Nyhed
Læsetid: 8 min.

Danmark yder globalt en mange gange større klimaindsats end herhjemme

Danske myndigheder samarbejder med 16 lande om at reducere deres CO2-udslip, viser notat fra Klimaministeriet. Klimaministeren kalder det kernen i regeringens klimapolitik, og indsatsen møder ros fra både en ekspert, Greenpeace og Enhedslisten
En ny vindmølle er ved at blive rejst i Elgin i Minnesota, USA. Danmark har leveret en stor klimaindsat uden for Danmarks grænser. I USA har man for eksempel hjulpet med at fremme havvind og biogas.

En ny vindmølle er ved at blive rejst i Elgin i Minnesota, USA. Danmark har leveret en stor klimaindsat uden for Danmarks grænser. I USA har man for eksempel hjulpet med at fremme havvind og biogas.

Ariana Lindquist/Getty Images/Ritzau Scanpix

Indland
16. april 2021

Danske ingeniører i Kina. En energiguide efter dansk model i Vietnam. Et samarbejde om mere havvind i Indien.

Klimakrisen kender ingen grænser, og Danmarks klimaindsats handler derfor ikke kun om det hjemlige CO2-udslip, men også om at skubbe på globalt for en grønnere verden. Alligevel er den internationale del af den danske klimaindsats en måske lidt overset historie.

Men et notat fra Klimaministeriet, som Information har bedt om at få udleveret, viser, at Danmark yder et væsentligt bidrag til at begrænse klodens klimabelastning uden for landets grænser.

Særligt på energiområdet samarbejder de danske myndigheder lige nu med 16 forskellige lande om at nedbringe deres CO2-udslip. Indsatserne drives af Energistyrelsen og finder sted i lande som Kina, Vietnam, Indien, Indonesien, Tyskland, Egypten og Sydkorea. Tilsammen udleder de 16 lande mere end 60 procent af verdens CO2.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fint med lidt internationalt udsyn, som demonstrerer at Danmark kan bidrage væsentligt i internationale klimaindsatser, uden at være afhængig af EU.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Karen Grue, Rikke Nielsen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Dan D. Jensen

Ja Hanne Utoft - jeg synes også det er dejligt.
Men EU og international samarbjde er ikke modsætninger !

erik pedersen, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Gert Romme, Karen Grue, Eva Schwanenflügel, Søren Dahl og Christian Bruun anbefalede denne kommentar

Helt enig, Dan D. Jensen - pointen er og bliver bare at EU's påståede nødvendighed for et internationalt samarbejde om de store, globale udfordringer/problemer er en ideologisk påstand. Væsentligt at påpege i en tid, hvor sejlene for mere union rebes.

Også jeg er med i heppekoret. Godt at Danmark igen viser sig på den internationale arena uden våben i hånd. Vi kan altså -trods vores lidenhed - øve indflydelse på og foregå med gode eksempler helt uden at true eller sende flåden - hverken den til vands eller i luften.

Steffen Gliese, Alvin Jensen, John Andersen, Karen Grue, Rikke Nielsen, Dan D. Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Emil Davidsen

Vil lige påpege at "supply chain management" (scm) dog er en temmelig essentiel del af den danske knowhow/eksport succes. Denne scm er meget afhængig af et velfungerende europæisk market samt de handelsaftaler der kan laves når man kan "låne vægt" fra Tyskland, Frankrig, Holland, m.fl.
Briterne er igang med, på den hårde måde, at få et par grundkurser i handel anno 2100 århundrede og jeg ser ikke det store Danske behov for at sidde med på den skolebænk.

Dan D. Jensen

@ Hanne Utoft: Jeg er stor tilhænger af EU, men ved også at EU har fejl, udfordringer, urimeligheder osv....men men der er langt bedre end alternativet !
Faktisk langt bedre :-)

Søren Dahl, Steffen Gliese, Carsten Munk og Anders Christensen anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Vi holder ikke hvad vi har lovet. Det er godt at Information sætter fokus på de store positive effekter af Danmark klimabistand; men vi bør gøre meget mere. Med Paris Aftalen lovede vi fra I-landene at støtte U-landenes klimaindsats med ialt 100 mia.$/år. Danmarks andel heraf er 5 mia. kr/år; men vi giver kun en brøkdel heraf. Tænk hvor meget vi kunne opnå, hvis vi overholdt hvad vi har lovet med Paris Aftalen.

erik pedersen, Inge Lehmann, Hanne Utoft, Gert Romme, Alvin Jensen, Dorte Sørensen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Anders Christensen

Er lige ham der nævner atomkraft og kulkraft....

Jeg starter med et citat.

"»Vi skal øve os i at huske, at når vi reducerer med én million ton i Danmark, så gør det ikke en kæmpe forskel for klimaforandringerne. Men det kan blive til mange, mange flere millioner ton, hvis vi kan få andre lande til at bruge samme løsning. Og et af de vigtige redskaber er at lave formaliserede myndighedssamarbejder.«

Problemet med citatets budskab:
Det kommer til at antage Danmarks energiforbrug/energiforbrugs-mønster kan sammenlignes med andre lande.
Det kan Danmark energiforbrug/energiforbrugs-mønster ikke.
Kort sagt - Danmark har meget lidt Tung-industri som Stål-valseværker, Biler, Skiber, Tøj ect. og Danmark er et meget lille land.

Den politiske bevægelse for grøn omstilling skal passe på med at blive anti-atomkraft.
Grøn omstilling og atomkraft er på samme hold.
Og pt. er grøn omstilling på verdensplan ikke mulig uden atomkraft.
Vindenergi og olceller fungerer fint som supplement til private huse og stedet med meget vind, men ikke til tungindustri.

Min underviser i Fysik på DTU, Kristoffer, er senior forsker i Solceller.
Jeg spurgte ham om Tyskland have en plan for deres afvikling af Atom-kraft.
Det har Tyskland ikke - ergo deres energi-priser forventes at stige.
Og de vil være nødsaget til at bruge "det så kaldte klima venlige" bio-brændsel samt deres kulkraft-værker, hvis de skal kunne levere energi nok til produktionen af Danskernes Porcher og Merchedes.

Nu til elefanten i rummet, Atomkraft.
Min underviser er som sagt forsker i Solceller(så han er ikke en ond korrupt atomfysiker som prøver at overtage verdensherredømmet) , men han må også erkende at Vindenergi, Solceller, Geo-energi, Bølgeenergi ect. ikke er nok for lande med meget tung industri.
Et land som Kina eller Tyksland kan ikke drive deres industri udelukkende med disse energi-former.
Og hvis alternativet bliver højere el-priser og mere kul og olie samt mere såkaldt " CO2-neutralt biobrændsel" er det problematisk.

Den eneste rigtigt grønne energiform som har nok energi udbytte til at drive Tung industri er Atomkraft.
Spørgsmålet bliver vel om de i Indien, Kina og andre lande med meget tung industri skal de skal dø af luftforurening, oversvømmelse eller en sjælden ulykke på et Atomkraftværk.

