Endnu en gang står sundhedsmyndighedernes håndtering af befolkningens muligheder for at få indblik i forvaltningen under coronakrisen for skud.
Tidligere i år anbefalede den såkaldte Grønnegaard-udredningsgruppe, at der inden for epidemiområdet indføres de mere vidtgående muligheder for offentlighed, som kendes fra miljøområdet, og nu følger så Ombudsmandens årsberetning for 2020.
Offentlighed i forvaltningen er en af hjørnestenene i det danske demokrati, hedder det i årsberetningen, der vier et særligt kapitel til coronaen, for »selv om Danmark befinder sig i en national krise, gælder det grundlæggende princip om åbenhed i forvaltningen«.
Kapitlet er skrevet af områdechef Kirsten Talevski og fuldmægtig Mai Gori, og de slår fast, at selv om der naturligvis har været en lang række ressourcemæssige udfordringer for myndighederne, så må COVID-19 »ikke stå i vejen for, at sager om aktindsigt behandles i overensstemmelse med offentlighedsloven«.
Men det har coronaen gjort, viser to sager, som beretningen slår ned på. Den ene er i forvejen velkendt af Informations læsere, nemlig sundhedsminister Magnus Heunickes sms-kontakt med WHO’s generaldirektør, som Sundhedsministeriet forsøgte at mørklægge dele af, men som ombudsmanden efter en klage fra Information vurderes burde udleveres i sin helhed.
Den anden er hentet fra fagbladet Ingeniøren. Her havde en journalist bedt om aktindsigt i regionernes tilbagemelding til Sundhedsstyrelsen om deres ressourcer og kapaciteter straks efter nedlukningen i marts sidste år. Region Sjælland afviste at give journalisten aktindsigt med henvisning til risikoen for, at det ville kunne skabe »uro og panik« i befolkningen, hvis indholdet af deres indberetning til styrelsen blev offentligt kendt.
Den begrundelse afviste Ombudsmanden, for befolkningen skal som det klare udgangspunkt have indsigt i forvaltningen, også selv om det kan skabe utryghed og bekymring. Og, som det hedder i årsberetningen, så gælder det »ikke mindst, når det angår spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse.«
I samme forbindelse understreger beretningen, at princippet om offentlighed i forvaltningen »udgør en udbygning af folkestyret«, og at en almindelig adgang til dokumenter i den offentlige forvaltning »må anses for at være et centralt kendetegn for et åbent, demokratisk samfund.«
Alt for lange svartider
Også sundhedsmyndighedernes lange svartider i sager om aktindsigt behandles i årsberetningen.
Ombudsmanden bad sidste forår om en oversigt over sagsbehandlingstiden i henholdsvis Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Styrelsen for patientsikkerhed. Her var svaret, at myndighederne havde fået flere sager om aktindsigt end normalt, og at de havde svært ved at overholde tidsfristere i offentlighedsloven, men at de havde iværksat ekstra foranstaltninger for at nå at svare inden for en rimelig tid.
Men da Ombudsmanden i efteråret så bad om endnu en status, viste det sig, at der fortsat var endda meget lange svartider i mange af sagerne. I ministeriet var der således en række uafsluttede sager, der foreløbig havde været mellem 80 og 120 arbejdsdage undervejs. I visse sager var svartiden nået op over 140 arbejdsdage, svarende til omkring syv måneder.
Så lang svartid fandt Ombudsmanden »bekymrende«, for, som han skrev på sin hjemmeside, så vanskeliggøres journalisternes muligheder »for at bedrive kritisk journalistik og orientere offentligheden om sager af væsentlig samfundsmæssig interesse, for eksempel om indsatsen mod COVID-19,« hvis pressen skal vente for længe på svar.
»Det er derfor vigtigt, at sundhedsmyndighederne får nedbragt sagsbehandlingstiderne,« understregede Ombudsmanden og oplyste, at han også i 2021 vil følge med i udviklingen af sundhedsmyndighedernes svartider.
Man må da kunne forstå, at det er vigtigt at regeringen kan lyve og begå magtmisbrug uden at blive opdaget.
Ja, Bjarne. Det er vel derfor mørklækningsloven i sin tid blev vedtaget under Løkke.