Ph.d. Cup
Læsetid: 7 min.

Hvad driver Mellemøstens kvindekrigere? Mustafa K. Topal tog derned og kom tilbage med et svar

Når kvinder i Tyrkiet og Syrien kaster sig ind i politiskmilitante kampe, kæmper de også for retten til at bestemme over egen fremtid, livsstil og krop. Det siger Mustafa K. Topal, der er den sidste finalist i Ph.d. Cup 2021. Hans forskning kan også gøre os klogere på radikalisering i Danmark
Mustafa K. Topal er kurder og flygtede fra Tyrkiet til Danmark i 1996 som 23-årig. Han har flere veninder fra sin barndom og studietid i hjemlandet, der har deltaget i PKK’s væbnede kamp.

Mustafa K. Topal er kurder og flygtede fra Tyrkiet til Danmark i 1996 som 23-årig. Han har flere veninder fra sin barndom og studietid i hjemlandet, der har deltaget i PKK’s væbnede kamp.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
28. april 2021

I bjergene i Irak og Syrien træner kurdiske kvindekrigere til kamp mod den syriske og tyrkiske stat og Islamisk Stat.

De er del af en kvindecelle, der har rødder i Kurdistans Arbejderparti (PKK). En politisk bevægelse, der først fra 1984 kæmpede for Kurdistans selvstændighed i Tyrkiet, Iran og Irak, men i dag ønsker regionalt selvstyre. Undervejs har kvinders rettigheder fået en stadigt mere fremtrædende plads i partiprogrammet, i takt med at flere kvinder melder sig til kampen og udfylder en stadigt større del af partiets ledende poster.

Mustafa K. Topal, der er ph.d. på Roskilde Universitetscenter (RUC), rejste i marts 2018 til bjergene, der ligger i krydsfeltet mellem Irak og Syrien – nærmere kan han ikke komme det af hensyn til kvinderne. Topal tog derned for at undersøge kvindernes bevæggrunde for at deltage i de væbnede kampe.

Til venstre: Mustafa K. Topal møder kvindekrigerne i deres lejr i grænselandet mellem Irak og Syrien. Til højre: Billeder fra hans hytte i bjergene.

Til venstre: Mustafa K. Topal møder kvindekrigerne i deres lejr i grænselandet mellem Irak og Syrien. Til højre: Billeder fra hans hytte i bjergene.

Privatfoto

Mustafa K. Topal er kurder og flygtede fra Tyrkiet til Danmark i 1996 som 23-årig. Han har flere veninder fra sin barndom og studietid i hjemlandet, der har deltaget i den væbnede kamp.

Men kvindekrigerne er ifølge Mustafa K. Topal aldrig for alvor blevet anerkendt som politiske aktører. Med sin forskning ønsker han at gøre op med det, han kalder et firkantet billede af muslimske kvinder som undertrykte og svage, og vise, at der findes helt andre kvindetyper i Mellemøsten.

»Når kvinderne deltager i PKK’s kamp, er det en kønsbevidst beslutning. De har klare forventninger til livet i og efter kampen. De mener, at de gennem deltagelse i kampen får nye handlemuligheder, at de på den måde kan skabe en alternativ selvforståelse og få bedre vilkår som kvinder i fremtiden. De vil gerne implementere et nyt samfund med nye demokratiske og sekulære normer og værdier,« siger Topal.

Derudover viste det sig, at kvinderne har meget lange og grundige overvejelser, før de tilslutter sig kampen. Overvejelser, der er præget af erfaringer fra barndommen, skolelivet og diskrimination.

Og det er netop den slags overvejelser, vi ifølge Mustafa K. Topal bør undersøge i en dansk kontekst. For eksempel når vi vil forstå, hvorfor danske kvinder tilslutter sig Islamisk Stat. Deres kamp er en helt anden – men det er årsagerne til radikaliseringen ikke nødvendigvis. 

Mustafa K. Topal på hans ph.d.-kontor på RUC.

Mustafa K. Topal på hans ph.d.-kontor på RUC.

Anders Rye Skjoldjensen

Etnisk og kønsbestemt undertrykkelse

Men først er det vigtigt at forstå, at selv om de mellemøstlige kvinder, Mustafa K. Topal beskæftiger sig med, omtales som ’kurdiske’, er der tale om en kvindebevægelse, som over tid og særligt siden borgerkrigens udbrud i Syrien har udviklet sig til en transnational bevægelse. Kvindekrigere med forskellige etniske og religiøse tilhørsforhold arabere, kristne, armeniere og turkmenere – kæmper mod Islamisk Stat, Assad-regimet og de jihadister, som modtager støtte fra Tyrkiet.

