Dansk Folkeparti (DF) vil være frontkæmper for forskningsfrihed. I partiets nye kulturudspil, ’Forsvar dansk kultur – et modsvar til identitetspolitikken’, er emnet ét af i alt otte initiativer, der tilsammen har til formål at fremme dansk kultur og identitet.
Selv om et forsvar for den frie tanke og videnskab på universiteterne måske ikke oplagt falder under et kulturpolitisk udspil om danskhed, kan man kun erklære sig enig i hensigten.
Ifølge DF er det »et problem, hvis forskerens egne politiske overbevisninger påvirker teorivalg og forskningsresultater på en måde, der truer alsidighed og pluralisme«. Det er helt i overensstemmelse med definitionen af forskningsfrihed. Ligesom det også er problematisk, hvis eksterne interesser eller finansiering får indflydelse på videnskaben.
Men paradoksalt nok ender DF’s forsvar for forsknings- og tankefriheden på de danske uddannelser reelt med at være en trussel mod selvsamme.
Venstreradikal pseudovidenskab
DF vil have igangsat en undersøgelse af forskningens mulige politiske bias på de danske universiteter. Partiet foreslår, at undersøgelsen udføres af Uddannelses- og Forskningsministeriet med hjælp fra et eksternt konsulentbureau.
Det kan måske i sig selv være fornuftigt nok at få belyst, hvorvidt og hvordan de videregående uddannelsesinstitutioner værner om et »apolitisk akademisk miljø«, som DF betegner det.
For man skal ikke være blind for, at nogle uddannelser herhjemme potentielt kan have taget en for identitetspolitisk drejning. Det er der flere meget medieomtalte eksempler på: De forbudte sombrerohatte på Københavns Universitet (KU). Protesterne mod »Den danske sang er en ung blond pige« på Copenhagen Business School. En biologilektor, som modtog klager for at dele statistik op i mænd og kvinder.
Men når man læser ordlyden i DF’s nye udspil, virker det til, at partiet på forhånd har draget de konklusioner, som den foreslåede undersøgelse ellers skulle kaste lys over.
Baseret på enkelte anekdotiske eksempler (såsom en omdiskuteret ph.d.-afhandling fra KU om tykfobi) tordner DF i udspillet mod »pseudovidenskab« og »køns- og kropspolitiseringen af vores videregående uddannelser«.
Partiet kalder faget ’Kønsstudier’ på Aarhus Universitet og forskningsgruppen ’SUKK’ (Sundhed, reproduktion, Køn og Krop) på Syddansk Universitet for »skøre eksempler på venstreradikal pseudovidenskab« og vil ligefrem fjerne kompetencemål om kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer fra pædagogstudiets bekendtgørelse.
Ligesom DF »med tættekam« vil gennemgå andre videregående uddannelser med henblik på at luge ud i lignende »politiserende vildskud«. Og endelig vil partiet fratage KVINFO alle offentlige midler og fjerne organisationen, der formidler forskning om køn, ligestilling og etnicitet, fra finansloven.
En europæisk bevægelse
Med det ønskede opgør med køns- og identitetsforskning skriver DF sig ind i en større primært højrenational bevægelse, som de seneste år er vundet frem i Europa. I Ungarn har Viktor Orbán eksempelvis lukket landets kønsforskning ned, og i Tyskland plæderer partiet Alternative für Deutschland for at gøre det samme.
Også herhjemme har DF’s egen Morten Messerschmidt i parløb med Liberal Alliances Henrik Dahl i flere medier tidligere opfordret til at få ryddet op i den venstreorienterede aktivisme på universiteterne, hvilket har fået opbakning fra borgerlige debattører som Rune Selsing.
I et svar på et paragraf 20-spørgsmål har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) medgivet, at det er »bekymrende, når der viser sig et billede af en lidt for ensporet teoretisk tilgang inden for visse forskningsfelter«.
Det er helt legitimt at kritisere forskning, også fra politisk side. Ja, man kan ligefrem sige, at videnskaben bliver til og drives frem af kritik og uenighed.
Men politikere skal ikke udnytte deres magt til at nedlægge forskningsfelter, evaluere kvaliteten af videnskab eller rydde ud i uddannelsers bekendtgørelser. Det risikerer at afskrække de berørte forskere fra at ytre sig frit og kvalificere den offentlige debat med deres viden og perspektiver. Og så er det en direkte svækkelse af den forskningsfrihed, som DF ellers påstår at ville styrke.
Det er vist selvmodsigende for DF at ville forbyde forskning i ligestilling, samtidig med at man vil undervise udlændinge i "den danske ligestillingstradition"?
Det er vist selvmodsigende for DF at ville forbyde forskning i ligestilling, samtidig med at man vil undervise udlændinge i "den danske ligestillingstradition"?
Hvis vi vil holde politikkerne væk fra forskningen, og det tænker jeg vi vil, må universitetsledelserne træde i karakter og sikre at deres institutioners faglige autoritet ikke undermineres, reelt eller i opinionen, af kød-rapporter og pseudo-forskning. Man fornemmer ikke en akademisk ledelses kompetente hånd pt, men en flok ængstelig konfliktsky administratorer, som ikke tør sætte foden ned nogen steder af frygt for at støde nogen. Alternativt kunne man gøre filosofi obligatorisk for alle studerende, så de var mindre tilfaldt for modens luner.
Dansk Folkeparti har alle dage været et topstyret parti. Der er intet nyt i, at de også ønsker at styre, hvad andre må tænke.
Her er Politikens referat af det DF'ske kulturudspil, der også omfavner undervisningen i folkeskolen på en højst kvælende manér.
Blandt andet er der disse perler:
"I skolen vil Dansk Folkeparti have historie- og danskfagene styrket.