Når Information skriver en artikel om Grøn-omstilling måtte I gerne tage højde for at Vind og Solenergi desværre ikke er svaret på alle verdens problemer.

Mvh, Anders
Læser Kemi på DTU

Dan D. Jensen, Emil Davidsen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Synes det er utroligt så let man køber løgnen om Danmark som grønt foregangsland. Danmark har blandt de højeste forbrug i verden, og ligger dermed reelt nær bunden af listen. Hvordan kan man prale af vores indsats i udlandet? Alle de nævnte tiltag er jo bare business for Danmark. Reelt støtter vi militærdiktaturer og samarbejder med diktatorer fra store dele af verden.

Hvem siger at vindmøller er grøn energi? 98 % af råstofferne fra EUs "grønne omstilling" kommer i dag fra Kina. Tyg lidt på den.

Er ikke Information med denne artikel med på at grønvaske regeringen og danskerne generelt? Har aldrig følt mig mindre hjemme i dette land..

Hanne Utoft, John Andersen, erik pedersen, Bente Hessellund Andersen, Jens Ole Mortensen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Anders Christensen

Kort sagt:
Danmark kan komme til at blive et land som sugar-coater en kage af brunkul, så den ligner en hightech løsning fra Bage Dysten.
Hvis Den Grønne Omstilling samtidig modarbejder Atomkraft er det bare en særlig smart.

Palle Bendsen

Det er alt sammen meget godt. Men glem ikke at der nok så meget er tale om eksportstøtte til danske virksomheder. Og ikke klimabistand som Gunner Boye Olesen påpeger herover.
Se fx https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2017/mar/ministre-vil-fordoble-eksport-a...
Det er oplagt at regeringen trænger til at aflede opmærksomheden fra sin manglende vilje til at sætte klimaet forrest både når det gælder landbrug og transport.

Og på energisiden kaster man nu penge efter CO2-lagring i Nordsøen.
Hvor skal C'en (kustoffet) komme fra, hvis man vil udfase fossile brændsler?
Biomasse? Hvis det er tilfældet gør man blot ondt værre.
Rent bortset fra at CCS stadig ikke fungerer i fuld skala efter årtiers forsøg og milliarder af offentlige midler kastet efter det (foruden private).
Og CCS er akkurat det tekniske fix, som skal redde regeringens hockeystav-illusioner.

Hanne Utoft, Bente Hessellund Andersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Anders, Anders, Anders jeg ved godt at i er nogle tusinde, som har klæbrige drømme om a-kraft i Danmark. Tre ting: det er møg dyrt, det skaber Verdens farligste affald, og huden falder af mennesker når det går galt.

Hvorfor siger du at vi "er på samme hold"? Tænk på alt det beton der skal bruges! Det er da ikke særligt klima-"venligt"
Det er møg ærgeligt at DTU nu har det standpunkt at a-kraft er "Løsningen".

Eksporterer I også a-kraft?

"Hvis vi vil have alt til at forblive, som det er, må alt forandres". Har Giuseppe Tomasi di Lampedusa sagt. Mon han drømte om kerne-spaltning som back-up plan.

Der er mere en to elefanter i rummet. Siden du nævner Porche og Merchedes, ser DU en fremtid, hvor millioner af små el-biler (som er afhængig af strøm) som en del at den grønne omstilling. Og siden du ikke med et ord nævner den kollektive trafik, som jeg altid vil være afhængig af. Kunne jeg tro at du er betalt af bil-lobbyen for at tale a-kraft op.

Anders der læser på DTU, tag dig sammen. Find på noget som ikke er farligt. Noget som kan lægge byer øde i generationer. Brug din lærertid på at opdage nye alternativer i stedet for at savle over gammel teknik. I er ingeniører, sat i verden for at skabe og bygge og tænke. Danmark fremmeste ungdom! Det er sølle at I bekræftiger jeg selv i at a-kraft er nyt og moderne.

Far er skuffet, men far er her ikke når det går galt

erik pedersen, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Jordvarme, fjordvand til opvarmning, vandkraft, bølgehøvle?, vindmøller, biomasse, solfangere og power to X.

Naturgas, kulkraft, atom-kraft.

Er det det vi har at gøre med?

Når skyerne kommer, trækker vinden op og vandene bruser til. Så kan vi tage på søndags tur sammen med familien.

Når der højtryk holder vi stille.

Intet skal stoppe en F35, nogensinde. Og VIP'erne skal også komme frem på cykel.

Morten Balling

@Anders Christensen

På den ene side har du ret i at de vedvarende energikilder ikke er nok til at dække vores energibehov, sådan som Verden ser ud i dag. Personligt er jeg "bekymret" ift. kommende mangel på energi og fødevaresikkerhed. Ca. 1/3 af al den energi vi "bruger" globalt går til at skaffe mad på bordet.

Vi taler om at holde op med at bruge fossil energi pga. klimaet, men samtidig er det konsensus at vi pt. befinder os der, hvor olie produktionen globalt topper eller vil toppe. Efter peaket vil produktionen af olie dermed uvægerligt falde, også selvom vi ikke skeler nervøst til den globale opvarmning.

Derfor mangler vi alternativer til fossil energi, og et bud kunne være atomkraft. Vi har desuden travlt, og som du bemærker, så er biomasse ikke løsningen. Bla. har vi ikke mere uudnyttet dyrkbar jord, og biomasse i global skala kræver afsindig meget jord. Hvis f.eks. amerikanerne ville køre alle deres personbiler på bioethanol, så havde de langt fra jord nok til at producere f.eks. majs nok. Prøv selv at lave regnestykket. Det er en såkaldt øjenåbner. Og her snakker vi kun personbiler.

Atomkraft i sin nuværende form bruger uran som energikilde, og den har vi slet ikke nok af. Hvis vi satsede 100% på atomkraft, og fortsatte den stigning af energibehovet som følger befolkningstallet, så ville vi bruge den uran reserve vi har på 10-20 år.

Samtidig producerer atomkraft strøm. Mercedes har f.eks. lige introduceret deres nye elbil med en rækkevidde på 770 km. Det lyder umiddelbart lovende, men batteriet er et 108 kWh litium batteri. Hvis Mercedes er nogenlunde ligeså gode til at lave litiumbatterier som dem Tesla bruger, så går der 0,07 kg litium pr. kWh. Dvs. 7,6 kg ren litium til én bil.

Hvis vi tager al den litium vi har liggende i reserven rundt omkring på planeten, og dividerer den med befolkningstallet, så får vi:

21 milliarder kg litium (USGS 2021) / 7,8 milliarder mennesker = 2,7 kg litium pr. capita

En ny Mercedes el-bil bruger altså ca. 3 gange så meget litium som der er litium per person på planeten. Og, litium genbruges pt. ikke fordi det er for dyrt (besværligt).

