Nyhed
Læsetid: 6 min.

Lagermedarbejdere i Danmark presses som i USA. En »ny kultur«, siger forsker

Virksomheden nemlig.com overvåger, hvor lang tid hver enkelt lagermedarbejder er om at finde og pakke hver vare. Arbejdsmarkedsforsker sammenligner med arbejdsforholdene i Amazon
Medarbejderne på nemlig.coms lager har mellem ni og 14 sekunder til at hente varerne på hylderne og pakke dem i kasser.

Medarbejderne på nemlig.coms lager har mellem ni og 14 sekunder til at hente varerne på hylderne og pakke dem i kasser.

Charlotte de la Fuente

Indland
12. april 2021

Det minder om arbejdsforholdene hos Amazon.

Sådan siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl og forfatter Lars Olsen om forholdene for lagermedarbejderne i den danske virksomhed nemlig.com, hvor medarbejderne har mellem ni og 14 sekunder til at hente varerne på hylderne og pakke dem i kasser.

De seneste år har den amerikanske virksomhed Amazon fået kritik for arbejdsforholdene for dens lagermedarbejdere, blandt andet tidsregistrering af medarbejderne, men de seneste uger har Politiken afdækket en række sager om arbejdsforholdene for medarbejderne i nemlig.com. Senest er det kommet frem, at lagermedarbejderne har ned til ni sekunder til at hente hver vare og bliver registreret som orange eller rød på en skærm på lageret, hvis de ikke overholder tiderne. 

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet er det et udtryk for en »ny kultur« på dele af det danske arbejdsmarked, som kan have »store negative konsekvenser« for medarbejderne.

»Vi har en lang erfaring fra USA med den her type af arbejdspladser, hvor man har en underliggende mistanke om, at folk ikke leverer, og derfor på mikroniveau måler de ansattes performance. Der er meget forskning, som viser, at det har store negative konsekvenser for medarbejderne. De føler det stressende og krænkende,« siger han.

Laust Høgedahl sammenligner eksemplet fra danske nemlig.com med nogle af de eksempler, der har været fremme om den amerikanske virksomhed Amazon.com.

»I bund og grund handler det om at maksimere profitten. På Amazons eller nemlig.coms lagre er den store omkostning, at man pakker og distribuerer varer, og derfor forsøger man at nedbringe den og dermed tjene flere penge. Det er en forretningsmodel, som er udviklet i et amerikansk system, hvor man har et meget strengt system til at måle medarbejdernes performance. Det rimer ikke ret godt på det, vi forbinder arbejde med i Danmark.«

Cowboymetoder

Det kan have konsekvenser at være for langsom om at pakke varer. 

En del af medarbejderne på nemlig.coms lager i Brøndby er ifølge Politiken ansat på kontrakter, hvor de har mellem tre og fem timers fast arbejde hver uge. Derudover kan de få ekstra timer. Men hvis en medarbejder ikke overholder effektivitetskravene og for eksempel har været for meget rød på skærmen, risikerer vedkommende ifølge Politiken ikke at få ekstra timer.

Forfatter og debattør Lars Olsen kalder det »helt ekstremt« og et eksempel på »cowboymetoder«.

»I Danmark har vi stadig et ret velreguleret arbejdsmarked. Vi har stærke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, som laver overenskomster med feriepenge og pension, og de ansatte har nogle rettigheder og en tillidsrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant. De har simpelthen en beskyttelse. Men der er så et voksende antal hjørner …«

Lars Olsen stopper midt i sætningen. Der er ikke »bare« tale om hjørner af arbejdsmarkedet, men om »et helt andet arbejdsmarked«.

»Vi har et andet arbejdsmarked inden for især servicefag, som er mindre reguleret og præget af usikre ansættelser og lavere løn. Det er først og fremmest problematisk, fordi det går ud over nogle mennesker på de arbejdspladser, men også fordi det kan brede sig til resten af arbejdsmarkedet. Jeg vil faktisk sige, at det er en slags kræftsvulst, der spreder sig på arbejdsmarkedet.«

Mikroregulering

Der er ifølge Lars Olsen og Laust Høgedahl flere årsager til, at Amazons forretningsmodel har bredt sig til blandt andet Danmark. 

