordelene ved en vaccine opvejer ulemperne, er argumentet.
Kan skabe frygt for vaccine
Det er klart, at det har omkostninger at tage en vaccine ud af ligningen. Hvor store de bliver, ved vi endnu ikke – det afhænger selvsagt af, hvornår vaccinationen med AstraZenecas vaccine kan genoptages. Sundhedsstyrelsen har i går ændret vaccinationskalenderen, så AstraZeneca-vaccinen slet ikke indgår, hvilket betyder, at alle, som ønsker det, nu først står til at være færdigvaccineret den 15. august. Før var datoen den 16. juli.
Flere har også luftet en bekymring for, om den danske beslutning vil få den konsekvens, at folk bliver bange for at lade sig vaccinere. I sit argument for ikke at sætte vaccinen på pause i Sverige siger den svenske statsepidemiolog Anders Tagnell følgende til STV:
»Läkemedelsverket har foretaget en meget grundig gennemgang. Jeg er mere bekymret for, at vi ender i en situation, hvor man føler, at visse vacciner er farlige.«
Men der er også nogle spørgsmål, der presser sig på. Hvis det kun er ét parti på en million vacciner, der muligvis er problemer med, så er regnestykket fra EMA ikke brugbart, da de har taget forekomsten af blodpropper hos de i alt fem millioner, som har fået vaccinen. Det er et argument for at undersøge sagen nøje, inden man giver flere et stik med vaccinen fra i hvert fald det parti.
Grundig undersøgelse og 14 dages pause
Der er meget på spil, hvilket også taler for en vis forsigtighed. Sundhedsmyndighederne er nødt til at forholde sig til det værst tænkelige tilfælde, hvor usandsynligt det end måtte være. For hvis der rent faktisk viser sig at være problemer med vaccinen, og man ikke reagerede i tide, vil det få katastrofale konsekvenser for både de borgere, som får vaccinen, og for tilslutningen til coronavaccinerne og det øvrige vaccinationsprogram generelt. Det vil tage lang tid at genopbygge den tillid, som er så vigtig for vaccinetilslutningen.
Det er også værd at huske, at mange af de vacciner, som nu gives, går til raske borgere, som har særligt vigtige jobfunktioner. De allersvageste er allerede færdigvaccinerede. Derfor er regnestykket et andet, når man skal vurdere, hvor stor en risiko man kan tillade sig at løbe. En potentiel risiko for en alvorlig bivirkning kan bedre accepteres for en gammel og syg person, som vil være i overhængende fare for at dø i tilfælde af coronasmitte. Den afdøde danske kvinde var 60 år og i øvrigt rask.
Argumentet om, at det svækker tilliden til vaccinerne at sætte AstraZeneca-vaccinen på pause, er heller ikke nødvendigvis langtidsholdbart. Der er grund til at forvente, at mange af dem, som måske bliver utrygge ved nyheden om blodpropperne og mistanken, netop bliver betryggede, når de oplever at myndighederne tager sagen alvorligt og undersøger den til bunds. Det synspunkt deler formanden for Danske Patienter, Klaus Lunding, ifølge Ritzau.
Formentlig ender undersøgelsen med at konkludere, at der ikke kan påvises en sammenhæng mellem blodpropperne og vaccinen. Det vil give kritikerne mulighed for at sige: Hvad sagde vi? Men også i det tilfælde, kan pausen på 14 dage meget vel vise sig at være godt givet ud.
Det er ikke mindre interessant, hvor effektiv vaccinen er i forhold til de kommende varianter af Corona. Hvis tredie smittebølge topper samtidig med massevaccination, kan stor smitte i kombination med et stort reservoir af nyvaccinerede skabe de bedste betingelser for virus til at udvikle nye escapevarianter og reducere værdien af sommerens flokimmunitet.
Hvormange ekstra corona ramte og heraf afledte indlagte og døde kan en forsinkelse af vaccinationerne mon så medføre?
Hvis et uheld sker i trafikken trækker man ikke bare alle Volvo 626 tilbage, hvis en sådan havde været impliceret deri. For der kan være mange årsager, f.eks. at forulykkede Volvo blev kørt af en fulderik eller det var Mercedes bilen , som skred ud fordi dens hjul var nedslidte.
Hvad med den dødes rygning og kost, det kan også forårsage blodprop. Eller P piller, eller noget tredje. På Berlingske har man oversat Woche med timer...Hallo tante B., dann bist du wirklich dumm - Unfassbar dumm!
Hvor mange dør normalt af blodpropper? Stop med enkeltsager, men se på samfundets bedste og brug sandsynlighedsregning.
Hvad er det for et samfund, der insisterer på, at ingen må dø af corona?
