Danske børn i Syrien
Læsetid: 4 min.

Leder af fangelejre i Syrien: IS opererer i det åbne, og syv-årige piger bærer niqab

Islamisk Stat har mange måder at smugle folk ud af de fangelejre, hvor danske børn opholder sig. Det fortæller den kurdiske leder af al-Hol- og al-Roj-lejrene, der advarer om, at IS bestikker sig frem. Uhyggelige oplysninger, mener R og EL, der kræver børnene hjem omgående
Den kurdiske leder af Al Hol og Al Roj, Seykhmus Ahmad, fortæller, at Islamisk Stat kan smugle folk ud, fordi sikkerhedsstyrkerne omkring lejrene »ikke kan kontrollere hele området«, og fordi nogle af dem kan være korrupte. Billedet her er fra Al Hol.

Den kurdiske leder af Al Hol og Al Roj, Seykhmus Ahmad, fortæller, at Islamisk Stat kan smugle folk ud, fordi sikkerhedsstyrkerne omkring lejrene »ikke kan kontrollere hele området«, og fordi nogle af dem kan være korrupte. Billedet her er fra Al Hol.

Delil Souleiman

Indland
3. april 2021

Mens danske politikere vil lade en taskforce bruge de næste seks uger på at undersøge mulighederne for at hjemtage de danske børn fra fangelejrene i Syrien uden deres mødre, beretter lederen af de to kurdiskkontrollerede lejre nu om alvorlige sikkerhedshuller, korruption og øget IS-tilstedeværelse.

»Der er en del folk, som bliver smuglet ud. IS har mange måder, hvorpå de kan smugle folk ud af lejrene,« siger Seykhmus Ahmad, chef for de kurdiske myndigheders kontor for flygtningelejre og fordrevnes anliggender i Nordøstsyrien.

Som højtstående embedsmand i det kurdiske styre kan han føje nye detaljer til det eksisterende trusselsbillede af de to lejre al-Roj og al-Hol i Syrien. Forskere og efterretningstjenester har flere gange oplyst, at sikkerheden vakler, og at den skrøbelige situation giver IS mulighed for at genopbygge sig selv, ligesom fanger kan flygte.

Seykhmus Ahmad fortæller, at Islamisk Stat kan smugle folk ud, dels fordi sikkerhedsstyrkerne omkring lejrene »ikke kan kontrollere hele området«, dels fordi nogle af dem kan være korrupte.

»IS kan bestikke sig frem. I sikkerhedsstyrkerne kan der være ret mange svage sjæle, som er bestikkelige,« siger han og uddyber:

»IS ved, hvordan man finder huller i sikkerheden, de er jo netop specialister i at trænge igennem sikkerhedsapparater.«

De seneste uger har Ekstra Bladet beskrevet en række forhold i lejrene baseret på fortrolige efterretninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Avisen har blandt andet kunnet fortælle, at IS har oprettet en børneafdeling i al-Hol, og at udenlandske børn bliver smuglet ud af al-Hol-lejren for at blive trænet til at begå terror i deres hjemlande.

PET har i flere trusselsvurderinger vurderet det som »usandsynligt«, at børnene lige nu udgør en terrortrussel på grund af deres unge alder. Men børnene risikerer ifølge efterretningstjenesten at blive indoktrineret yderligere, »jo længere tid børnene opholder sig i et radikaliseret miljø, herunder lejrene i det nordøstlige Syrien«.

Ifølge Seykhmus Ahmad, den kurdiske lejrchef, er det svært at tale om »graden af radikalisering« i lejrene. Men Islamisk Stat forsøger ikke længere at skjule sin tilstedeværelse i lejrene, understreger han.

»Det, vi kan sige med sikkerhed, er, at de er blevet langt mere trodsige. Førhen var vores sikkerhedsapparat optaget af sovende celler i lejren, men i dag opererer de i det åbne og lægger ikke skjul på deres intentioner,« siger Seykhmus Ahmad.

»De siger åbent, at de støtter IS, og at kalifatet er kommet for at blive.«

Som noget nyt får piger helt ned til syv år eksempelvis »en niqab over hovedet«, fortæller han.

»Sådan har det ikke altid været i al-Hol. Men nu har mange piger niqab, og alt tyder på, at Islamisk Stats religiøse politi forsøger at håndhæve IS-doktriner inde i lejren,« siger Seykhmus Ahmad.