Ifølge dem handler det blandt andet om, at teknologien til at overvåge medarbejdere er blevet billig. De seneste årtier er sensorer og håndholdte computere blevet almindelige arbejdsredskaber på mange lagre, og med dem er det blevet muligt at registrere og indsamle oplysninger om, hvornår en medarbejder tager en vare fra en hylde, hvor varen befinder sig, og hvor den er på vej hen, hvornår medarbejderen har pakket og afsendt hele ordren, og hvornår det hele begynder forfra igen.

Laust Høgedahl kalder det »mikroregulering« af medarbejderne.

»Brugen af data gør det muligt at kontrollere arbejdet på et niveau, som vi ikke har set tidligere. I gamle dage var der på et lager en mellemleder, som registrerede, om medarbejderne nogenlunde nåede målet for, hvor meget de skulle pakke en dag. I dag er den mellemleder erstattet af sensorer. Dermed kan man spare nogle mellemledere, men endnu vigtigere kan man ud fra en simpel kunstig intelligens samle nogle performancetal for hver enkelt medarbejder hver dag. De tal leder man så virksomheden efter.«

De indsamlede tal gør det blandt andet muligt at sammenligne den enkelte medarbejder med virksomhedens mål – og se om lagermedarbejderen på nemlig.coms lager i Brøndby er mere end ni sekunder om at hente en vare i grønt.

– Hvilken forskel gør det?

»Det gør for eksempel en forskel, hvis du har et sygt barn og har været nødt til at tage telefonen, fordi de har ringet fra børnehaven. Hvis man havde en mellemleder, så ville man ofte tage hensyn til det og finde en måde at komme omkring det, men det gør data ikke. De er helt rå og kolde. Og det er klart, at det kan være meget stressende for medarbejderne at blive målt på den her måde.«

Prækært ansatte

En del af lagermedarbejderne hos nemlig.com er udlændinge.

Der findes angiveligt ikke nogen opgørelse over, hvor stor en andel der er tale om, men ifølge Politiken kommer »langt størstedelen« af medarbejderne fra udlandet, blandt andet Nepal og Pakistan. Ifølge det seneste regnskab kommer de ansatte i virksomheden fra 65 forskellige lande.

Det overrasker ikke Lars Olsen.

»Udlændinge er – sammen med unge og ufaglærte – de grupper på arbejdsmarkedet, som er dårligst stillet og derfor nødt til at tage de her jobs. Hvis man har en faglig uddannelse eller kender sine rettigheder og tillidsmandssystemet, vil man prøve at gå uden om, og på den måde sker der en deling af arbejderklassen, hvor en del har velregulerede jobs og en anden har usikre jobs,« siger han.

Den deling ser man flere steder i verden.

Ikke mindst i England og Sydeuropa, hvor antallet af såkaldt personer med en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet ansatte er vokset.

»I udlandet ser man flere steder, at en meget stor del af arbejdsstyrken er marginal arbejdskraft med en prækær tilknytning til arbejdsmarkedet. Men selv om eksemplet fra nemlig.com er et eksempel på det, så har vi i Danmark stadig relativt få personer som arbejder i prekære arbejdsforhold sammenlignet med andre lande.«

– Men der er stadig et problem. Hvad kan man gøre for at løse det?

»Det skal løses gennem de faglige organisationer. Man skal forsøge at finde nogle måder, hvorpå man kan regulere den her form for arbejde. Det sker i Danmark nu, og det er også det, der er sket i USA. Men forskellen på USA og Danmark er, at vi i Danmark har en stærk fagbevægelse. De her sammenstød bliver mere voldsomme, fordi vi har stærke kræfter på lønmodtagersiden, som ikke finder sig i sådan noget her. Det kommer arbejdsgiverne til at mærke, på et tidspunkt banker fagforeningerne på døren med et ønske om, at det skal reguleres.«

Det tidspunkt er kommet. I dag mødes 3F med ledelsen i Nemlig.com.

