Borgerting
Læsetid: 6 min.

95 procent vil have afgift på CO2. Torsdag fremlægger Klimaborgertinget sine anbefalinger til politikerne

Efter et halvt års arbejde fremlægger et borgerting bestående af tilfældigt udvalgte borgere torsdag deres forslag til, hvordan regeringen kan nå målet om at nedbringe udledningerne af CO2
Klimaborgertinget anbefaler blandt andet at reducere produktionen af kød i Danmark. Anbefalingen fra borgertinget kommer dagen efter offentliggørelsen af regeringens landbrugsudspil, der ikke lægger op til at reducere produktionen.

Klimaborgertinget anbefaler blandt andet at reducere produktionen af kød i Danmark. Anbefalingen fra borgertinget kommer dagen efter offentliggørelsen af regeringens landbrugsudspil, der ikke lægger op til at reducere produktionen.

Indland
29. april 2021

Der skal indføres en afgift på CO2.

Offentlig transport og taxaer skal elektrificeres inden 2030.

Der skal udtages lavbundsjorder mere offensivt og »muligvis tvangsbaseret«.

Og så skal dansk landbrug producere mindre kød.

Det er nogle af de anbefalinger, som regeringens borgerting på klimaområdet torsdag fremlægger for Folketinget.

Det seneste halve år har de omkring 80 tilfældigt udvalgte borgere mødtes én til to gange om måneden for at diskutere sig frem til anbefalingerne til, hvordan regeringen kan nå målet om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030. Ifølge aftalen om klimaloven skal Klimaborgertinget gøre det muligt for borgerne at få »deres stemme hørt« i tilrettelæggelsen af klimapolitikken.

De 117 forslag viser ifølge lektor i sociologi på Københavns Universitet og medstifter af det forskerdrevne initiativ Klima- og Omstillingsrådet Anders Blok, at borgerne er engagerede i den grønne omstilling. 

»Helt overordnet vidner de her 117 anbefalinger om en imponerende bredde og dybe i engagementet. De har været vidt omkring på en meget stor dagsorden og er kommet relativt dybt på centrale punkter. Det er ret imponerende,« siger han.

Han kalder forslagene en blanding af velkendte og mere nyskabende ideer og et udtryk for en »realpolitisk balancering« på den ene side og et mere »klimaprogressivt skub« på den anden. 

Et af de velkendte forslag er forslaget om at indføre en afgift på udledninger af CO2, som tidligere er blevet fremført af en flere økonomer og partier. Men ifølge Anders Blok kan også velkendte forslag fra eksperter eller politikere blive bedre af at blive taget op af borgerne.

»Det er en slags minioffentlighed, som kan trykteste nogle af de her ideer og deres klangbund bredt rundt om i befolkningen. Det kan potentielt give en større legitimitet. Men hvor stor den legitimitetseffekt bliver, afhænger selvfølgelig meget af, hvordan der bliver taget imod de her anbefalinger. Og der er det stadig lidt et problem, at borgertingets formelle mandat er svagt.«

117 anbefalinger

Klimaborgertinget blev oprettet som en del af aftalen om klimaloven. Det første møde blev afholdt i oktober sidste år, og siden har borgertingets omkring 80 medlemmer mødtes otte gange: i to hele weekender og ved seks aftenarrangementer. På møderne har borgerne hørt oplæg fra eksperter om alt fra udviklingen i antallet af biler til drivhusgasudslip fra lavtliggende landbrugsjorder, og derefter har de diskuteret »borgernære dilemmaer« forbundet med den grønne omstilling.

I midten af forløbet blev medlemmerne inddelt i grupper. Hver gruppe skulle arbejde videre med et område og komme med anbefalinger til, hvordan man inden for dette område kan nedbringe udledningerne af CO2. Anbefalingerne blev på et møde i midten af marts fremlagt for de andre grupper og bragt til afstemning.

I alt blev 117 anbefalinger vedtaget.

For eksempel anbefaler Klimaborgertinget i kategorien ’adfærd’ at indføre en klimadeklaration på alle varer (98 procent stemte for) ligesom den nuværende varedeklaration om indholdet i varen for at gøre det muligt for forbrugerne at vælge en klimavenlig adfærd, mens borgertinget inden for kategorien ’finansiering og afgifter’ blandt andet blev enige om at foreslå en bred afgift på CO2 (95 procent for).

»Snarest,« som medlemmerne skriver i rapporten.