Strategien med at vaccinere dødsyge og de ældste vinder nok sympati men holder presset på vores sygehuse.
Imens mister mange folk deres indkomstsmuligheder og mange unge opgiver deres studier pga den asociale online undervisning.
"Tre sundhedsmedarbejdere er indlagt på Oslo Universitetshospital med alvorlig blodprop eller hjerneblødninger.
De har alle fået vaccinen fra AstraZeneca, oplyser Legemiddelverket, der er den norske pendant til Lægemiddelstyrelsen, på en pressekonference.
Overlæge Sigurd Hortemo fra Legemiddelverket oplyser, at man ikke kan sige noget om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem blodpropperne og vaccinen.
– Men vi undersøger det nærmere. De er meget syge, konstaterer han."
(DR)
Niels Jacobs: 'Hvis et uheld sker i trafikken trækker man ikke bare alle Volvo 626 tilbage,' Man kan jo altid vælge et eksempel der passer til sin egen argumentation men man kunne ligeså godt bruge dette eksempel: Da der var to uheld med Boeing 737 MAX blev flytypen taget ud af drift indtil det var undersøgt hvad der var galt. Det eksempel synes jeg passer bedre til AstraZeneca situationen.
Helt i pap: Er de blodprop-ramte rygere, så vædder jeg på, at årsagen ligger der. Capito?
Rygning..?
Det er der ikke noget, der tyder på.
Man taler om "et usædvanligt sygdomsbillede":
"Ifølge Lægemiddelstyrelsen havde den danske kvinde et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødning.
Det er højst usædvanligt, og er netop i gang med at blive grundig undersøgt i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og de andre lægemiddelmyndigheder i EU.
Senest har Norge lørdag beskrevet formodede bivirkninger, som er tilsvarende i sygdomsbilledet. Her har den norske lægemiddelstyrelse - Lekemiddelverket - fået flere meldinger om alvorlige tilfælde af blodpropper eller hjerneblødninger hos yngre sundhedspersoner, der er blevet vaccineret for coronavirus med AstraZeneca.
Ifølge de norske myndigheder har man også modtaget flere indberetninger af bivirkninger, hvor yngre vaccinerede har oplevet at få hudblødninger eller blå mærker efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen.
Ifølge Lekemiddelverket er dette alvorligt og kan være en indikation på et nedsat antal blodplader."
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-03-14-laegemiddelstyrelsen-kvinde-de...
Efter Norge har standset vaccinationerne med Astra-Zeneca, har Irland nu også valgt at indstille programmet, indtil man kender årsagen til dødsfaldene.
Men englænderne stopper ikke; de har vaccineret 11 mio og 30 heriblandt fik blodprop, men fra officiel side hævdes, at det intet med Oxford Zeneca vaccinen har at gøre.
Så hvis ikke rygning, så kost , LDL kolesterolindhold i deres blod , fatal manglende motion, eller blot stokastisk ?
https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-03-16-mindst-30-briter-har-faaet-blod...
...- Bl. a. fordi at vaccinering redder langt flere liv end de 3 ppm , som er dødsfald , som kan mistænkes for at være forbundet med OZ vaccinen.
Niels Jacobs, nu har selv svenskerne sat vaccinen på pause.
Og nej det er ikke kostvarianter, der tales om i sygdomsbilledet, snarere genetiske markører.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/mens-flere-lande-pauser-astrazeneca-ad...
Der har også været talt om, hvorvidt et muligt batch var komprommiteret
https://www.berlingske.dk/nyheder/dansk-professor-forkert-vaccineteknik-...
Forkert vaccine teknik, står der her i denne åbne artikel!
Der havde jo tidligere været problemer, jeg vil tro under fase 3, hvor man havde stoppet forsøgene midlertidigt. Der har heller ikke været evidens for dens sikkerhed og effektivitet for folk over 65 år. Der er ikke kun tale statisk sandsynligt forekomende blodpropper men at vaccinen har det med at have en sær påvirkning på blodet.
Sputnik V vaccinen beskrives for at være superior i.f.t. AstraZenica idet man bruger et andet indkapslings materiale end det første stik, hvorimod AZ bruger det samme for begge stik hvorfor sidstnævnte har lavere effektivitet som man ikke kan enes om. Er det 60% eller nær de 90, skal man bruge 1/2 dosis for det andet stik? For Sputnik V viser fase 3 entydigt en effektivitet på 91% hvilket er fremragende for en vaccine baseret på de klassiske teknikker. The Lancet har sagt OK for Sputnik V.
Håber at en fælles russisk-EU produktion snart kommer op på benene og erstatter AZ.