Bølgerne skvulper stille rundt om nogle håndfulde gamle både i Erdkehlgraven, mens forårssolen forsigtigt sender lidt varme ned over det lave vand mellem Refshalevej og Christiania på den ene side og Holmen med de dyre boliger på den anden side. Ude på vandet i de gamle både bor Esben Banke, ’Storken’ og fem-ti andre husvilde, og det har de snart gjort i 13-14 år under navnet Fredens Havn.
TV 2 sender torsdag aften første del af en dokumentarserie, Slaget om Fredens Havn, om beboerne på de gamle både og deres kamp for at få lov til at blive, hvor vi følger ’Storken’ og Esben Banke – og deres liv i Fredens Havn.
Men om få uger kan freden være forbi. Københavns Kommune, Kystdirektoratet og beboere i lejlighederne på Holmen håber nemlig at få deres ønske opfyldt, så de husvilde og deres gamle både forføjer sig, når Østre Landsret har behandlet sagen. Eller som Jørgen Olsen, musiker, grandprixvinder og beboer på Holmen, så bramfrit har udtrykt det over for dagbladet B.T. for et par år siden:
»At man kan tage så smukt et område og så bare anlægge en masse gammelt lort og bosætte sig i det, uden at de offentlige myndigheder gør noget ved det. Det er simpelthen så groft.«
Omvendt håber Esben Banke, ’Storken’ og de andre, at landsretten vil omgøre den dom, som Esben Banke fik i august, hvor Københavns Byret idømte ham en bøde på 5.000 kroner samt understregede et påbud fra Kystdirektoratet om, at han skulle flytte. Påbuddet gjaldt også et flydende anlæg af gamle, historiske tømmerstokke, som vi vender tilbage til.
»Mit håb er, at landsretten kan få sagen tilbage på sporet. Vi er ikke en aflægger af Christiania, vi sviner ikke, og vi vil rigtig gerne samarbejde med myndighederne, politiet og lokalpolitikerne,« siger Esben Banke.
Det er ikke kommunens vand
Grundlæggende drejer retssagen sig om, hvorvidt beboerne i Fredens Havn har lov at have deres gamle både liggende uden tilladelse. Oprindeligt var vandet i graven en del af flådestationen på Holmen og hørte derfor under Søværnet. Erdkehlgraven er altså ikke en del af Københavns Havn, og det er en pointe, som vi også vender tilbage til.
Da Søværnet åbnede området i 1993, fik myndighederne efter adskillige års usikkerhed endelig afklaret, at det var Kystdirektoratet i Lemvig, som nu har råderetten over vandet.
I 2019 udstedte direktoratet et påbud til Esben Banke, som var den første beboer i Fredens Havn, om at flytte dels det flydende anlæg, dels de både, han holdt til i. Det afviste han. For det første fordi de gamle tømmerstokke var kulturarv. For det andet fordi han mente, at efter sølovgivningen kan et fartøj ligge for svaj – altså ligge for anker – hvor som helst ud for den danske kyst. Men en sådan opankring ville ifølge Kystdirektoratet kun give mening i en periode på måske tre måneder. Og det er ifølge direktoratet ikke tilfældet med bådene i Fredens Havn, hvor de fleste har ligget fortøjet samme sted i årevis.
Men det er Esben Banke ikke enig i. Han peger på, at der for eksempel ud for Roskilde Havn ligger mange både for svaj. Og det har de gjort i årevis.
»Så det med de tre måneder kan højst være en tommelfingerregel,« mener han.
Skider beboerne i vandet?
Et andet gennemgående stridspunkt mellem beboere på Holmen – suppleret af den tidligere overborgmester Frank Jensen (S) – over for de husvilde i bådene i Fredens Havn drejer sig om hygiejne. Eller mere direkte formuleret: Skider beboerne i Fredens Havn i Erdkehlgravens lave vand, så det fratager Holmens beboere enhver fornøjelse ved en svømmetur? Det har flere politikere fra Folketingets Retsudvalg hævdet. Det samme har Frank Jensen.
