Klima
Læsetid: 4 min.

EL kræver grøn jobplan: »Regeringen bruger lønmodtagerne som undskyldning for klimanøl«

Der mangler en samlet plan for grøn jobskabelse, der sikrer, at klimaomstilling og beskæftigelse går hånd i hånd. Det mener Enhedslisten, der vil have indkaldt til forhandlinger. Beskæftigelsesministeren kalder udmeldingen spændende, men understreger, at regeringen allerede er godt i gang
Regeringen vedtog for nylig at etablere en ny gasledning til Lolland-Falster, der kan forsyne lokalområdets største arbejdsplads, Nordic Sugar. Enhedslisten har kritiseret, at regeringen ikke i stedet bad fabrikkerne om at elektrificere.

Regeringen vedtog for nylig at etablere en ny gasledning til Lolland-Falster, der kan forsyne lokalområdets største arbejdsplads, Nordic Sugar. Enhedslisten har kritiseret, at regeringen ikke i stedet bad fabrikkerne om at elektrificere.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
1. maj 2021

Regeringen mangler en plan for, hvordan den vil sikre nye grønne arbejdspladser. I stedet bruger den truslen om tabte arbejdspladser til at udsætte den handling, der er brug for i den grønne omstilling.

Sådan lyder det i anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag fra Enhedslisten, der opfordrer regeringen til at indkalde til forhandlinger om udfordringen med at skabe nye grønne jobs og sikre efter- og videreuddannelse til de jobs, der forsvinder som følge af omstillingen.

»Hver eneste gang vi i Enhedslisten kommer med et forslag på klimaområdet, så råber regeringen af os, at det vil den ikke lave, fordi det vil koste arbejdspladser,« siger Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen.

»Det er helt forfejlet at bruge danske lønmodtagere som undskyldning for den klimanøl, regeringen bedriver. I stedet for modigt og offensivt at lave en jobplan, som sikrer både grøn omstilling og tryghed for lønmodtagerne fremadrettet.«

Ifølge beregninger fra det forskerdrevne initiativ Klima- og Omstillingsrådet er cirka 185.000 mennesker beskæftiget i brancher, der har produktion med høj udledningsintensitet. Dertil kommer omkring 115.000 personer i tilknyttede brancher, der leverer eller bruger produkterne fra selvsamme brancher. Samlet set er cirka ti procent af beskæftigelsen i Danmark »eksponeret« mod den grønne omstilling, og det kan give udfordringer, konkluderer forskerne.

Enhedslisten efterlyser blandt andet en samlet plan for, hvordan man vil sikre arbejdspladserne, da klimaforhandlingerne lige nu foregår i siloer uden et samlet overblik. Partiet vil have lavet en »grøn jobplan for Danmark«, der kan sikre, at dem, der mister jobbet på grund af omstillingen, får et tilsvarende nyt.

Desuden bør der laves en strategi for »målrettet uddannelse og opkvalificering af den danske arbejdsstyrke«. Samt »et grønt job-danmarkskort«, som blandt andet gennem offentlige investeringer placerer nye, grønne arbejdspladser i de områder af landet, hvor der lige nu er størst arbejdsløshed.

»Vi ønsker at skabe en ny, grøn samfundskontrakt, hvor den grønne omstilling og gode forhold og arbejdspladser for lønmodtagere går hånd i hånd. Det er ikke noget, vi har drøftet i klimaforhandlingerne. Vi har set isoleret på transport, industri og landbrug uden at se på, hvad det har af konsekvenser, både positive og negative,« siger Mai Villadsen.

Hun henviser til Nordsø-aftalen som et eksempel på, hvordan man både kan sikre en ambitiøs klimahandling og samtidigt forsøge at bidrage til at skabe nye arbejdspladser.

»Man gjorde noget klogt, da man valgte at udfase olieproduktionen i Nordsøen. Samtidig så laver vi både en efteruddannelsesindsats og satser på at rejse vindmøller netop i Esbjerg. Det er sådan en plan, vi skal lave for hele vores land,« siger hun.

Minister: Vi er i gang

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder Enhedslistens udmelding for »spændende tanker«. Men han kan »slet ikke genkende kritikken« om, at Socialdemokratiet skulle holde lønarbejderne frem for sig som undskyldning for ikke at lave grøn omstilling.

»Alt, hvad vi laver, har lige præcis det sigte at sikre arbejdspladser. I virkeligheden kan man vende kritikken rundt,« siger han. »Hvor var Enhedslisten i diskussionen om at bevare afgørende arbejdspladser i et af de områder af Danmark, som i forvejen har den højeste arbejdsløshed,« spørger Hummelgaard.

