Nyhed
Læsetid: 5 min.

Forskere: Problematisk at studiet bag AstraZeneca-beslutning ikke er offentligt tilgængeligt

Det studie, som viser, at en ud af 40.000 vaccinerede vil få alvorlige blodpropper af AstraZeneca-vaccinen og som Sundhedsstyrelsen har truffet sin beslutning ud fra, er ikke offentligt tilgængeligt. Det er problematisk, at andre forskere og almindelige borgere ikke kan læse og kritisere et studie, der har så stor betydning, mener forskere
Det studie, som viser, at en ud af 40.000 vaccinerede vil få alvorlige blodpropper af AstraZeneca-vaccinen og som Sundhedsstyrelsen har truffet sin beslutning ud fra, er ikke offentligt tilgængeligt. Det er problematisk, at andre forskere og almindelige borgere ikke kan læse og kritisere et studie, der har så stor betydning, mener forskere

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
16. april 2021

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, lænede sig op af et helt nyt dansk/norsk registerstudie, da han på onsdagens skelsættende pressemøde argumenterede for, hvorfor det er en god beslutning ikke at bruge AstraZeneca-vaccinen i Danmark. Studiet viser, fortalte Brostrøm, at én ud af 40.000 vaccinerede kan forventes at få den alvorlige type af blodpropper, som er blevet registreret i flere europæiske lande. Siden har det tal floreret i medierne og i debatten om AstraZeneca-vaccinen.

Men det studie, som Brostrøm refererede til, ligger ikke offentligt tilgængeligt nogen steder. Studiet er nu i peer review, altså fagfællebedømmelse, og skal senere udgives i et videnskabeligt tidsskrift, og før det sker, kan andre ikke læse med. Det er problematisk, mener professor i økonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Mon Ikke Sundhedstyrelsen også er blevet allergisk for fejlfinding efter diverse bommerter i begyndelsen af pandemien?

Noget siger mig, at de ikke har spor lyst til at stikke næsen for langt frem.

Jens Christensen, Bjarne Andersen, Gert Romme og Morten Reippuert Knudsen anbefalede denne kommentar

I betragtning af, at vaccinen stadig er godkendt af de relevante europæiske myndigheder, og at den anvendes i de fleste andre lande, burde man efter min mening overlade det til folk selv at vurdere, om de vil have den eller ej. Det er fint nok at give folk muligheden for at vælge en anden vaccine mod til gengæld at vente længere tid på at blive vaccineret. Men dem, der allerede har fået første stik, og dem, der har brug for at blive vaccineret for eksempelvis at kunne rejse, eller bare ikke gider blive testet hele tiden, burde kunne tilvælge AZ vaccinen, i hvert fald så længe Danmark stadig har doser af den på lager. Søren Brostrøm ved ikke bedre end hele resten af Verden, og man kan godt lade voksne mennesker bestemme over deres egen krop.

Mathias Kvolsgaard

Det er værd at nævne at de norske sundhedsmyndigheder også anbefaler at AZ vaccinen droppes. De norske politikkere har dog ikke taget en endelig beslutning.

At folk frivilligt kan tilvælge AZ vaccinen, ser jeg dog som en win-win situation for den danske befolkning som helhed.
Personligt vil jeg sige nej tak.

Morten Balling

Hvad er idéen med videnskab, hvis den viden man opnår ikke deles og er tilgængelig for alle?

Finn Thøgersen, Flemming Berger, Poul Søren Kjærsgaard, Eva Schwanenflügel, Eva Kjeldsen, Jakob Sulsbrück Møller og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

En svensk pressekonference her til morgen fortæller at svenskerne nu vil lempe restriktioner for alle der er vaccineret bare een gang. 1. gangs vaccination dækker 80-85%. Det gælder også for AZ! Samtidig afviser engelske og tyske forskere danskernes overdrevne frygt for AZ-komplikationer.
Endnu engang er den danske strategi sat i et pinligt relief. Dansk exeptionalisme og mindreværdsfølelse: På med klaphatten. Vi skal vise verden skal vi!

