Kommentar
Læsetid: 6 min.

Mit lange liv med Information: Det vigtigste er at yde modstand og appellere til den kritiske fornuft

David Rehling har fulgt med i Dagbladet Information siden 1950’erne og skrevet for avisen siden 1996. Her ved sit 25-årsjubilæum som skribent videregiver han sin erfaring
David Rehling fejrer i disse dage sit 25-års jubilæum som skribent på Dagbladet Information. Men ud over at skrive har han også været aktiv på avisen som eksempelvis ordstyrer ved debatter på avisen. På billedet ses han til en debat mellem Johanne Schmidt Nielsen (EL)og Jesper Petersen (S).

David Rehling fejrer i disse dage sit 25-års jubilæum som skribent på Dagbladet Information. Men ud over at skrive har han også været aktiv på avisen som eksempelvis ordstyrer ved debatter på avisen. På billedet ses han til en debat mellem Johanne Schmidt Nielsen (EL)og Jesper Petersen (S).

Tine Sletting

Indland
24. april 2021

Jeg har fulgt med i Dagbladet Information, lige siden jeg lærte at læse.

En stor del af mine opvækstår tilbragte jeg hos min moster og onkel i deres pæne borgerlige lejlighed i Ordrup. Min onkel havde været med i modstandskampen, og han opfattede det som en selvfølge at abonnere på Information. Han var civilingeniør og arbejdede på skibsværftet B&W, hvor han helst talte med arbejdere, fordi han blev i godt humør af deres bramfri tone.

Min onkel var frisindet konservativ og politisk nok mest enig med Information i avisens første to årtier. Men hans loyalitet var så stor, at han blev hængende som abonnent, da avisen fra midten af 1960’erne gik over til at skrive temmelig meget om hippier, hash og homoer – emner, der ikke havde min onkels store bevågenhed.

Fra lejligheden i Ordrup husker jeg, hvordan brevkassen klaprede ved halvtretiden. Så ankom Information, der dengang var en eftermiddagsavis. Jeg prøvede at tyde den, men det var ikke altid let. Der stod en masse om en general, der hed Hjalf, og en dyrlæge, som hed Wamberg. Der var en vældig ballade om de to, men hvorfor var ikke sådan at hitte rede i.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Tillykke med jubilæet. Syntes du skal være stolt, selvom jeg normalt ikke er tilhænger af at folk gror fast. Det kan man vist ikke på information.
Glæder mig at avisen bliver læst af de unge, men så også af mig på andet år. 56 år gammel, jeg bliver også klogere og mere reflekterende end nogen sinde før. Tak for jer

Vibeke Olsen, Marianne Stockmarr, Christian Mondrup, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Tak, David Rehling, for en fin historisk kavalkade og for din hyldest til den kritiske fornuft. Den sidste er der mere end nogensinde brug for nu, hvor "de unge socialdemokrater har undsagt deres partis humanistiske traditioner og skubbet sig over i ly af Dansk Folkeparti".

Per Hansen, Anders Reinholdt, Vibeke Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Christian Mondrup, Lars Koch, David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Jeg håber da ikke, Rehling, at du har tænkt dig at holde op?

Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen, John Damm Sørensen, Lars Koch, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Vil lige ytre min tvivl om at "modstand" skal være noget alment positivt. Det kommer da an på hvad modstanden gælder, og det er måske et problem for avisen. Man er imod. Men hvad er man for?
Hvad er Informations rolle i tiden?

Claus Bødtcher-Hansen

24/apr/2021

Kære David Rehling,
tak for et godt og relevant indlæg i min
avis Dagbladet Information, som jeg dag-
ligt har læst siden januar 1967 :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Kære David, god søndag morgen - tillykke med jubilæet - og tak for en hel del fornuftig og kritisk journalistik gennem årene. Kunne du gøre os alle en tjeneste? Kig nærmere på OPCW's håndtering af den kraftige interne og eksterne kritik, som gennem de sidste par år er fremkommet fra adskillige fagpersoner, tidligere FN-topfolk, ambassadører og en række af de internationale opinionsdannere, som du gennem årene har inddraget og støttet dig til i dit journalistiske arbejde. Jeg vedlægger nedenfor nogle henvisninger, som dokumenterer centrale dele af sagen (lækkede email-korrespondancer, whistleblower-udsagn og det åbne brev, som en række af de ovennævnte kritikere sendte til OPCW's ledelse for nyligt - og som samme ledelse returnerede uden kommentering).