Stifter af organisationen Repatriate the Children Denmark, Natascha Rée Mikkelsen, som har været i lejrene flere gange, har også set små piger i al-Hol-lejren iklædt niqab.

»Vi har set piger ned til seks år, som er helt tildækkede, og hvor man kun kan se øjnene,« siger hun og tilføjer, at det er hendes opfattelse, at det kun gælder i de mest ekstreme miljøer.

’Uhyggelige oplysninger’

Tirsdag aftalte et politisk flertal at nedsætte en taskforce, der over de næste seks uger skal granske mulighederne for at hjemtage børnene uden deres mødre. Flere eksperter har dog meget svært ved at se det som en farbar vej af både juridiske, diplomatiske og etiske årsager.

Hos De Radikale kalder udenrigsordfører Martin Lidegaard oplysningerne fra den kurdiske lejrchef for »uhyggelige«. Der tegner sig »et krystalklart billede« af, at situationen i lejrene har ændret sig »dramatisk« over de seneste måneder, mener han.

»De her detaljer bekræfter indtrykket af, at IS er ved at sætte sig på især al-Hol-lejren, og at de undertrykker og udøver social kontrol og vold mod børnene i lejrene. Det er forfærdeligt at høre om,« siger Lidegaard og tilføjer, at »derfor er tid en faktor« i forhold til at hente de danske børn hjem.

– Hvorfor har I så netop aftalt først at bruge halvanden måned på at udrede mulighederne for at hjemtage børnene uden deres mødre?

»Jeg så hellere, at vi tog de børn hjem i dag end i morgen. Det vigtige er, at vi i aftalen har fået ind, at taskforcen også skal forberede en helt konkret evakuering af børnene, så man kan agere hurtigt. Fordi vi ved, det kan tage tid. Og det håber jeg sandelig, at regeringen vil leve op til,« siger Martin Lidegaard.

I Enhedslisten, der ikke er med i den politiske aftale, er udlændingeordfører Rosa Lund ikke overrasket over oplysningerne fra den kurdiske lejrchef. Men de gør »indtryk«, siger hun.

»Det bekræfter, at de her børn og danske kvinder skal ud hurtigst muligt.«

Udtalelserne fra Seykhmus Ahmad rejser ifølge Rosa Lund først og fremmest spørgsmål om, hvor længe regeringen har vidst, hvor slem situationen er i lejrene.

»Hvis de har vidst det, vil vi gerne vide, hvorfor de ikke har fortalt det til Folketinget,« siger hun.

Og har regeringen ikke vidst det, viser det, at regeringens kontakt til – og samarbejde med – det kurdiske styre er for ringe, mener Rosa Lund.

»Det betyder også, at vi får rigtigt svært ved at hente børnene hjem uden mødrene, fordi det kræver, at kurderne giver os lov til det – og det nægter de indtil videre,« siger hun.

Information har forsøgt at få en kommentar fra udenrigsminister Jeppe Kofod. Men det har ikke været muligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Thornvig Sørensen

Eva Schwanenflügel 05. april, 2021 - 18:39

Den danske antiradikalisering er velkendt for dens effektivitet, men dette er ingen nyhed. Også i officielle rapporter fra 2014 kan man finde positive bedømmelser.

Hvilket altså var før IS for alvor tog fat. Man må blot konstatere, at lige meget hvor godt antiradikaliseringen virker, vil det aldrig blive muligt at få hver eneste fisk i nettet. Som vi kan se, smuttede der nogle igennem. Én lavede mordattentatet i København. Andre rejste til Mellemøsten for at leve i IS.

Hvad sidstnævnte angår, virker det derfor ikke som et særlig overbevisende argument at henvise til antiradikaliseringens generelle effektivitet. De pågældende personer har bevist allerede én gang, at antiradikaliseringen ikke virkede på lige netop dem.

Noget andet er: Hvad mener Syrien som land betragtet selv om spørgsmålet?

Hvis Syrien ikke ønsker at retsforfølge de pågældende personer, men blot ønsker, at de skal forlade landet, og hvis Irak heller ikke ønsker at retsforfølge dem, er Danmark nødt tage dem tilbage. Dette gætter jeg på er det mest sandsynlige.

Men hvis derimod Syrien eller Irak ønsker at retsforfølge dem, har de to lande førsteretten. Vi lever ikke i 1800-tallet, hvor europæiske kolonister i Afrika og Asien kun kunne dømmes efter europæisk lov. Princippet om national suverænitet gælder også for landene i Mellemøsten.

Sider