Asyl
Læsetid: 7 min.

Ventetiden på asyl er femdoblet på fire år

Mens antallet af anerkendte flygtninge er faldet, er ventetiden på asylafgørelser næsten femdoblet de seneste fire år. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fonden, som også konkluderer, at der er en sammenhæng mellem ventetiden og risiko for at udvikle psykiatriske diagnoser
Information besøgte i 2015 afghanske Shafiqe Delbaar (tv) og Abdulzahir Mohparwar (th) på Avnstrup Asylcenter. Arkivfoto.

Information besøgte i 2015 afghanske Shafiqe Delbaar (tv) og Abdulzahir Mohparwar (th) på Avnstrup Asylcenter. Arkivfoto.

Ulrik Hasemann

Indland
13. marts 2021

Det er over fem år siden, at flygtningekrisen toppede, og i dag søger stadigt færre mennesker tilflugt i Danmark.

I 2019 fik omkring 600 flygtninge, som ikke havde et opholdsgrundlag i Danmark i forvejen, asyl. Det er samme niveau som i perioden mellem 2005 og 2010. Til sammenligning fik mere end 9.000 mennesker asyl alene i 2015, hvor flygtninge gik på motorvejene.

Man skulle derfor tro, at sagsbehandlerne i asylsystemet havde mindre travlt og hurtigere kunne behandle hver enkelt sag. Men sådan er det ikke. Faktisk tværtimod.

I samme periode er ventetiden i asylsystemet nemlig steget fra fire til cirka 19 måneder i gennemsnit. Det viser en ny analyse udarbejdet af Rockwool Fonden.

Stigningen skal ses i lyset af, at der var en historisk lav ventetid for fire år siden, fordi mange af de syrere, som kom hertil under flygtningekrisen, fik behandlet deres sager hurtigt.

Det fortæller forsker i Rockwool Fonden Camilla Hvidtfeldt, som har udarbejdet analysen.

»Ventetiden er formentlig steget, fordi de afgjorte sager er blevet sværere at afgøre – de kræver flere interview, mere indhentning af baggrundsviden. Og så har ændringer i, hvilke lande der anses som sikre at sende asylansøgere tilbage til, historisk også påvirket ventetiden,« siger hun.

Det er ikke desto mindre vigtigt at holde øje med ventetiden for asylansøgere, siger Camilla Hvidtfeldt. Den kan nemlig have store negative konsekvenser for de mennesker, som er lang tid i systemet. For samtidig viser hendes nye forskning, som er fagfællebedømt og udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The International Journal of Epidemiology, en markant sammenhæng mellem ventetiden i asylsystemet og risikoen for at udvikle psykiatriske diagnoser.

Flygtninge med ventetider på over ét år har således ifølge studiet omkring 30 til 50 procent højere risiko for at få en psykiatrisk diagnose sammenlignet med flygtninge med højst seks måneders ventetid.

»Der er en tydeligt stigende risiko for at blive diagnosticeret med en psykiatrisk sygdom, jo længere tid man venter. Det tyder på, at det er en belastning at sidde og vente på en afgørelse,« siger hun.

Torben Bechmann Jensen er studieleder ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og har læst studiet. Han kalder det opsigtsvækkende, at der i gennemsnit går 19 måneder på en afklaring om asyl.

»Det er alt for lang tid, når man tænker på, hvor psykisk belastende det er for mennesker at gå i uvished og mangle afklaring. Derfor er det en vigtig undersøgelse, der kommer ud fra Rockwool Fonden,« siger han.

Især posttraumatisk stress

Camilla Hvidtfeldt siger, at studiets resultater er forventelige, fordi udenlandsk forskning og mindre studier har vist samme tendens. Dette studie bygger dog på et større og bedre datasæt.

Studiet er foretaget ved, at hun har fået adgang til dansk registerdata om, hvornår asylansøgere har ansøgt om opholdstilladelser. Derudfra har hun beregnet ventetiden og har koblet det til registre, hvor hun har indhentet oplysninger om, hvorvidt ansøgerne har haft kontakt til et psykiatrisk hospital.