Nu er det ikke alle, som har råd til en Mercedes eller en Tesla, så derfor laves der også billigere elblier. De bruger typisk mere litium pr kWh, så selvom de har en mindre batteripakke, så bruger de stadig mere litium end vi har til rådighed pr. person. Læg dertil at biler, hvor vidunderlige de end er, ikke er alt hvad vi skulle bruge batterier til. Eksemplet her tjener blot til at sætte vores forbrug i forhold til vores ressourcer.

Endelig er der sikkerheden. Smog og luftforurening er skyld i ca. 20% af alle dødsfald globalt. Atomkraft har en klar fordel her, men: I de ca 50 år vi har haft atomkraft har vi oplevet fire nedsmeltede kerner. Hver gang en kerne nedsmelter har vi et problem. I Fukushima har man nu så meget radioaktivt vand at man er nødt droppe at opmargasinere det. I stedet må det ledes ud i havet, hvor det selvfølgelig "fortyndes"(spredes ud over planeten).

I de nævnte ca. 50 år med atomkraft har denne dækket (væsentligt) under 5% af vores globale energibehov. Hvis vi forudsætter 5%, så ville 100% have resulteret i 20 gange så mange nedsmeltede kerner, svarende til 80 Tjernobyl lignende katastrofer på 50 år, eller mere end en om året. Hvis du ikke er gammel nok til at have oplevet Tjernobyl, så kan jeg anbefale at se HBO serien "Chernobyl" (9,4 på IMDB og 96% på Rotten Tomatoes). Bagefter kan du spørge dig selv om atomkraft er en god idé.

erik pedersen, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Carsten Munk og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Selvom der nok ikke er nogen nem helhedsløsning er der måske noget der kunne være forholdsvis let at gøre og som kunne have en effekt.
Som måske at bruge hvidt eller i det mindste lyse farver frem for sort eller mørkt. Af en eller anden grund virker det som om man i tidens byggeri har en forkærlighed for det sidste, der nok bidrager til opvarmningen idet hvidt og lyst reflekterer det meste af lyset, frem for at det absorberes med temperaturøgning til følge. Læste netop på The Guardians netsted om et "superhvidt", der reflekterer næsten alt det indkommende sollys.

Anders Christensen

#Anders Hüttel
Har lidt kommentarer til dit svar.

1
. "... som har klæbrige drømme om a-kraft i Danmark."

Danmark sikkert sagtens opnå Den Grønne Omstilling uden Atomkraft.
Derimod finder jeg det urealistisk at Kina, Indien eller Brasilien kan.

2.
"Hvorfor siger du at vi "er på samme hold"? Tænk på alt det beton der skal bruges! Det er da ikke særligt klima-"venligt"
Det er møg ærgeligt at DTU nu har det standpunkt at a-kraft er "Løsningen".

Ja, det kræver meget beton, men vores præmisser er forskellige.
Kulkraft kræver også meget beton, og strømmen skal jo komme et sted fra.

Din præmis virker til at bygge på : at vi med Sol- og Vind godt ville kunne leverer nok energi til hele verdens tunge industri. Og på en forestilling om kæmpe store Atomkraftværker.

Min præmis er derimod: lande som Tyskland og Kina, der producerer biler og andet tung-industri: bliver nød til at have en slags Kul/Fosile-brændsler-kraft eller Atomkraft.

Der findes også små Atomkraftværker du kan have i en 20fods-container.
Dertil kommer udviklingen i det der hedder "Salt-reactors", som gør nedsmeltning meget svær.
https://finans.dk/tech/ECE11790589/danske-atomkraftivaerksaettere-lander...

3.
"... Der er mere en to elefanter i rummet. Siden du nævner Porche og Merchedes, ser DU en fremtid, hvor millioner af små el-biler (som er afhængig af strøm)... "

El-biler skal stadig producers et sted, produktionen af biler kræver mere energi end hvad Sol og Vind - stabilt/driftssikkert ville kunne producerer.

4.
"... Og siden du ikke med et ord nævner den kollektive trafik, som jeg altid vil være afhængig af. Kunne jeg tro at du er betalt af bil-lobbyen for at tale a-kraft op."

Kollektivtrafik i Danmark ville sikkert godt kunne blive 100% El drevent.

Men jeg finder det ikke realistisk at 100-meter lange godstoge i Tyskland skal kunne drives på et El-net der bygger på Sol - og Vindenergi.
Sol og Vind er ikke drifts stabile nok.

Derfor påtaler jeg Danmarks grønne eventyr i Kina og omverden, da Vind og Sol nemt kan blive en Branding strategi for store lande end en reel løsning på Klima-problematikken.

5. .
" ... Noget som kan lægge byer øde i generationer. Brug din lærertid på at opdage nye alternativer i stedet for at savle over gammel teknik ... Det er sølle at I bekræftiger jeg selv i at a-kraft er nyt og moderne."

Din præmis tag ikke højde for alternativet: som er kul.
I artikel nedenfor fortæller Professor i kernekraft ved DTU, Bent Lauritzen:
"80% af verdens energi har i 25år kommet fra kul , 5% fra atomkraft."

https://finans.dk/tech/ECE11790589/danske-atomkraftivaerksaettere-lander...

Det første klimatopmøde i FN var 1972.

https://www.ms.dk/verdensmaal/tidslinje

Det er nemt at blive enige om at Danmark ikke rigtig behøver atomkraft.
Men de folk som dør som fluer af lungekræft pågrund af Smog, ville måske hellere have et atomkraftværk i baghaven end ikke at kunne trække vejret.
Dertil nævnte tidligere at atomreaktorer kan bygges mindre og som en "Thorium-Flydende-Salt-reaktor" (MSR) der har meget svært ved at nedsmelte.
DR har skrevet en artikel om forskning i netop dette.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/dansk-reaktor-braender-fa...

https://www.dr.dk/viden/webfeature/atomkraft-ja-nej

Mvh, Anders
Læser Kemi på DTU

Anders Christensen

#Morten Balling
16. april, 2021 - 11:08

Hej Morten, ja der er mange udfordringer med verdens batterier.
Flour og Svovl batterier findes, men er ikke mulige at bruge endnu.
Batterier er klart en achilles-hæl i jagten på Den Grønne Omstilling.

I forhold til Fukushima:
Der burde ikke bygges traditionelle Atomkraftværker i et land som Japan.
Atomkraftværker burde ikke blive bygget i et land som Japan, der ligger på kanten af 3 tektoniske plade.

