Frugtbarhedskrisen
Læsetid: 5 min.

En ny bevægelse af unge fravælger børn på grund af klimaet

Klimaforandringerne får nogle unge til at opgive drømmen om forældreskab. Vi er nødt til at forstå, at overvejelser om klima og fertilitet hænger tæt sammen, mener to eksperter, der vil forske i emnet herhjemme
Klimaforandringerne får nogle unge til at opgive drømmen om forældreskab. Vi er nødt til at forstå, at overvejelser om klima og fertilitet hænger tæt sammen, mener to eksperter, der vil forske i emnet herhjemme

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
24. april 2021

Det skabte overskrifter verden over, da en ny klimaaktivistisk bevægelse for et par år siden så dagens lys.

»Mød kvinderne, som nægter at få børn, indtil klimaforandringerne stopper,« lød en overskrift på britiske The Guardian eksempelvis, mens amerikanske CNN skrev om »de, som afviser at få børn på grund af den økologiske krise«.

Birth Strike kaldte bevægelsen sig, og det var, hvad personerne bag gjorde: strejkede fra deres reproduktion på grund af klimaforandringerne.

»Jeg indså, at selv om jeg gerne ville have en familie, så kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til det,« som en af kvinderne, 33-årige Blythe Pepino, udtalte til The Guardian.

Mens mange i dag kæmper med at få de børn, de gerne vil have, og offentlige kampagner som ’Har du talt dine æg i dag’ og ’Knald for Danmark’ forsøger at få os til at begynde på projekt baby, før det er for sent, er der i klimaets navn opstået en modbevægelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Birgitte Johansen

Ja; Jorden er temmelig overbefolket, men problemet er vel ikke primært dem, der har tænkt sig at få et eller to børn, men snarere dem, der planlægger at 'gøre alverdens folkeslag til sine' og selv stå for produktionen. Eksempelvis folk, der absolut må fremstille et nyt kuld pr. parforhold. Og dem, som bare føder i en stadig strøm, fordi de er blevet forholdt både velfærd, uddannelse og prævention.
Der er eksperter, der mener, at Jorden sagtens kan klare adskillige milliarder mere af menneskeracen, men de har ikke rigtigt taget højde for, at det ikke handler om fødevareproduktion alene, men også vandforsyning, plads til naturen (som allerede er et misrøgtet stedbarn) og den kendsgerning, at de fleste menneskelige samfund er sørgeligt dysfunktionelle.

Kim Houmøller, arne tørsleff, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Søren Bro, Maia Aarskov og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Kollektiv selvmord er en glimrende løsning på klimakrisen og formentlig den eneste der virker. Om vi gør det ved at undlade at få børn eller ved at fortsætte med klimanedbruddet kan vel være lidt hip som hap.
Interessant nok har historien leveret utallige forsøg på kollektiv selvmord, men det har aldrig været tydeligere end nu.

Måtte det brede sig.

Indiens befolkning har steget med 100 millioner på 10 år, Nigerias har steget med 60 millioner på 14 år, Kinas befolkning er ligeledes enorm og fortsætter med at stige. Problemet med overbefolkning ligger ikke i Vesten, faktisk får vi skræmmende få børn i vores verdensdel.

At en forholdsvis (endnu) lille gruppe af vestlige kvinder fravælger at få børn hjælper nok næppe på klodens velbefindende, men er nok snarere udtryk for, at man altid kan gå til yderligheder i klimakampen; leve af nedfaldsfrugter, kun vaske sig i havvand og nægte at få børn.

Problemet er bare, at det ikke hjælper medmindre alle gør det. I stedet får det karakter af kultisk adfærd - et martyrium, hvor vi, selvom Jorden fortsætter med at dø, i det mindste kan sige, at vi på den rigtige side. Det hjælper kun at lægge sig fladt ned for at dø, hvis vi alle er enige om det - ikke kun hvis det er os, som tager klimakampen seriøst, der gør det.