Sammenhængen ses på tværs af tre hovedgrupper af psykiatriske diagnoser. Det gælder skizofreni og psykoser, affektive sindslidelser såsom depression og endelig nervøse og stressrelaterede tilstande, herunder posttraumatisk stress (PTSD).

Det er især PTSD, som springer i øjnene. Ud af alle flygtninge med en psykiatrisk diagnose, har 73 procent af dem PTSD.

Spørgsmålet er imidlertid, om det er ventetiden, der er skyld i sygdommen. Det kan studiet ikke sige noget om med sikkerhed, for det ville kræve, at forskeren havde haft en sygdomsundersøgelse på alle flygtninge, når de kom til Danmark, eller havde et såkaldt naturligt eksperiment, hvor eksempelvis en lov- eller praksisændring skaber ændringer i ventetiden.

»Det kan derfor godt være, at der er en omvendt kausal sammenhæng – altså at deres sagsbehandlingstid bliver længere, fordi de er syge. Det er klart, at hvis vi skal gøre studiet endnu stærkere, så skal vi kende helbredstilstanden i det øjeblik, de kommer,« siger Camilla Hvidtfeldt.

Torben Bechmann Jensen vurderer, at det er sandsynligt, at ventetiden er med til at udvikle psykiatriske diagnoser. Særligt set i lyset af, at det er PTSD, som boner ud blandt flygtninge, som har ventet længe på en afklaring, tilføjer han.

»Det er en diagnose, som kommer af en ydre stresspåvirkning, og her kan ventetiden, hvor man går i længere perioder i uvished og uden at have noget at tage sig til, være den udløsende faktor for, at nogle af de her mennesker udvikler symptomer såsom stress og angst.«

Omvendt sammenhæng

Mette Blauenfeldt, som er sektionschef i Dansk Flygtningehjælp, mener heller ikke, at det er mærkeligt, at risikoen for psykisk sygdom stiger, jo længere tid disse mennesker venter.

»Med PTSD ved vi, at noget af det værste er at leve i uforudsigelighed – og det er præcis, hvad der sker, når man venter på en asyltilladelse. De lever uden faste rammer og i totalt uforudsigelige omgivelser.«

Hun peger også på, at det kan være omvendt – altså at dem, der i forvejen har det psykisk svært, risikerer at vente længere tid.

»Vi ved fra dem, der har været traumatiseret, at det kan være svært at tale med dem om, hvad der er foregået – for eksempel hvis de har været udsat for tortur. Mange fortæller ikke om det, fordi det er svært og tabubelagt. Det kan betyde, at sagerne er længere om at blive behandlet. Men jeg tror nu også rigtig meget på, at ventetiden i sig selv er meget ødelæggende,« siger hun.

Hun siger, at Dansk Flygtningehjælp ved, at når flygtninge kommer ud i kommunen og ikke relativt hurtigt etablerer sig, så kan de få svært ved at integrere sig.

»Rehabiliteringscentrene fortæller, at de har svært ved at behandle folk, hvis de for eksempel venter på familiesammenføring eller en ordentlig bolig. Hvis du har så usikker en ramme omkring dit hverdagsliv, så er det umuligt at gå ind og lave traumebehandling. Man kan lave støtte rundt omkring dem, men egentlig behandling er svær at lave,« siger hun.

Mette Blauenfeldt mener, at den nye forskning er en understregning af, at asylsager bør behandles så hurtigt som muligt. Hun fremhæver dog også, at det i nogle sager kan være svært, fordi de er komplicerede og kræver større udredning.

»Det er ikke altid, at man kan speede det op. Men man kan forsøge at arbejde for, at de i det mindste ikke skal gå og vente flere måneder på et møde, hvis det nødvendige grundlag ligger der,« siger hun.

Hun påpeger samtidig, at man kan gøre noget for at afbøde det værste i ventetiden. Det kunne være ved at lave yderligere, beskyttende foranstaltninger omkring de sårbare familier.