"... jeg anbefale at se HBO serien "Chernobyl".. "

Jeg ville ikke bruge Chernobyl som målestok for og sikkerheden af nutidige og fremtidige atomkraft-værker.
Der forsøges med små reaktorer af typen "Thorium-Flydende-Salt-reaktor" (MSR). De har meget svært ved at nedsmelte, da atom-brændsels under en ulykke bliver omdannet til et salt, dertil kan de bruge affald for Uran-kraftværker.
Thorium har en langt kortere halveringstid end Uran og efterlader ikke nær så meget affald.
Det er vigtig at huske at: kul efterlader også affald, det består bare af mikroskopiske luftbårne partikler.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/dansk-reaktor-braender-fa...

https://finans.dk/tech/ECE11790589/danske-atomkraftivaerksaettere-lander...

https://www.dr.dk/viden/webfeature/atomkraft-ja-nej

Mvh, Anders
Læser Kemi på DTU

Morten Balling

@Anders Christensen

Jeg sætter pris på din sunde skepsis overfor nogle af de "løsninger" der foreslås. Bliv endelig ved med det, men du er nødt til at bruge samme skepsis overfor dine egne argumenter.

De nyere reaktortyper har vi meget lidt praktisk erfaring med. Hvis man satser på dem, kunne man passende spørge: "What could possibly go wrong?". En hel del. F.eks. er der problematikken med at sprede store mængder materiale som kan benyttes til at lave atombomber eller dirty bombs. Der er også muligheden at vi har overset noget væsentligt, og hvis man satser forkert, så kan man tænke tilbage på Kinas "Great Leap Forward" for at få et indtryk af konsekvenserne.

Du hænger fast i at du gerne vil bevare Verden som den er, med industri osv. Det giver på sin vis mening, for hvis vi skærer vores ressourceforbrug ned til noget bæredygtigt globalt, så vil de fleste Verdensborgere opleve at deres levestandard forringes (væsentligt). Vi skal i så fald ned på at bruge samme mængde ressourcer som en gennemsnitlig inder. Derudover kommer vi til at arbejde langt mere fysisk, fordi det realistisk er den eneste måde at erstatte det arbejde maskiner udfører.

Det som du overser er at det desværre er den eneste realistiske løsning. Der er en grund til at det kaldes "bæredygtighed". En ikke bæredygtig livsstil kan pr. definition ikke fortsætte, og liv som ikke kan fortsætte er død eller intet liv. Dét er dilemmaet. At vi ikke vil leve bæredygtigt, men samtidig vil blive ved med at leve.

Flemming Berger, erik pedersen, Inge Lehmann, Carsten Munk og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Anders Christensen

Jeg er har lagt mærke til følgende i den her artikel-tråd:

Debatten om For/Imod Atomkraft bliver som så meget andet mudret grundet forskellige logiske udgangspunkter.
Hvis Al-kvantorer og Eksistens-kvantorer bliver blandet sammen, bliver argumentationer typisk umulige at løse, da det er 2 forskellige måder at anskue et problem på.
Sagt på en andem måde:
Generaliseringer og enkelt-stående tilfælde kan sjældent bruges i samme kontekst.

Lidt om kvantorer:
https://da.wikipedia.org/wiki/Kvantor

Kort sagt:

Al-kvantoren for mig: I (al) fremtid har vi brug for energi, Atomkraft eller ej, vi skal bruge energi. Den energi kommer pt. fra Kul og Olie.

Det giver ikke synderligt mening at modargumentere mig med Eksistens-kvantorer.
F.eks at Chernobyl brændte samme.
Det ændre ikke på at der ikke (Eksisterer) grønne alternativer til atomkraft.
Vi kan ikke producerer Mærsk-skibe, Fly, biler ect. på Sol og Vind.
Altså - hvis vi ikke bruger Atomkraft til den tunge-industri, bruger vi Kul i stedet.

Mvh, Anders
Læser Kemi på DTU

Anders Christensen

Morten Balling
16. april, 2021 - 12:08
@Anders Christensen

Nu er udgangspunktet dansk og international klima politik.
Selvfølgelig kan det diskuteres om hvorvidt eksistensens/opretholdelsen af vores nuværende energiforbrug er godt eller skidt, samt om det overhoved er muligt.
Men det er en anden diskussion og en smule hypotetisk.

"Derudover kommer vi til at arbejde langt mere fysisk, fordi det realistisk er den eneste måde at erstatte det arbejde maskiner udfører."

Om din løsning så var sand, virker det ikke til at verden er klar til det.
Regerings klimaudspil og internationale klimaudspil ligger ikke op til at vi skal gå tilbage til at lave fysik arbejde.

Så nå det er sagt, og verden forsat har tænkt sig at opretholde et stigende energiforbrug, findes der ikke gode grønne alternativer til Atomkraft.

"Det som du overser er at det desværre er den eneste realistiske løsning. Der er en grund til at det kaldes "bæredygtighed". En ikke bæredygtig livsstil kan pr. definition ikke fortsætte, og liv som ikke kan fortsætte er død eller intet liv. Dét er dilemmaet. At vi ikke vil leve bæredygtigt, men samtidig vil blive ved med at leve."

Så jeg vil ikke mene at jeg overser løsningen.
Jeg forholder mig til realiteter som de er: verdens energi forbrug tegner ikke til at blive markant mindre.
Dertil underkender energi potentialet i atomkraft dit argument.
Det er rigtig at kul kraft ikke fungerer, men potentialet for grøn-energi i atomkraft er en anden snak.
Forskellen på energipotentialet for kul er atomkraft er astronomisk.

Mvh, Anders
Læser Kemi på DTU

Steffen Gliese

Termisk energi. Hvorfor er 90% af de danske parcelhuse ikke opvarmet med termisk energi? Er det, fordi det simpelthen er for simpelt til at være rigtig sexet.
Og hele tiden taler vi om 'priser', der reelt ikke tjener til andet end at stå udviklingen i vejen: ting koster ikke noget, før man sætter prissedler på dem.
Så lad os få gang i afsaltningen af havvand i egne med stort behov for at sætte gang i plantvækst som det første. Der bliver jo ikke ved med at være behov for vanding, når vegetationen begynder at generere nedbør.
Omstillingen må foregå ved at vende negative processer - og vel at mærke glemme en masse om et pinligt overforbrug og i stedet engagere sig i noget vitalt.

erik pedersen, Hanne Utoft og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Anders Christensen

Hvis vi skal være realistiske, så kommer vi til at bruge olie kul og gas indtil der ikke er mere tilbage, og det vil få fatale konsekvenser for klimaet. Vi skal løse energi problemet indenfor få årtier, hvis vi vil overleve som menneskehed og civilisation, og det er helt ærligt ikke særligt realistisk.

En af de batterityper som har været foreslået som backup for sol og vind er NaS batterier, men at etablere bare et døgns backup ville kræve så enorme mængder energi at det er urealistisk. Det ville svare til det globale energiforbrug i flere år, og denne energi skal lægges oveni den energi vi allerede bruger. Samtidig er vores eneste tilgængelige energi pt. stort set fossil, så etableringen af møller, solpaneler og batterier ville betyde en ekstrem forøgelse af vores CO2 udledning. Dermed er det ikke gjort, fordi vi også skal bygge elektriske biler, toge, fly, lastbiler, skibe, traktorer, mejetærskere mm. Der findes som du nævner endnu ikke nogen holdbar løsning, ikke engang på papiret. Bla. mangler vi en del grundstoffer til en løsning, og dem kan vi som bekendt kun fremstille i ekstremt små mængder i en partikel accelerator.

