Klima
Læsetid: 8 min.

Officiel status: Klimaindsatsen går lidt bedre end forventet, men er under halvvejs i mål

Danmark skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Den nuværende politik vil gøre det muligt at nå 55 procent, viser en ny fremskrivning fra Energistyrelsen. For lidt siger Klimarådet og støttepartier. »Vi er rigtig godt på vej,« siger klimaministeren
»Landbruget er en meget stor udleder i dag og vil stå for en voksende andel af de samlede udledninger i fremtiden, hvis vi ikke gør noget. Men vi venter stadig på at se noget fra regeringen om landbruget,« siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

»Landbruget er en meget stor udleder i dag og vil stå for en voksende andel af de samlede udledninger i fremtiden, hvis vi ikke gør noget. Men vi venter stadig på at se noget fra regeringen om landbruget,« siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
26. april 2021

Danmark vil med den nuværende politik have nedbragt udledningerne af CO2 med 55 procent i 2030.

Det er hovedkonklusionen i en rapport fra Energistyrelsen, som bliver offentliggjort mandag og er myndighedernes officielle vurdering af, hvordan Danmarks udledninger vil udvikle sig frem mod 2030. 

Tidligere er regeringens rådgivende organ Klimarådet nået frem til, at den nuværende politik vil føre til reduktioner på 54 procent, mens regeringen i sin klimaredegørelse til Folketinget er kommet frem til 52 procent. Men på grund af blandt andet en større produktion af bionaturgas og en nedjustering af udledningerne fra jord- og skovbrug er Danmark ifølge den nye rapport fra Energistyrelsen, som Information har haft mulighed for at læse inden offentliggørelsen, altså lidt længere på vejen mod målet i 2030: 70 procent.

»Vores mål er det mest ambitiøse i verden, og efter halvandet år må man sige, at vi er rigtig godt på vej,« siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Med klimaloven besluttede et stort flertal i Folketinget at reducere udledningerne med 70 procent, hvilket svarer til omkring 20 millioner ton. Det seneste år har Folketinget vedtaget en række aftaler om blandt andet transport og affald, som ifølge klimafremskrivningen medvirker til at reducere udledningerne med omkring otte millioner ton – altså lidt mindre end halvdelen (40 prcoent) af de nødvendige reduktioner.

Ifølge formand for regeringens rådgivende organ Klimarådet, Peter Møllgaard, går det »den rigtige vej«.

»Men der er stadig et stort reduktionsbehov på knap 12 millioner ton. Man mangler to tredjedele af de samlede reduktioner,« siger han.

Ifølge Klimarådet har regeringen ikke anskueliggjort, hvordan Danmark skal nå målet i klimaloven. Det konkluderede rådet i en rapport tidligere i år – og den konklusion bliver bekræftet af myndighedernes egne tal, siger Peter Møllgaard.

»Med den nuværende politik har man ikke anskueliggjort, hvordan man skal nå målet. Det er stadig konklusionen – og anbefalingen er derfor stadig, at man opprioriterer planlægning og strategiarbejdet for at vise vejen mod 70 procent,« siger Peter Møllgaard.

Måske en god nyhed

Den såkaldte »klimafremskrivning« er den første af sin slags.

Tidligere har Energistyrelsen hvert år offentliggjort en »basisfremskrivning« af Danmarks udledninger af drivhusgasser, men med klimaloven besluttede Folketinget at erstatte basisfremskrivningen af en klimafremskrivning, som indeholder en mere detaljeret beskrivelse af hver sektor, herunder for eksempel landbrug og transport.

Klimafremskrivningen indeholder både data over udledningerne siden 1990 og beregninger af, hvordan udledningerne af drivhusgasser samt energiforbrug og produktion forventes at udvikle sig i perioden frem mod 2030 med den nuværende politik.

Den skal »gøre status for opfyldelse af Danmarks klimamål«.

Ifølge klimafremskrivningen er udledningerne af drivhusgasser faldet fra 77 millioner ton om året i 1990 til 47 i 2019, men skal nedbringes til 23 millioner ton i 2030. Det svarer til en reduktion på 70 procent. Med det seneste års politiske aftaler på klimaområdet vil udledningerne ifølge Energistyrelsen falde til 35 millioner ton.

Der mangler der stadig nogle reduktioner (11,8 millioner ton). Men der mangler som sagt lidt mindre end beregnet tidligere af Klimarådet i sin statusrapport (12,7) og regeringen i sin klimaredegørelse til Folketinget (13,7). 

»Og det kan være en god nyhed,« siger Peter Møllgaard og tilføjer:

»Hvis det holder.«

Klimarådet vil i de kommende uger gennemgå forudsætningerne og kommentere klimafremskrivningen, hvilket ifølge klimaloven er en del af rådets arbejde. Klimaberegningerne i Energistyrelsen og andre steder bliver lavet ud fra en række forudsætninger, som kan ændre sig og påvirke resultatet af beregningerne.