Morten Balling

@jens christian jacobsen

Nu er Sverige ikke just et skoleeksempel på hvordan man takler Covid-19. I Sverige har Covid-19 indtil videre kostet 13.761 mennesker livet, eller 1.356 døde pr million indbyggere. I Danmark er det tilsvarende tal 422 døde pr million indbyggere. I USA og Brasilien er tallet i begge lande ca. 1700 døde pr million indbyggere, så Sverige ligger i "den tunge ende".

Samtidig er Sverige midt i en ny bølge af smitte (den "tredie"), hvilket kan være en forklaring på at de vurderer bivirkningerne af AZ mindre kritisk. Det ville jeg også gøre, hvis jeg var dem. Deres plan om flokimmunitet er ikke gået som forventet.

Eva Schwanenflügel, Per Jakobsen, Mogens Holme og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Morten Balling
Jeg har heller ikke været imponeret af den svenske indsats. Men sålænge udsagnet om beskyttelse allerede fra 1. stik ikke er modsagt kvalificeret, vælger jeg at tro på det. Mindes også at have læst det for et stykke tid siden. En anden ting der blev nævnt var, at man godt kan blande vacciner til dem der fik 1. stik med AZ. I Danmark mener man så, at hele omgangen skal tages om. For en sikkerheds skyld?
Og så tror jeg ikke, at en svensk minster på en åben pressekonference vill turde komme med oplysninger om vacciner, som der ikke er hold i. Det får vi at se.

William Mannicke

Så vidt jeg husker, sagde Brostrøm, at registerstudiet ville blive offentliggjort i et internationalt tidsskrift snarest.
Disse tidsskrifter har en helt fast procedure, pee review, før noget offentliggøres.
Det tager tid og er helt normalt.
Så ro på.

Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Er enig med Mogens Fosgerau, men børn kan faktisk godt tænke, og man burde interessere sig meget mere for hvad børn tænker og især på hvordan de har det under ccovid 19 nedlukningen

William Mannicke

pee review... en slagflej, og ikke en snedig kommentar

peer review, rettelig, :-)

Marianne Jespersen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

Er der slet ikke registreret nogle tilfælde af blodpropper som følge af Pfizer-vaccinen?

I England har man registreret 38 vaccinerede med blodpropper ud af 10 millioner vaccineret med Pfizer og 30 ud af 9 millioner vaccineret med AstraZenica.

Det virker meget mærkeligt, hvis man ikke har registeret ét eneste tilfælde med Pfizer i Danmark (eller Norge)?

Morten Balling

@William Mannicke

En stor del af de studier som offentliggøres pt. omkring Covid-19 er endnu ikke peer-reviewed, og selvom de derfor skal læses med et gran salt, så offentliggøres og læses de alligevel.

Grunden til dette er at man ikke har tid til at følge de normale ofte måned- eller årelange procedurer, når man samtidig leger med ilden ifm. genåbninger og nedlukninger.

Eva Schwanenflügel, William Mannicke og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Jeg er faktisk ikke helt på det rene med om Sundhedsstyrelsen eller de dans/norske forskere, der rent faktisk har copyrighten/ejerskabet til dette studie, og dermed bestemmer, hvordan det skal offentliggøres.

Og selvfølgelig er det en god ide at offentliggøre hurtigst muligt, så andre kan få gavn og viden.

Men jeg tror faktisk, det bare er ønsket om en solid faglig bedømmelse, der ligger bag offentliggørelsen i internationale tidsskrifter,( som for nogle vedkommende også har den praksis, ikke at beskæftige sig med studier, der er offentliggjort allerede).

@ Kasper Pedersen der er sikkert registreret blodpropper i forbindelse med de to andre vacciner.
Hvilket er helt forventeligt, fordi der hele tiden er folk, som får blodpropper.

Det er heller ikke det, som er problemet med Astra zeneca vaccinen.
Problemet ved Astra zeneca vaccinen er, at folk får en autoimmun reaktion, der både giver blødninger og blodpropper mange steder i kroppen, samt et bestemt sted i hjernen. Samtidigt har lægerne ingen behandling til rådighed.