Nej, siger Esben Banke og peger på, at beboerne i flere år har anvendt et muldtoilet, som er opført på land på et areal langs med Refshalevej, Haven, som de i bedste forståelse med restauranten Noma har fået lov at låne. Selv har Esben Banke endda sit eget muldtoilet på sin båd.
»Der er selvfølgelig ikke nogen, der skider i det vand, som du børster dine tænder i,« som Esben udtrykker det i dokumentarserien.
Mere overraskende er det måske, at beboerne i det spørgsmål har fået opbakning fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Forvaltningen har i årene 2013-15 hver måned analyseret vandprøver for colibakterier og enterokokker, og deres konklusion er lige så klar som vandet: »Vandprøverne overholdt de krav, der stilles til badevand,« hedder det i et notat fra kommunen.
Information har hos Teknik- og Miljøforvaltningen efterlyst resultatet af nyere analyser. Men forvaltningen har ikke siden analyseret kvaliteten af vandet i Erdkehlgraven, oplyser presseafdelingen.
Esben og de gamle tømmerstokke
Frem for at svine Erdkehlgraven til gør beboerne i Fredens Havn snarere et stort arbejde for at rydde op, mener Esben Banke. Og det hører med til deres historie.
Da han i 2006 var hjemløs efter at være gået konkurs med sin virksomhed, kom han en augustaften sejlende ind i Erdkehlgraven. Han ankrede op, og herinde mellem sivene fandt han det, som pludselig gav hans tilværelse fornyet mening: Århundredgamle tømmerstokke af hårdt, pommersk fyr på 30-40 meters længde. Stokkene var en del af hovedstadens århundredgamle søbefæstning.
’Storken’ håber, at landsretten vil omgøre den dom, som Esben Banke fik i august, hvor Københavns Byret idømte ham en bøde på 5.000 kroner samt understregede et påbud fra Kystdirektoratet om, at han skulle flytte sin båd fra Fredens Havn.
Esben Banke, som er uddannet skibstømrer og designer, bugserede de kolossale tømmerstokke, som var ved at rådne op og forgå, ud af sivene og forbandt dem, så de dannede et stort kryds ude i Erdkehlgraven. Dér fortøjede han sin båd, og som tiden gik, kom der andre både. Stokkene bliver konserveret af at ligge i saltvandet. I 2013 blev det gamle tømmer endda betegnet som kulturarv af Kulturarvsstyrelsen.
»Krydset fik den funktion, at tømmeret stoppede alt det affald, som ellers flød frem og tilbage i Erdkehlgraven, så det kunne hives op af vandet. Krydset dæmpede også hækbølgerne fra forbisejlende motorbåde, så der faktisk de senere år er sket en stigning i fuglebestanden i sivene,« siger Esben Banke og peger på en rede, som et svanepar har bygget for enden af stokkene.
Mindst en gang hver uge går han og andre beboere langs med bredden og sivene og samler affald – især plastic af enhver art – som bølgerne og strømmen presser op i den nordlige, lukkede ende af Erdkehlgraven. Gennem årene er det blevet til hundredvis af sorte plastsække med affald, som Esben Banke og andre beboere på årlige aktionsdage har indsamlet og fået kørt væk.
»Oprydning er bedre end rydning. Sidste år fyldte vi fire store containere efter de årlige oprydningsdage i samarbejde med Kystdirektoratet,« forklarer han.
Sidste år fjernede en flydekran adskillige skibsvrag, som var endeligt strandet i Erdkehlgraven. Længe forinden havde Esben Banke og andre fra Fredens Havn sørget for at fjerne batterier, maskinolie og andre forureningstrusler fra vragene. Esben Banke er overbevist om, at hvis han og de øvrige beboere tvinges til at flytte, vil der ikke gå lang tid, før graven igen er fyldt op med forurenende skibsvrag.