»Det kan gå den ene vej eller den anden. Men uanset om det rigtige tal er 11,8 eller 12,7, så er der tale om en udfordring, hvor det vigtigste er at få planlagt og vedtaget politik i en størrelsesorden, så man kan tro på, at vi når målet,« siger Peter Møllgaard.

»Vi venter stadig på landbruget«

Det generelle fald i udledningerne fordeler sig forskelligt inden for forskellige sektorer.

Inden for transport forventes udledningerne at falde med kun 15 procent i perioden frem mod 2030, mens udledningerne fra land- og skovbrug samt øvrig arealanvendelse forventes at stige med syv procent.

Ifølge Peter Møllgaard er det oplagt at bruge fremskrivningen til at kigge på landbruget.

»Landbruget er en meget stor udleder i dag og vil stå for en voksende andel af de samlede udledninger i fremtiden, hvis vi ikke gør noget. Men vi venter stadig på at se noget fra regeringen om landbruget,« siger han.

Inden for andre sektorer er reduktionerne større, for eksempel forventes udledningerne fra opvarmning af bygninger at blive reduceret med 78 procent i 2030, mens udledningerne fra el og fjernvarme – dog uden affaldsforbrænding – næsten vil være nul.

– Er regeringen i mål på nogle mål?

»Nej,« siger Peter Møllgaard.

»Så længe det ikke er anskueliggjort, at vi når vores samlede klimamål, så må svaret være nej. Sektorerne kan kombineres på forskellige måder, for eksempel er vi kommet langt med vindenergi, men forventer at skulle bruge en masse af den energi i andre sektorer. På den måde er der ikke nogen sektorer, hvor man kan sætte to streger under og sige: Nu er vi færdige.«

»Rigtig, rigtig, rigtig skidt«

Enhedslistens klimaordfører, Peder Hvelplund, kalder klimastatussen for »bekymrende« og vil straks have genåbnet nogle af de politiske aftaler, der allerede er indgået, så der kan laves flere nye initiativer.

»Klimafremskrivningen viser, at regeringens ambitioner ikke står mål med kravene i klimaloven. Vi er stadig uendeligt langt fra at konkretisere, hvordan klimalovens mål skal opfyldes,« siger han.

– Men klimastatussen viser jo, at regeringens tiltag faktisk har sikret flere CO2-reduktioner, end man tidligere har troet?

»Ja, i stedet for at det går rigtig, rigtig, rigtig skidt, så går det kun rigtig, rigtig skidt‚« siger Peder Hvelplund og kritiserer samtidig Energistyrelsen for at have medregnet CO2-reduktioner fra den umodne teknologi CCS, såkaldt fangst og lagring af CO2.

Ifølge ham bør CCS ikke tælle med i opgørelsen, da der endnu ikke er lagt en konkret strategi for brugen af teknologien.

I rapporten har Energistyrelsen da heller ikke redegjort for, hvor præcis i samfundet CO2-reduktionerne fra CCS skal findes. Blot er det nævnt, at teknologien »forventes« at reducere udslippet med 0,9 millioner ton i 2030. Information har derfor spurgt, hvorfor myndigheden alligevel har indregnet effekten i en officiel status over dansk klimaindsats.

Til det oplyser Energistyrelsen, at eftersom der er afsat penge til at støtte teknologien, må den også forventes at få en klimaeffekt. Styrelsen har dog intet grundlag for at sige, i hvilke sektorer den effekt vil finde sted, da det endnu er ikke er besluttet politisk, lyder det.

For SF’s klimaordfører, Signe Munk, er klimastatussen »en soleklar« påmindelse om, at der stadig er lang vej til mål. Rapporten udstiller ifølge hende også, at regeringen »har lagt op til at lægge sig i hængekøjen« i forhold til at sætte et klimamål for 2025. Regeringen har nemlig foreslået et delmål på 46-50 procent, men selv uden nye tiltag vil CO2-udslippet i 2025 være mindsket 47 procent, viser fremskrivningen.

Et sådan 2025-mål vil derfor betyde, at regeringen ret beset ikke behøver handle yderligere inden 2025. Og allerede før jul stillede de tre støttepartier sammen krav om et højere 2025-mål på 50-54 procent, hvilket også Klimarådet anbefaler.

»Klimafremskrivningen viser, at et reduktionsmål på 50-54 procent i 2025 både er realistisk og nødvendigt for at presse os selv til grøn omstilling,« siger Signe Munk.