Man kan altid diskutere det filosofiske og etiske aspekt af, hvorvidt det er okay at få børn i en verden, der er truet af katastrofer. Men var det i orden at få børn i middelalderens Danmark, hvor man kunne se frem til formentlig smertefuldt, slidsomt og kort liv, hvis man tilhørte samfundets nederste lag? Var det i orden at få børn som fattig arbejder i slutningen af 1800-tallets København? Det eneste, der gør, at vi står her i dag, er at vi er blevet ved med at få børn. Det er det eneste, der har gjort at vi har kunnet udvikle os historisk imod bedre vilkår, at vi kan få nye indsigter og forbedre verden for os selv og hinanden. Antallet af børn kan man til gengæld altid diskutere - og det bør vi også gøre. Men hvis vi ikke kan forme generationerne efter os i en retning, hvor de kan gøre det bedre end vi kunne, så kan vi aldrig ændre tingene til det bedre.

Per Torbensen, Lotte Tvede, Mihail Larsen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Hold nu op med det hykleri.

Det er et demografisk velkendt og grundigt analyseret fænomen, at behovet for og lysten til at få et overtalligt antal børn har ganske overordnede økonomiske og sociale grunde. Ønsket om lav fertilitet er et velfærdsfænomen.
(Bortset fra de ideologisk og religiøst fanatiske grupper, herunder millionærer, det ser det som et statussymbol at føde et større kuld af unger.)

Nu kobler en yngre generation sig på denne almene udvikling og legetimerer den som moralsk ansvar for menneskeheden, medens det i virkeligheden (for manges vedkommende) handler om et privat-egoistisk ønske om at leve en tilværelse uden et ansvar - for børn.

Morten Munkesø, Frank Hansen, Georg Christiansen, Flemming Olsen og Gustav V. anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Alt det her med hvad folk gjorde før i tiden kan vi ikke rigtig bruge til noget. Siden vi, imidten af forrige århundrede, fik effektive præventionsmidler, som ikke går ud over sexlivet, måske snarere tvært imod, har vi været underlagt en revolution på mange måder. I dag kan frigjorte kvinder vælge suverænt hvor mange børn de ville have. og som mand undgår jeg med vilje at få nogen, omend der kan være flere og andre grunde end klimaet til ikke at få børn. I mit tilfælde handlede det også om at jeg ikke synes mine gener er værd at reproducere og da jeg har en bror, som er alt det jeg skulle have været overlader jeg det til ham at føre slægten videre. Så skulle man måske tro at jeg ikke kan lide børn, men jeg arbejder i en børnehave og er ret god till børn; det ændrer bare ikke min holdning og når jeg holder fri klarer jeg mig fint uden.
Jeg forstår godt dem der synes det er noget idealistisk fis at vælge børn fra, især når jeg som forleden møder en afrikansk rengøringkone på Nørrebro, som har fem sønner . Fem! Det provokerer mig og det ville det også gøre hvis det var en hvid rengøringskone - eller bankdirektør, for disse egoister dessavuerer jo ligesom min mission.. Grundlæggende hører jeg jo til dem der bare synes der alt for mange mennesker i verden. Man mærker det tydeligt, fx. når man kører med Metroen i myldretiden, hvad nogle af os jo er henvist til. og når alle vi fattigrøve, der ikke har råd til en bil, står dér med mundbind på vej til at blive vaccineret, for at forhindre naturen i at tage de svageste, kan man vel ikke sige andet end at vi selv er ude om det, så tak til de unge for at bringe spørgsmålet om overbefolkning på bane. Den diskussion har ligesom manglet.

Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, arne tørsleff og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Mihail Larsen

Det er altså 'privat-egoistisk' og 'ansvarsløst' ikke at sætte børn i verden?
Det er jo stort set, hvad du skriver.