»Gamle, ubrugelige både kan være ret kostbare at skille sig af med, hvis man følger reglerne. Så skal glasfiber deponeres, og det koster let en mindre formue. Derfor er der opstået et marked, hvor udtjente både sælges for én krone, bare de bliver slæbt væk. Og det er den slags vrag, der i større antal risikerer at blive slæbt ind her.«
Kommunen går glip af indtægter
Som nævnt hører vandet i Erdkehlgraven, Krudtløbet og andet vand ved Holmen ikke under Københavns Havn. Det betyder blandt andet, at kommunens havnevæsen går glip af anselige summer i årlige lejeindtægter fra de husbåde, der ligger gratis i det vand, som er under Kystdirektoratet.
Det ville ikke være mærkeligt, hvis Københavns Havn var interesseret i at overtage vandet i Erdkehlgraven, og det kan måske være med til at forklare kommunens store interesse i at få bådene i Fredens Havn på porten, mener Esben Banke.
»Kommunen kan ikke kapitalisere vandet, sådan som de gør det alle andre steder i havnen, hvor husbåde og andre skibe skal betale for at ligge i kommunens vand.«
Områdechef Hans Erik Cutoi-Toft fra Kystdirektoratet bekræfter, at myndighederne blandt andet arbejder på en model, hvor vandet i Erdkehlgraven overgår til By og Havn.
»Det ville være en normalisering af vandadministrationen i området,« som han siger det.
Advokat Jonas Christoffersen skal føre sagen for Esben Banke i landsretten. Han har to hovedpointer, forklarer han:
For det første var beboerne ikke klar over, da de fik det første påbud, at de havde en mulighed for at prøve det ved retten. Så da byretten fik sagen under behandling, kunne retten hurtigt konstatere, at beboerne ikke havde brugt klagemuligheden.
»Landsretten må tage stilling til, om de i den forbindelse blev vejledt på en ordentlig måde af Kystdirektoratet,« siger Jonas Christoffersen, hvis anden pointe er, at der også er andre borgere i Danmark, der bor uretmæssigt.
»Dem gør man ikke noget ved, for der skal ganske tungtvejende grunde til at foretage indgreb mod borgernes hjem og bolig. Og det gælder også for Fredens Havn,« siger han.
TV 2 sender torsdag kl. 20.50 første del af dokumentarserien ’Slaget om Fredens Havn’ tilrettelagt af Lars Borking.
Det er sgu da de asociale elementer i den rige ende af Holmen, der skal smides ud.
Men er dette ikke et politisk ønske om blandede beboersammensætninger.
Her er der da et fint eksempel på en blandet beboersammensætning og så endda på statens grund/vand.
Hvorfor høres der ikke jubel over at her bor både lav og høj på/ved samme boligområde.
God pointe Dorte. Som fremstillet i artiklen er den nuværende måde at bruge vandet på kun til gavn for samfundet. Hvis der er nogen der er utilfredse er det kun fordi de ikke kan tjene på det eller slet og ret misundelse. Det er skammeligt at fattige ikke kan få lov til andet end at sove på bænke eller fortov uden at blive generet af forargede borgere.
Det er grundlæggende et problem, at København bliver designet som de riges by, når den for ikke så længe siden var så mangfoldig.
Her er ghettoloven fx også med til at 'forherlige' de almene boliger, ved at smide de ubemidlede ud af deres hjem og eksportere dem til andre kommuner, hvor der er billigere husleje.
Gentrificeringen medfører, at København kommer til at ligne alle andre storbyer til forveksling, hvor de rigeste monopoliserer byens ældste kerne samt de moderne nybyggerier på attraktive arealer, og facaderne pudses op med 'dark design' og tiggerlovgivning for turisternes skyld.
Altimens bliver byens oprindelige borgere marginaliserede i forstæder og udkanter, hvor de ikke længere har et fællesskab.
I sagen om Fredens Havn ser vi atter, hvorledes det lukrative prospekt vinder over det grønne, samarbejdet borgere imellem, samt udviklingen af nye boformer.
Det er til at få spat af hvor visionsløst og grådigt man opfører sig, når mennesker vil andet, mere og bedre end at følge den slagne vej lige lukt i klimahelvedet.
TV 2 dokumentarserien kan ses hver torsdag fra idag og tre uger frem 20.50-21.30.
