Svindelmaskinen
Læsetid: 3 min.

Efter afsløringer: Regeringen og flere partier vil styrke bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet

Regeringen og flere partier vil efter afsløringer yderligere styrke skattekontrollen og samarbejdet mellem myndigheder for at dæmme op for den organiserede økonomiske kriminalitet
»Jeg vil gerne understrege, at jeg ser med stor alvor på det, der er omtalt som ’svindelmaskinen’. Det er meget meget grov og omfattende svindel, der er tale om,« sagde Morten Bødskov ved et samråd onsdag. Arkivfoto.

»Jeg vil gerne understrege, at jeg ser med stor alvor på det, der er omtalt som ’svindelmaskinen’. Det er meget meget grov og omfattende svindel, der er tale om,« sagde Morten Bødskov ved et samråd onsdag. Arkivfoto.

Mads Claus Rasmussen

Indland
15. april 2021

Myndighederne skal være bedre til at udveksle oplysninger for at dæmme op for den samfundsundergravende, organiserede kriminalitet. Det var der bred enighed om blandt deltagerne i et samråd i Folketinget onsdag, hvor skatteordførerne Rune Lund fra Enhedslisten og Kathrine Olldag fra De Radikale havde indkaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) for at svare på spørgsmål om den organiserede, økonomiske kriminalitet.

»Vi ser eksempler på svindlere med fingrene meget langt nede i fælleskassen«, sagde skatteminister Morten Bødskov. »Det er fuldstændig uacceptabelt, og det skal stoppes.«

Samrådet var indkaldt på baggrund af artikelserien ’Svindelmaskinen’, der er skrevet i et samarbejde mellem Information og erhvervsmediet Finans.

»Jeg vil gerne understrege, at jeg ser med stor alvor på det, der er omtalt som ’svindelmaskinen’. Det er meget meget grov og omfattende svindel, der er tale om,« sagde Morten Bødskov.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

ja, man hører jo det samme brøl, hver gang der er nye afsløring, men det er ikke meget der sker. Der er stadig trillioner i skattely og mængden af sager der ser dagens lys, er vel for intet at regne imod det faktiske antal. Det kan hænde, at det er svært at bevise disse pengestrømme, især når der ikke er mandskab nok, men der må da være en meget eksakt viden om, præcist hvor mange penge der er i samfundet, så sæt bare i gang. Meeen jeg har mine tvivl om ihærdigheden.

Peter Beck-Lauritzen, Ib Christensen, P.G. Olsen, Hans Larsen, Werner Gass og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Er det ikke skønt at Danmark har en såkaldt åben markedskapitalistisk økonomi og er knyttet til EU's frihandelsarrangement m.m.? Så kan man både sikre sig at omkostningseffektiviteten saver løs i de forvaltningsstrukturer som skal sikre demokratisk kontrol med dansk økonomi OG at kompleksiteten i den internationaliserede jura m.m. er tårnhøj, ja faktisk umulig at overskue.

Gad vide hvilke muligheder der findes for fifleri og kriminalitet i storskala, hvis man har ressorce-, bytte- og deleøkonomi i en stat, fremfor finansøkonomi. Men dén slags drømmerier falder nok et mørkt sted i det drift(r)ige Danmark.

Peter Beck-Lauritzen, Palle Yndal-Olsen, David Zennaro og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Hvorfor dog det, nu gik det lige så godt?

Har det voksende Lov & Orden parti slet ikke nogen mening om denne sag. Savner en Konservativ stemme.