Det er de kvinder, Mustafa K. Topal mødte i de syriske og irakiske bjerge. I alt talte han med cirka 30 kvindekrigere fra PKK i alderen 20-49 år.

– Hvad samler dem så på tværs af etnicitet og religion?

»De er fælles om kvindefrigørelsesidealer. De vil have medbestemmelse, ligestilling, ret til at bestemme over egen fremtid, livsstil og krop. Et demokratisk samfund med bedre vilkår for deres børn. Samme handlemuligheder som mænd. Det er den slags værdier, de går meget op i.«

Samlet set var Mustafa K. Topal kun i bjergene i ti dage, fordi hans besøg blev afbrudt af de væbnede konflikter, der sker i områderne. Imens han var der, fløj droner over lejrene og overvågede kvinderne.

Mustafa K. Topal

Nuværende stilling: Ekstern lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet i København og på Københavns Professionshøjskole

Yndlingsredskab: En kaffekop

Overspringshandling: Lange gåture

Forbillede: Tennisspilleren Rafael Nadal. Han er en fighter. Han har været meget skadet, men trods det har han opnået megen succes. Og så synes jeg, han er ydmyg

Erkendelse: Jeg er dårlig til at stave på dansk

Kvinderne er oftest vokset op under patriarkalske normer i familien og i samfundet generelt. De har fra en meget tidlig alder oplevet forskelsbehandling – både fordi forældrene har behandlet dem anderledes end deres brødre, og fordi de måske er blevet mobbet eller diskrimineret i skolen på grund af deres identifikation som kurdere. Altså en decideret dobbelt forskelsbehandling.

Forskelsbehandlingen, som kvinderne eksempelvis oplever fra den tyrkiske stat, får mange af dem til at tage afstand fra deres tyrkiske nationalitet og allerede i en ung alder opbygge sympati for PKK. Mange af dem ser altså de politiskmilitante kampe som et middel til at opnå frihed – både for deres nationalitet og deres køn.

Der har altid været kvinder med i PKK. Topal fortæller, at to af PKK’s første 21 medlemmer var kvinder. Da det officielle medlemstal rundede 150, var cirka 25 medlemmer kvinder. Og siden er det kun gået én vej:

»Kvindernes antal er steget markant op gennem tiden, og deres indflydelse stiger markant i bevægelsen. De spiller mere centrale roller i selve kampen. I bevægelsen joker mændene med, at de er blevet til et kvindeparti,« siger Mustafa K. Topal.

I tidligere forskning og i den vestlige forståelse af kvindekrigere er de ifølge Topal blevet set som sekundære kræfter i kampen, mens mændene er blevet set som de primære aktører, der går i krig.

Selv oplevede han, at kvinderne spiller en betydelig rolle både i selve kampene og i PKK’s politiske dagsorden.

»Kvindefrigørelsen er blevet en central del af PKK’s overordnede mål. I organisationen er der en kvote på 50 procent kvinder i alle enheder, der har tilknytning til PKK,« siger han.

Anders Rye Skjoldjensen

Revolutionen

Kvinderne begrunder selv deres øgede aktivitet med, at de har mere brug for friheden end mændene, fortæller Mustafa K. Topal. Ikke at de som sådan har større lyst eller tendens til vold eller ekstremisme. Men de oplever, at de gennem deltagelsen i de nationale bevægelser øger deres chancer for at forbedre kvinders vilkår. Kvindekrigerne vil implementere en kvinderevolution i civilsamfundet – en mission, der er mislykkedes ved andre revolutioner.

»Kvinderne fortæller, at de ikke vil begå de samme fejl som ved tidligere revolutioner, hvor de kæmpede, men efterfølgende overlod det til mændene at diktere fremtiden. Derfor forsøger de nu at implementere revolutionen i civilsamfundet, mens den antikoloniale kamp fortsætter,« siger Topal.

Det er med det mål for øje, at kvinderne rejser til bjergene i Irak og Syrien, hvor de så bor og træner.