De 117 anbefalinger

Klimaborgertinget fremlægger i alt 117 anbefalinger til Folketinget. Du kan se dem alle her. Et udpluk af dem er:

  • En afgift på udledning af CO2.
  • Stop for import af biomasse.
  • Producentansvar for genanvendelse af plastemballage.
  • En mere offensiv og »muligvis tvangsbaseret« udtagning af lavbundsjorder.
  • Danmark skal reducere produktionen af kød.
  • En »intelligent kødafgift« på produktioner, der ikke er klimavenlige.
  • Udvidet skrotningspræmie for fossile biler inden 2030.
  • Offentlig transport og taxaer skal elektrificeres senest i 2030.
  • Borgere skal kunne købe andele i havvindmølleparker og andre store anlæg.
  • Politikerne skal lytte mere til eksperter.
  • Mere klimaundervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelser.
  • Nationalregnskabet skal måles på andre faktorer end kun økonomi.
  • En mærkningsordning om produkters klimabelastning.

Det er ifølge økonomiprofessor på Københavns Universitet og miljøvismand i De Økonomiske Råd Lars Gårn Hansen en fornuftig anbefaling.

»Det er samfundsøkonomisk den billigste måde at nå det mål, man har sat sig politisk, og på den måde er borgertingets forslag i samklang med den økonomiske videnskab,« siger han.

Derudover anbefaler borgertinget en række andre tiltag inden for kategorien ’afgifter og finansiering’, for eksempel at staten og pensionskasserne skal tage ansvaret for de »nødvendige investeringer« (82 procent for) i klimavenlige tiltag, som ikke kan tiltrække investeringer andre steder.

Ifølge Lars Gårn Hansen er det imidlertid ikke den mest effektive og økonomiske vej til at nå reduktionsmålet.

»Markedet er en ekstremt effektiv motor, når incitamenterne er rigtige. Men her kommer borgertinget med en række ekstra forslag, for eksempel om at investere mere i klimaprojekter i den finansielle sektor. Man vil gerne vedtage en masse forskellige ting, som alle sammen kan fremme den grønne omstilling, men det er grundlæggende et problem set fra den økonomiske videnskabs side. Det kan skævvride incitamenterne,« siger han.

– Så der er for mange forslag?

»Ja, på det her område. Det er egentlig også det budskab, som jeg og mange andre økonomer er kommet med tidligere. Det her er, lidt firkantet sagt, ikke så svært, hvis man gerne vil politisk. Det handler om at få den her CO2-afgift indført.«

Klimahandling »på bekostning af vælgertal«

I kategorien ’adfærd og borgerinddragelse’ foreslår medlemmerne blandt andet, at politikerne skal »handle på bekostning af vælgertal« og lytte »mere til eksperter« (88 procent for). Det er ifølge Anders Blok en »interessant« bemærkning.

»Det markerer en slags nøgtern selverkendelse af, at man som borger i et land som Danmark ikke altid er godt nok klædt på. De har lyttet til eksperterne og er nok blevet lidt overraskede og chokerede over, at problemerne er så alvorlige, og at der faktisk er nogle muligheder, som politikerne endnu ikke har grebet,« siger han.

I kategorien ’landbrug’ anbefaler Klimaborgertinget blandt andet at vedtage en »mere offensiv« og »muligvis tvangsbaseret« udtagning af kulstofholdige lavbundsjorder (75 procent for) og at reducere produktionen af kød i Danmark (58 procent stemte for). Anbefalingen fra borgertinget kommer dagen efter offentliggørelsen af regeringens landbrugsudspil, hvor den ikke lægger op til at reducere produktionen af kød i Danmark. 

Et af de store emner i Klimaborgertinget har været transport, hvor tinget blandt andet anbefaler, at den offentlige transport elektrificeres senest i 2030 (76 procent for), og at det samlede antal af biler reduceres og andelen af elbiler øges.

»Både indholdet og antallet af anbefalinger viser, at borgertinget opfatter området som vigtigt og presser på for at nå 2030-målet. Det er vigtigt, for transportsektoren står for over en tredjedel af det forventede udslip i 2030,« siger forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo og medlem af Klimarådet Niels Buus Kristensen.

En del af de anbefalede tiltag på transportområdet er ifølge Niels Buus Kristensen allerede gennemført eller på vej til at blive det, for eksempel anbefaler borgertinget skatter og afgifter, som er baseret på bilens udledninger. Sådan er det allerede i dag, forklarer Niels Buus Kristensen.

»Men generelt er anbefalingerne et udtryk for en stærk opbakning til omstillingen af transporten. Man kan se på stemmetallene for den elektriske transport, at der i de fleste afstemninger er mere end 70 procent opbakning. Det indikerer bred opbakning, og i det omfang man kan se borgertinget som repræsentativt for befolkningen, så er det da glædeligt,« siger han.