I dette link findes flere billeder, blandt andet af fuglelivet ved Krydset af de pommerske fyr:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-04-07-han-har-fundet-ro-i-fredens-ha...
Hvem kom først Holmens nye beboere eller beboerne i Fredens Havn?
Beboerne på Holmen vidste da og de kan se over til Christiania så hvorfor al den larm over at nogle hjemløse har fundet en god lille krog i området også.
Hvis det er de sanitær forhold så bør der stiller WC op og hentes skral. Det er vel ikke en uoverkommelig opgave.
Ulighed for loven:
Når loven er til fordel for underklassen, så gælder loven ikke eller lov håndhæves ikke.
Men når loven er til ulempe for underklassen og til fordel for overklassen, så håndhæver magthaverne loven.
Dorte, de sanitære forhold er spin.
Beboerne har oprettet deres egne muldtoiletter, de anvender til kompost i deres fælleshave.
Desuden rydder de op i alt det andet affald der flyder ind i området eller bliver smidt.
Tak for den oplysning Eva.
Jeg har ikke fulgt med - husker bare al den ballade, der var om skral osv. for et stykke tid siden.
Lad Jonas Christoffersen vinde, netop denne sag. Han behøver ikke, at vinde hver sag, han har.
Især behøver han ikke at vinde i rigsretten, Freddie ;-)
Hvis ret skal være ret, må boligområder i der ikke repræsenterer en gennemsnitsbelfolkning naturligvis sidestilles med ghettoer og påtvinges dette eller rives ned og beboere tvangsforflyttes. Det må også gælde for den velhavende del af boligmassen.
Ole Chemnitz Larsen
"Men når loven er til ulempe for underklassen og til fordel for overklassen, så håndhæver magthaverne loven."
Mig bekendt bor de der netop ulovligt, så loven håndhæves jo netop ikke [for underklassen] Og engang imellem kan det da godt fremstå en smule paradoksalt, at nogle godt må overtræde loven, mens andre ikke må (Christiania engang).
Jeg håber dog, de kommer frem til et kompromis, hvor de får lov at blive boende i en mere renholdt udgave - måske endda afskærmet fra sarte øjne. å må kommunnen smide nogle penge efter at få lukket mere af for området.
Jørgen Olsen - tidl. hippiemusiker, der tjente kassen på at spille "alternativ musik:
Med få ændringer så kan hans tekst også se ud som følger:
At man kan tage så smukt som musik, og så bare få en smart tonesnedker til at få det til at lyde som gammel lort og vinde berømmelse ved at stå og bræge det ud for alverden, eller de der gider høre på lortet - uden at offentlige myndigheder gør noget ved det. Det er simpelthen så groft.«
Med "musikeren" er det sådan, at når man først er kommet på den grønne gren og har bosat sig dyrt og flot, så skider man på det man selv kom fra.
Ganske som med Tesfaye, Naser Khader og stedse flere i dette lille land med de små sko og det meget lille hjerte.
Har sakset dette udmærkede formulerede udsagn om denne tid vi lever i.
"We are living in a Demented time, reason and rationality have left the room."
Nike Forsander Lorentsen - Hvor har du det citat fra?
@ Søren Fosberg
Jeg er ked af at skulle fortælle det, men fattige kan heller ikke få lov til at sove på bænke eller fortov uden at blive generet af forargede borgere. Det er hvad "Dark Design" er til for og både kommuner, erhvervsliv, offentlige institutioner og privilegerede borgere køber "Dark Design"-produkter i så lange baner at Danmarks bycentre er ved at blive ryddet for steder, hvor hjemløse kan hvile eller sove. Du kan se et par eksempler på designs i artiklen her: https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/drak-design-naar-byen-er-fjendtlig
Der er desuden lige startet et nyt 4-årigt forskningsprojekt, som har det dobbelte formål at det både skal skaffe ny viden om social eksklusion og finde nye veje til at gøre eksklusionen synlig for det mere privilegerede flertal, der ikke selv er ramt af denne. Jeg tør ikke have så meget håb om resultatet, men byder projektet og særligt dets andet mål meget velkomment og håber på at det ikke drukner sig selv i registerbaserede undersøgelser, selektiv statistik og spørgeskemaundersøgelser, der er ubesvarlige for målgruppen, fordi de enten er ressourcekrævende at besvare, er skrevet i akademikersprog eller begge dele.