»Det er i alles interesse, at vi ikke gør folk syge i den periode, de sidder. For skal de blive her i Danmark, kommer de ud i en kommune og skal i gang med et integrationsprogram.«

Sagsbehandlingstiden ikke steget

Information har vendt Rockwool Fondens nye tal om ventetiden i asylsystemet med Udlændingestyrelsen, som står for sagsbehandlingen af asylansøgninger.

Deres opgørelser af ventetid omfatter behandlingen af den enkelte sag i styrelsen og ikke i Flygtningenævnet efterfølgende, som Rockwoolfonden også tæller med. Udlændingestyrelsens tal viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for perioden 2015 til og med 2020 steg fra 2015 og toppede i første halvår af 2017 med et gennemsnit på omkring 350 dages sagsbehandlingstid. Fra 2018 og frem har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid stabiliseret sig på nogenlunde samme leje som før 2016.

Som forklaring på ændringer i sagsbehandlingstiden svarer styrelsen:

»Den stigende sagsbehandlingstid fra 2015 frem til 2017 antages i meget væsentligt omfang at kunne tilskrives det meget store antal asylansøgere, som Danmark modtog i særligt 2015, og som medførte, at der i perioden herefter skulle behandles et usædvanligt stort antal sager i styrelsen med stigende sagsbehandlingstider til følge.«

Camilla Hvidtfeldt er blevet forelagt Udlændingestyrelsens opgørelse. Som forklaring på, hvorfor tallene afviger fra hendes opgørelse, påpeger forskeren, at den lange ventetid i 2018 og 2019, som hun finder, ikke kan skyldes, at Udlændingestyrelsen har brugt lang tid på sagsbehandlingen.

»Det er en vigtig konklusion,« siger hun.

Det kan derfor tyde på, at noget af den længere ventetid kan forklares ved, at en større andel af asylansøgere får deres sag afgjort i Flygtningenævnet, og/eller at Flygtningenævnet har en stigende sagsbehandlingstid.

»Det ændrer dog ikke på slutresultatet, nemlig at asylansøgere uden tidligere opholdstilladelse i Danmark alt i alt venter længere tid på en endelig afgørelse i dag sammenlignet med perioden 2014 til 2016.«

I et skriftligt svar oplyser Flygtningenævnet, at sagsbehandlingstiden i perioden er steget i nævnet.

»Det skyldes det meget store antal asylsager, som nævnet i en periode har modtaget fra Udlændingestyrelsen. Derudover har nævnet som noget nyt modtaget mange sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af allerede meddelte opholdstilladelser. Det har ikke været muligt at behandle disse sager i samme tempo, som de er modtaget. Nævnet har i hele perioden haft stor fokus på at begrænse stigningen i sagsbehandlingstiden og derfor øget antallet af nævnsmøder betydeligt. Sagsbehandlingstinden er nu nedbragt til et mere normalt niveau.«

Flygtningenævnet er også »klar over, at sagerne har stor betydning for ansøgerne, og at sagsbehandlingstiden kan have stor betydning for den enkelte asylansøgers situation,« lyder det.

Den aktuelle gennemsnitlige sagsbehandlingstid er i februar 160-170 dage, og nævnet forventer en normalisering i løbet af 2021 til gennemsnitligt 120 dage.

»Det svarer til niveauet før 2016. En gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 120 dage er den praktisk kortest mulige sagsbehandlingstid i en domstolslignende proces, hvor en række retssikkerhedsmæssige garantier og principper skal iagttages.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Denne undersøgelses nedslående resultater stemmer skræmmende overens med, hvad Psykiatrifonden og Landsforeningen Sind er nået frem til i deres undersøgelse af, hvordan manglende afklaring, lang ventetid, uforudsigelighed og endeløse ressourceforløb, ja endda selve kontakten, påvirker folk når de er tilknyttet et Jobcenter.

