Overvågning
Læsetid: 5 min.

Ny lovgivning vil tvinge EU-landes salg af overvågningsudstyr til diktatorer frem i lyset

Efter afsløringer i blandt andet Information kommer der nu ny EU-lovgivning, der skal forhindre, at europæisk overvågningsteknologi bidrager til undertrykkelse i diktaturstater. Organisationer kritiserer lovgivningen for ikke at være stærk nok, men fremhæver, at den vil føre til større åbenhed
På billedet er Europa-Parlamentets rumkammer i Bruxelles. Initiativet til en strammere eksportlovgivning kom efter talrige afsløringer af, at vestlige firmaers overvågningsteknologi er blevet brugt til at slå ned på oprørere før og under Det Arabiske Forår.

På billedet er Europa-Parlamentets rumkammer i Bruxelles. Initiativet til en strammere eksportlovgivning kom efter talrige afsløringer af, at vestlige firmaers overvågningsteknologi er blevet brugt til at slå ned på oprørere før og under Det Arabiske Forår.

Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Indland
17. april 2021

Ti år efter, at Det Arabiske Forår åbnede manges øjne for, hvordan europæisk overvågningsteknologi hjælper diktatoriske regimer med at holde deres befolkninger i skak, kommer nu det lovgivningsmæssige modtræk.

I slutningen af marts stemte Europa-Parlamentet officielt ja til et kompromisforslag, der er blevet forhandlet på plads med de nationale regeringer i ministerrådet. Ministerrådet ventes at gøre det samme inden for de kommende uger, og dermed ser den nye lovgivning ud til at kunne træde i kraft til sommer.

Reformen af den såkaldte dual use-forordning skulle gøre det sværere for diktaturstater at købe europæisk overvågningsteknologi, som de kan bruge til at forfølge politiske modstandere. Og den mission er lykkedes, mener blandt andet ordføreren for den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, tyske Bernd Lange, der i en pressemeddelelse beskriver den nye lovgivning som »et gennembrud for menneskerettigheder i handel«.

De nye regler »vil sikre, at følsomme teknologier ikke længere ender i hænderne på dem, der spionerer på og forfølger regimemodstandere, menneskeretsaktivister og minoriteter«, lyder det i en udtalelse fra den grønne gruppes ordfører, tjekkiske Markéta Gregorová.

Blandt de menneskeretsorganisationer, der i et årti har kæmpet for en reform af EU-reglerne, er modtagelsen mere lunken. De nye regler »efterlader stor plads til forbedring«, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra organisationerne Privacy International, Access Now, Amnesty International, Human Rights Watch, Committee to Protect Journalists, Reporters without Borders og Fédération Internationale pour les Droits Humains.

»I forhold til åbenhed og transparens er de nye regler en stor sejr. Men overordnet set er resultatet meget skuffende,« siger Edin Omanovic fra Privacy International til Information.

Europæisk overvågning til diktaturer

Initiativet til en strammere eksportlovgivning kom efter talrige afsløringer af, at vestlige firmaers overvågningsteknologi er blevet brugt til at slå ned på oprørere før og under Det Arabiske Forår.

Journalister fra The Wall Street Journal fandt udskrifter af aflyttede samtaler og manualer fra det franske firma Amesys, da det lykkedes dem at få materiale fra Gaddafi-regimets overvågningscenter efter diktatorens død.

Der blev fundet dokumenter, der tydede på, at det britiske firma Gamma havde solgt softwaren Finspy til den egyptiske diktator Hosni Mubaraks regime, og sikkerhedsresearchere sporede efterfølgende samme program til en række totalitære lande som Bahrain og Turkmenistan.

Det stod klart, at de arabiske diktaturer var bevæbnet med europæisk overvågningsteknologi, brugte den til at overvåge og slå ned på al opposition, og man havde fra politisk side ingen form for kontrol med, hvad der var blevet eksporteret. En helt uholdbar situation, mente mange EU-parlamentarikere.

I 2014 blev en række avancerede overvågningsteknologier derfor omfattet af den eksisterende EU-forordning for eksportkontrol med såkaldte dual use-produkter. Dual use er en paraplybetegnelse for teknologi, der både kan anvendes civilt og militært.