Den toneangivende danske presse vil ikke røre ved sagen; det samme gælder den brede, vestlige presse og vore politiske institutioner. Netop derfor vil det passe til Informations og din historiske, journalistiske profil at gå imod strømmen i den kritiske, folkelige oplysnings tjeneste. Hvis det, hvilket der foreligger stærke indicier for, er korrekt at OPCW's ledelse med overlæg har manipuleret med organisationens dokumentationsarbejde - og siden har forsøgt at skjule dette, så er det en særdeles alvorlig sag for verdenssamfundet og FN's integritet. Hvis det modsatte er tilfældet, vil en transparent afdækning af dette naturligvis omvendt styrke OPCW's integritet, hvilket der bestemt er brug for i vor samtid, som er præget af informationskrige, fabrikationer af konspirationsteorier, fake news-diskurser, debatter om regulering af de offentlige samtaler m.m., mens omfattende international krigsførsel af kontroversiel art ser ud til at forblive en væsentlig faktor.

De ovenfor omtalte henvisninger er her:
Whistleblower Ian Henderson, tidligere teamleder i OPCW's 2018-FFM i Douma
https://www.youtube.com/watch?v=ZknLgDXuaBg

Wikileaks' kartotek over OPCW-dokumenter som vedrører sagen
https://wikileaks.org/opcw-douma/document/

Åbent brev til OPCW fra The Courage Foundation:
https://couragefound.org/wp-content/uploads/2019/10/Letter-to-Permanent-...

The Courage Foundation tæller, som du sikkert ved, en lang række anerkendte og stærkt respekterede personer med stor international erfaring. Personligt undrer jeg mig meget over at disses lodrette kritik af OPCW's ledelses ageren i sagen ikke er blevet dækket af bl.a. Information.

Jeg håber at du læser ovenstående i en åben, demokratisk ånd og at du vil bruge lidt tid på sagen.

Med venlig hilsen
Hanne Utoft, borger & mangeårig læser af nærværende avis

Mikael Velschow-Rasmussen, Morten Larsen og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

@ jan henrik wegener, Ja ikke det samme om da Rehling var ung. Frit efter hukommelsen, Lykkeberg på en general forsamling, [var det 2018?] ” Information har er taget flere skridt tilbage fra at rapportere nyheder, Information skal opbygge læserens forståelse af verden”.
Da der findes utallige af disse, spørger jeg mig tidvis: i hvilken interesses- virkelighed skal læserens opbygges?

Jan Henrik Wegener

Kjeld Hougaard.
For mig virker det som om Information delvist er fanget i en forståelse der passede dre til en anden tid.
Hvor det gælder om at gå mest muligt imod en "højrefløj".
Måske ud fra en tankegang om at hvis dem til "højre" hele tiden vil gå endnu længere, så må "vi"gå så meget længere den anden vej.
Når "de" strammer må "vi" gøre det modsatte.

Kære David.

Jeg vil gerne bakke op om Utofts ønske om at Information ser nærmere på OPWC’s håndtering af den rejste kritik.

Jeg er rystet over at læse de stærke indicier, der er på at ledelsen af det organ, der skal forhindre anvendelse af kemiske våben, angiveligt manipulerer med deres egne rapporter f.eks. fra Fact Finding Missions. Vi taler om rapporter, der influerer på politiske beslutninger i forbindelse med krigshandlinger.

Mvh Birthe Drews

@Utoft
Tak for links i din kommentar. Det er virkelig interessant læsning.

Dokumenterne fra Wiki Leaks giver et sammenhængende billede af, hvordan de specialister fra OPCW, der blev sent til Syrien for at undersøge hvad der skete ved det rapporterede giftgasangreb i Douma, bliver koblet af deres eget arbejde og ikke engang må læse den den endelige rapport inden udgivelsen. En rapport, der er redigeret i sådan en grad, at konklusionerne afviger væsentligt fra den oprindelige rapport specialisterne, der undersøgte sagen, skrev.

Mikael Velschow-Rasmussen og Morten Larsen anbefalede denne kommentar

Birte Drews, tak for opbakningen - og enig i at det er en grotesk sag, hvor fraværet af folkelig kritik af den nok er det mest groteske.