Interview
Læsetid: 7 min.

Syriske Osama Zaza: »Når det syriske regime falder, er jeg på flyet næste dag«

Osama Zaza og hans hustru Lina har ventet i godt halvandet år på at finde ud af, om deres opholdstilladelse i Danmark kan forlænges. Omkring sig ser de andre som dem, der får afslag, og nu frygter de, at samme skæbne venter dem. Egentlig vil de gerne tilbage, men de stoler ikke på, at de kan vende sikkert hjem, så længe Assad-styret regerer
Osama Zaza bor sammen med sin kone Lina i Vejle. Han ryger vandpibe en gang om dagen i sin sofa.

Osama Zaza bor sammen med sin kone Lina i Vejle. Han ryger vandpibe en gang om dagen i sin sofa.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
18. marts 2021

Osama Zaza ankom til Danmark i oktober 2014 og fik opholdstilladelse kort efter sin ankomst. Han flygtede fra Syrien lidt over tre år efter, at den syriske borgerkrig brød ud i 2011.

»I lang tid troede jeg, at det nok skulle stoppe, men det blev bare værre. Jeg flyttede til forskellige områder i og omkring Damaskus. Jeg ledte efter et sikkert sted. Men hver dag hørte jeg skuddene, missilerne og kampene. Jeg så døde mennesker i gaden.«

Skal han være ærlig, sigtede han egentlig efter Sverige i sin flugt, fordi en ven fortalte ham om deres gode behandling af flygtninge. Men han endte i Danmark og bor i dag sammen med sin ægtefælle Lina, som kom til Danmark, da Osama Zaza søgte om familiesammenføring. Hun ønsker ikke sit efternavn i avisen. De bor i et fireetagers lejlighedskompleks nær Vejles centrum, i et kvarter med murstensrøde bygninger adskilt af smalle gader og grønne arealer.

I oktober 2019 modtog Osama Zaza brev fra Udlændingestyrelsen om, at hans opholdstilladelse snart ville udløbe. Han skulle dog ikke selv søge om forlængelse, som han var vant til, på grund af en lovændring fra Folketinget, der betyder, at styrelsen løbende og automatisk revurderer flygtningens behov for beskyttelse i Danmark.

Sagen blev oprettet på samme tid som brevet. Men efter foreløbig to interview med myndighederne i Sandholmlejren nord for København i løbet af 2020 og i alt 16 måneders sagsbehandlingstid har Osama Zaza intet hørt. Ud over breve, der orienterer om forlænget behandlingstid.

Til gengæld hører han fra bekendte, at flygtninge, der ligesom ham kommer fra Damaskus, har fået afslag i deres sager. Nu frygter Osama Zaza og Lina, at de skal rive pløkkerne op og forlade Danmark.

Otte dage i regimets varetægt

I Osama Zazas toværelses lejlighed på anden sal er der gulvtæppe i både stue og soveværelse. Oven på dem ligger yderligere tæpper i alskens mønstre og farver. På stuens vægge hænger flere ord fra koranen, indrammet med gylden arabisk skrift på en sort baggrund, og nær loftet hænger to lysstofrør, der lyser stuen op i et klinisk skær om aftenen. Den slags belysning havde Osama Zaza også derhjemme, fortæller han.

I hjørnet af stuen står der en vandpibe ved siden af sofaen, og i køkkenet står yderligere to. Rundt omkring i køkkenet ligger toppe til vandpiberne bedækket med sølvpapir. Ægteparret klargør kullet ved at indhylle det i sølvpapir og lægge det direkte på kogepladen. Osama Zaza ryger vandpibe en gang om dagen i sin sofa.

Osama Zaza sigtede egentlig efter Sverige, da han flygtede fra krigen i Syrien, men endte i Vejle, hvor han i dag sammen med sin ægtefælle Lina, som kom til Danmark, da Osama Zaza søgte om familiesammenføring.