Politiken har talt med flere nuværende og tidligere medarbejdere hos Nemlig.com. Virksomheden har ikke ønsket at stille op til interview med avisen om medarbejdernes beskrivelse af arbejdsforholdene, men skriver i en pressemeddelse, at beskrivelserne af, at de ansatte arbejder under et »umenneskeligt tidspres«, ikke er korrekte.

»Selvfølgelig stiller vi krav til vores medarbejdere omkring deres hastighed, men vi stiller naturligvis ikke urimelige krav,« skriver Stefan Plenge, der er administrerende direktør for nemlig.com.

»Vi har ordentlige arbejdsforhold i varehuset og samarbejder med alle myndigheder på området og har blandt andet en grøn smiley fra Arbejdstilsynets seneste besøg i februar 2021.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Jeg tror lige man skal passe meget på, ikke at genere Nemlig.com, for meget. Det kan ende med, at virksomheden flytter produktionen til udlandet.

Lars Løfgren, Inge Lehmann, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Steffen Gliese og Peter Hertz anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ja; Hold jer væk fra nasse-fagforeningerne.

Godt jeg snart er færdig på arbejdsmarkedet og ikke skal udsættes for dens slags dårlig behandling.
Desværre har en del mennesker kun et kørekort at fremvise som kvalifikation til arbejdsmarkedet. Er man utilfreds. så står der andre klar i kulissen.
Kold beregning fra arbejdsgiver der kun har 2 mål.
1. Hold udgifter mest muligt nede.
2. Tjen så mange penge som muligt.
Arbejdsmiljø, anstændig behandling og personalepleje i almindelighed står ikke på listen.

Anbefalinger om at boykotte sådanne lumske firmaer har en bagside; Nemlig at folk mister et arbejde de har svært ved at erstatte med et andet.
Så opfordringen må være til fagforeninger; Kom i gang med at presse slige arbejdsgivere. Men det er nemmest hvis arbejderne bakker op via medlemskab.

Torben Arendal, Danny Hedegaard, Steffen Gliese, Per Kaas Mortensen, Steen K Petersen, Palle Jensen, Jacob Nielsen, Jacob Schmidt og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for at tage det emne op - håber at I følger sagen.

Men de faglige organisationer arbejder da med sagen - deres problem er bare at de ikke har adgang og "de ansatte" er ikke organiserede.

En mulighed - skab lovgivningen klar, så ingen kan forhindres at være medlem af en af de RIGTIGE fagforeninger. De offentlige områder vil ikke samarbejde med firmaet, der ikke har en overenskomst. Tag firma tilskud og andre goder fra firmaer, der ikke har overenskomst. Osv........
Samt forsøg at få gode arbejdsforhold med ind under krav fra EU.

Anne Søgaard, Inge Lehmann, Steen Sommer, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen, Tina Peirano og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Forbyd kædelicitation, og falske selvstændige; straf de virksomheder der alligevel gør det, med kæmpe bøder. På den måde kan de ansatte få nogle ordnede forhold, fordi de ikke skal kæmpe mod hinanden, og ræse mod bunden i løn og arbejdsforhold.

Hvis de ansatte er ansat direkte i den virksomhed som de arbejder for, vil de bedre kunne organisere sig, og dermed kunne skabe nogle ordnede forhold, for alle, til gavn både for dem selv og virksomheden. Desværre var og er Maastrichttraktaten en hindring for, og et tilbageslag mod de ordnede arbejdsforhold som vi engang havde (mere af end idag). Derfor skal det starte med lovgivning i EU hvor man tilbageruller noget af den liberalisering der skete i 1992., som i høj grad var til skade for arbejdstagerne de nordeuropæiske lande.