Hun hæfter sig desuden ved, at udledningerne fra landbrug, landbrugsarealer og skov vil stige med én procent i 2030, ifølge fremskrivningen. Landbruget udgør i forvejen omkring 30 procent af Danmarks klimabelastning, arealanvendelse medregnet, og er en slags smertensbarn i omstillingen. Flere gange er de politiske klimaforhandlinger på landbrugsområdet blevet udskudt af regeringen, og i skrivende stund har Folketingets partier endnu ikke modtaget en invitation.

Det er under al kritik, mener Signe Munk.

»Med klimastatussen står det helt klart, at hvis ikke vi kommer i mål med klimaomstillingen i landbruget, så kommer vi heller ikke i mål med selve klimamålet,« siger hun.

»Vores udmelding var et forhandlingsudgangspunkt«

Klimaminister Dan Jørgensen afviser kritikken og fremhæver, at Danmark selv uden nye tiltag vil have reduceret CO2-udslippet med 55 procent i 2030. Alene det ville svare til, hvad resten af Europa skal nå, efter at EU for nylig har øget sit mål til 55 procents reduktion. Ministeren tilføjer, at Danmark også allerede er længere, end USA vil være i 2030, da præsident Joe Biden netop har lovet at reducere USA’s udslip med 50 procent.

»Det er rigtigt, at vi stadig har meget at gøre, men jeg har svært ved at se, at vi ikke er godt på vej, når vi efter halvandet år er nået 40 procent af den vej, vi har ti år til at nå,« siger Dan Jørgensen.

»Jeg vil også sige, at støttepartierne selv har været med til at lave aftalerne. Og hver gang er de gået ud med store smil på og sagt, at det var historiske fremskridt. Så noget i den kritik hænger ikke sammen.«

– Du siger, at I er nået 40 procent af vejen. Men det handler jo om, at I har truffet beslutninger for 40 procent af vejen – ikke at I har realiseret 40 procent af CO2-reduktionerne. Hvordan kan det være tilfredsstillende for dig som klimaminister?

»Det vil altid være beslutningerne, man måler på. Det er klart, at når vi laver et tiltag eksempelvis om mere affaldssortering og nedbringelse af forbrændingskapacitet, så er det ikke noget, man beslutter på Christiansborg den ene dag, og så ser vi effekten den næste.«

Regeringen og Folketinget er i øvrigt langtfra færdige med at lave aftaler på klimaområdet, tilføjer Dan Jørgensen. Snart ventes forhandlingerne om landbruget at begynde, og der skal i år også laves strategier for CO2-fangst og PTX-teknologi, der kan omdanne vedvarende energi til grønne brændstoffer.

Hertil kommer, at regeringen løbende ønsker at genbesøge nogle af de klimaaftaler, der allerede er indgået, for eventuelt at finde flere tiltag og CO2-reduktioner, fortæller ministeren.

– Når CO2-udslippet ifølge statussen vil være reduceret med 47 procent i 2025, bør I så ikke sætte et mere ambitiøst 2025-mål end de 46-50 procent, som regeringen har foreslået?

»Vi har hele tiden sagt, at vores udmelding var et forhandlingsudgangspunkt. Problemet er, at dem, vi skal forhandle med, siger, at deres ikke er til forhandling. Derfor er det lidt fastlåst. Men min forhåbning er, at når vi om lidt får lavet en forhåbentlig ambitiøs landbrugsaftale, så vil vi også have et bedre grundlag for at finde hinanden på 2025-målet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danmark skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Den nuværende politik vil gøre det muligt at nå 55 procent, viser en ny fremskrivning fra Energistyrelsen. For lidt siger Klimarådet og støttepartier. »Vi er rigtig godt på vej,« siger klimaministeren.

Klimaministerens kommentar siger det hele: Social Demokratiet er fløjtende, bedøvende ligeglade med, at regeringen ikke når klimamålene.

For man skal bedømme regeringen på den førte politik - ikke på skåltaler, og varm luft.

Regeringen har historisk god opbakning til virkelig at gøre en forskel mht. den grønne omstilling. Derfor er det ekstra sørgeligt, at vi har en regering, som er så bagstræberisk og uambitiøs, når det kommer til klimaet.

Sørgeligt, at regeringen i stedet bruger alt, alt for meget krudt på at efterabe DF's racistiske politik, som kun gør verden til et dårligere sted, samtidig med at regeringen svigter i klimakampen - og dermed svigter vores børn og børnebørn.

Børnenes statsminister - Nej!

Det er utroligt, så meget taburet kløen breder sig hos medlemmerne af den til enhver tid siddende regering.

Hvad skal der til for at få politikerne til at gøre, hvad der er til landets bedste i stedet for at fokusere alt for meget på at blive genvalgt?

Hvor mange af de nuværende folketingspolitikere kan betegnes som egentlige levebrødspolitikere?

Alt, alt for mange!

Det vil være befriende, hvis Enhedslistens rotationsprincip blev indført for hele Folketinget - men det kommer næppe til at ske.

