Ph.d. Cup
Læsetid: 6 min.

Han har kørt Guinea-Bissau tyndt på motorcykel for at bekæmpe børnedødelighed

Calmettevaccinen blev oprindeligt udviklet for at beskytte mod tuberkulose – men det viser sig, at den gør meget mere end det. Frederik Schaltz-Buchholzers feltarbejde i det vestafrikanske land Guinea-Bissau kan redde mange menneskeliv. Han er blandt de fem finalister i Ph.d. Cup 2021
Der er 42 procent lavere dødelighed blandt indlagte børn i Guinea-Bissau, der har modtaget calmettevaccinen, fortæller Frederik Schaltz-Buchholzer fra SDU.

Der er 42 procent lavere dødelighed blandt indlagte børn i Guinea-Bissau, der har modtaget calmettevaccinen, fortæller Frederik Schaltz-Buchholzer fra SDU.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
22. april 2021

Guinea-Bissau er et af verdens fattigste lande. Det ligger på den afrikanske vestkyst, klemt inde mellem Senegal og Guinea.

Det var her i den tidligere portugisiske koloni, at man på en dansk forskningsstation ved navn Bandim Health Project for knap 30 år siden gjorde en bemærkelsesværdig opdagelse. En vaccine, der egentlig var blevet skabt for at beskytte mod tuberkulose, viste sig at have meget brede og gavnlige effekter på immunsystemet.

Bacille Calmette-Guérin hedder vaccinen. Og studier har siden vist, at den giver beskyttelse mod en bred vifte af infektioner og reducerer dødeligheden med mere end en tredjedel. Jo tidligere man får den, desto bedre.

»Det er nogle helt utrolige resultater,« understreger postdoc Frederik Schaltz-Buchholzer, mens han peger på nogle grafer i en printet udgave af hans seneste forskningsartikel.

Vi sidder i hans veloplyste stue i en lejlighed lige ved siden af Nyhavn. Afrikanske træskulpturer af stiliserede menneskefigurer pryder vindueskarmene. Han er ivrig efter at fortælle om de resultater, som optager ham og hans kolleger.

Og tallene taler for sig selv. Der er intet mindre end 42 procent lavere dødelighed blandt indlagte børn i Guinea-Bissau, der har modtaget vaccinen.

Frederik Schaltz-Buchholzer taler portugisisk kreol og fungerede for nogle år tilbage som tolk i en svensk narkosag. For sin løn købte han en Honda Africa Twin-motorcykel, som siden blev hans faste makker, da der skulle laves dataindsamling i Guinea-Bissau.

Frederik Schaltz-Buchholzer taler portugisisk kreol og fungerede for nogle år tilbage som tolk i en svensk narkosag. For sin løn købte han en Honda Africa Twin-motorcykel, som siden blev hans faste makker, da der skulle laves dataindsamling i Guinea-Bissau.

Anders Rye Skjoldjensen

Ned i knoglemarven

De overvældende positive sidegevinster ved calmettevaccinen skyldes, at den virker ved at optimere immunsystemet. Frederik Schaltz-Buchholzer forklarer, at vaccinen stimulerer vores stamceller i knoglemarven til at producere immunceller, der er bedre til at bekæmpe infektioner.

»Når der er noget infektiøst på færde, reagerer dit immunsystem hurtigere og bedre, hvis du har modtaget vaccinen,« siger han og holder et lille vaccineglas op, så jeg kan se det i lyset.

Han har en lille samling gemt i køleskabet – forskellige varianter af den samme vaccine, som han har arbejdet med gennem flere år. Vaccinen bliver produceret i flere lande, herunder Danmark, og noget af Frederik Schaltz-Buchholzers forskning har netop drejet sig om at kortlægge forskellene mellem vaccinerne.

Anders Rye Skjoldjensen

Svensk politi henvender sig

Frederik Schaltz-Buchholzer besøgte Guinea-Bissau for første gang i 2012 som medicinstuderende. Her blev han hurtigt involveret i studierne af calmettevaccinen, som allerede på det tidspunkt var under hastig udvikling.

Det var også i Guinea-Bissau, at han lærte at tale portugisisk kreol. Hans farfar har en fortid som bestyrer af en farm i Brasilien, og hans far arbejder som tolk i portugisisk, så det kom relativt nemt til ham.

Nogle år efter Frederik Schaltz-Buchholzers første besøg i Guinea-Bissau henvendte det svenske politi sig til hans far i forbindelse med en stor narkosag. De manglede nogen, der kunne tale portugisisk kreol. Buchholzers far var ikke selv hjemme i kreol, så han anbefalede sin søn.

Frederik Schaltz-Buchholzer tog sagen, og for de penge han tjente som tolk, købte han en Honda Africa Twin-motorcykel, som han kørte gennem Sahara til Guinea-Bissaus hovedstad, Bissau, på.

Motorcyklen blev også hans faste makker, da han i 2015 påbegyndte dataindsamlingen til forskningsprojektet, der bestod i et stort lodtrækningsstudie blandt 12.000 nyfødte, og måtte pendle rundt mellem sin bopæl, det nationale hospital og Bandims hovedkvarter i Bissau.

Den danske antropolog og læge Peter Aaby grundlagde Bandim Health Project i 1978, da det gik op for ham, hvor ødelæggende epidemier med infektiøse sygdomme kunne være for den indfødte befolkning i Vestafrika. I dag er forskningsstationen internationalt anerkendt for sit arbejde med at mindske børnedødeligheden i området.