Steen Sommer, Carsten Sperling, David Zennaro, Jan August, Torben Arendal og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Jette Steensen

Jeg vil anbefale alle at se FIlmen "Sorry we missed you" af Ken Loach (2019) - kan streames fra Filmstriben - så ved man hvad det handler om ! - og vigtigt : selvom det nu er nemlig .com der er i mediemøllen, så er der nok tilsvarende vilkår på vej i andre sektorer. Det er et kæmpe problem at der skabes et todelt arbejdsmarked for ufaglærte - det vil fagforeningerne have meget svært ved at tackle - og det faktum at så mange på det prekære arbejdsmarked er udlændinge medvirker til at dysse forargelsen ned. Her hjælper kun lovindgreb også gerne fra EU !

Finn Jakobsen, Steen Sommer, Steen K Petersen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen, Per Kaas Mortensen, Tina Peirano, Karsten Nielsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Løbet ér kørt - alle har snorksovet. Bare ikke arbejdsgiverne.

Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Steffen Gliese, Peter Hertz og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

"ny kultur"? Kultur er vist ikke det rigtige ord...

Man bliver næppe Danmarks rigeste mand (Anders Holch Povlsen) på at behandle sine ansatte ordentligt.

John S. Hansen, Inge Lehmann, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Jan August, ingemaje lange, Steffen Gliese, Freddie Vindberg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Søren Bro
@ Carsten Hansen

I undervurderer størrelsen af problemerne. Selv med lagerarbejdere og chauffører organiseret i landets største røde fagforening har de kritisable arbejdsforhold hos Nemlig.com kunnet udvikle sig til en fast etableret norm. 3F har længe stået overfor Nemlig.com og seneste nyt fra denne front, er varslet om et opgør her: https://fagbladet3f.dk/artikel/3f-varsler-opgoer-med-forhold-hos-nemligcom

Vi kan gå længere tilbage i tiden og se hvad Arbejdstilsynet tidligere har sagt til arbejdsforholdene: https://www.avisen.dk/av-min-ryg-saa-mange-liter-cola-loefter-nemligcom-...

Aktuelt er medstifter, direktør og idémanden bag Nemlig.com Stefan Plenge gået til modangreb i medierne, imens der som sædvanlig er tavshed fra bestyrelsesmedlem og hovedejer Anders Holch Povlsen. https://finans.dk/erhverv/ECE12892817/nemligcom-afviser-beretninger-om-d...
https://www.bt.dk/samfund/nemligcom-direktoer-gaar-til-angreb-paa-politi...

Jeg behøver ikke en krystalkugle for at forudse hvem der vinder kampen , fordi essensen i magtforholdet mellem parterne er at det hjælper ikke det mindste at organisere sig i fagforeninger, hvis man hvert 2-4 år sætter sin valgstemme på politikere, der lovgiver til fordel for arbejdsgivere og kapitalejere.

Mikael Velschow-Rasmussen, John S. Hansen, Lars Løfgren, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Bjørn Pedersen, Flemming Berger, Jette Steensen, Eva Schwanenflügel, Jan August, Rasmus Knus, Torben Arendal, P.G. Olsen, Hans Larsen, ingemaje lange, Inge ambrosius, Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen, Ebbe Overbye, Peter Wulff, Per Kaas Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Claus Nielsen, Karsten Nielsen og Jacob Schmidt anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Brian W. Andersen

Jeg tror såmænd ikke jeg undervurderer tingene.
Det bliver under alle omstændigheder et sejt træk.
Mine opfordringer går på at fagforeningerne kommer mere i omdrejninger og at folk organiserer sig i langt større omfang.

Men en del ansatte er nok bange for at markere sig da de så risikerer at miste arbejdet. Et arbejde de betragter som bedre end intet.

Derudover er der nok ikke så meget at gøre; Ud over et lille håb om at politikerne blander sig i arbejdsmarkedets parters sager.

