Skat
Læsetid: 7 min.

Enhedslisten vil kopiere skattereform fra konservativ britisk regering

Lad virksomhederne og de rige betale regningen for krisen, lyder det i et nyt forslag fra Enhedslisten. Det vil formentlig mindske uligheden vurderer økonom, men risikerer også at øge ledigheden. Regeringen og blå blok er skeptiske
Finans- og skatteordfører for Enhedslisten Rune Lund vil følge den model for en skattereform, som den konservative britiske regering med Boris Johnson i spidsen lige nu planlægger at gennemføre i Storbritannien for at komme ovenpå efter krisen.

Finans- og skatteordfører for Enhedslisten Rune Lund vil følge den model for en skattereform, som den konservative britiske regering med Boris Johnson i spidsen lige nu planlægger at gennemføre i Storbritannien for at komme ovenpå efter krisen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
21. april 2021

Hæv selskabsskatten og fastfrys topskattegrænsen. Det lyder måske som forslag, Enhedslisten selv har fundet på. Men de er faktisk hentet direkte fra den skattereform, som den konservative britiske regering med Boris Johnson i spidsen lige nu planlægger at gennemføre i Storbritannien for at komme ovenpå efter krisen. Og den vil Enhedslisten nu have til Danmark.

Helt konkret vil Enhedslisten, ligesom der lægges op til i Storbritannien, hæve selskabsskatten til 25 procent fra 2023 og fastfryse den såkaldte paragraf 20-regulering af skatteknæk i forhold til topskat og aktieindkomst i perioden fra 2022 til 2026. På den måde vil flere skulle betale topskat, idet grænsen for, hvornår man skal betale topskat, fastfryses og ikke følger de generelle prisstigninger i samfundet. Tiltagene vil sikre statskassen henholdsvis 4,2 og 2,7 milliarder kroner, ifølge Enhedslistens egne beregninger.

Rune Lund er finans- og skatteordfører for Enhedslisten. Han erkender, at Danmark befinder sig i en anden situation end det britiske samfund, der står tilbage med en langt højere offentlig gæld og desuden har været hårdere ramt af coronapandemien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det er da lidt smart af Enhedslisten at kopiere et Tory-forslag.

På den måde vil højrefløjens argumentation imod forslaget kræve nogle stærke hjerneceller, de ikke nødvendigvis er i besiddelse af ;-)

Erik Karlsen, Steen K Petersen, Henrik Røngaard Bentzen, Per Klüver, Marianne Jespersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Egentlig et vigtigt spørgsmål, der bør løses. For ellers skal skatteborgerne til lommerne, og de sociale omkostninger beskæres - og begge gennem en årrække.

Til gengæld er en retfærdig fordeling vanskelig at foretage - derfor:
Hvem lukrere egentlig på krisen?
- I hvert fald de store børsvirksomheder.
- Og næppe kassedamen fra Netto eller de, der er blevet arbejdsløse.

Erik Karlsen og Poul Søren Kjærsgaard anbefalede denne kommentar

'Det er gift for økonomien og helt urimeligt over for danskerne, som i forvejen betaler mest i skat i OECD,« siger hun.'
Logik er ikke hvad det har været!
Hvordan i himnlens navn kan en nation som er globalt anerkendt som et af verdens førende lande på en lang række centrale og vigtige områder (ikke mindst økonomien) blive ugleset p.gr.a. skattetryk. Det er jo skatterne der har gjort det muligt.
Så: mere af det.

Ole Henriksen, Erik Karlsen, Steen K Petersen, P.G. Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Fjern i stedet selskabsskatten og topskatten og lad os investere i arbejdspladser og arbejde gælden ned og væk. Modsatte tiltag øger bare tilbagebetalingstiden til glæde for ingen anden end lediggang

Dorte Sørensen

Hvad med at vende problemerne om. I stedet for at tænk på vækst og flere i arbejde - så begynd at tænke hvordan får flest et godt og bæredygtigt liv.
Stilspørgsmål som er vækst altid godt - hvad med mindre forbrug og mere fritid til at være noget for familien osv. Det vil sænke omkostningerne ved pasningsordninger, skabe mindre stress og der med mindske sundhedsomkostningerne.
Mere fleksibel arbejdstid vil mindske myldretiden og trængselsproblemerne - så "vi" kan spare anlæg af flere motorveje osv.

Hvorfor tænker politikkerne ikke sådanne tanker.

Steen K Petersen, Henrik Røngaard Bentzen, Gert Romme, jens christian jacobsen, Kurt Nielsen, Susana Ritius, Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Efter at have set de seneste prognoser for økonomisk vækst for fremtiden i hhv. UK og Euro-landene, kan man kun opfordre ethvert parti herhjemme, til at sætte noget politik sammen som kopierer Brexit.......

Eva Schwanenflügel

De Radikale bør være glade, flere ledige betyder jo øget arbejdsudbud ;-)

Ej, seriøst Dorte, jeg er enig med dig i at vi skal til at deles om det arbejde der er, og begynde at afskaffe vækstparadigmet.

Et muntert og virksomt liv er nu engang målet for mange. Lediggang er roden til alt ondt. Bed og arbejd.

Det bliver svært at opretholde den agenda når vi er så mange og kloden ikke er stor nok, men hvis vi forøger fritiden vil det ikke begrænse hverken forbrug eller forurening, fordi nutidens menneske har en ubændig hang til 24/7 underholdning på fotovscafeer i biografer på udlandsrejser for sjov til internationale seminarer og på bogmesser til koncerter og foran netflix til aftenkaffen mens vi planlægger morgendagens transport mellem fitness centret og svømmehallen og kunstudstillingen og klassejubilæet og biblioteket og restauranten og Legoland og til sidst vælger vi næste aftens godnatserie.

Flemming Jensen

Skattereformen skal bestå af en ny skat på kapital og beskatning af provenu på salg af fast ejendom.
Den eneste rimelige løsning på den voksende ulighed i dette samfund og i verden omkring os

Marianne Jespersen

Vi skal ikke afskaffe vækst paradigme bare ændre det til at handle om den rigtige og væsentlige form for vækst.
Synes godt om forslaget, ikke pga af gældsætningen, men mhp at få ressourcer til at fjernet en række af de nugældende stramninger og begrænsninger på uddannelsesområdet, beskæftigelsesområdet og i velfærd og omsorg dvs. vende udviklingen i uligheden og herunder fjerne udstødningsfremmende, menneskefjendtlige og stressende lovgivning bla. fremdriftsreformen på uddannelser, dagpengebegrænsninger og aktivitets- og kontrolregimer på jobcentre og kontanthjælpsområdet, ghettolovgivning mv.

Steen K Petersen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

"danskerne, som i forvejen betaler mest i skat i OECD"
Hvis man gentager en løgn ofte nok, bliver den så til sandhed?

Den danske indkomstskat (herunder topskat mv.) har været faldende de sidste 25 år, og er disse dage helt gennemsnitlig i OECD-sammenhænge, og indbyggerne i et dusin lande betaler mere i indkomstskat end os.

Måske Scheelsbeck tænker på den såkaldte "skattebyrde"? Der ligger Danmark ganske rigtigt højest på tværs af OECD-lande... med den lille fodnote at "skattebyrden" ikke er et tal der kan sammenlignes på tværs af lande! Det tal kan kun bruges til at sammenligne skatteudviklingen i et land over tid, og der kun med forbehold.

Steen K Petersen, Kim Houmøller, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

De ledige må ud og finde 'jobåbninger' som det så obskønt hed hos den tidligere borgerlige regering.