I historie skal danmarkshistorien fylde 2/3 af undervisningen, og i dansk skal der fokuseres mere på ældre dansk litteratur fra før det moderne gennembrud – det vil sige fra før 1870.
Og så skal der indføres obligatorisk morgensang i folkeskolen med sange fra Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen.
Partiet ønsker også, at der gøres mere ud af kristendom i folkeskolen, og at 80 procent af undervisningen skal være i kristendom, og 20 procent skal være i nordisk religion og mytologi og i andre religioner.
Desuden skal folkeskolen samarbejde meget mere med de lokale kirker med fælles aktiviteter. Ligesom alle børn skal have tilsendt en billedbibel."
Med andre ord skal vi tilbage til de gode tider i 1800- hvidkål.
Ganske ligesom i Tyrkiet.
Ups, glemte linket:
https://politiken.dk/kultur/art8162936/Dansk-Folkeparti-erkl%C3%A6rer-kr...
Hvis man erstatter "venstreradikal" eller "venstreorienteret" med "jødisk", så er vi snart tilbage i 1930'rnes Tyskland, hvor der skulle forskes i det, der blev kaldt "tysk fysik". Dvs. at kvantefysik skulle luges ud, for det var jo pseudovidenskab, siden nogle af ophavsfolkene var jøder.
Reelt er det vel det samme, DF er ude på.
Taleban lignende tankegang
Mvh Hanne Pedersen
DF har altid været fuld af selvmodsigelser.
Sådan vil et parti nødvendigvis være, når det ikke har en overordnet sammenhængende ideologisk vision - men blot tilpasser al sin politik til een enkelt idiosynkrasi: Had til det fremmede
/O
DF tordner mod identitetspolitisk tænkning, men deres forestillinger om en særlig dansk kultur og identitet er sjovt nok også identitetstænkning.
UniAvisen https://uniavisen.dk/universitetet-er-ude-af-balance/
Selvfølgelig skal politikere kunne evaluere kvaliteten af forskningen, som skribenten tager afstand fra. Forskning og uddannelser er i vid udstrækning betalt med offentlige midler, så forskningen står naturligvis til rådighed for at løse påtrængende samfundsbehov - som også kan defineres af regeringer, styrelser etc. Dermed må forskningen finde sig i at blive bedømt på den kvalitet, der leveres.
Men jeg er enig i at politikere ikke skal forsøge at styre resultaterne af forskningen. Det klarer universitetsledelserne desværre selv udemærket. Vi er mange der har oplevet passager slettet i vores rapporter fordi 'opdragsgiver' ikke ville bryde sig om det. Så det går helt fint uden DF
@jens christian jacobsen:
"Selvfølgelig skal politikere kunne evaluere kvaliteten af forskningen" - HVORFOR?????
Hvis der skal være politisk evaluering af forskningens kvalitet (HVORDAN, i øvrigt?) vil det spille tilbage på en politisk styring af forskningen (emner, resultater!), og så går forskningsfriheden endegyldigt fløjten.
Hvis det bliver tilfældet kommer kreativiteten ikke til at styre forskningen, hvilket kunne have katastrofale konsekvenser f.eks. i en fremtidig pandemi!
@ Torben Siersbæk
Der er masser af samfundskontrol med forskningen. Rimeligt nok idet skatteborgerne betaler for størsteparten af forskningen. Så har de også krav på at få at vide hvad pengene bliver brugt til, hvordan, hvorlænge osv. Den privatfinansierede forskning stiller også krav til de forskere de benytter. Ellers havde vi aldrig fået nye Covi-19vacciner ud.
Forskningsevaluering er almindelig overalt i verden. Der er masser af henvisninger. Men du har jo ret i at forskning under disse vilkår ikke kan være fuldstændig fri.
For min skyld kan man opstille FNs 17. verdensmål som noget al forskning skal leve op til.
@jens christian jacobsen.
Tjaeh.... "Der er masser af samfundskontrol med forskningen. Rimeligt nok idet skatteborgerne betaler for størsteparten af forskningen. Så har de også krav på at få at vide hvad pengene bliver brugt til, hvordan, hvorlænge osv."
Korrekt. Men vi skal IKKE gå det skridt videre, som du åbenbart mener er naturligt, at magthavere (med hvilket navn vi bruger om dem) bestemmer, hvad der skal forskes i.
Samfundet - forstået som borgere, virksomheder, politiske organer - har alle en soleklar interesse i at vide hvad der forske i og hvilke resultater, der kommer ud af det.
Virksomheder har en soleklar - og legitim - ret at forske og udvikle viden og produkter, som de kan markedsføre til et marked.
Men politikerne - samfundet i bred forstand - har ikke forudsætninger for generelt at bestemme, hvor forskningen skal bevæge sig hen.
Regering og folketing må, som andre politiske organer, gerne for mig bestille konkrete forskningsprojekter etableret og gennemført, men ikke have nogen mulighed for at påvirke resultaterne.
Det skulle ikke gerne blive Århus Universitets samarbejde med Landbrug og Fødevarer, der blev model for forskning i offentligt regi, vel?
@Torben Siersbæk
Dit eksempel med forskning bestilt af Landbrug & Fødevarer er mere komplekst end som så. Man kan faktisk hævde, at det netop skyldes manglende kvalitetskontrol fra 'samfundets' side at der kom så mange uklarheder her.
Ja, jeg mener at politikerne skal 'bestemme' hvad der forskes i. Det gør de allerede sammen med private betalere. Forskning er et konkurrenceparameter ved siden af gode uddannelser, grønne produkter, velfærd mv. Her er der også kontrol. Hvorfor ikke også af forskning?