Det meste socialforskning i Danmark ender med så store usikkerheder i resultaterne og ofte også med så privilegieblinde konklusioner at den bliver ubrugeligt til praktisk at pege på løsninger. Hvis projektet kan finde nye måder at synliggøre social eksklusion, så vil dette potentielt være et stort plus for oplysning og formidling, der udover at skabe dialog og løsningsforslag også kan skabe rum for bedre socialforskning. Jeg mangler ikke viden om social eksklusion eller om forholdene for mennesker på samfundets underside, men formidling af denne viden er af mange årsager i bedste fald vanskelig og ofte helt umulig. Flere veje til synliggørelse vil være til stor hjælp for mig og mange andre, og ikke mindst de mange, der lider hårde skæbner, fordi Hr. og Fr. Gennemsnitsdansker generelt ikke ser hvem de træder på eller hvordan. Du kan læse lidt om projektet her: https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/dark-design-naar-byen-a...
Aktuelt står vi på tærsklen til at Danmark får langt flere husvilde, både i form af hjemløse på gaderne, i form af borgere som huses i midlertidige §110 botilbud og i form af boligløse, der overlever igennem forskellige former for couchsurfing, kolonihaveophold, camping og lignende. Presset der skaber denne stigning kommer fra flere sider, hvoraf nogle bør nævnes.
Ghettoplanen fra 2018 er kommet lidt bagud sin tidsplan under coronaen og nu, hvor samfundet er ved at genåbne, skal nogle trin eksekveres lidt hurtigere. Planen er nu ved at få et par solide forstærkninger. Den ene er lovforslag L194, der gør det muligt at foretage nedrivninger og udelukkelse i områder, der tidligere har stået på ghettolisten, men som er kommet af den. Den anden er regeringsudspillet "Blandede Boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund", der (selvom det fjerner brugen af ordet "ghetto") føjer yderligere 58 områder til listerne over områder, hvor nedrivninger kan bruges og eksklusion skal bruges.
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l194/20201_l194_fremsaettelse...
https://im.dk/Media/8/4/Pjece_Blandede%20boligomr%C3%A5der.pdf
Alle disse boligområder har nogle fællestræk, udover at have en overrepræsentation af lavindkomstpersoner udenfor og på kanten af arbejdsmarkedet overlappende med overrepræsentation af etniske minoritetsgrupper. De er bygget for 30+ år siden, så deres byggelån i dag er betalt ud. De er opført på tidspunkter, hvor byggeri var langt billigere end det er i dag. Og de er opført på grunde, der ligger i tidligere kommunale randzoner, som i dag er blevet indhentet og i flere tilfælde omringet af urban sprawling, så de i dag ligger i attraktive kommunale vækstzoner, hvilket bl.a. betyder at de også er opført på billige byggegrunde. Tre store ud af flere fællestræk som bevirker at disse boligområder har nogle af de laveste huslejepriser i deres respektive kommuner.
Disse tre fællestræk gør det umuligt at erstatte disse boliger med nybyggeri. Alle veje ud af boligområder, som er landet på politikernes sorte lister, går enten til eksisterende almennyttige boligområder med præcis samme tre fællestræk, til boliger i tyndt befolkede (og dermed huslejebilligere) landdistrikter eller til en højere kvadratmeterpris i husleje.
Dette gør husstandsindkomst til primær faktor, fordi flytter der for mange personer til det næste huslejebillige område, så kommer dette område også på listerne over områder, hvor eksklusion skal anvendes. Og vejen til landdistrikterne kan af strukturelle årsager kun bruges af meget få fra de berørte beboergrupper. For de fleste er det et Hobson's choice imellem at bo dyrere, mindre eller flere sammen, hvor mindre og flere sammen ikke er muligt for mange enlige, og ingen bolig overhovedet.
