Baggrund
Læsetid: 8 min.

Benny Engelbrecht truede med fængselsstraf. Men hans ministerium havde ikke styr på juraen

Juraprofessor tvivler på lovligheden af regeringens flyveforbud, hvor selskaber ikke må medtage passagerer uden en ny negativ coronatest. Transportministeriet erkender at have misforstået juraen, men fastholder, at der er hjemmel til forbuddet
Flyselskaber må ikke medtage passagerer uden en ny negativ coronatest, lød det fra transportministeren i januar, der truede med fængselsstraf for regelbrydere. Transportministeren erkender nu at have misforstået juraen.

Flyselskaber må ikke medtage passagerer uden en ny negativ coronatest, lød det fra transportministeren i januar, der truede med fængselsstraf for regelbrydere. Transportministeren erkender nu at have misforstået juraen.

Laurent Gillieron

Indland
13. april 2021

Kan man i Danmark risikere at komme i fængsel, hvis man forbryder sig mod noget, en minister har sagt på et pressemøde?

Det spørgsmål rejser sig, efter at regeringen den 8. januar annoncerede et såkaldt flyveforbud. Det indebærer, at det er forbudt at medtage passagerer til Danmark, der ikke kan fremvise en negativ coronatest, som er højst 24 timer gammel.

»Det er altså flyselskaberne, der får ansvaret for at sikre, at deres passagerer sammen med billetten også har en frisk negativ test. Hvis de ikke gør det, så er der i luftfartsloven mulighed for at give enten bøder eller fængsel i op til to år. Det er i den grad alvor,« sagde transportminister Benny Engelbrecht dengang ved et pressemøde.

På den baggrund skulle man måske tro, at der eksisterede en bekendtgørelse eller anden form for juridisk dokument, der mere officielt udstak forbuddet. Men det var ikke tilfældet. Da Information efterfølgende undersøgte sagen, var der kun ministerens udtalelser, nogle pressemeddelelser på myndighedernes hjemmesider, en informationspjece og et orienteringsbrev til flyselskaberne.

Og der var ikke nogen bekendtgørelse på vej. Det mente Transportministeriet ikke var nødvendigt. Hjemlen til flyveforbuddet findes ifølge ministeriet i en bestemmelse i luftfartsloven, der giver transportministeren bemyndigelse til at »bestemme, at adgangen til luftfart inden for hele riget midlertidigt indskrænkes eller forbydes«, når »den offentlige sikkerhed kræver det, eller der ellers foreligger ganske særlige omstændigheder«.

Og »det er ikke muligt at udstede bekendtgørelse« i henhold til den bestemmelse, skrev ministeriet i et svar til Information.

Tilsyneladende kunne man altså risikere at komme i fængsel for at overtræde et forbud, som ikke var at finde i nogen juridiske forskrifter. Umiddelbart en lidt overraskende retstilstand. Også med tanke på, at regeringen i en anden sag for nylig afviste at have brudt grundloven med følgende begrundelse:

»Udtalelser på pressemøder har ikke et retligt indhold over for borgerne, ligesom der heller ikke knytter sig retsvirkninger for borgerne til fremsættelsen heraf.«

I dag indrømmer Transportministeriet, at deres udlægning af juraen bag flyforbuddet ikke var helt korrekt, og der er udstedt en bekendtgørelse. Men det skete kun, fordi Information stillede spørgsmål til ministeriets fortolkning af juraen og gennemgik dokumenter fra Folketingets arkiv 61 år tilbage i tiden for at afklare, hvordan lovgivningen skal forstås.

Dermed rejser sagen også et alvorligt spørgsmål af mere generel karakter: Kan man regne med, at der er styr på juraen, når der uge efter uge bliver meldt nye, indgribende tiltag ud? Eller kan vi risikere en ny minkskandale?

Fra en anden tid

Det såkaldte flyveforbud er blandt andet bemærkelsesværdigt, fordi kravet om en negativ test også gælder danske statsborgere. Danske statsborgere har ellers altid ret til indrejse i Danmark. De danske myndigheder kan altså ikke stille krav til danskere om en negativ coronatest som betingelse for indrejse. Men gennem flyveforbuddet bliver man i stedet afkrævet en test for at komme om bord på det fly, der skal bringe en til Danmark. Med andre ord bliver flyselskaberne pålagt at afvise rejsende, som det danske politi ikke ville have lov til at afvise ved grænsen.