Per 31.03.21 har de i UK brugt 20.2 millioner doser Astra zeneca vaccine og får en incidens på 4 VITT-blodpropper per 1 million stik. Med en svag tendens til hyppigere incidens hos yngre ifølge www.gov.uk.

I Norge har de haft 5 tilfælde per 130.000 STK, hvilket faktisk giver 1 per 25.000. Sammen med de danske tal kommer sundhedsstyrelsen frem til en incidens på 1 til 40.000.

Jeg stoler faktisk mere på de danske og norske tal, bl.a. pga CPR nr og at sundhedsvæsnerne ikke har været overbelastet som det engelske.
I UK gav den britiske variant en højere dødelighed end den originale ifølge sundhedsmyndighederne, mens den ikke indtil videre har gjort det i Danmark. Når man kører på dampene har man ikke tid til at melde bivirkninger.

Vi har for tiden et relativt lavt smittetryk, så risikoen for et alvorligt covidforløb er lavere end for en meget alvorlig bivirkning ved en Astra zeneca vaccine. Især for yngre vil risikoen for vaccinebivirkning mod covidinfektion, falde ud til virussens fordel.

Så længe vaccinen belaster sygehusvæsenet mere end sygdommen, giver det mening at stoppe vaccinationen. Skifter dette billede kan man altid tage vaccinationen op igen.

Dvs at alt efter den situation et land er i, afgør om Astra zeneca vaccinen er "sikkert".

Ps i en artikel på videnskab.dk omkring vaccineteknik bliver der faktisk refereret til et tilfælde med atypisk blodprop i forbindelse med Moderens vaccinen.

Marianne Jespersen, Eva Kjeldsen, Eva Schwanenflügel, Jens Christensen og William Mannicke anbefalede denne kommentar

Ps Modernas vaccine selvfølgelig

Ved præsentationen af at afvise Astra-Zeneca vaccinen nævnte den for hårdtarbejde nde Brostrøm norsk undersøgelse. Men er den troværdig. Forskerne er/var tilknyttet Pfizer.
https://www.vg.no/nyheter/i/gW9wd0/mottok-pfizer-honorar-medpubliserte-a...
Vi skal huske at Astra-Zeneca er baseret på noget levende materiale - vistnok aber. Og Sputnik baseret på noget menneskeligt. Den immunskabende effekt er altså ikke så direkte som de to øvrige, der kun manipulerer direkte der hvor det er nødvendigt.

Men hvad betyder det for kommende immunitet - altså om et år eller fem. Vi aner ikke om Pfizer og Moderna i virkeligheden er bedre eller værre.

jens christian jacobsen

@ Inge Lehmann

Det handler altså ikke om at ’stole på’ sundhedsmyndigheder i Europa eller ej. Svenske, tyske og spanske sundhedsmyndigheder er udgangspunktet lige troværdige. Du ofrer cirka det samme på sundhedsforskning og har nogenlunde samme BNP. Hvis du ved noget andet vil jeg gerne vide hvor du ved det fra. At sundhedsmyndigheder er mere eller mindre overbelastede påvirker ikke andre myndigheders muligheder for at udarbejde troværdige data. Og stadigvæk: Når alle andre lande fortsat ønsker at gøre brug af AZ stiller Sundhedsstyrelsens anbefaling sig i et tvivlsomt skær. Og alt det der med at sammenligne evt. død og indlæggelse med og uden vaccinen uden at medregne andre sociale og økonomiske omkostninger er bare dårlig forskning Skal tilfældige input i en algoritme bestemme hvor længe det danske samfund skal være nedlukket? Det gælder om at fjerne flest mulige smitteveje hurtigst mulig.

jens christian jacobsen

'De' ofrer..

Jeg stoler skam på de andre landes sundhedsmyndigheder, men jeg stoler ikke på deres talgrundlag.

Det er almen sund fornuft, at folk der er trætte og stressede begår fejl. Så de forhold som lægerne i UK har arbejdet under begrænsede helt logisk deres mulighed for at realisere og registrere bivirkninger.