Jeg har hørt det argument før - i flere forskellige varianter - og det vedbliver med at være noget vrøvlelogik

Man kan opføre sig egoistisk ift. andre mennesker- men disse må da i sagens natur være født. Egoistisk adfærd i forhold til ikke-eksisterende individder er selvsagt noget sludder. Folk, der fravælger børn, har absolut intet ansvar eller noget andet forhold til disse fravalgte hypotetiske børn. De har ikke gjort dem fortræd ved ikke at sætte dem i verden, Først når du vælger og sætter børn i verden starter dit ansvar, som du da kan pleje eller forsømme - som du nu vælger

At et fravalg af børn skulle være specielt 'privat-egoistisk' er ikke noget logisk vrøvl - men det er et fuldstændigt grundløst postulat - og bestemt et, der kan udfordres.

For det velfærdssegment du nævner, er børneprojektet i allerhøjeste grad et egocentrisk projekt. Ingen i vores del af verden behøver børn, som arbejdskraft - og senere som forsørger. Det er 100% motiveret af ønske og lyst - og måske i nogle få tilfælde, uheld.

Folk bruger deres børn i alle mulige egocentriske henseender: som blikfang, statussymbol, projektion af egne ambitioner, potensforlængelse, osv.

Hertil kommer, at mange småbørnsfamilier har det med at lukke sig om sig selv - og bliver særdeles egoistiske ift. deres omgivelser. De bliver notorisk blinde overfor alle de gener, deres børn undertiden forårsager for deres omgivelser. Men det er muligt man skal være barnløs for at bemærke denne selektive blindhed.

Så argumentet om at forælderskabet udvidder ens horisont og lærer en at sætte andres (deres børns) behov over ens egne, osv - rækker altså ikke længere end til netop børnene. Og denne omprioritering er ret beset mere en nødvendighed end et valg. Har du først sat børn i verden, fanger bordet. Da har du intet andet valg end at tage dig af dit yngel - ellers bliver du netop: ansvarsløs

Familien bliver en ukrænkelig enhed, og din loyalitetsradius er uviddet fra en person til måske 3-5 personer. Det er bare egoisme på et højere plan

/O

Kamma Thomsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Birgitte Johansen, Lise Lotte Rahbek og Søren Cramer Nielsen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Det er ikke uden grund, at dem der vælger at leve i 'en højere sags tjeneste' - det være sig religiøst, politisk, socialt - eller noget helt fjerde - ofte fravælger børn og kernefamilie. Netop for at kunne bevare og fokusere al fysisk, mental og intellektuel kapacitet på noget, som transcenderer deres umiidelbare personlige interesse eller komfort.

Det samme gjaldt en lang række af de største filosoffer, helt fra antikken og frem til moderne tid. Familielivet blev anset for at være intellektuelt hæmmende og begrænsede ens evne til at tænke og handle uhildet, objektivt og ubegrænset - det lukker horisonten

/O

Birgitte Johansen

'Ønsket om lav fertilitet er et velfærdsfænomen.'
Her er vist sket en forveksling af 'ønske' og 'mulighed' ........

De har sikkert overvejet grundigt hvordan deres pension skal betales.

Men det kan selvfølgelig være at de satser på ikke at blive mere end 67.

Den fundamentale genialitet bag evolutionen er survival of the fittest, men det konflikter med our moral majority's political correctness og skaber således uafvendeligt en racespecifik autoimmunsygdom, som fremtvinger en fremtidig udvikling uden os, og hvis det virkelig er vores patetiske ønske, er det nok slet ikke så dumt endda.