Dermed skulle virksomheder nu søge om eksporttilladelse fra de nationale myndigheder, i Danmarks tilfælde Erhvervsstyrelsen, før de solgte overvågningsudstyr til et land uden for EU. Reglerne krævede også, at myndighederne i behandlingen af ansøgningen skulle inddrage hensynet til menneskerettigheder, når det var »relevant«.

Men allerede året efter viste en omfattende lækage af interne dokumenter fra det italienske overvågningsfirma Hacking Team, at firmaet havde solgt sin stærkt invasive software til brutale diktaturer over hele verden.

At myndighederne skulle inddrage hensynet til menneskerettigheder, når det var »relevant«, så ud til at have ført til en meget uens praksis på tværs af unionen, og der kom øget diskussion om, hvorvidt de europæiske regler var stramme nok.

I 2016 spillede EU-Kommissionen ud med et forslag, der skulle lukke et »reguleringsmæssigt hul« i de hidtidige regler og sikre, at medlemsstaterne foretog en vurdering af »respekten for menneskerettigheder i det endelige destinationsland så vel som landets respekt for den internationale humanitære lovgivning«.

Og to år senere blev Europa-Parlamentet enigt om et forslag, der gik endnu længere end Kommissionen. Ifølge forslaget skulle det være obligatorisk for en medlemsstat at afslå eksport, hvis det var »sandsynligt«, at udstyret i køberlandet ville blive brugt til »alvorlige krænkelser af menneskerettighederne«.

Men i ministerrådet var flere af de nationale regeringer modstandere af for stramme regler. De frygtede, at det ville kunne skade europæiske teknologivirksomheder i konkurrencen med blandt andet Kina. Forhandlingerne i ministerrådet er fortrolige, men ifølge Informations oplysninger har eksempelvis Sverige været del af en aktiv opposition mod strammere regler.

»Ngo’erne var oppe imod stærke lobbykræfter fra den europæiske industri. Og markante medlemsstater var lodret imod kontrollerne,« siger Edin Omanovic.

»Desværre gik det, som det gik. Hvis man vil ændre noget på EU-niveau, har man i sidste ende brug for pres fra offentligheden.«

– Var der ikke nok interesse fra medierne i det her?

»Efter Det Arabiske Forår var der meget stor interesse for det her, men altså ... tingene ændrer sig, og folks interesse falder over tid.«

Øget transparens

Mens den langsommelige EU-proces har stået på, har overvågningsfirmaerne ikke spildt tiden.

Information kunne i samarbejde med BBC Arabic afsløre, hvordan det dansk-britiske firma BAE Systems Applied Intelligence A/S i Nørresundby havde fået myndighedernes tilladelse til at eksportere avanceret overvågningsteknologi til diktaturstater som Saudi-Arabien, Oman og Qatar. Præcis hvilke lande udstyret var solgt til, forsøgte myndighederne at hemmeligholde, og det tog Information næsten et år at finde frem til, hvilke diktaturer myndighederne havde godkendt eksport til.

Information foretog også en kortlægning af problematikken på europæisk plan i samarbejde med andre europæiske medier. Kortlægningen viste, at EU-landene i 2015 og 2016 havde udstedt mindst 317 tilladelser til eksport af digitale overvågningssystemer og givet 14 afslag. Kun 17 procent af eksporttilladelserne gjaldt lande, der ifølge organisationen Freedom House kan betegnes som ’frie’.

Men eksporten var formentlig langt større, end tallene afspejlede. 11 af EU’s 28 medlemslande ville nemlig ikke udlevere de oplysninger, som Information efterspurgte. Det blev anledningen til, at Europa-Parlamentets chefforhandler, tyske Klaus Buchner fra den grønne gruppe, gjorde krav om mere åbenhed til en prioritet i forhandlingerne med ministerrådet. Og det er altså endt med at blive til virkelighed.

De nye regler forpligter medlemslandene til at dele oplysninger med EU-Kommissionen, som en gang om året skal udgive en rapport med detaljeret information om, hvilke overvågningsteknologier de enkelte medlemslande har tilladt eksport af til hvilke lande.

»Det er efter min mening den mest betydningsfulde ændring,« siger Edin Omanovic fra Privacy International.

Derimod lykkedes det ikke Europa-Parlamentet at komme igennem med det centrale krav om, at det skulle være obligatorisk for medlemslandene at afslå eksporttilladelse i tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering forekommer »sandsynligt«, at udstyret i køberlandet vil blive brugt til »alvorlige krænkelser af menneskerettighederne«. I stedet blev formuleringen, at de nationale myndigheder »bør overveje risikoen« for krænkelser af menneskerettighederne. Reglerne vil altså ikke være til hinder for, at et land kan vælge at prioritere økonomiske eller udenrigspolitiske hensyn højere end hensynet til menneskerettighederne.