Nu du læser kemi, så prøv at se på entropi. Vi kalder det at "bruge energi", men man kan jvfr. Termodynamikkens 1. lov hverken skabe eller destruere energi. Mængden af energi her på Jorden er stort set konstant over tid, hvis man ser bort fra den fest vi har haft med det fossile energilager.

I stedet er dét, som får systemet til at fungere, at systemet omsætter energi med lav entropi (sollys) til energi med høj entropi (varme som udstråles til rummet i form af IR). Det antal fotoner som er i sollyset er ca. 20 gange mindre end det antal IR fotoner planeten udstråler. Dermed stiger entropien, og denne dumpes til rummet. Det er denne entropi som får planeten til at fungere, og det er i denne erkendelse at vi skal lede efter en løsning.

Entropi kan godt sænkes lokalt. Det sker f.eks. ifm. det som vi kalder "liv". Vi skaber også en stor mængde "materiel" entropi, normalt kaldet forurening, og denne kan ikke udstråles som varme. Et eksempel er fosfor som vi graver op af en mine i koncentreret form (lav entropi). Når vi har brugt fosforen til gødning, havner den via toilettet og kloakken i havet, hvor den spredes. Derved stiger entropien. Man kan godt sænke entropien igen (genopsamle fosforen fra havene og opkoncentrere den), men det kræver brugbar energi (exergi). Den er vi ved at løbe tør for, ligesom det begynder at knibe alvorligt med fosfor. Uden tilgængelig fosfor, ingen fødevareproduktion, og dermed intet liv.

Fremtiden kan se ud på en af to måder:

Enten bliver vi væsentligt færre mennesker. Med vores nuværende ressourceforbrug kan planeten maksimalt holde liv i 1-2 milliarder mennesker. Hvis det bliver tilfældet skal vi af med formentlig halvdelen af Jordens befolkning inden 2100, og resten i det 22. århundrede. Selv under Verdenskrige steg befolkningen støt, så en halvering af Jordens befolkning på 80 år, er en tanke ikke engang jeg har lyst til at overveje konsekvenserne af, og jeg er blevet meget "pragmatisk".

Alternativt skruer vi forbruget voldsomt ned, og accepterer at mange af os kommer til at stå med røven i vejret på en mark.

Det er pest eller kolera, men man kan ikke snyde sig uden om fysikken og den måde hvorpå naturen fungerer.

"Alternativt skruer vi forbruget voldsomt ned, og accepterer at mange af os kommer til at stå med røven i vejret på en mark."

Hvor røvssygt et sådant perspektiv end kan tage sig ud (!), tager vi i det mindste ikke menneskeligt skade af sådanne positioner i marken - mens den grønne kapitalismes udsigtsløse mareridt eller abrupt og løbende beskæring af menneskehedens antal vil, så at sige, slå os åndeligt ihjel.

Flemming Berger og Bente Hessellund Andersen anbefalede denne kommentar
Anders Christensen

Ja, tænker at du taler om teorien om varme død.
At alt energi går mod blot at være varme. Alt går mod højere entropi og bliver mere kaotisk.

Er ikke sikker på hvordan det skulle hænge sammen med Atomkraft/Grøn omstilling.
Vi er enige om at der kommer et tidspunkt hvor vi mennesker bliver nød til at hente grundstoffer andre steder i universet.
Men hvornår det sker, det kan der vidst kun spås om.
Fosfor problematikken er mulig at løse/bremse ved at lave grønsager i lukkede kredsløb, f.eks laboratorier.
Det smarte med kernekraft fission/fussion er jo netop energitætheden og den lille partikel-forurening.
Entropien på jorden bliver forstyrret af f.eks drivhusgasser og kul-partikler.
Men hvordan Atomkraft skulle kunne gøre det samme er jeg ikke lige med på.
Atomkraft har så vidt jeg ved ikke partikel forurening.

Mvh, Anders

Emil Davidsen

Altså, hvis vi skal være lidt pedantiske så kan vi altså godt ændrer på energi balancen her på jorden, øget CO2 i atmosfæren er f.eks. en måde at rykke netto indfaldet fra vores fjern-fusions reaktor på og hvis du inkludere den i din entropi betragtnings-volumen, så er vi altså laaaangt fra så begrænset som du lægger op til Morten Balling.
Chernobyl-filmen er et fiktions værk, et glimrende ét, men fiktion hvor man pynter, strækker og ommøblere fakta til den gode og spændende historie. Det er voldsomt svært at tage seriøst når den bliver bragt op som "dokumentation" for noget som helst hvor proportioner er en væsentlig del af diskussion.

Hvis parametrene der vurderes på er sikkerhed (død pr. produceret strømenhed) og miljø(fremstilling og bortskaffelse, alt inkl. pr. produceret strømenhed) samt klima(CO2 m.m. pr. produceret strømenhed) så er atomkraft i samme duksedrengs liga som vind og sol. Resten er følelser og dem har vi alle.

Morten Balling

@Anders Christensen

I fysikken har man et begreb man kalder arbejde (kraft gange vej). For at udføre arbejde kræver det brugbar energi (exergi). F.eks. kan en turbine drives rundt ved at man leder varm damp ind i turbinen, men for at turbinen kan virke, er det ligeså vigtigt at den kan slippe af med varmen igen. Det er derfor man bla. forsyner et atomkraftværk med køletårne, eller lægger det tæt på noget koldt vand (hav eller flod).

Indtil for et par hundrede år siden fik mennesker på Jorden brugbar energi ved at brænde træ. Når en plante gror binder den sollys kemisk i sukkermolekyler via fotosyntese. Planten bruger en del af energien selv, men noget af energien bliver i planten, og derfor kan f.eks. mennesker få energi til deres stofskifte ved at spise planterne og den energi planterne indeholder.

Så opdagede man olien, og den indeholdt store mængder energi som var lagret af planter for ca. 300 millioner år siden, på et tidspunkt hvor planterne gik amok her på Jorden. Dette enorme lager af energi er det man har brugt til den teknologiske revolution vi har været igennem, og olie, maskiner og fosfor tillod at man kunne høste langt mere fra en mark. Når en hvilken som helst art, inkl. Homo sapiens har rigelige mængder næring, så vokser populationen. Siden 1900 er vi gået fra 1,6 milliarder mennesker til 7,8 milliarder i dag.

Det mange ikke forstår er at denne energi, det fossile energilager, var en engangs fornøjelse. Når reserverne er brugt op, så kommer der ikke ny olie i signifikante mængder. Tilsvarende er der energi bundet i f.eks. uran, men den er ikke dannet via lys fra Solen, men formentlig resultatet af en supernova før Jorden og Solen blev dannet. Solen er f.eks. en 3. generations stjerne.