I can't breed

Jacob Johansen

Gustav V. - jeg synes det er vigtigt at forholde sig til den nuværende situation. Lige nu er vi virkelig mange på planeten og antallet stiger. CO2 udledningen fortsætter også med at stige. Så lige nu ville planeten nok ha bedre af, vi var en del færre end vi er nu, eller at populationsstigningen i det mindste stoppede nu. Hvis global opvarmning ender i et af de slemmere scenarier, fx hvis vi rammer tipping points, kan det potentielt set gå udover ufattelig mange milliarder af fremtidige mennesker, dyr og planter.
Her er en artikel hvor forskere advarer mod tipping points:
https://www.information.dk/udland/2019/11/fristen-afvaerge-klimaets-tipp...

@Jacob Johansen

Det gør jeg jo sådan set også, hvis du læste efter, og jeg anerkender til fulde de mange problemer med overbefolkning, herunder ekstrem mangel på ressourcer, fattigdom, hungersnød, masseimmigration osv., foruden de klimaproblemer det skaber.

Jeg anfægter til gengæld hele præmissen om, at klimakampen kan løses ved individuelle ofre og askese i Vesten, når befolkningsvæksten bogstavelig talt buldrer fremad i den tredje verden, hvor klimakampen ikke er på den øverste dagsorden.
Helt i orden, at man anser verden for at være i sådan en redelighed, at man ikke gider at få børn, det jeg personligt kun ryste lidt på hovedet af og spørge mig selv om, hvilket tidspunkt i verdenshistorien det så egentlig har været godt at få børn.
Jeg anfægter hele logikken i, at vi ønsker at passe så meget på jorden, at vi overlader reproduktionen af arten til en masse andre, der ikke er i stand til eller ikke ønsker at gøre en dyt ved den. Hvem er det vi gør en tjeneste ved ikke at få børn i Vesten? Planeten? Folk i den tredje verden? Os selv?
Jeg opfordrer jo på ingen måde til uhæmmet børneavl.

Personligt vil jeg hellere holde fast i en fremtidsoptimisme, hvor troen på, at vi kan forme vores kommende generationer i en positiv retning er central. Stort set alle unge mennesker viser jo, at de vil, kan og tager det her seriøst. At de får et par børn, der kan opdrages til den grønne omstilling og samtidig overgå os i den, det er da for alles bedste, eftersom vi har ressourcerne til det her. I denne del af verden.
Drop børnene, hvis I vil, bare spar mig for jeres moraliserende argumenter for, hvorfor I lader være.

Inge Lehmann

Den populationsforøgelse vi ser lige nu, er primært drevet af at folk bliver ældre.

I Kina har de faktisk et problem med, at de nu har en meget skæv befolkningspyramide, med mange ældre og meget få unge.
Og selv om de har ophævet etbarnspolitikken, ønsker kvinderne nu alligevel ikke flere børn.
Så ja de er mange, men der fødes ikke nok til at opretholde befolkningstallet.

I Danmark skyldes væksten af befolkningen flere ældre og indvandring. Fertilitetsraten ligger under det, der er nødvendigt for opretholdelse af befolkningsstørrelsen.

Det eneste sted i verden hvor der fødes nok til at øge populationen er i Afrika. Det er der man kan lave en indsats, for at begrænse befolkningsvæksten til noget mere bæredygtig.

Skæve befolkningspyramider, både med for mange unge eller ældre, er ikke godt for den sociale stabilitet i samfundet.

Men populationsstørrelsen er ikke eneste parameter.

Lige nu forbruger 1 % af verdens befolkning 50 % af ressourcerne. Det er dem der er største udfordring her og nu, mens den fremtidige udfordring er resten af jordens befolkning der også gerne vil have bedre vilkår.

Så en enøjet fokus på det at få børn, gavner ikke hverken klimaet eller de samfund, der skal fungere.