»Det grundlæggende spørgsmål er, i hvilket omfang EU skal vedtage lovgivning, der indskrænker medlemslandenes handelspolitiske manøvrerum,« siger Edin Omanovic.

»Det er mange medlemslande skeptiske over for. Men problemet er, at det bare fører til et ræs mod bunden.«

Edin Omanovic har med egne ord »ikke de store forhåbninger« til, at formuleringen om at medlemslandene »bør« overveje risikoen for krænkelser af menneskerettighederne, vil ændre meget i praksis.

»Men i det mindste vil offentligheden nu få indblik i, hvad der foregår. Det betyder, at man kan stille myndighederne til regnskab for deres afgørelser,« siger han.

Serie

Overvågning: Made in Denmark

Siden Det Arabiske Forår, hvor aktivister brugte internettet til at kæmpe deres frihedskamp, har Mellemøstens autoritære regimer brugt store summer på at sikre sig, at noget lignende ikke kan ske igen. Flere steder i regionen er det førhen relativt uregulerede cyberspace nu under nærmest total kontrol. Og en del af den teknologi, der gør det muligt, kommer fra Danmark.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Enig i Gert Rommes betragtning - der er ualmindeligt langt til hensigtsmæssige, demokratiske og humane politikudviklinger i EU. Alt skal jo afpasses nøje med hensyn til markedets 'behov' og den løbende liberalisering.

Jørgen Mathiasen

Det ville være rart, hvis Gert Romme ville dokumentere, at der skal enstemmighed til beslutningen. Det er der, diplomatisk sagt, nemlig næsten intet, der tyder på.

Det hedder fx. i:
https://online.ruw.de/suche/riw/Zur-Weiterentwicklung-der-EG-Dual-Use-Ve...
"Art. 113 EWGV fordert nicht die Einstimmigkeit, sondern es genügt die qualifizierte Mehrheit. "
- altså nok engang kvalificeret flertal, og beslutningen i EU-parlamentet er taget "med et knapt flertal". Desuden kan man søge sig til, at der er lande, som udvander eksportlisten - altså ser igennem fingre med overtrædelser. Det fremgår alt sammen af:
https://netzpolitik.org/2018/ueberwachungsexporte-bundesregierung-stellt...

Med de afsløringer der PT kommer i forbindelse med Thibet-sagen, hvor det viser sig at store dele af embedsværket har handlet udenfor lovene, og det også viser dig at man er helt tæt på det politiske niveau i forbindelse med disse ulovligheder, - så er svært at tro på en udvikling uden nye løgne og bedragerier politisk og i embedsværket.

Man må nok styre sin begejstring for fremtiden.

Bjarne Andersen, Hanne Utoft og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Overvågningsindustrien er allerede i gang med at udtænke hvordan man kan fuppe EU. Det kan fx. ske således: Det udstyr som en autoritær stat ønsker at købe, eksporteres ikke direkte fra en dansk fabrik til modtagerlandet. Nåh, men opretter et datterselskab - måske flere - i hhv. Liechtenstein, England, Barbados, Seycehllerne el. lign. Sender varerne dertil, der så sender udstyret via et par mellemled til ordregiveren.
Erhvervslivet er ganske ferme til at sløre deres spor, og mon DK eller andre EU-lnade vil bruge måneder og år på at trævle sagerne op.
Og skulle det ske, så tænk på hvr svært det så vil være at få sagen for en domstol, jvfr. Danbunker i Middelfart der solgte olie til Assad og sikkert mange flere sager.
Morale: Forbrydene er altid flere hestehoveder foran myndigheder og politikere.

Arne Lund, din gennemgang af visse systemiske muligheder, som idag gives for at ressourcestærke kriminelle kan tømme boksen i bl.a. de europæiske, er en udmærket vejviser til steder, hvor der kan sættes ind. F.eks. kan man forbyde datterselskaber - og man kan bremse kapitalens fri bevægelse på en række andre punkter. Problemet er bare at dén slags er tabu iht. vor markedskapitalistiske orden, specielt i EU.

i bl.a. deT europæiske