Arbejdsindkomst eller overførselsindkomst er hvad huslejen skal betales med, fordi vi er nede i indkomstklasser, hvor kapitalindkomster ikke løfter nogen op, Mulighederne for førstnævnte har lige fået en ordentlig øretæve af CoViD-19, så et større antal nyledige nu står foran i jobkøen for dem, der stod udenfor i forvejen. I denne måned afleverer Ydelseskommissionen sine anbefalinger til reformer af alle Aktivlovens ydelser og de politiske forhandlinger om endnu en ny kontanthjælpsreform starter.
Opgaven er bundet af tidligere indgåede politiske aftaler, så ydelserne skal samlet set mere ned end op, for at motivere ledige til at arbejde. Ligesom de foregående reformer blev lavet med udgangspunkt i 2008-finanskrisens økonomiske konsekvenser, så skal dette forestående reformarbejde laves på ryggen af den dybere og bredere økonomiske coronakrise, så der skal igen skrues op for arbejdsudbuddet og igen findes offentlige besparelser. Det som ulmer her er grimt og fattigdomsskabende, men da det kun rammer økonomiske minoritetsgrupper, som tilsammen udgør under 5% af befolkningen, så er det mindst lige så overset af flertallet som Dark Design er.
Der er til gengæld nogle ting som flertallet ser. Det ser når mennesker, der er klemt imellem boligpolitik, beskæftigelsespolitik og socialpolitik reagerer med at danne modkulturer og ser det især, når dannede modkulturer skaber kriminalitet, bandedannelser, konflikter, civil ulydighed, protester og demonstrationer. Det ser også når enkelte personer reagerer udad i affekt og/eller afmagt med vold, trusler, hærværk eller blot larm, råben og anden forstyrrende adfærd. Forståelsen af det sete er begrænset, accepten lille og tolerancen endnu mindre, imens vrede, frygt og forargelse over at få hverdagen og oplevet tryghed forstyrret hurtigt sætter flertallet i bevægelse med krav til politikere og myndigheder om at fjerne al denne forstyrrende adfærd.
Herfra er der kommet en del nye strafformer, som på hver sin måde er meget effektive til at sætte mennesker helt udenfor boligmarkedet. Ghettoplanens brug af skærpede strafzoner, der udløser dobbelte straffe, er nok den mest kendte af disse, men de fleste tænker ikke meget over dens bagside eller rettere bagsider, for der er egentlig fire og en er meget relevant her. Dobbelt straf er lig med at der bliver idømt flere lange fængselsstraffe, men når dømte har afsonet, så skal de på en eller anden måde tilbage til samfundet. Der er to ting som lavindkomstborgere stensikkert ikke har efter en længere afsoning og disse er job og bolig, så de lander direkte i den eksklusion, der er beskrevet her.
Aktuelt har dette kommende og flertalsunderstøttede lovforslag samme problem med flere og længere straffe, plus et par ekstra problemer: https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/02/Overblik-ov...
Det usete og oversete i forholdene bag udeblivelser er for omfattende til at kunne beskrives her, men de inkluderer flere manglende muligheder for fremmøde, som generelt er relateret til transport, økonomi, socialt netværk og sundhed. Afbud til og udeblivelser fra retsmøder er langt fra altid den manglende respekt for loven som Nick Hækkerup og alt for mange andre tror. Ligesom ved mange andre myndigheder der indkalder personer fra de laveste indkomstklasser, så er fremmødet størst i den første halvdel af en måned og mindst i den sidste uge af måneden. Punkt 8 i forslaget gør intet for at ændre dette forhold, men at nedsætte sigtede blandt Aktivlovens ydelsesmodtagere til det minimale i 12 uger vil uundgåeligt ramme deres betalingsevne ift. husleje. Det kan meget let skabe ubehagelige valg imellem at begå berigelseskriminalitet eller at miste sin bolig.
Det er ikke kun fra Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet at der straffes administrativt og udenfor domstolene. Indenrigs og Boligministeriet vil også være med og hvor de andre straffer personer, der måske er skyldige eller måske uskyldige, så vil man herfra straffe personer, der med sikkerhed er uskyldige og det bliver med udsættelse fra deres bolig. https://www.information.dk/indland/2021/03/regeringen-doemmes-grov-krimi...