Jacob Johansen

Inge Lehmann - jeg har ikke lagt mærke til noget enøjet fokus de få gange jeg har læst om, at nogle har valgt ikke at få børn på grund af global opvarmning. Og måske er vi for mange på planeten lige nu, da CO2 udledningen, så vidt jeg har forstået det, ikk ser ud til at falde foreløbig.
Har du læst denne artikel om tipping points på Information? https://www.information.dk/udland/2019/11/fristen-afvaerge-klimaets-tipp... Jeg synes det er voldsom læsning

Jacob Johansen

Gustav V. - Jeg tror global opvarmning udfordringen skal løses ved rigtig mange vælger at arbejde på at begrænse deres personlige CO2 udledning, uden at det på nogen måde behøves at være på en ekstrem måde. Jeg tror det også vil give et større pres på politikere til hurtigere at begrænse CO2 udledningen.

Peder Bahne

Inden for en overskuelig tid indser vi, at CO2 ikke er problemet, tværtimod. Det er faktisk kun vores politisk besluttede stop indenfor klimatisk grundforskning samt vores privilegieblindhed, der hindrer os i at se det nu.

Hvis atmosfærens indhold af CO2 var mindre end 300 ppm i dag, ville vores største udfordring være at producere fødevarer nok til os alle.

Inge Lehmann

Jacob grunden til at jeg mener, at tilgangen i debatter om fertilitet og klimaforandringer har en enøjet fokus er, at mange taler om at folk får for mange børn og at befolkningstallet i verden er ved at eksplodere. Se bare på Kina og Indien, som en nævnte her i tråden.
Ligeledes mener mange, at vi gør klimaet en tjeneste ved at føde endnu færre børn i DK. Det fylder også i debatten her.

Men faktum er at fertiliteten på alle kontinenterne, undtagen Afrika, ikke er stor nok til at øge befolkningstallet, men er for nedadgående. Dvs. antallet af mennesker på jorden stiger nu pga at mange mennesker bliver ældre end før.

Dvs. vi vil på ingen måde få færre mennesker indenfor den nærmeste fremtid ved bare, at begrænse fødselstallet, som mange påstår.

Den eneste faktuelle måde til at begrænse antallet af mennesker på jorden hurtigt, ville derfor være at eliminere folk.

At sænke fertiliteten endnu mere ville hypotetisk føre til et lavere ressourceforbrug. Men det vil også føre til ret ustabile samfund.

Fertilitetsraten i Afrika falder også i forhold til tidligere. Men udgangspopulationen er stor. FN arbejder også aktiv med fertiliteten i Afrika.

Så personligt mener jeg, det er vigtigere at arbejde med de 1 % end f.eks. de sølle fertilitetsrater vi har i DK eller UK og få en effektiv omstilling til vedvarende energi. Den omstilling og viden skal også stilles til rådighed for de 99% af verden, så de kan få bedre livsvilkår uden at det går ud over klimaet.

Vores politikere har været ekstremt fodslæbende, hvad angår indsatsen for klimaet, de sidste dekader. Jeg vil mene, at de tit faktisk har saboteret indsatsen.
Husker nogen Lomborg, universiteter der stadigt forsker i olieudvinding, jojoregler til solceller og elbiler, kommuner der tvinges til at rive solceller ned fra kommunale tage, fine nyrenoverede almene boliger som rives ned, acceptans af at ting går planlagt i stykker osv.

Og jo længere de og vi venter desto mere drastiske tiltag kræves.

Folk har stadigt ikke fattet, at de der flyveferier er der ikke luft til mere.

Men jeg kan følge, dem der ikke tør sætte børn i verden.
Det kan være, det også har været forfærdeligt før, men nu har kvinder adgang til prævention og har autonomi til at vælge.

Svend Jespersen

Er jeg den eneste, som husker tressernes og halvfjersernes klager over, at "... dette er ikke en verden, vi kan tillade os at bringe børn op i?" I 1960 var der lige godt 3 milliarder mennesker.

Birgitte Johansen

Jeg mener ikke, det er forkert at tænke på børnebegrænsning i de vestlige lande, al den stund, at det er os, der forbruger den største andel af ressourcerne. At snakke om, hvor vores pension skal komme fra, er jo bare et tilbageskridt til den gamle tankegang om evig vækst. Men så vidt vides, vokser Jorden stadig ikke ....
Og det siger sig selv, at der skal sættes ind mod befolkningseksplosionen i tredjeverdenslande; et forhold, vi desværre selv har bidraget til ved at forarme dem.