Solen er en stjerne, og kan i store træk betragtes som en stor klump af brint. I midten af Solen (som er enorm), er trykket, og dermed temperaturen, så høj at brint fusionerer til helium. Ligesom med fission omdannes der derved masse til energi (E=MC2). Denne energi udstråles i alle retninger og rammer bla. Jorden i form af sollys, men relativt korte bølgelængder (høj energi i den enkelte foton).

Det er denne energi som får planeten til at fungere, når den omdannes til varme. Termodynamikkens 2. lov (dén 2. lov) siger at entropien i et isoleret system altid vil stige, men Jorden er ikke et isoleret system. Jorden er et lukket system. Dvs. at planeten ikke udveksler masse/materiale med rummet omkring den, men både kan modtage og afgive energi (og entropi).

Hvis Jorden ikke afgav lige så meget energi som den modtog ville temperaturen (systemets interne energi) stige. Pt. stiger temperaturen en "anelse" fordi varmen trænger mindre igennem atmosfæren, da noget af den "reflekteres" af CO2. Dette vil dog indstille sig i en ny ligevægt med tiden, for jo højere temperatur, ja mere varme vil planeten udstråle.

Universets varmedød er noget lidt andet. Her taler vi om fantasillioner af år fremme i tiden. Her vil alle stjerner være løbet tør for brændstof (~brint) og være forvandlet til sorte huller. Disse fordamper pga. Hawking Radiation over meget lang tid, og resulatet bliver et ultra homogent univers uden temperaturforskelle. Derfor kan et sådant Univers ikke udføre nogen form for arbejde (ændring af systemet), og vil derfor være "dødt".

No worries. Det tager 10^100 år at nå dertil. Derimod "løber vi tør" for lagret energi om få tiår. Til den tid er det eneste som kan lave arbejde i systemet omdannelse af sollys til IR, og så den mængde energi vi kan hive op af Jorden i form af jordvame eller uran til fission. Problemet med uran er det samme som med olien. Vi løber meget hurtigt tør.

@Emil Davidsen

Chernobyl serien er ekstremt nøjagtig ift. hvad der dengang skete. Ja det er fiktion, og flere personer er slået sammen til én, fordi historiefortælling, men når det kommer til den tekniske side af serien er den uhyggeligt nøjagtig. Selv ned til risikoen for en eksplosion hvis kernen var smeltet ned til det vand som var under reaktoren før tre af folkene på værket tog en dyb indånding og gik ind og lukkede det ud, ved at åbne hanerne manuelt. Vel at mærke lige under reaktoren.

https://www.businessinsider.com/chernobyl-volunteers-divers-nuclear-miss...

Der er stadig mange aspekter af ulykken vi ikke har klarhed over. Bla. er det officielle dødstal ca. 30. Yeah right, som man siger. Andre estimerer tallet til at være langt højere, og bare antallet af kræfttilfælde i Ukraine viser at noget ikke stemmer "helt". Dine sikkerheds beregninger holder ikke. Du har ikke data nok til at lave de beregninger. På tilsvarende vis kan man stille spørgsmålstegn ved den statistiske soliditet af mine beregninger baseret på "kun" fire nedsmeltede kerner. Min statistik er dog stadig langt mere solid end din.

Emil Davidsen

Det er ikke "min" statistik, men ganske alm. udbredt data. Hvorvidt den er mere eller mindre solid ved jeg ikke helt hvordan jeg skal bedømme... Chernobyl er uden sammenligning den værste atomkrafts ulykke til dato og repræsentere næsten worst case scenariet, så på den måde synes jeg tilgængelig data er godt. Mht antal døde så er der ikke nogen seriøse der anfægter at der findes direkte og indirekte ofre, ligesom med kulkraft og dens afledte forurening. Men selv med alle de indirekte ofre inkl, så er atomkraft død pr. produceret strømenhed stadig i samme boldgade som sol og vind. Ved ikke rigtig hvorfor det faktum genere dig.
Chernobyl dramaet er rigtig godt, men, en kritik er at de blander "rigtige" ting med opblæste og vildt overdrevne. F.eks det med at en damp-eksplosion vil kunne lægge Europa øde. Alene en banal beregning af radioaktiv masse pr areal enhed vil hurtig vise at det var der nul og niks chance for. Det vil dog kunne have øget det stærkt forurenede omkring byen område til et væsentligt større areal, dog stadig med go afstand til Kiev, men ikke desto mindre stadig meget alvorligt scenarie. Bare som eksempler på én af flere voldsomt overdrevne påstande filmserien kaster af sig.

Morten Balling

@Emil Davidsen

Mkay, så de andres beregning af usikkerheden er bygget på bedre tal end dem vi ikke har? Jeg kan huske før Chernobyl og Fukushima. Three Mile Island og filmen The China Syndrome vakte en del debat. Argumenterne fløj også rundt dengang, ala at sandsynligheden for en reel kernesnedsmeltning var så forsvindende små at det absolut ikke ville ske i min levetid. Slam, fire nedsmeltede kerner, og jeg trækker stadig vejret. Det matcher ikke beregningerne fra dengang. Selvfølgelig ikke. Begge ulykker var freak accidents, ligesom de 78 (+/-) andre vi havde haft i mellemtiden, hvis vi havde satset på atomkraft. Bemærk at der er tvivl om dødstallene, men ikke om antallet af nedsmeltede kerner.

Hvis vi tager den del af historien som alle er mere eller mindre enige om, ville du så, dig personligt, være med til at rydde op hvis det gik galt? Ville du melde dig som liquidator? Eller ville du mene at det var nogen andens opgave?

Risikoen for dampeksplosionen var reel nok. Hvordan den ville have udviklet sig afhænger af alle mulige faktorer, såsom vejr. Du kan ikke forudsætte at radioaktivt materiale spredes jævnt. Det gjorde det f.eks. ikke i Skandinavien.

Jeg har ikke noget personligt vendetta kørende mod atomkraft. Den bliver formentlig nødvendig, når gyllen rammer den store ventilator, men atomkraft er langt fra uproblematisk, og det er absolut ikke bæredygtigt. Frem for alt er det farligt.

Emil Davidsen

@Morten Balling
Jeg har endnu ikke forholdt mig til risikoen/sandsynligheden for at "det går galt", blot hvor mange liv, inkl. de indirekte, give or take, pr producerede strømenhed. Netop da det er pr. produceret strømenhed er skalering indbygget i det og dette tal er bare slet ikke så højt som "atomkraft er farligt" udsagnet giver anledning til at tro. AL teknologi/fremskridt og specielt sikkerhed bygger på en bakke eller bjerg af menneskelig, trist men sandt. Flysikkerhed vil ikke være hvor den er idag uden adskillige tusinde menneskeliv var gået tabt, biler ligeså og sådan kan man fortsætte. Derfor, hvis man rationelt skal forholde sig til om en teknologi er farlig, så synes jeg det er rimeligt og fornuftigt at se på død pr. "gavn/nytte" og lade det står som et væsentligt pejlemærke.