»Kvinderne mener, at man er nødt til at melde sig ud af det eksisterende samfund, hvis man vil ændre det radikalt. Bjergene er stedet, hvor de så at sige renser deres krop for det patriarkalske samfund. I bjergene bliver man fri for indoktrinering.«

Under sit besøg hos kvindekrigerne opdagede Mustafa K. Topal, at de har en nærmest spirituel tilknytning til bjergene. Det kommer ikke til syne fysisk, men kvinderne fortæller, at det blandt andet bunder i, at de har deres reproduktionsevne til fælles med naturen. Ud over målet om kvindefrigørelse, et nyt samfund og medbestemmelse mener kvinderne også, at mennesket er blevet afskåret fra naturen.

Anders Rye Skjoldjensen

Danske kvindekrigere

Mustafa K. Topal mener, at hans forskning også kan bruges i et dansk perspektiv. For hvis vi vil forstå, hvorfor danske kvinder rejser til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, må vi undersøge bevæggrundene for radikaliseringen nærmere. Præcis som han har gjort med de kurdiske kvindekrigere.

For selv om de to grupper af kvinder har tilsluttet sig to vidt forskellige kampe, mener Mustafa K. Topal, at man for de danske kvinder bør kigge særligt efter, hvad der driver dem individuelt frem for at se på, hvilke muligheder og rettigheder de som gruppe har i samfundet. Vi må undersøge et helt livsforløb – opvækst, vennekreds og den måde, de er blevet behandlet på i skolen og af samfundet – hvis vi vil forstå den radikaliseredes handlinger.

»Alle de ting, der er en del af det, som vi kalder for tilblivelse, har nogle små – men betydningsfulde – indflydelser på dem. Så man skal kigge på, hvorfra indflydelserne kommer, og hvordan det har spillet en rolle i, at personerne endte, hvor de gjorde,« siger han.

– Men er det ikke en utopi at tro, at man vil kunne undersøge et helt menneskeliv for dem, der har tilsluttet sig Islamisk Stat?

»Hos de kurdiske kvinder så jeg, at kønsforskellene, de har oplevet i deres liv, har stor betydning for deres valg. Den første undertrykkelse, som piger og kvinder har oplevet i det patriarkalske kurdiske samfund, har betydning for deres valg. Skilsmisse eller vold i familien har også en betydning for deres valg. Altså har personlige eller familiære årsager en afgørende betydning. Det samme gælder oplevelsen af forskelsbehandling af majoriteten eller at blive udsat for assimilation og undertrykkelse som minoritet. Det er ikke en utopi at tro, at det skulle være muligt at komme frem til noget lignende for danske kvinder,« siger Mustafa K. Topal.

»Vi bør undersøge det for at finde ud af, hvilke faktorer der spiller ind. For så ved vi, hvor vi skal skrue op for hjælpen.«

Serie

Ph.d. Cup 2021

Information sætter fokus på ny forskning, når vi hvert år afholder Ph.d. Cup og kårer den ph.d.-studerende, der er bedst til at formidle sin forskning. Kåringsshowet bliver sendt på DR2 fredag den 30. april klokken 21.30.

I år er de fem finalister Mette Bisgaard fra Aarhus Universitet, Mustafa K. Topal fra Roskilde Universitet, Frederik Schaltz-Buchholzer fra Syddansk Universitet, Marie Brøns fra Danmarks Tekniske Universitet og Andreas Sommerfeldt fra Aarhus Universitet.

Ph.d Cup er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for en fin artikel - og held og lykke med din forskning, Mustafa Topal!

Jeg tror der er meget stor forskel mellem bevæggrundene for hvorfor kvinder tilslutter sig den kurdiske frihedskamp, der virker meget målrettet for frigørelse og selvstændighed, og så hvorfor kvinder tilslutter sig iS og Kalifatet,hvor Kalifatet står for religiøs renselse, der overhovedet ikke har plads til individuel frigørelse og anerkendelse som selvstændigt individ, og slet ikke kvindesestændlighed.

Her er måske et lille indblik i forskellene.

https://www.youtube.com/watch?v=IBaA_B3ZvJs&t=1s

Hun var vist ikke kun en stilfærdig hjemmegående husmor i IS og Kalifatet.