"Undersøgelsen er foretaget blandt ca. 1.400 sygemeldte medlemmer af fagforbundene 3F, FOA og Dansk Magisterforening, og den viser, at det psykiske helbred i høj grad belastes af kontakten med landets jobcentre. 67,9 pct. svarer, at jobcentrene belaster deres livskvalitet i nogen grad eller høj grad, mens knap hver fjerde har tanker om, at livet ikke er værd at leve pga. kontakten til jobcenteret. Halvdelen svarer, at der bliver set bort fra lægeudtalelser og at jobcenteret sætter aktiviteter i gang, der forværrer helbredet."

https://sind.dk/nyheder/pressemeddelelse-psykiatrifonden-og-sind-kraever...

Det er klart, det er endnu værre, hvis man ankommer til et fremmed land med traumer i baggagen, og spærres inde på et asylcenter i årevis i uvished om fremtiden.

Det er især uvisheden om hvad der vil ske, der trigger en udvikling eller forværring af en sindslidelse.

Estermarie Mandelquist, Inge Lehmann, Birte Pedersen, Ruth Sørensen, Arne Albatros Olsen, Peter Mikkelsen, Poul Anders Thomsen, Søren Lind, Steen K Petersen, Elisabeth From, Freddie Vindberg, gregers hoff, Dorte Sørensen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Det er påfaldende, at al administration vedrørende udlændinges ophold i Danmark i tiltagende omfang indeholder elementer, der vanskeligt kan betegnes som andet end chikane.
Desværre tror jeg, det er fuldt bevidst - og med genklang i det danske foledyb, som partiernes meningsmålinger tager bestik af. Jo mere udlændingefjendsk, des flere stemmer, synes at være rationalet.
En flov fornemmelse sætter sig i hovedet.

Christel Gruner-Olesen, Kenneth Jacobsen, Inge Lehmann, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Peter Mikkelsen, Carsten Munk, Christian Mondrup, Steen K Petersen, Elisabeth From, Asiya Andersen, Freddie Vindberg, Anders Reinholdt, gregers hoff og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke forsøge at sende de ny flygtninge ud i samfundet i stedet for at placerer dem uvirksomme i et asylcentre .
Den "trafik" virkede da godt med de syriske flygtninge, der lettere fik en midlertidig opholdstilladelse .
Ligeledes kan de borgerlige herunder RV og tildels også S og SF ikke få en stor nok arbejdsstyrke og vil udvide den med syge , ældre mennesker ,osv - hvorfor så ikke inddrage de flygtninge der kan i arbejdsstyrken - hvorfor SKAL de sidde uvirksomme i en udrejselejre eller i et asylcentre.

Men tak for skriveriet om undersøgelsen.

Steen K Petersen, Christel Gruner-Olesen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Peter Mikkelsen, Finn Jakobsen, Poul Anders Thomsen, Freddie Vindberg og gregers hoff anbefalede denne kommentar
Hasse Poulsen

Behandlingen af fremmede i Danmark er rædselsfuld.
Hvorfor har de havregrødsfarvede danskere et så stort behov for at gøre alle, der er anderledes til syndebukke?
Danmark er ikke en andedam, men en del af en stor verden.
Hvad mener danskerne at de får ud af at behandle alle med accent eller mørk hud som undermennesker?
De mest højtråbende strammere påberåber sig den kristne kultur, mens alt hvad de gør er i total modsætning til kristendommens lære.
“Vi kan jo ikke modtage hele verden, eller løse hele verdens problemer.”
Nej, men der er ingen grund til at tilføje lidelse og problemer. Og mange problemer et endda meget lette at løse.
At vores mest folkelige parti, socialdemokratiet, er ved at udvikle en kynisk social nationalisme er meget skræmmende og bekymrende.

Steen K Petersen, Christel Gruner-Olesen, Inge Lehmann, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Arne Albatros Olsen, Peter Mikkelsen, Carsten Munk, Christian Mondrup, Finn Jakobsen, Poul Anders Thomsen, Elisabeth From, Asiya Andersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

"120 dage er den praktisk kortest mulige sagsbehandlingstid"

Bureaukratiets begreb om mulighed er mildest talt indskrænket.
Det er udsatte mennesker, det drejer sig om.