Der findes mange farlige jobs jeg nok vil frabede mig hvis jeg fik valget, "oprydder" af et radioaktivt udslip er blot ét af dem, specielt hvis det foregik under sovjetisk ledelse... Oprydderne af fukoshima har det dog ganske fint, de nødvendige forholdsregler blev fuldt og sikkerheden for arbejderne derfor holdt højt.

Du har fuldstændig ret i at vind m.m vil have meget at skulle have sagt mht hvor stor en katastrofe det havde været hvis det hypotetiske damp-eksplosions scenarie var blevet en realitet, men, det ændrer ikke på at udsagnet om at Europa kunne lægges øde var tåbelig og ren drama/skræmme billede.
Når nu Chernobyl stort set var et worst case scenario, så forstår jeg ikke behovet for at overdrive en allerede stor ulykke. Du kan vælge imellem at det havde været farligt i et lokalt område eller ufarligt i et stort(fyn'ish-størrelse) område. Ikke at det kunne være farligt over et stort område, vælg. Intet mærkeligt i det, cyanid er heller ikke farligt hvis koncentrationen du indtager bare er lav nok.

Vind, sol og atomkraft er på en størrer skala bare en stærk og realistisk sammensætning af vores energi forsyning på en klimavenlig holdbar måde, dette bør ikke kasseres blot fordi vi mennesker er bange for det vi ikke forstår.

Morten Balling

@Emil Davidsen

Mkay, så du ville ikke rydde op efter Tjernobyl, men gerne efter Fukushima, eller hva? ;)

Jeg er helt med på nytteetikken i at udregne kWh pr dødsfald, og også med på at fossil energi i den grad koster menneskeliv. Men, for at kunne lave den beregning er du stadig nødt til at kende begge tal, energi produktion og antal døde, og der er bred konsensus om at vi ikke kender dødstallet, inkl. dem som ikke bare døde af akut strålesyge ifm. Tjernobyl. Det gælder iøvrigt også for Fukushima.

Tjernobyl medførte bla. at samerne blev truet på deres levebrød fordi rensdyrkødet kom over grænseværdien for at det måtte sælges. Nu er sådan et tal "arbitrært", så problemet blev "løst" ved at man hævede grænseværdien, og så var kødet ikke farligt længere. Simsalabum.

Tjernobyl var ikke noget worst case. Fukushima var dybest set tre gange værre (eller fire), i og med at man heller ikke aner hvordan man skal rydde op efter ulykken. Hvis du som nævnt forestiller dig 20 gange så mange nedsmeltede kerner, dampeksplosioner, manglende beredskab, menneskelige fejl, cost/benefit design osv. så ville planeten relativt hurtigt kunne få mange og store "exclusion zones". Den Tjernobyl forårsagede dækker et område på størrelse med Fyn.

Er du gammel nok til at huske Tjernobyl? Jeg forstår godt atomkraft, har arbejdet med isotoper og bla. besøgt Barsebäck (ifm. arbejde). Jeg er ikke bange for teknologi (kører bla. motorcykel) og jeg tog gerne ud i rummet, hvis nogen betalte billetten.

Jeg sad tidligere i dag og læste mere om thorium. Allerede nu gå man væk fra "liquid fuel", og thorium reserven er kun ca. tre gange større end den uran reserve vi ville bruge på få årtier hvis vi gik all in. Hvis atomkraft skal være bæredygtigt skal det minimum være fusion, og den er altid 20 år ude i fremtiden.

Emil Davidsen

Nej, jeg tilhører en yngre generation der må slås med de tidligere generationers forskrækkelser. Er det underligt at jeg, stillet i den hypotetiske situation i valget mellem fukoshima og chernobyl, vælger fukoshima? Så tror jeg du egentlig blot leder efter et "gotcha" mere end du tænker over hvad du skriver...
Dyrene i chernobyl området har aldrig haft det bedre og trives i bedste velgående. Mennesker er en laaaangt størrer miljø-skadende faktor end radioaktivitet fra dyrerigets perspektiv og at du mener at fukoshima er værrer end Chernobyl, med en faktor 20, gør at jeg tænker du alene vurderer det på det anslået påvirkede areal. Hvilket igen betyder at du, på trods af din erfaring, ikke forstår at jo større område det spredes over, jo mindre farligt er det, under antagelse om samme mængde radioaktivt materiale.
Du er et lukket sind hvis du mener at usikkerheden på det præcise antal døde gør det "umuligt" at vurdere farligheden af atomkraft. Alle de tal er forbundet med usikkerheder og selv hvis du tager Greenpeaces voldsomt oppustede dødstal efter Chernobyl, så er atomkraft stadig ikke særlig meget farligere end vind og sol. Det er så stor en margin der ligger på hvor sikkert det egentlig er.

Morten Balling

@Emil Davidsen

Wow. Hold på hestene. Jeg siger ikke at Fukushima var 20 gange værre end Tjernobyl. Jeg siger tre (måske fire) gange værre. I Tjernobyl resulterede ulykken i én nedsmeltet kerne. I fukushima tre nedsmeltede kerner. Det radioaktive udslip var større i Tjernobyl, men pt. køler man kernerne i Fukushima med havvand, og det har man indtil opsamlet i tanke ved værket. Nu har man så meget radioaktivt vand at man er nødt til at komme af med noget af det, og løsningen er at lukke det ud i havet. Her er det vigtigt at forstå, at denne process ikke er afsluttet, og vil fortsætte ind i fremtiden.

Tjernobyl blev først dækket af en midlertidig "sarkofag". Denne begyndte at falde fra hinanden for år siden, og nu har man bygget man en ny mere holdbar sarkofag. Den håber man holder ca. 100 år, før den skal udskiftes. Dette kommer man til at gøre i mange år frem i tiden.

Værket i Tjernobyl kørte videre efter ulykken. I dag opgives befolkningstallet i Pripyat dog til 0 (2020).

Som nævnt er jeg ikke modstander af atomkraft som sådan. Hvis man gjorde det rigtigt kunne atomkraft være både sikker og godt for klimaet. Det gør man bare ikke. Hvis man f.eks. læser IAEEs guidelines vedr. sikkerhed, så handler de mest om cost/benefit og når der går profit og bonus i den, så bliver sikkerhed en by i Rusland (pun intended).

Tallet 20 jeg brugte flere gange skal forstås således: Indtil nu har vi brugt atomkraft i større målestok siden 1970'erne. Dvs ca. 50 år. I dag dækker atomkraft ca. 5% af menneskehedens samlede energiforbrug. Det gjorde den ikke i 70'erne, men lad os være flinke ved atomkraft og sige 5% alle årene. Det har indtil nu resulteret i 4 nedsmeltede kerner. Hvis vi i de sidste 50 år havde dækket vores energiforbrug med 100% atomkraft, så skulle vi have haft 100% / 5% = 20 gange så mange alvorlige uheld (nedsmeltede kerner). Dvs. 4 * 20 = 80 nedsmeltninger. På 50 år er det over et uheld om året, og nogle af dem havde været mere alvorlige end Tjernobyl. F.eks. kan du spytte til Barsebäck i medvind.