Espen Bøgh, det er jo netop Mustafa K. Topals pointe;

“ For selv om de to grupper af kvinder har tilsluttet sig to vidt forskellige kampe, mener Mustafa K. Topal, at man for de danske kvinder bør kigge særligt efter, hvad der driver dem individuelt frem for at se på, hvilke muligheder og rettigheder de som gruppe har i samfundet.”

Videoen, du henviser til, er interessant, men den giver ingen indikation af, hvad der motiverer præcist denne kvinde. Mennesker er forskellige og motiveres af forskelligt. Jeg ved ikke, hvad den omtalte kvinde motiveres af eller har af forestillinger om, hvad IS og Kalifatet vil betyde for fremtiden. Måske betyder individuel frigørelse, anerkendelse som selvstændigt individ og kvindesestændlighed ikke noget for hende. Eller, hvis det betyder noget for hende, så ser hun måske IS og Kalifatet opfylde disse ting på måder, vi ikke har fantasi til at forestille os.

Som Mustafa K. Topal afslutter:
»Vi bør undersøge det for at finde ud af, hvilke faktorer der spiller ind. For så ved vi, hvor vi skal skrue op for hjælpen.«

Det gælder i alle sammenhænge. Og er ikke ny viden. Søren Kierkegaard gjorde opmærksomt på det for længe siden.

Birthe Drews, 29. april, 2021 - 12:20

Jeg er ikke ening i at det er Mustafa K. Topals pointe for alle kvinder i Mellemøsten, men uden tvivl for de omtalte Kurdiske kvinder. og årsagen hertil skal vel findes i deres landområder befinder sig fordelt fortrinsvis i Tyrkiet og Syrien samt lidt i Irak, - og dermed mellem "fortid og nutid", hvor Tyrkiet repræsenterer nutiden(trods for Erdogan har trukket Tyrkiet ud af en international aftale for beskyttelse af kvinder.)

Så er der alle de andre kvinder i Mellemøsten og længere ovre mod Asien, som lever under Islams religion med de manglende rettigheder - ikke værende rettigheder for kvinder, og som IS og Kalifatet et åndeligt renset "himmerrige på jord" for rettænkende muslimer, men som også krævede sharia love for undersåtterne, og hvor der ikke var meget plads til selvstændige kvindemeninger.

Den film som jeg henviser til ved et link til YouTube viser netop det lidt specielle spørgsmål vi skal stille os selv - hvordan stiller vi os til disse kvinders "pendlen mellem det ekstremt religiøse blodsregime IS og Kalifatet, og vestens demokratier med sociale ordninger, som de på den ene side har fornægtet til fordel for IS og Kalifatet, og nu gerne vil være uskyldige vildledte ofre for Islam og Kalifatet, og gerne vil tilbage til vesten og dens sociale sikkerhedsnet."?

Personligt er det min opfattelse at disse kvinder skiftede deres nationalitet ud da de rev dere identitetspapirer i stykker eller fulgte kalifatets bud om de troskab til Kalifatet skulle brænde deres identitetspapirer.

Det betyder de kvinder der i dag påberåber sig at være danske og som rejste derned for at tilslutte sig IS og Kalifatet som beskrevet ovenfor, ikke længere er at betragte som danske statsborgere, og derfor ikke har krav på at komme til Danmark, - de er derimod borgere i Kalifatet, og må leve med den situation som de nu engang er havnet i, - det er ikke Danmarks ansvar.

Ingen tvivl om det er forfærdeligt for børnene, men det er ikke Danmarks skyld og dermed heller ikke Danmarks ansvar.

Disse kvinder var ikke allesammen 16 år da de tog ned til IS, de fleste var modne kvinder i midten af 20erne og selvstændigt tænkende efter mange år i Danmark, adskillige er i dag omkring de 33 - 35 år og dermed ikke småpiger længere.

Atilla Thcengiz

Det er noget af ironi at kurderne som gjorde oprør mod den moderne tyrkiske republik i midten af 1920'erne var motiveret af at bevare "kalifatet" repræsenteret af den sidste falliterklærede osmanniske sultan og at de så i dag står i front mod det nye kalifat opråbt af nogle galninge støttet af US og EU.

Al den frigørelse af kvinder som det omtales i artiklen kan kurderne kun takke Kemal Atatürk for uden ham ville de stadig være i feudalismens afstumpede sump.

Laura Jørgensen

Hvis du vil kneppe mig, så send mig en besked hvor vi kan mødes. Besked mig der - http://dk.girlswholove.us