Osama Zaza sigtede egentlig efter Sverige, da han flygtede fra krigen i Syrien, men endte i Vejle, hvor han i dag sammen med sin ægtefælle Lina, som kom til Danmark, da Osama Zaza søgte om familiesammenføring.

Emilie Lærke Henriksen

I øjeblikket er vandpiben i bero, mens det store fladskærmsfjernsyn viser en arabisk nyhedskanal, og Osama Zaza fortæller om Syrien. Skal han pege på en specifik hændelse, der fik ham til at forlade sin hjemstavn, er det, da han blev taget til fange af det syriske regime og var tilbageholdt i otte dage.

»Jeg husker ikke præcist, hvornår det skete, for den periode er et mørkt hul. Men jeg husker, hvad der skete. Før jeg forlod Syrien, blev jeg tilbageholdt ved en kontrolpost. De sendte mig til en af regimets baser, hvor de smed mig i fængsel,« fortæller Osama Zaza, der mener, at anholdelsen var vilkårlig.

Osama Zaza fortæller, hvordan han blev smidt ind i et rum med 200-250 andre syrere. Rummet var ikke stort, så hver person havde hver sin klinke i gulvet at sidde på. Når de skulle sove, lå man i skødet på personen bag sig og dannede på den måde en lang række.

Sofaens stof afgiver en knirkende lyd, idet han læner sig tilbage for at vise, hvordan man sov.

»Efter fire dage tog de mig ind til en samtale, hvor en person tvang mig til at underskrive og afsætte mit fingeraftryk på tre blanke stykker papir. Man ved ikke, hvornår de fylder disse papirer med informationer om mig, som jeg så har skrevet under på. De kan finde på at skrive, at jeg er terrorist, eller at jeg sælger våben. Hvad som helst.«

I fire yderligere dage blev Osama Zaza tilbageholdt. Ifølge ham fik de ikke meget mad, bruserne gav kun koldt vand, og der var blot ét toilet. Ved siden af fangerummet lå et mindre lokale.

»Rummet var den dobbelte størrelse af mit toilet. Det var torturrummet. Der var et vindue, der var dækket af pap, mellem vores lokale og det rum. Men det dækkede kun for synet, så vi hørte skrig bag den mur. Sådan gik otte dage,« fortæller han og fortsætter:

»Da jeg blev løsladt efter de otte dage, tænkte jeg, at nu var det nok. Jeg solgte min bil, mine møbler, mit guld; alt hvad jeg havde. Så tog min hustru og jeg til Tyrkiet, og jeg efterlod hende der, fordi hun ikke skulle risikere den farlige rejse. Jeg kom af sted gemt i en lastbil og brugte et par dage på vejen.«

Ventetiden

I dag tager han timer på VUC, som dog er online på grund af pandemien. Lina har været i praktik ved forskellige virksomheder, men det er endnu ikke endt med en fastansættelse. Om aftenen mødes de tit med andre flygtninge. Mændene spiller syriske kortspil, mens kvinderne taler sammen i et andet lokale, fortæller Osama Zaza.

Med en række principafgørelser i løbet af de seneste tre år har Flygtningenævnet, som tidligere omtalt i Information, ændret deres vurdering af den generelle sikkerhedssituation i Damaskus og omegn til at være langt mindre risikabel. Konkret betyder det, at hundredvis af syrere i Danmark skal have revurderet deres sager om opholdstilladelse.

»Det er jo ikke, fordi jeg ikke vil tilbage til mit land, eller at jeg tænker, at jeg skal leve gladeligt her og få en masse penge fra staten og gå i skole. Det handler ikke om det,« siger Osama Zaza.

Men han stoler ikke på, at forholdene skulle være forbedrede. Han medgiver, at der er færre kontrolposter i området, men de er der jo stadig, siger han. Han hører i øvrigt fra bekendte og læser på Facebook, at syriske flygtninge, der vender tilbage, forsvinder.