De 117 anbefalinger bliver torsdag fremlagt for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og Folketingets partier. Ifølge formålsbeskrivelsen for Klimaborgertinget skal forslagene bruges af politikerne i det videre arbejde med at udarbejde klimahandlingsplanerne.

Se alle anbefalingerne her.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Tiden er inde til at være ærlige over for det bredere samfund. De nuværende politik om koncepter af "net zero" vil ikke holde opvarmningen inden for 1,5 °C, fordi det aldrig har været hensigten, at de skulle gøre det. De var og er stadig drevet af et behov for at beskytte business as usual og ikke klimaet. Hvis vi ønsker at beskytte mennesker, skal der ske store og vedvarende nedskæringer af CO2-emissionerne nu. Den eneste måde at holde menneskeheden i sikkerhed på er øjeblikkelige og vedvarende radikale nedskæringer af drivhusgasemissionerne på en socialt retfærdig måde.

Menneskeheden har, siden 1988 da drivhuseffekten blev opdaget, spildt sin tid og håb på ikke andet end løfter om fremtidige løsninger. Som årene gik, blev den oprindelige opgave med at holde os sikre stadig vanskeligere på grund af den fortsatte stigning i forbruget af fossile brændstoffer.

Klimamodellernes implicitte løfte er, at markedsbaserede tilgange altid vil fungere, men spekulative teknologier er ikke andet end eventyr.

Da det internationale klimaforandringssamfund mødtes i København i 2009 stod det klart, at kulstofopsamling og -lagring ikke kunne betales. I 2009 betød den mængde kuldioxid, der blev pumpet ud i luften hvert år, at menneskeheden hurtigt var ved at løbe tør for tid. Sig sandheden - 2050 er for sent.

Parisaftalen fra 2015 var et komplet chok. Ingen af forskerne troede, at det var muligt at begrænse til 1,5 °C. En højtstående akademiker, der var involveret i IPCC, konkluderede, at vi var på vej over 3 °C ved udgangen af dette århundrede. Prisen for vores fejhed: at vi skal holde mund om den stadig større absurditet i den nødvendige kuldioxidfjernelse i planetarisk målestok."

Information: Den første formand for FN’s Klimapanel: Vi må gøre op med farlige illusioner om klimaløsningen

nanna Brendstrup, Klavs M. Christensen, Carsten Munk, Ole Svendsen, erik pedersen, Søren Fosberg, Dorte Sørensen og Toke Riis Ebbesen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Bemærkning til - "Markedet er en ekstremt effektiv motor, når incitamenterne er rigtige. .......,, vedtage en masse forskellige ting, som alle sammen kan fremme den grønne omstilling, men det er grundlæggende et problem set fra den økonomiske videnskabs side. Det kan skævvride incitamenterne," - mener miljøvismand i De Økonomiske Råd Lars Gårn

Men er markedet virkeligt så effektiv eller er det en bevist modarbejdelse af omlægningen til grøn teknologi som markedet har ført, når der ikke allerede er sat turbo på den grønne udvikling. Problemet er nok mere at Markedet tænker i egen fortjeneste /profit og ikke så meget i rene fordele for samfundet.

Mht til skævvridningen er det ikke meningen med afgifter , at de skal skabe andre adfærdsmønster , der er bedre for samfundsudviklingen.

Søren Fosberg

Markedet motiveres af profit og har ikke samfundets tarv på sinde. Derfor er det logisk at samfundet regulerer markedet således at at det bliver profitabelt ikke at forurene. På den måde vil samfundets og markedets interesser blive sammenfaldende og, ikke som nu, være i konflikt.

Uden passende afgifter på forurening vil vi ikke kunne stoppe forureningen. Det vil altid være billigere at sende fossilt kulstof ud i atmosfæren i stedet for at føre den tilbage i undergrunden hvor den kom fra - hvis det er gratis/billigt at bruge atmosfæren som losseplads.

Klimarådets forslag om afgift på co2 fra fossiler vil fremme konkurrenceevnen for bæredygtige teknologier på bekostning af fossiler. Det går imod de dele af erhvervslivet hvis profit baserer sig på retten til at forurene naturgrundlaget, men er til gengæld i fællesskabets interesse. Regeringens modvilje mod afgift på forurening er et klokkeklart bevis på at regeringen støtter særinteresser på bekostning af fælleskabet og fremtidige generationers interesser.