Jacob Schmidt

At give fagforeningerne mere magt er ikke nødvendigvis en god ide. Der har både i Danmark og andre lande været eksempler på, at fagforeningerne ikke altid formår at forvalte en given grad af magt. Det er vel et generelt problem når systemer uden reel offentlig kontrol får magt - tænker jeg.
At forbyde virksomheder at hyre underleverandør, uanset branche, er også en ide som man nok skal holde sig fra. Vognmandsbranchen er blandt dem som nærmest kun kan fungere med underunderleverandører. Entreprenørvirksomheder er en anden branche som i høj grad benytter sig af metoden.
Der er kun en fornuftig mulighed: Stop med at bruge de virksomheder man ikke bryder sig om.
Og det kunne man så passende også gøre med Amazon ...

Carsten Hansen

Jeg tror ikke der er nogen her der tror der findes nemme/hurtige løsninger; Med mindre man er helt ude på fløjene hvor kragerne vender og enten drømmer om betonkommunisme eller modsat drømmer om at: "Arbejderne skal kende deres plads og underordne sig".

Rationel handling/ løsninger er vejen frem ; Laden stå til er vejen længere ned mod bunden.

Anne-Marie Esmann

Jeg har læst jeres holdninger. Nogle mener åbenbart, at det er helt iorden at behandle medarbejdere på den måde. Og det bliver også nævnt at der arbejder ca. 65 forskellige nationaliteter i nemlig.com. og så er det i orden forstås. Jeg kender ikke disse typer personligt, der har startet virksomheden. Men jeg behøver heller ikke kende dem. Jeg har hørt og læst nok til at det bliver over mit lig, at handle der. Der findes andre muligheder.

Ingen hverken den danske mand, kvinde, indvandrere med dansk pas, andre med permanent opholdstilladelse, ny arbejdskraft fra andre lande i verden, asylansøgere og alle dem jeg har glemt skal arbejde under sådanne forhold i Danmark.

Så lad dem da tage til udlandet. Så kan de rådne op der. Ja det er synd for de som arbejder der, men det er bedre for dem at komme videre i livet uden at blive brugt som nutidig slave. Hvis vi forbrugere står sammen om det, er der ikke et nemlig.com i morgen.
Tak til de mange, der støtter og bakker op om dette helvede på jord.

Mads Berg, Steen Sommer, Carsten Munk, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nemlig snylter på samfundet i den forstand at ingen kan holde til det terrorregime og arbejdspres i mere end nogle få år. Virksomheden spytter dem derefter ud som uduelige og udtjente og ansætter nye efter samme formel. De kasserede og afskrevne skal derefter rehabiliteres på statens regning. Ideen og støtten til at der bliver skabt arbejdspladser for enhver pris kan ende med at blive dyr for fællesskabet.

Magnus Fischer, Niels Jakobs, Lars Løfgren, olivier goulin, Mads Berg, Inge Lehmann, Steen Sommer, Steen K Petersen, David Zennaro, Jacob Nielsen, Jette Steensen, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Per Torbensen, Kim Houmøller, Dan Jensen, Steffen Gliese, Jacob Schmidt, Morten Wieth, Ole Henriksen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Anne-Marie Esmann

Vær venlig at sætte navn på de folk her der mener at folk skal finde sig i usle kår .
Jeg kan ikke lige se nogen.

Indlæg 1 er tyk ironi!

Inge Lehmann, Hans Larsen, Jacob Schmidt og Morten Wieth anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det gik galt, da vi accepterede akkordarbejde tilbage i 70erne.

olivier goulin, Peter Wulff, Steen Sommer og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Irene Odgaard