Lina har siddet stille ved sin mands side med armene omkring en pude under interviewet. Kun afbrudt af ture til køkkenet for at hente forfriskninger i form af te, vand og syriske småkager med pistacie- og cashewnødder. Men nu åbner hun munden.

»Krigen er ikke bare skud og bombardementer. Det er også krigen om maden imellem syrerne og den generelle usikkerhed, man føler.«

Intet som hjemme

Osama Zaza og mange af hans syriske bekendte i Danmark er uforstående over for, hvorfor staten har i sinde at sende syriske flygtninge tilbage, så længe Bashar al-Assad og hans regering styrer landet. De frygter alle, fortæller han, at den tilstand, de forlod landet i, ikke har ændret sig synderligt.

Osama Zaza  er uforstående over for, hvorfor Danmark har i sinde at sende syriske flygtninge tilbage.

Osama Zaza  er uforstående over for, hvorfor Danmark har i sinde at sende syriske flygtninge tilbage.

Emilie Lærke Henriksen
»Hvordan kan en regering, der tror på demokrati, menneskerettigheder og den personlige frihed, overhovedet tænke på at sende et andet menneske tilbage til de omstændigheder? Det forstår vi ikke,« siger han og fortsætter:

»Landet er ødelagt, og det skal genopbygges. Men jeg kan ikke genopbygge det, hvis jeg frygter for mit liv. Hvis jeg ankommer til grænsen, og de smider mig i fængsel, hvordan skal jeg så genopbygge mit land?«

Han tager en af de syriske småkager, der er købt hos en lokal forhandler i Vejle, der sælger syriske specialiteter. De smagte dog bedre i Syrien, husker Osama Zaza.

– Er der noget bestemt fra Syrien, du mindes?

»Det skulle være min hjemby Jobar. Jeg voksede op der, studerede der, min mor og fars grave er der. Min bror og to søstre bor der stadig. Vi er stadig i kontakt med dem.«

Hans søskende fortæller ham, at de ville ønske, de havde forladt Damaskus. Da regimet fik kontrol over området, troede de, de var sikre, fordi de ikke længere hørte skud. Men der er stadig kidnapninger, tilfældige arrestationer og høje priser på basale madvarer, som de ikke har råd til.

De beskrivelser understøttes af de danske myndigheders baggrundsmateriale. Men Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet lægger i højere grad vægt på det reducerede antal kontrolposter og den generelt mindre usikre situation, der er opnået, siden den syriske regering fik kontrol over Damaskus og omegn.

Men Osama Zaza og Lina frygter netop regeringen, og det er grunden til, at de ikke vil tilbage. Endnu.

»Når det syriske regime falder, er jeg på flyet næste dag. Jeg værdsætter virkelig alt det, som Danmark har givet os. Men der er intet som derhjemme.«

Serie

I Danmark på lånt tid

Hundredvis af syriske flygtninge lever på lånt tid i Danmark under midlertidig beskyttelse. Regeringen vil sende dem hjem, så snart sikkerheden er tilpas forbedret på deres hjemegn. Men er der overhovedet sikkert i Syrien? Og hvordan mærkes usikkerheden blandt de syriske flygtninge? Det undersøger Information i denne serie

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

Jeg har rejst i Syrien flere gange og var overrasket over hvor mange forskellige etniske og religiøse grupper der levede sammen i fred. Ja, der var en diktator - men som ofte levede folk deres eget liv uanfægtet.
En eller anden djævel med penge (våben) har så fået dette folk til at myrde hinanden på den mest grusomme måde og ruinere landet. At ønske den ene eller anden død, er derfor ikke en løsning på konflikten - men måske en umiddelbart reaktion på et tab eller en ulykke vedkommende har oplevet.

Carsten Hansen

Borgerkrigen i Syrien startede i forbindelse med "Det arabiske forår".
Eller har du en anden teori ?

Bent Christensen

Jeg ville nok have været overrasket hvis de havde sagt, at de ville blive i Danmark lige meget hvad. man det plejer jo gerne at blive enden på historien.