Der er allerede alt for mange levebrødspolitikere, som vil kæmpe mod dette med næb og kløer.

Vibeke Olsen, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, Jan Fritsbøger, Pia Nielsen, Torben Arendal, John Andersen, erik pedersen, Hans Larsen, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

'Det vil altid være beslutningerne man måler på.'

Denne udtalelse fra ministeren peger lige ned i humlen på Christiansborg.
Bare man beslutter noget, så mener man det er sket, udført.
Men så længe beslutninngerne ikke følges op af handling er vi ikke kommet et skridt længere.

Der bliver ikke udledt bare et gram mindre CO2 på grund af beslutninger, hvis vi ellers lever og gebærder os fortsat som hidtil.

Christiansborgpolitiker lever i en virklighedsfjernt balon af varm luft.
Det er ikke beslutningen der ændrer verden, men det at gennemføre hvad man har besluttet at gøre, der kan vise Danmark som et forgangsland.

Men her er Christiansborg langt fra verdensmester.

Vibeke Olsen, Ole Svendsen, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, Jan Fritsbøger, Torben Arendal, John Andersen, erik pedersen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvis Co-2 stigningen skal vendes, skal høj-indkomstsamfundene gå forrest.
Høj indkomst = højt forbrug = højt CO-2 aftryk. Investering og opsparing er et endnu højere forbrug, blot senere.
De 1 procent superrige står, ifølge Oxfam, for ca. 40 pct af klodens Co-2 forbrug!
Der skal ydes efter hvad kloden kan absorbere og nydes i overensstemmelse hermed. Dét og ikke alle krumspring i form af teknologiske "klimaindsatser", må være rettesnoren
Co-2 fangst og deponering heraf , fx i salthorste på havets bund, er ligeså risikabelt som nedgravning af atomaffald, da CO-2 ´en potentielt kan sprække og fosse ud.
Uanset hvor dybt og langt væk man nedgraver CO-2 , vil den altid befinde sig indenfor økosfæren, og dermed permanent konstituere en tikkende bombe.
Fortsat indkomst- og forbrugsfetischisme er den sikre vej til total klimaødelæggelse.
Omfordeling og indkomstnedjustering til bæredygtigt forbrug er den eneste sikre vej til klimagenoprettelse.
Væk med perverteret massebilisme og andet overflødigt forbrug.
Folk vil få det meget bedre med sig selv og den natur - som ikke, i fremmedgørelsens totaliserende objektivisering, befinder sig uden for en - men som de selv er en del af, hvis de intellektuelt lærer at erkende/forstå at leve i harmoni med "naturen", dvs. med sig selv.
Kapitalismen er populær på socialt niveau, fordi den genererer relativt høje indkomster, og dermed tilsvarende forbrug og Co-2 aftryk.
Den tankegang er ikke bæredygtig.

Vibeke Olsen, Ole Svendsen, Gitte Loeyche, Jan Fritsbøger, Pia Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Gert Romme

De forbereder sig bare på "The Event".

https://onezero.medium.com/survival-of-the-richest-9ef6cddd0cc1

Jan Fritsbøger

først den dag den politiske magt bliver en stopklods for pengemagten og grådigheden kan politiske beslutninger gøre noget effektivt ved klimakrisen,
men desværre er politikerne selv part i pengemagten,
så det eneste de kan tilbyde er virtuelle klimatiltag, som kan få det til at se ud som om der gøres en indsats,
og så kan overforbruget og væksten til de allerede overforgyldte få lov til at fortsætte,
så fremtiden tilbyder endnu mere greenwashing og dermed kan vejen til det totale kollaps fortsætte uden de helt store protester, og det er jo ikke bare pengemagten som er styret af grådighed,
hele vores kultur er håbløst forankret i materialisme og blind for det som betyder noget,
bæredygtighed handler mest om rentabilitet og nærmest slet ikke om naturens trivsel eller om fremtidige generationers mulighed for at leve,
grådighed og egoisme truer menneskehedens overlevelse helt konkret, men hvad betyder det for os ?
vi skal jo alligevel dø og så er det da vigtigere at vi nyder vores rigdom, end at vore efterkommere også får et liv, det er da deres problem.

Jan Fritsbøger

Per Dørup, kapitalismen genererer ganske rigtigt relativt høje indkomster, men kun for de privilegerede, den producerer også dyb fattigdom for langt flere mennesker, markedet som er kapitalismens motor kan faktisk kun 1 ting nemlig skabe ulighed, når man kan få indkomst alene ved at eje, men uden at skabe værdi, vil dette jo gøre dem som skaber værdierne fattigere relativt, det er jo "god latin" at holde lønnen for manden på gulvet nede "af hensyn til konkurrenceevnen" .