Tilbage i 1990'erne fik vi call-centre i Danmark, hvor forholdene mange gange var stærkt kritisable. Her var overvågningen også nem at foretage. Der er et tryk fra arbejdsgiverside for at fylde arbejdsdagens porer fuldstændig ud, og skal arbejdskraften overleve, må der presses tilbage. Det er man ikke lykkedes med i Walmart i USA, men vi kan da håbe, det lykkes i Danmark! Nedenståede er fra en artikel i Ny Politik fra undertegnede: "Sam Walton åbnede i sin første forretning i Bentonville, Arkansas, i 1950. En lille by med 3000 indbyggere. Hans forretningsidé var at købe billigt og sælge endnu billigere. Folk i de små byer var glade for billige tilbud. I 1969 havde Sam 32 forretninger i fire stater. I 1970 gik han på Børsen. I 1980 var imperiet vokset til 276 forretninger, og salget passerede en milliard dollars. Hilary Clinton blev den første kvinde i bestyrelsen for WalMart, som Sams imperium hed, og i midten af 1980’erne blev Sam officielt den rigeste mand i USA. Han var lige så nærig, som han altid havde været: fik stadig klippet sit hår for 5 dollars hos frisøren i Bentonville og gav aldrig frisøren drikkepenge. Han knuste forsøg på faglig organisering, og rapporter viste, at mange af hans ansatte - i deltidsjob uden sundhedsforsikring eller pensionsordning - var så lavt lønnede, at de måtte ansøge det offentlige om hjælp. Men åndelig føde gav Sam dem i fuldt mål; på en rejse til Sydkorea i 1970’erne blev han inspireret til at udvikle sin egen personkult. Sam rejste rundt til virksomhederne, indkaldte de ansatte og bad dem svare ham i kor, når han gav dem et stikord. I fællesskab kunne de alle prise Walmart, prise kunden (”kunden er nummer eet”), og prise selskabets indtjening. I 1989 satsede han på, at Walmarts salg ville runde 100 milliarder dollars ved årtusindeskiftet. ”Kan vi gøre det?”, råbte han til 9000 Walmart-mennesker i en arena på Universitetet i Arkansas. Og de råbte tilbage til ham: ”Yes we can!” Sam havde styr på alt: Kollegerne måtte have tilladelse fra områdelederen til at date hinanden. Og de lærte at løfte hænderne i fællesskab og afgive deres Sam-løfte:
“From this day forward, I solemny promise and declare that every customer that comes within ten feet of me, I will smile, look them in the eye, and greet them, so help me Sam.”
Walmart udviklede sig til en mægtig og verdensomspændende privat arbejdsgiver. I Joliet, sydvest for Chicago, fik den 38-årige enlige mor, Yulonda Dickerson arbejde som ”lumper” hos daglejer-virksomhederne, der er underleverandører til Schneider Logistics, som igen er underleverandør til Walmart. Her blev hun et lille hjul i det mægtige maskineri, der transporterer varer fra Bangladesh, Kina og andre steder til varehusene i midtvesten. Under skarp overvågning fra supervisere skal ”lumpere” holde tilstrækkelig tempo i tømningen af containere med tøjdyr, Kleenex eller trampoliner til at kunne tjene nok til dagen og vejen. Var der ikke arbejde til Dickerson, var der ikke løn."

Steen K Petersen, Per Torbensen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal og Jan August anbefalede denne kommentar

Jeg husker ikke hvem der sagde det, men kapitalisme fungerer kun for samfundet når det praktiseres med anstændighed og etik.
Det fik Milton Friedman støbt kuglerne til at bryde ned. Senere kom endnu værre. Og det bredte sig.
Fokus på aktionærudbytterne hvert eneste år er en del af det. De rige er bedre mennesker er en anden del.
Jeg fristes til at skrive Revolution Nu, For noget drastisk skal gøres.

Steen K Petersen, Steen Sommer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Freddie Vindberg
12. april, 2021 - 04:41
@Det er da comedy fra din side,ikke?

Nemlig.com må godt nok bløde kunder, siden hovedaktionæren føler det nødvendigt at melde ud.

Genindfør fagforeningernes eksklusiv ret, så kun overenskomst- forhandlende fagforening og dens medlemmer kan ansættes i given virksomhed.
Blå blok ødelagde fagforeningernes styrke da den kvalte fagbevægelsens eksklusiv ret...

Køre akkorder er jo til fare for alle medtrafikanter , især de bløde af slagsen.