»Med forbuddet bliver Danmark et af de lande, der går forrest i at udnytte muligheden, som adgangen til test giver,« sagde transportminister Benny Engelbrecht ved pressemødet den 8. januar. 

»Jeg ved, at Kina har taget et lignende skridt, og jeg forventer, at flere lande vil følge den samme vej.«

Bestemmelsen, som Benny Engelbrecht bruger til at indføre forbuddet, findes i loven om luftfart og kan spores tilbage til 1960. Det var på mange måder en anden tid. Da Folketinget dengang behandlede lovforslaget, handlede debatten mest om den promillegrænse for flypersonale, som den socialdemokratiskledede regering foreslog at indføre, men som et flertal i Folketinget var imod.

»En stor, stærk mand kan som regel tåle væsentligt mere end en lille splejs eller en svækling. Det er svært at fastsætte regler herfor,« ræsonnerede Det Konservative Folkepartis ordfører, Niels Gottschalck-Hansen.

Muligheden for flyveforbud var der derimod ikke den store debat om. Bestemmelsens indhold var, som det er i dag: »Når den offentlige sikkerhed kræver det, eller der ellers foreligger ganske særlige omstændigheder«, kan »adgangen til luftfart inden for hele riget midlertidigt indskrænkes eller forbydes«. Men hvor der i dag står i loven, at det er transportministeren, der kan bestemme det, stod der dengang, at det var noget, der kunne bestemmes »ved kongelig anordning«. En kongelig anordning er det, vi i dag kalder en bekendtgørelse.

Formuleringen blev ændret i 1985. »I overensstemmelse med nugældende lovgivningspraksis foreslås beføjelsen til at træffe bestemmelse om sådanne indskrænkninger og forbud henlagt til ministeren,« lød begrundelsen i lovbemærkningerne.

Og denne gang kom bestemmelsen til debat.

»Den foreslåede paragraf 3 er affattet alt for bredt og alt for uspecificeret til, at VS bare lige kan gå ind for den,« lød det blandt andet fra Venstresocialisternes ordfører Elisabeth Bruun Olesen i folketingssalen i 1984.

SF’s Ole Henriksen erklærede ved samme lejlighed, at han ville »kigge på, hvad det er for noget, der ligger i hele spørgsmålet om bemyndigelser, og hvad det skal bruges til«.

Men trafikminister Arne Melchior fra Centrum-Demokraterne forsikrede dem om, at de ikke behøvede at nære »frygt for den bemyndigelse.« I et skriftligt svar, som Information har fået udleveret af Folketingets bibliotek, fik udvalget en forklaring på, hvad der lå bag den ændrede formulering.

»I den anledning kan man oplyse, at det i en årrække har været den almindelige praksis, at bemyndigelser i lovgivningen gives til en minister og ikke til kongen, bortset fra bemyndigelser til at sætte love i kraft på Færøerne og Grønland. Baggrunden for denne praksis er et ønske om at opnå en forenkling af proceduren i forbindelse med udfærdigelse af administrative bestemmelser,« lød det i svaret.

Med andre ord handlede forslaget om at fritage »kongen for besvær ved deltagelse i administrative beslutninger«, som det lød med henvisning til et citat fra en juridisk lærebog.

Notorisk forkert

På den baggrund er det »helt klart«, at flyveforbud skal have hjemmel i en ministeriel bekendtgørelse, vurderer Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor ved Aarhus Universitet, der har gennemgået Informations research.

»Ordlyden lægger op til det, og forarbejderne i forbindelse med ændringen af formuleringen bekræfter, at der alene var tale om en flytning af kompetencen fra konge til minister,« siger han.

Dermed er det også »notorisk forkert«, når Transportministeriet hævder, at det ikke skulle være muligt at udstede bekendtgørelser efter bestemmelsen, tilføjer han.