Der er både forskel på landendes sundhedssystemer og registreringsmåder.
Der er en grund til at udenlandske forskere er misundelige på vores registerdata og at udenlandske firmaer er meget lun på dem.
Derfor er vores data mere pålidelige.

Ud over statens afvejning af fordelene og risikoen ved vaccination, er der også folks personlige afvejning.

Astra zeneca vaccinen giver mest mening for risikogrupperne, men de er sådan set vaccineret.

Hvad tror du en 65 årig vil vælge, hvis risikoen for infektion fører til en død i gruppen, mens vaccinenation fører til 5 døde? Vedkommende kan også tage forholdsregler mod covidinfektion men ikke mod bivirkningerne, samt vente et par uger mere på en anden vaccine, som er mere effektiv.
Afvejningen af risiko mellem alvorlig infektion og bivirkning ved Astra zeneca bliver værre jo yngre folk bliver.

Vi har ikke tvangsvaccinationer mod covid som ved kopper. Dvs at fortsat vaccination med Astra zeneca højst sandsynligt ikke ville hjælpe med at få flokimmunitet og dermed den forjættede åbning af samfundet.

Hvis Danmark ville fortsætte med Astra zeneca vaccinen og det førte til den ene frygtelige blodprop efter den anden hos unge mennesker der ville blive rapportereret i medierne.

Hvad ville det gøre ved tilliden til vores myndigheder og succesen af kampen mod covid? Kampen mod covid er afhængig af, at vi stoler på myndighederne og følger anbefalingerne.

Dvs under de forhold vi har lige nu i Danmark og Norge vil fortsat vaccination med Astra zeneca vaccinen være fugle på taget i forhold til flokimmunitet og åbning af samfundet.

Hvis vi havde forhold som i Brasilien eller stor smitte og få vaccinerede i risikogrupperne ville afvejningen af risikoen både for landende og personerne skifte.

Derfor kan der være forskel på om Astra zeneca vaccinen giver mening være forskellig fra land til land, det er der ikke noget odiøst i.

Astra zeneca vaccinen er stadigvæk godkendt både i EU og Danmark. Så hvis man har travlt og synes risikoen er lille, kan man vist bare bede sin egen læge om at bestille vaccinen på SSI.

Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel og William Mannicke anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Inge Lehmann
Der er dele af dit svar som jeg simpelthen ikke forstår. Her nogle af de andre dele som vi kan diskutere.
’ Det er almen sund fornuft, at folk der er trætte og stressede begår fejl. Så de forhold som lægerne i UK har arbejdet under begrænsede helt logisk deres mulighed for at realisere og registrere bivirkninger.’
Du siger du stoler på andre landes sundhedsmyndigheder men ikke på deres tal – fordi ’de’ må være stressede? Hvor ved du det fra? Frontpersonalet er muligvis stressede i både Danmark og andre EU-lande men det er ikke dem, der laver forskningen. Jeg har ikke hørt at engelske epidemiologer og virologer skulle være stressede og begå fejl. Har du?
’Astra Zeneca vaccinen giver mest mening for risikogrupperne, men de er sådan set vaccineret.’
Det er ikke rigtigt. Alene i Danmark vil jeg skyde på at mindst 300,000 i risikogrupperne d.d. endnu ikke er vaccinerede.
Og så bare ét eksempel på noget du skriver. som jeg ikke forstår.
’Vi har ikke tvangsvaccinationer mod covid som ved kopper. Dvs at fortsat vaccination med Astra zeneca højst sandsynligt ikke ville hjælpe med at få flokimmunitet og dermed den forjættede åbning af samfundet.’
Mener du at flokimmunitet kun opnås ved tvangsvaccinationer?
’Kampen mod covid er afhængig af, at vi stoler på myndighederne og følger anbefalingerne.’
Enig. Desværre har de danske sundhedsmyndigheders enegang med AZ skabt mistillid i dele af befolkningen, som du ikke tilhører.