Det, ministeren henviser til, er sagen om Nordic Sugars to sukkerfabrikker på Lolland-Falster. Fabrikkerne er landets næststørste CO2-udleder og var kommet på kant med skærpede miljøkrav fra EU, fordi de stadig kørte på olie og kul. Regeringen vedtog derfor for nylig at etablere en ny gasledning til Lolland-Falster, der fremover kan forsyne lokalområdets største arbejdsplads og økonomiske livline.

Enhedslisten har været stærkt kritiske over, at regeringen ikke i stedet bad fabrikkerne om at elektrificere. Selv har sukkergiganten afvist det som en løsning og sagt, at det kunne blive fabrikkernes endeligt. Regeringen har derfor argumenteret med, at overgangen til biogas både vil gøre produktionen grønnere og redde arbejdspladser. Et godt eksempel på omstillingens dilemmaer.

Peter Hummelgaard siger, at regeringen – sammen med blandt andre Enhedslisten – har afsat midler til jobskabende initiativer som energirenoveringer af den almene boligsektor, tilskud til grønne boligforbedringer og udskiftning af olie- og gasfyr.

»Vi har allerede lavet mange aftaler, og hvis man summer det sammen, vil Mai Villadsen også kunne se, at vi er rigtig godt i gang. Men jeg vil meget gerne diskutere videre med Enhedslisten om, hvordan vi kan skabe endnu flere grønne job,« siger Hummelgaard.

En ny, grøn samfundskontrakt

Mai Villadsen anerkender, at de allerede indgåede politiske aftaler »utvivlsomt vil resultere i rigtig mange arbejdspladser«.

»Men vi har ikke et overblik over, hvor det vil koste arbejdspladser, hvor de bliver skabt, og hvad det kræver, at folk har af uddannelse, og hvordan vi sikrer, at de får den uddannelse,« siger hun og henviser til en analyse fra AE-rådet, der viser, at klimaomstillingen især vil kræve faglært arbejdskraft.

»Vi står over for en fremtid, hvor rigtig mange, særligt unge, kommer til at være ufaglærte i en tid, hvor vi har brug for faglært arbejdskraft.«

– Hvordan skal vi kunne skabe de jobs?

»Det kunne være ved eksempelvis at sætte høje klima- og miljøstandarder, investere i eksempelvis anlægsprojekter eller andet. Det kan både skabe offentlige arbejdspladser, men i høj grad også private.«

– Men kan du give eksempler på, hvor regeringen har glemt arbejdspladserne?

»Det, vi har gjort, vil utvivlsomt allerede resultere i rigtig mange arbejdspladser, men vi har ikke overblikket over, hvor mange, hvor henne og hvornår. Nogle brancher og områder af landet kan ende som tabere, hvis ikke vi arbejder for at håndtere det også politisk.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Ja en produktionsomlægnings-plan fx. for landbruget er i høj grad påkrævet i stedet for al den snak om at miste arbejdspladser.
Er det den underbetalt udenlandske arbejdskraft ,der menes er så vigtig ? Og hvad med alle de landmænd , der sendte deres slagtesvin til Tyskland, fordi de kunne få mere ved den transport. Osv.......

Ole Bach, erik pedersen, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Ib Christensen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Billedet. Er det et spørgsmål vi kommer til at stille om ti år: Kunne Nordic Sugar (eller Sukkerfabrikken, som plejer at kalde den) have være drevet på vind og sol alene?

Søren Kristensen

Får lige en idé. Er vi enige om at vi- og især de nye generationer - spiser alt for meget sukker? OK. Sukker er kulhydrat, ikke? Kul og vand og hvis vi eliminerer vandet har vi kul tilbage, som kan bruges til opvarmning. Problemet er bare at afbrænding af kul forurener. Løsning: vi graver de fleste af sukkerroerne ned i jorden igen og lukker 80% af fabrikken. Voila! Bonus: ren luft over Lolland-Falster og sundere unge mennesker. Sammen med en tårnhøj afgift på sukker kan der ligefrem blive tale om en decideret overskudsforretning. Husk på, der var engang - en kort periode for nogle hundrede år siden - hvor prisen på sukker matchede prisen på guld! I fremtiden vil man måske opgøre prisen i bitcoin - eller sugarcoins, men det er en anden historie.

Esben Rahbek Thuesen

Der står i artiklen, at Nordic Sugar fabrikken skal overgå til at blive drevet af biogas - mig bekendt er dette forkert, da den nye forsyningskilde bliver fossilgas (der ofte eufemiseres som naturgas), der skal gøre produktionen mere bæredygtig.