Det samme når Transportministeriets jurister frem til efter at have tygget på Informations spørgsmål i knap to uger. I et svar til Information i begyndelsen af februar lyder det, at ministeriet »nu, for blandt andet at skabe større gennemsigtighed for reglerne i en situation hvor flyveforbuddet også er blevet forlænget« har »udstedt en bekendtgørelse om forbud mod beflyvning af passagerer uden negativ COVID-19-test«.

»Transportministeriet anerkender således også, at det ikke er retvisende, at ministeriet tidligere har angivet, at det ikke er muligt at udstede bekendtgørelser« i henhold til bestemmelsen, lyder det i svaret.

Dermed kunne sagen være slut. Men det er den ikke helt. For selv om Transportministeriet nu har udstedt en bekendtgørelse, tvivler Jens Vedsted-Hansen på, at flyveforbuddet juridisk set holder vand.

Først og fremmest er spørgsmålet, om den paragraf, Transportministeriet benytter sig af, overhovedet giver mulighed for at pålægge flyselskaberne at sikre, at deres passagerer har en negativ coronatest.

»Paragraffen handler jo om, at der kan udstedes forbud mod overflyvning af dele af dansk territorium eller eventuelt midlertidigt hele territoriet. Det handler altså ikke om at forbyde eller begrænse transport af bestemte personer eller betinge transporten af, at de personer medbringer bestemte sundhedsdokumenter,« forklarer Jens Vedsted-Hansen.

»Det er simpelthen en helt anden type foranstaltning, bestemmelsen giver mulighed for at træffe, end det man har gang i med de aktuelle ’flyveforbud’ – som jo i virkeligheden snarere er en slags transportforbud i forhold til personer uden bestemte dokumenter.«

Han understreger, at han ikke sætter spørgsmålstegn ved, om flyveforbuddet er nødvendigt, men at det er vigtigt, at der er lovhjemmel til regeringens tiltag. 

Transportministeriet fastholder, at flyveforbuddet er lovligt.

»Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at coronapandemien kan ses som en ganske særlig omstændighed, at det er en krisesituation, og at den offentlige sikkerhed er på spil,« skriver ministeriet til Information og fremhæver, at det aktuelle forbud er »mindre vidtgående end et fuldt flyveforbud«.

»Formuleringen i forbuddet er netop udformet, så det er målrettet kun den type flyvninger, der har størst potentiale for at indføre smitte.«

EU-regler udløbet

Uden direkte at påberåbe sig det som hjemmel til flyveforbuddet har Transportministeriet i dialogen med Information også henvist til, at der på EU-plan er »regulering om muligheden for at begrænse luftrummet«. Ministeriet har blandt andet henvist til en midlertidig forordning fra maj 2020, som gav EU’s medlemslande mulighed for at »nægte, begrænse eller indføre betingelser for udøvelsen af trafikrettigheder, hvis denne foranstaltning er nødvendig for at håndtere COVID-19-pandemien«.

Den pågældende bestemmelse udløb imidlertid ved årsskiftet, da EU-Kommissionen konkluderede, at betingelserne for at forlænge den ikke var til stede. Den kan altså ikke bruges som begrundelse for det aktuelle flyveforbud, der er udstedt efter årsskiftet.

Transportministeriet har også henvist til, at den almindelige EU-forordning om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester fra 2008 giver medlemslandene mulighed for at »nægte, begrænse eller indføre betingelser for udøvelsen af trafikrettigheder for at løse et pludseligt opstået kortvarigt problem«.

Men det kræver altså, at der er tale om »et pludseligt opstået kortvarigt problem«, som desuden »skyldes uforudseelige og uafvendelige forhold«. Og selv når de betingelser er opfyldt, giver bestemmelsen som udgangspunkt kun mulighed for at indføre restriktioner i 14 dage. Vil man forlænge restriktionerne længere end det, kan det kun ske »efter aftale« med EU-Kommissionen og kun i perioder på op til 14 dage ad gangen.

Siden januar er flyveforbuddet løbende blevet forlænget, senest frem til den 20. april.

»Selv om man måske nok kan sige, at mutationerne i januar 2021 var et ’pludseligt opstået’ problem, vil der i givet fald være et problem med 14 dages-begrænsningen,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Han tilføjer, at EU-bestemmelserne tilsyneladende også kun omfatter flyvninger internt i EU og ikke fra hele verden. 