Hvorfor forurener vi? Fordi det kan betale sig. Det er problemets kerne.

nanna Brendstrup, Steen Sommer, Lone Hansen, Nicolaj Knudsen, Ole Svendsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Godt at Klima borgertinget kommer med så mange gode forslag. Det samme gjorde det franske klima borgertinget i 2020:
https://www.information.dk/udland/2020/07/frankrigs-klimaborgerting-vise...

Det vi mangler er politisk vilje og handlekraft til at gøre noget ved de virkelige problemer.

Det her er "spot on":
I kategorien ’adfærd og borgerinddragelse’ foreslår medlemmerne blandt andet, at politikerne skal »handle på bekostning af vælgertal« og lytte »mere til eksperter« (88 procent for).

nanna Brendstrup, Steen Sommer og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Nicolaj Knudsen

@Peter Olsen En lille rettelse. I 1988 slog direktøren for NASAs institut for studier af rummet, James Hansen, alarm overfor den amerikanske kongres. Han fastslog linket mellem fossil afbrænding og global opvarmning og understregede truslen som dette udgjorde for menneskeheden.

Dvs. siden 1988 har vi vidst på øverste niveau, at klimaforandringerne er virkelige, accelererende og en global trussel.

Men drivhuseffekten har vi kendt til meget længere, og helt konkret siden 1896, takket være den svenske nobelprismodtager Svante Arrhenius' arbejde. Allerede dengang var forskerne klar over at CO2 er en potent drivhusgas, og at arbrændingen af kul derfor kunne føre til forstyrrelser af klodens klima.

Forsiden af den oprindelige artikel fra 1896 er ikonisk, den kan ses her, på en blog udgivet af Shell af alle (de har så travlt med at vaske sig grønne at det grænser til det komiske, men historiesammenfatningen her er nu god nok): https://blogs.shell.com/2015/07/17/whoknew/

Mads Kjærgård

Man kunne indføre en skat på fast ejendom til at finansiere grønne tiltag, så undgik man, at de mindst bemidlede skulle bære det største byrde. 10-20 procent ekstra på kød betyder fx. ikke noget for den velhavende ejer af en bolig, men for den fattige lejer, betyder det måske en hel del. Men selvfølgelig, man skal ikke indføre nogen ting, der for alvor ville betyde en belastning af den ene 1 procent. Derudover så er Stillehavet ved at dø og det vil koste trillioner af dollars at redde det, så hvad med at gå igang der? Eller hvad med at forhindre asiaterne i at ødelægge jorden, for det er de godt igang med! Vores lille tømmerflåde vil ikke betyde en disse, der skal kæmpe politisk handling til! Og så en ting, lad være med at spise Sushi, fordi det nok noget af det mest naturødelæggende overhovedet! Men se det er nok et ømt punkt! Oksekød ja, svinekød ja, men ej fisk for det spiser vi! Minder mig om en gammel Sovjet vittighed. Men den kan Ronald Regan fortælle når vi møder ham!

Sus johnsen

Macron nedsatte også et klimapanel efter mange protester fra bl.a. de gule veste.
Han lovede at behandle alle forslag efter de havde arbejdet 2 års på det.
Det blev ingenlunde sådan.
Politikere stikker folk blår i øjnene - ren tom propaganda.
Her Historien fra Frankrig på engelsk https://www.dw.com/en/frances-citizen-climate-assembly-a-failed-experime...

Mogens Kjær

@Nicolaj Knudsen

Fint med din henvisning til Svante Arrhenius og årtallet 1896, men faktisk kendte vi en smule til drivhuseffekten allerede i 1856. Her fik en amerikansk kvinde Eunice Newton Foote publiceret sine forskningsresultater. De viste, at når man ændrede på atmosfærens CO2 koncentration så ændrede man på solens opvarmningsevne.

Jeg er godt klar over, at min kommentar ”rammer lidt ved siden af skiven”, men jeg synes, at den alligevel er meget passende her i disse ligestillingstider mellem mænd og kvinder.

Også når vi taler om økonomisk og social ligestilling har vi her en pointe. Eunice Newton Foote var datter af Isaac Newton Jr., men det var altså ikke den fra fysikken så berømte Newton. Isaac Newton Jr.´s forældre var vistnok ukendte.

Vi har altså at gøre med en kvinde, der blev kendt på et tidspunkt, hvor kvinder levede en tilbagetrukket tilværelse i ly af deres mænd. Oven i købet blev hun kendt for sin indsat indenfor videnskaben om fysikken, der var et udpræget mandefag. Og så var hun datter af en far med ukendte forældre.

Så kan ”den vist ikke trækkes længere”, men jeg synes, at historien var værd at fortælle - min respekt for kvinder taget i betragtning.