Klima
Læsetid: 6 min.

Greenpeace: Husdyrproduktionens store klimabelastning på kort sigt er overset

De officielle klimaregnskaber, der ligger til grund for de forestående forhandlinger om landbrugets klimaindsats, ser udfordringen i et 100-årsperspektiv. Men i et 20-årsperspektiv kan husdyrsektorens udledninger udgøre hele 40 procent af de samlede danske udledninger, siger miljøorganisationen
»Dette er en klar understregning af, hvor markant større udledningen reelt er fra landbruget – og ikke mindst fra den animalske produktion – i de næste to årtier,« siger Tarjei Haaland, der er klima- og energiekspert hos Greenpeace.

»Dette er en klar understregning af, hvor markant større udledningen reelt er fra landbruget – og ikke mindst fra den animalske produktion – i de næste to årtier,« siger Tarjei Haaland, der er klima- og energiekspert hos Greenpeace.

Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Indland
17. april 2021

Klimabelastningen fra landbrugets husdyrproduktion kan udgøre en markant større trussel de kommende årtier, end de officielle tal og hidtidige diskussioner har givet indtryk af. Helt op til 40 procent af Danmarks klimaregnskab kan under visse forudsætninger henføres til den animalske produktion.

Det siger Greenpeace i et nyt notat til regeringen og Folketinget, der stiller skarpt på udfordringen umiddelbart før starten på de vanskelige forhandlinger om en klimaplan for dansk landbrug. Flere hjemlige klimaforskere siger god for miljøorganisationens betragtning.

Regeringen har på forhånd tilkendegivet, at man ikke vil pålægge landbruget klimakrav, der sikrer 70 procent reduktion af erhvervets udledninger i 2030, men snarere 30 eller »på en god dag« 50 procent, som landbrugs- og fødevareminister Magnus Prehn (S) har sagt. Alle regeringens støttepartier sætter ambitionsniveauet markant højere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ingeborg Hesselager

STOP DOG HETZEN MOD KØERNE! Koen er et de mest bæredygtige husdyr vi har, og har i tusinder af år levet i harmoni med os mennesker. I Indien betragtes den som hellig. Koen passer perfekt til de klimatiske betingelser vi har her i landet , masser af kulde, blæst og regn- nemlig de lavtliggende enge- hvor de som drøvtygger udnytter den afgrøde, som fungerer bedst på vore breddegrader, nemlig græs- oven i købet den eneste velfungerende såkaldte "permakultur", som er så hypet for tiden i det grønne segment. I modsætning til grise og høns, som "stjæler menneskenes mad" , primært korn. De fugtige enge er ovenikøbet et effektivt CO2 lager, på linie med Amazonas , som vi jo ellers knuselsker. Problemet er ikke at vi spiser oksekød og mælkeprodukter, men at vi spiser alt for meget oksekød og at moderne køer ikke spiser græs, men majs og byg. Og hvorfor er det forresten lige, at
Greenpeace og talsmanden for de sidste dages hellige Jørgen Steen Nielsen aldrig nævner, at hovedparten af de linser, bønner og kikærter de frelste guffer i sig stort set altid kommer langtvejs fra med deraf følgende energiforbrug og CO2 udslip?
Peter Johansen

Behøver vi egentlig disse hyggelige drøvtyggere som husdyr i det nuværende omfang?

Det er jo helt unaturligt, at voksne mænd drikker den mælk, der jo egentlig er kalvenes føde.

Og mange drøvtyggere bliver ikke engang behandlet som de dyr med naturlige instinkter, som de faktisk er. Mange af dem kommer aldrig ud på markerne. Og mange får aldrig frisk grønt og saftigt græs, men bliver fodret af med sur ensilage, altså fordærvet (fermenteret) bladaffald, der i hvert fald ikke hører til dyrets natur.

Jeg tror, at hvis man lovgiver for, at alle drøvtyggere skal på græs mindst 6 timer hver dag i sommerhalvåret, som i et af Danmarks nabolande, vil det have samme effekt i Danmark, som det har i dette naboland. - Altså at landmændene vil reducere antallet af drøvtyggere helt naturligt, for man kan jo ikke på samme tid have græs til drøvtyggerne på markerne, tillige med at man udnytter samme marker til plantedyrkning.

Estermarie Mandelquist, Carsten Munk og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

Jamen altså ... Jeg tror simpelthen, at vi er ude i noget så sjældent som en løsning, som begge de to ovenstående debattører er enige i: Færre køer, der til gengæld alle sammen får lov til at gå udenfor og spise græs. Jeg er en fan - af løsningen og af enigheden om det.

Men spar mig gerne for provokationer som "de frelste" og talking points om "kalvenes føde" og "fordærvet bladaffald" kopieret fra veganske blogs. Den slags bringer ikke en god debat med sig. På forhånd tak :-)

Carl Chr Søndergård og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo klart, at husdyrproduktionens andel af belastningen vil stige, når alle andre andele i den falder.