Men Transportministeriet har altså heller ikke påberåbt sig EU-forordningerne som lovhjemmel. Når Transportministeriet har fremhævet EU-reglerne i sine svar til Information, var det for at »belyse, at der også på EU-plan er blevet taget eksplicit stilling til, at COVID-19 kan gøre det nødvendigt at indføre særlige tiltag for at begrænse lufttrafikken«, skriver ministeriet til Information. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Reglerne fordrer blot at lufthavnene kan teste deres passagerer tilfredsstillende, mon ikke den mulighed snart kommer, når EU myndighederne sammen vil kræve friske tests. Ved positiv test må isolations faciliteter også kunne tilbydes f.eks. finansieret ved obligatorisk tillægsforsikring.
Det handler om din og min fælles sikkerhed også imod mutanters indtog i landet.

Enig med Gert Romme. Igen ser vi, at den danske regering åbenbart er komplet ligeglad med, om der er lovhjemmel til de påbud og forbud, den udsteder i corona bekæmpelsens hellige navn. Dette holder simpelthen ikke en meter, og uafhængige jurister må på et tidspunkt undersøge, om der er grundlag for en rigsretssag mod nogen af de ansvarlige ministre.

Rune Stilling, Estermarie Mandelquist, Søren Knudsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

TAK igen til Inf. Som træder i karakter som den 4. statsmagt.

Og den 3. magt er domstolene, så der derfor er vældig lang vej fra at Heuniche bekendtgør og til at fængselsdøren lukker sig bag nogen; passagerer eller flyselskabs ansat. Rolig nu med paranoiaen , Heuniche og myndighederne rykker ikke ud med salatfadet til CPH foreløbig.
Jeg glæder mig blot over at P1 og den afrikanske mere smitsomme varianter ikke bare skal kunne flyve ind i DK.

Tak til en ansvarlig minister og regering!

Rune Stilling

Jeg ved ikke om det er en generationsting eller hvad det er. Men den lovgivende magt synes at være stadigvæk mere besat af at gøre alle mulige straffe hårdere og hårdere, og det kan de slet ikke se noget problem i. Hvis man argumenterer for lavere bøder, lavere straffe, osv. er standardsvaret efterhånden, at du kan jo bare lade være med at overtræde loven. Det er blevet en slags universalmiddel for lovgiverne. Det er skrækkeligt, at der lige nu er to forældre med mindre børn, der er blevet idømt i snit 2 år ubetinget fængsel for noget, man ligeså godt kunne argumentere for var bagateller (og som for bare 5 år siden næppe havde ført til dom). Men selvretfærdigheden er enorm. Mange har ingen medfølelse overhovedet, og snakker om at betjenten også har en familie, osv., osv. Men det er vel også politiets ansvar at være ordentligt klædt på til sådan en lejlighed (og mon ikke de var det), og så er et romerlys vel heller ikke mere farligt. I øvrigt skal der være plads til at dumme sig.

Rune Stilling

Det er sgu lidt barnagtigt - "Gør så hvad jeg siger, ellers, ellers, ellers, så siger jeg det til min far, og han politibetjent og så skal du bare se"

Søren Kristensen

Umiddelbart skulle man tro at flyselskaberne helt af sig selv og af hensyn til både sikkerhed, omsætning og ry lagde sig fast på at alle passagere skal fremvise en ny og negativ coronatest, for overhovedet at komme om bord.

I en situation hvor vaccineprogrammet er kompromitteret, ville jeg ikke selv turde købe en flybillet, hvis ikke det kan garanteres, at alle mine medpassagerere er testet negative. Og det handler om at man jo sidder meget tæt i en flyver og at luften i kabinen genbruges, plus det at den er meget tør og gør dine slimhinder mere modtagelige for bakterier og vira. At det så måske er fuldt forsvarligt, ud fra et teknisk synspunkt, at genanvende halvdelen af luften i kabinen betyder intet for mig. Jeg vil bare gerne have fornemmelsen af en ren flyvetur og den vil helt klart være styrket med en obligatorisk coronatest.