Vi er helt enige om at menneskeheden har fucket planeten og at din generations fremtid er dyster. Jeg har arbejdet en del med bæredygtighed de senere år, og der findes ikke nogen god løsning. Vi er simpelthen blevet for mange mennesker, og man kan ikke snyde fysikken. Derfor er det formentlig alle mand på dæk, og helst i en fart. Se filmen her, den er jeg temmelig enig med:

https://youtu.be/EhAemz1v7dQ

Det filmen ikke nævner er f.eks. at vi ikke har grundstoffer nok til at elektrificere Verden. Vi mangler bla. litium, kobalt, kobber og neodyn. Selvfølgelig har vi en vis mængde af alle grundstoffer, men ikke nok. Jeg bruger ofte eksemplet med litium til batterier i elbiler. Man kan ikke lave en elbil med en brugbar rækkevidde uden litium. Tesla's batterier bruger ca. 0,07 kg ren litium pr. kWh. Mercedes har lige lanceret deres nye store elbil. Den har et 108 kWh batteri (og 770 "km rækkevidde). Dvs. at Mercedes køber batterierne samme sted som Tesla, så er der 108 * 0,07 = 7,6 kg rent litium i bilen. Verdens samlede reserve af litium er 21 milliarder kg, svarende til 2,7 kg per menneske. Allerede her burde det være åbenlyst at vi ikke bare omstiller hele Verden til el, og slet ikke på 30 år.

Løsningen er som sagt sur og nedern, men der er ingen vej udenom. Vi skal bruge væsentligt færre ressourcer end vi er vant til. Det tror jeg personligt ikke længere på vil ske, så helt ærligt tror jeg det kommer til at være et helvede at leve efter 2050, og efter 2100 skal befolkningen formentlig ikke tælles i milliarder, men i millioner, hvis vi er "heldige".

Emil Davidsen

Først og fremmest, de 20 var en slåfejl fra min side af, beklager.
Jeg manglede egentlig bare lige at forstå på hvilken parameter du i alvor mente at fokushima var værre end Chernobyl og det er så på antal kerner. Det synes jeg ikke rigtig er en go målestok men ok, nu forstår jeg det i det mindste.
Til dit regnestykket, så er du altså ikke flink ved at la de 5% være repræsentativ for alle 50år, tværtimod så får du dit mest pessimistiske scenarie ved den antagelse. Det tror jeg godt du kan se selv hvis du lige kikke dit regnestykket igennem igen.
Jeg har ikke rigtig ville forholde mig til din projektering her da du sætter alle atomkraftværker i samme bås. Chernobyl var discount budget udgaven af et atomkraftværk(RBMK reaktor design) og styringen af den desværre ligeså. Så skal det gå galt. Jeg vil simpelthen ikke sætte det i samme kategori som f.eks. et fransk (primært af PWR reaktor design).
Hvis du er enig med kruzsgesagt, så forstår jeg slet ikke hvorfor du har brug for at overdrive atomkrafts farligheden. Vi har brug for al den teknologi vi har til at hjælpe os og bør ikke sortere velafprøvet teknologi fra bare fordi nogle blev bange for hhv. 35 og 10år tilbage.
Den suværent største udfordring for atomkraft er pris og hastighed hvormed "vi" kan få det bygget. Dette desværre næsten umuliggjort i den vestlige verden af fortidens forskrækkelser og overdrevne skræmmekampagner i den gode sags tjeneste, selvfølgelig.

Emil Davidsen

Artiklen indeholder link til download af ekspert rapporten på 387 sider. Apropos denne snak/diskussion. Hvis du vil vove at åbne dit sind lidt.
https://jyllands-posten.dk/international/ECE12873875/eksperter-atomkraft...

Morten Balling

@Emil Davidsen

Ift. hastigheden med at få bygget: Som jeg skrev tidligere i tråden, så kommer vi til at bruge kul, olie og gas indtil der ikke er mere. Du kan se hvor hurtigt det går med at bygge vindmøller. Det udskyder man hele tiden, bla. i et naivt håb om at der dumper teknologiske snuptag ned fra himlen en dag "når vi får brug for det". Vi havde brug for en sådan løsning allerede da Rom Klubben skrev Limits To Growth, og den er ikke dumpet ned endnu.

Der findes ikke én løsning, og dér er jeg enig med Kurzgesagt videoen. Selv hvis man kombinerer alle de løsninger der er, er det stadig en absurd stor opgave at konvertere fra fossil energi inden 2050. Når det for alvor begynder at dæmre, så skal der nok blive bygget atomkraftværker i stor stil.

Jeg er ligeglad med at få eller have ret. Hvis man kunne blive rig af at kalde en skovl for en skovl ville det være meget sjovere, men normalt skyer mange mennesker sandheden som ilden. Primært fordi man ikke vil se sandheden i øjnene.

Den ellers superpopulære instruktør Michael Moore kom for nylig alvorligt i fedtefadet fordi han bakkede op omkring (og lagde navn til) en dokumentarfilm, som stillede spørgsmålstegn ved de "grønne løsninger". Det samme skete for The New Yorker journalisten Jonathan Franzen, da han skrev et essay under overskriften "What If We Stopped Pretending". Både filmen og essayet var dog yderst sobre i deres analyse af den måde, hvorpå vi har fået malet os alvorligt op i et hjørne. Du kommer langt længere i Verden ved at være optimist og tale om håb, også selvom man kan bruge 5 min på bagsiden af en konvolut på at beregne at ingen af de foreslåede løsninger (selv kombineret) kan lade sig gøre i global skala.

Ift. atomkraft og sikkerhed, så er problemet at vi ikke har solide tal til at beregne risikoen. Den er langt højere end de beregninger som f.eks. bruger et dødstal på 31 ifm. Tjernobyl. Tjernobyl reaktoren var et fejldesign og burde aldrig have været startet op. Det var reaktorerne i Fukushima ikke. De havde langt bedre indbygget sikkerhed, men ingen havde overvejet tsunamien i den størrelse.

Jeg har ikke behov for at overdrive atomkraftens farlighed. Det er som sagt ligegyldigt. Du skal nok få alle de atomkraftværker man kan nå at bygge når man først tager sig sammen. Min pointe er blot at atomkraft er langt farligere end de fleste tror (siger), og at det helt sikkert vil blive noget forfærdeligt rod. Ift. de andre "ting" som venter os, så kan man diskutere om rodet er værre end alt det andet.

Du bør ikke undervurdere fortidens erfaringer. Jeg kan godt forstå hvis du er bekymret for fremtid, klima mm., men det vil være forkert at tro at atomkraft er sikker. Der er som nævnt en anden mulighed: Skru ned for forbruget, sænk befolkningstallet, og lær Verden at forstå, hvad bæredygtighed og biofysik går ud på. Det kommer ikke til at ske fordi $.