Søren Bro, Lise Lotte Rahbek, Jacob Johansen, Christel Gruner-Olesen og Søs Jensen anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

Peder Bahne

Nu skal du ikke begynde at opføre dig, som Johannes Krüger gør i sin video fra Oslo. Det er fortrinsvis propaganda og manipulationer, når det drejer sig om IPCC´s rolle.

Der er intet politisk stop for grundforskningen inden for klimaforskningen. Universiteterne bestemmer selv, hvad de vil forske i. Men de prioriterer naturligt nok også ud fra, hvad samfundet har brug for. Og inden for klimaforskningen har de temaer, som er under menneskets kontrol en temmelig høj prioritet.

Selvfølgelig forskes der også i andre temaer som fx den ioniserede, kosmiske strålings betydning for fluktuationer i den globale temperatur.

Din bemærkning om, hvad der ville ske, hvis CO2 koncentrationen var 28 pct. mindre, en den er i dag, er nok noget af det mest irrelevante, som du har skerevet. Og det siger ikke så lidt.

Jeg har for nyligt foreslået dig at lære lidt mere om klimaforskning, før du skriver mere om det. Mit forslag er ikke blevet mindre relevant af dine seneste indlæg.

Inge Lehmann

Vi har ikke nogen befolkningseplosion mere, det er en myte.

At bruge energien på en myte saboterer kampen mod klimaforandringerne.

Mine bedstemors forældre fik 11 børn, min bedstemor fik 5, hendes børn fik 1 til to, deres børn fik 0 til 2.

Skal vi have tilstande som i Japan hvor en 70 årig plejer sin 92 årige mor?

Vi har allerede nogle anstrengte plejeforhold til vores ældre.

Hvor meget længere skal vi ned i fertilitet?

Næste trin er vitterlig udryddelse af alle populationer i verden undtagen de afrikanske.

Man vinder ikke folks hoveder og hjerter til klimakampen ved at prædike udslettelse.

Det at dem, der arbejder nu, betaler for dem der er pensionister nu, har ikke noget med den økonomiske evige vækst, at gøre. I et samfund med balance i samfundspyramiden vil væksten kunne være nul med dette princip.

Det vi kan og skal snakke om er, at vi ikke skal øge fertiliteten igen og vi skal have fundet en løsning, der betaler for folk, når de bliver ældre og hvordan man får plejet dem med færre mennesker.
Det gælder også for Afrika, hvis fertiliteten skal drastisk ned der, skal der være en løsning for de mange, der er unge nu.

Det vigtigste er dog, at fokusere på, hvordan man nedbringer de 1 % store overbrug.

Jacob Johansen

Inge Lehmann - men jeg tænker, hvad nu hvis det ikke lykkedes os at sænke CO2 udledningen, så ville det være en hjælp hvis vi var fx 10-20% mindre end vi er i verden idag i verden. Og jeg er enig med Birgitte Johansen i, at hvis vi satser hårdt på at gå efter at prøve at opretholde den nuværende befolkning eller få den til at fortsætte med at vokse lidt, så er det lidt det samme som at vi ikke vil acceptere, at væksten kan falde lidt på grund af at CO2 udledningen sænkes.
En del af global opvarmning udfordringen skal løses ved smarte løsninger, og jeg tænker der er en god chance for, at vi kan finde en smart løsning hvis befolkningstallet falder fx 5-10 % i Danmark. Dog tænker jeg ikk personligt det er forkert at få børn og jeg vil gerne selv ha 1-2.

Jacob Johansen

Inge Lehman - jeg er meget enig i, at der burde være en større CO2 skat for dem der forbruger udover det normale .