Der der snart mange flere, som skal møde de "pæne" borgeres forargelse og byernes "Dark Design"-elementer, samt hegn med pigge, strøm og pigtråd, private vagtværn, særlige politiindsatser, zoneforbud og meget mere, som skal holde dem væk fra det privilegerede flertals "domæner", der jo reelt inkluderer alle steder i vores samfund. Og dette er desværre kun den milde start på en større udvikling af social eksklusion. Lige nu regerer centrum-venstre, men ovre på højresiden af folketingsalen sidder mange, der gerne vil tage hårdere fat, og på et tidspunkt bliver det deres tur til at regere Danmark.
I praksis er der ikke nogle, der får lov til noget som helst i fred og uden at blive generet af andre, selv ikke det at sove i fred, hvad enten det er på en bænk, i en varm seng eller på den bare jord. Alt er blevet noget man køber sig lov til eller som andre køber en lov til. Nogle har kun få eller ingen penge til at købe sig lov og hvis ingen andre vil betale på deres vegne.......
Også dette er gemt og glemt bag flertallets blinde vinkler, hvor alt for mange af samfundets ubehagelige forhold forbliver usete. Dokumentarprogrammer som TV2's "Slaget om Fredens Havn" kan kun belyse en del af isbjergets top ad gangen, imens toppens øvrige sider ligger i skygge og resten af eksklusionens mørke isbjerg er gemt under overfladen. Mange skal nok blive forargede over den lille del de ser og måske bliver det nok til at nogle køber Esben Banke, ’Storken’ og de andre lov til at blive hvor de er. Jeg kan kun håbe.
Brian, tusind tak for denne gennemgang af de uhyggelige tiltag der står i vente, og de konsekvenser dette vil få for dem, der ikke er på partiernes vælgerlister.
Jeg synes, vi ser alt for lidt til dig herinde på kommentarsporene, men håber du har det godt?
Mvh Eva
Folk som bare tager offentligt og/eller private områder skal naturligvis både smides ud og retsforfølges.
Det samme skulle være sket på Christiania.
At der er nogle i samfundet som behøver hjælp med beboelse skal aldrig blive en fribillet til at stjæle hverken offentlig eller privat ejendom.
Faktuel dokumentation af gentagende korruption i Københavns Politi
Udgangspunkt for sagen er mindst 1600 lovbrud vedrørende 343 borgere.
Politidirektør Anne Barbara Sidenius Tønnes
Kbh@politi.dk
Det er desværre blevet relevant at anmelde politi og statsadvokat i København for gentagende faktuel korruption ved faktuelt forkerte afgørelse om forældelse i nedennævnte sager hos politi og statsadvokat, j. nr.:
Politi:
0100-83990-02043-10, 0100-61600-27655-15 og 0100-83990-01473-16
Statsadvokat:
SA1 - 2010-41-0458, SAK-2016-41-3616 og SAK-2017-326-0152,
Gentagende faktuel korruption allerede fordi nævnte dummebøde/fratrædelsesgodtgørelse i sagerne ikke er udbetalt, svarende til fortsat "undladelse" og pligtforsømmelse , der medfører at forældelsen ikke er begyndt, jf. Straffelovens §§ 94 og 156.
I Straffelovens § 94 står: "Forældelsesfristen regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt. "
Dummebøden/manglende udbetaling er også en overskridelse af statsmagtens retlige grænse til skade for borgeren. Et forhold, der som udgangspunkt er en overtrædelse af Staffelovens § 146.
Derfor anmeldelses Københavns Politi og statsadvokaten i København for gentagende faktuelle overtrædelser af Straffelovens § 155:
Når forældelsen i sagerne ikke er begyndt, er det faktuelt forkert at træffe afgørelse om forældelse, som politi og statsadvokaten har gjort gentagende gange til uberettiget fordel for de ansvarlige myndighedspersoner.
Med venlig hilsen
Ole Chemnitz Larsen