Nyhed
Læsetid: 3 min.

Lovændring kan forbedre uddannelsesmulighederne for sårbare unge. Men pengene mangler

Trods en lovændring, der forbedrer uddannelsesmulighederne for unge med diagnoser, så er der ikke sat penge af til længere forløb, mindre hold og mentorstøtte. Men uden flere penge giver det ikke mening, mener uddannelser og handicaporganisationer
Kun fire-fem kommuner i landet tilbyder tre-årige hf-uddannelser til sårbare unge. På billedet er det Simon Andreasen og Frederikke Elisa Windahl Madsen, som går på Kalundborg Gymnasium.

Kun fire-fem kommuner i landet tilbyder tre-årige hf-uddannelser til sårbare unge. På billedet er det Simon Andreasen og Frederikke Elisa Windahl Madsen, som går på Kalundborg Gymnasium.

Indland
12. april 2021

Før påske fremsatte regeringen et ændringsforslag til loven om gymnasiale uddannelser, som kan forbedre sårbare unges muligheder for at uddanne sig. Der er bred politisk opbakning til, at unge med handicap skal have bedre uddannelsesmuligheder.

Men selv om lovforslaget gør det muligt at forlænge gymnasie- og hf-uddannelser med et år for elever med funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder, så følger der ikke penge med til forlængelsen. Ligesom der heller ikke er sat penge af til at imødekomme, at unge med diagnoser og handicap ofte har behov for mindre klasser og mere støtte. Og det hænger ikke sammen, mener uddannelser og handicaporganisationer.

Næstformand i Danske Gymnasier, Søren Hindsholm, er rektor for Nørresundby Gymnasium & HF, som i en årrække har udbudt treårige hf-kurser til unge med diagnoser og handicap. Han er positiv over for, at der nu bliver klar lovhjemmel til at udbyde de forlængede uddannelsesforløb, men kritisk over for den manglende finansiering.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her