Den danske antropolog og læge Peter Aaby grundlagde Bandim Health Project i 1978, da det gik op for ham, hvor ødelæggende epidemier med infektiøse sygdomme kunne være for den indfødte befolkning i Vestafrika. I dag er forskningsstationen internationalt anerkendt for sit arbejde med at mindske børnedødeligheden i området.

Sofia Busk

Vaccineres for sent

Bandim-gruppens forskningsresultater har fået sundhedsmyndighederne i Guinea-Bissau til at ændre deres anbefalinger, således at alle børn skal modtage vaccinen ved fødslen.

Men ifølge Frederik Schaltz-Buchholzer er der lang vej endnu.

»Vi har efterhånden samlet store mængder data sammen, men der bliver stadig ikke handlet tilstrækkeligt på det.«

Det menes, at under halvdelen af børnene i lavindkomstlande har modtaget vaccinen, når de fylder en måned, men den manglende interesse i at give vaccinen afspejles ved, at de senest opdaterede tal stammer fra 2009.

Frederik Schaltz-Buchholzer

Nuværende stilling: Postdoc, Bandim Health Project, Syddansk Universitet

Yndlingsredskab: Min computer

Overspringshandling: Facebook, LinkedIn & Twitter suppleret af bold.dk & livescore.com

Forbillede: William Foege, chef for USA’s Centers for Disease Control and Prevention fra 1977-83 og en af hovedarkitekterne bag den succesfulde udryddelse af kopper. Han stolede på sine instinkter som beskrevet i bogen ’House on Fire: The Fight to Eradicate Smallpox’

Erkendelse: Al begyndelse er svær

Bliver ikke prioriteret

Frederik Schaltz-Buchholzer understreger, at hans forskning står på skuldrene af en lang række forskeres arbejde. De effekter, han har fundet og beskrevet, var ikke helt ukendte forinden, og der findes flere tidligere studier, der påviser sammenhængen mellem at have modtaget vaccinen og en øget chance for overlevelse.

Men Buchholzers lodtrækningsstudier med calmettevaccinen har givet et mere klart billede af, hvor altafgørende vaccinen rent faktisk kan være. For eksempel har han fastslået, at der er 54 procent lavere risiko for at dø af blodforgiftning blandt indlagte børn, der har modtaget vaccinen.

»Det store problem er, at børnene ikke får vaccinen ved fødslen, og at det ikke bliver prioriteret,« siger Frederik Schaltz-Buchholzer.

»Dødeligheden er nemlig højest den dag, man bliver født, og så er den næsthøjest dagen efter og så videre. Så hvis du kan give børnene noget, der sænker dødeligheden med 40 procent lige efter fødslen, så er det virkelig vigtigt, at det sker der snarere end at give dem vaccinen seks eller ni måneder efter.«

WHO anbefaler da også vaccination med calmette ved fødslen, men de opgør først vaccinationsdækningen ved etårsalderen, hvilket ifølge Schaltz-Buchholzer er alt for sent, da store forsinkelser derved kan skjule sig i tallene. Man vil kunne tage et stort spadestik for at komme den høje børnedødelighed i udviklingslandene til livs, hvis man giver vaccinen så tidligt som muligt, siger han.

Anders Rye Skjoldjensen

Meget støv i tørtid, meget mudder i regntid

Men logistikken er en udfordring.

»Mange afrikanske børn bliver født i landområder, hvor der ikke er køleskabe nok til at bevare vaccinerne. Ofte er der heller ikke nogen i området, der kan finde ud af at lægge vaccinen, da den er forholdsvis teknisk at give. Mange bliver desuden født i hjemmet, hvilket er et andet problem.«

Det er også nogle af disse betingelser, der kan gøre det til en udfordrende oplevelse at være på et forskningsophold. Sideløbende med sin forskning arbejder Frederik Schaltz-Buchholzer nemlig med at rekruttere nye studerende til Bandim Health Project, og her har han netop fokus på at finde nogen, der kan trives i et miljø, der er så anderledes.

»Den største tvivl i forhold til at rekruttere nogen er, om de vil kunne trives med arbejdet i Guinea-Bissau, fordi det er et så anderledes sted. Befolkningen er enormt sympatisk og gæstfri, men det er også et af verdens fattigste lande. Der er meget støv i tørtiden, meget mudder i regntiden, og rigeligt med myg, larm og grise på gaden.«

Men spørger man Frederik Schaltz-Buchholzer, er der trods udfordringerne ingen tvivl: Forskningen i calmettevaccinen går en lys fremtid i møde.

»Jeg vil gerne arbejde med det her resten af livet, hvis jeg kan slippe af sted med det. Men til at starte med er det min ambition at skrive en doktorafhandling om calmette. Der er så meget gods i det her – over 150 millioner børn vaccineres hvert år med calmette, så vores resultater har betydning for utroligt mange mennesker.«

Serie

Ph.d. Cup 2021

Information sætter fokus på ny forskning, når vi hvert år afholder Ph.d. Cup og kårer den ph.d.-studerende, der er bedst til at formidle sin forskning. Kåringsshowet bliver sendt på DR2 fredag den 30. april klokken 21.30.

I år er de fem finalister Mette Bisgaard fra Aarhus Universitet, Mustafa K. Topal fra Roskilde Universitet, Frederik Schaltz-Buchholzer fra Syddansk Universitet, Marie Brøns fra Danmarks Tekniske Universitet og Andreas Sommerfeldt fra Aarhus Universitet.

Ph.d Cup er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her