Om sundhedsregistrene er bedre i det ene land end det andet, har jeg ingen kvalificeret mening om. Til gengæld er det et faktum, at i lande som Danmark og Norge, hvor meget få er blevet vaccineret, der vil der være enorm usikkerhed omkring frekvensen af sjældne bivirkninger. Hvis Norge f.eks. har konstateret 5 tilfælde ud af 150.000 vaccinerede, kan der blandt de næste 150.000 blive 1 eller 10 tilfælde.

Hvad angår Sundhedsstyrelsens risikoberegning er den baseret på meget lave smittetal, som er opnået ved hjælp af omfattende restriktioner og forbud. Omkostningerne ved fastholdelse af disse i længere tid end nødvendigt skal derfor også med i afvejningen.

Det handler ikke kun om, hvor mange der undgår at blive syge af COVID-19, det handler også om, hvor mange der undgår at få hjerte-kar sygdomme, fordi svømmehaller, fitnesscentre og holdidræt starter op igen tidligere, end hvis man aflyser vaccinationer.

Samt naturligvis om de enorme økonomiske omkostninger ved at holde dele af erhvervslivet lukket. Den form for afvejning kan og skal Sundhedsstyrelsen selvfølgelig ikke foretage, men det skal til gengæld politikerne, og derfor er det for tyndt, at de bare har overladt ansvaret til Sundhedsstyrelsen.

Mange lande anvender kun AZ vaccinen til personer over 65. Men mig bekendt er alle over 65 endnu ikke vaccineret i Danmark, og hvis de blev tilbudt AZ, kunne man anvende de andre vacciner til personer under 65. Det er også svært at forestille sig, at J & J vaccinen vil kunne accepteres, hvis den fra AZ ikke kan, da de sikkert har omtrent den samme risiko for bivirkninger. Og hvis den også aflyses, taler vi nok om en del mere end et par ugers forsinkelse af vaccinationerne.

Det er frontpersonalet, der indberetter bivirkninger. Dem der indberetter og dem der beregner, er to forskellige grupper. Uden indberetningerne kan der ikke laves pålidelige beregninger!

For at vi kan holde covid stangen, skal en stor nok andel af befolkningen være vaccineret. Da vaccinationen mod covid er frivilligt er tilliden til vaccinen altafgørende.

For en 65 til 70 årig vil en vaccination ved nuværende smittetryk være meget mere risikofyldt end risikoen for en måskecoronainfektion. Vedkommende kan selv gøre noget for infektionsrisikoen, selv ved højere smitte og selv under den relative nedlukning kunne folk stadigt selv motionere.

Forebyggelse af hjertekarsygdomme er altså ikke afhængig af fintnesscentre eller holdtræning.

At bibeholde Astra zeneca vaccinen for hele den danske befolkning betyder at staten anbefaler raske mennesker, at tage en risiko for en meget meget alvorlig bivirkning en risiko og de ikke har

William Mannicke og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Inge Lehmann
Det, du kalder for en 'meget, meget alvorlig bivirkning' ,får højest een person ud af > 40,000 vaccinerede. Resten af verden har en anden opfattelse af bivirkningernes alvor end du og fortsætter med at vaccinere med AZ. Men du har tillid til Brostrøms forsigtighed som han pudsigt nok deler med Mette F. og ikke så mange andre.
Men flere mennesker over hele Danmark der allerede er blevet stukket 1. gang med AZ, må nu vente længere tid mere ubeskyttet og med risiko for flere bivirkninger ved at de skal afslutte deres AZ-behandling med en anden vaccine, hvor 'sameksistensen' mellem vaccinerne ikke kendes og derfor ikke kan vurderes? .
Osv osv.
At bibeholde Astra zeneca vaccinen for hele den danske befolkning ville betyde at staten anbefaler raske mennesker, at risikere meget, meget lidt ud fra en fordel ved vaccinen, som kunne beskytte dem og omgivelserne mod smitte, sygdom og død.

.... En risiko de overhovedet ikke har ved en covidinfektion.

Hvorfor skulle en person udsætte sig for sådan en risiko, bare for at visse dele af erhvervslivet kan tjene mere, at samfundets abstrakte generelle helbred bliver forbedret eller nogen ikke har en tålmodighed til at vente med at komme på restaurant?

Vi snakker om den danske befolkning, hvor en anseelig andel synes, at det er forfærdeligt at skulle holde afstand og bruge mundbind, for at beskytte de sårbare. Desuden er corona jo bare en lille snue. Tror du de ville vælge Astra zeneca vaccinen med den "lille" risiko, bare for samfundets skyld?

Staten kunne have valgt at lyve om bivirkningen.
Men bivirkningen er stadigt hyppigt nok til at den ville ramme nyhederne.
Hvad ville det betyde for den fremtidige tillid til vores sundhedsmyndigheder og staten?

I Tyskland var der allerede mange blandt sundhedspersonalet, der fravalgte Astra zeneca vaccinen før den nye bivirkning blev kendt.
Så udbredt vaccineskepsis vil forhindre flokimmunitet og forhindre ordentlig genåbning af samfundet.

Staten kan selvfølgelig overlade det til den enkelte, at vælge om de vil lade sig vaccinere i den generelle udrulning eller med Astra zeneca ved egen læge.

Er det sandsynligt, at det vil øge hastigheden af andelen, der bliver vaccineret mere, end hvis man bliver i det organiserede forløb?

Jeg tror det ikke.

Da andelen der vil tage vaccinen næppe er stor nok til, at det kan ses på procenten af, hvor mange der er vaccineret i Danmark.
Ligeledes skal der tages hensyn til den tid det tager, at bestille og få tid ved lægen og tid til bestilling af vaccinen fra SSI.
Jeg tror ikke det er hurtigere end at vente på sin tid i det organiserede system.

Alt i alt mener jeg, at fortsættelse med Astra zeneca vaccinen ikke ville føre, til en væsentlig hurtigere opnåelse af flokimmunitet og at prisen både for samfundet og personerne ville være for høj.

Fordelen ved at have fortsat med Astra zeneca vaccinen ville selvfølgelig have været et bedre datagrundlag til en endnu bedre beregning af risikoen.

Jo større forsøgspopulation, desto bedre datagrundlag for sjældne bivirkninger.

Men i forhold til de mange data vi allerede har for en sjælden bivirkning, er det et luksusproblem.

Eva Schwanenflügel, William Mannicke og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Inge Lehmann
Nu er vi afslutningsvis nået til hvad vi tror. Ikke længere hvad i ved. Fint:
Jeg tror
- at når risikoen for at få AZ-bivirkninger er så forsvindende lille, kan alle undtagen kvinder mellem 18 og 48 tagebegge skud fra AZ. . I denne gruppe er risikoen større, men stadig langt nede i promiller.
- at der er andre grunde end de rent medicinsk-faglige til at udtage AZ fra massevaccination - men alligevel gøre det muligt som privatperson! De grunde vil komme for dagen på et tidspunkt.
-at der desværre tidligt i kommentarspor i medierne gik højre/venstre i diskussionerne og at mange mener noget om AZ, fordi det siger 'vi' jo. Det er 'de andre' der tager fejl.
Men det er altsammen kun noget jeg tror...

William Mannicke

Fra Politiken lørdag 17-04-21

” Hvorfor vælger Danmark at stoppe brugen af mindst en effektiv vaccine midt under den største pandemi i 100 år. Det spørger mange om. Fordi vaccinen skader og dræber ellers raske mennesker. Og langt flere end hidtil antaget, lyder svaret fra professor Jens Lundgren, der fortæller om en uge, der ændrede verdens syn på AstraZeneca-vaccinen.”

”Og langt flere end hidtil antaget”
Jeg formoder at Jens Lundgren VED, hvad han taler om; så måske skal du til at lave et nyt regnestykke, Jens Christian?

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8173073/18-timer-ef...

jens christian jacobsen

@W. Mannicke
Lundgreen, Brostrøm - og Mette! Hvem kan mene noget andet end denne brave man og så gæve Mette. Og så er de danske!
Jeg svarer lige selv..
Det gør utallige forskere rundt om i verden! Men jeg ved det jo godt. Ingen slår Brostrøm, Lundgreen - og Mette!