I 50 år har forskere advaret om konsekvenserne ved grænseløs vækst. Og i 50 år er advarslerne blevet afvist med budskaber om det nødvendige i en fortsat voksende økonomi. Lige siden Anden Verdenskrig har ambitionen om evig BNP-vækst været ledestjerne for al politik – og næsten lige så længe har debatten været en skyttegravskrig mellem fortalere og kritikere af vækst.
Midt i det hele står historiker Bo Fritzbøger, der er lektor på Københavns Universitet og i årevis har beskæftiget sig med miljø og bæredygtighed i et historisk perspektiv. I ugens afsnit af Informations klimapodcast tager han os med på en tidsrejse over de forestillinger om vækst og ikke mindst grænserne for vækst, som gennem årtier er blevet formuleret i samfundsdebatten.
For mens flere og flere advarer om, at vækst strider med ambitionerne om at bremse de eskalerende klimaforandringer, så synes den økonomiske politik postcorona atter at tilstræbe vækst.
Men er det på nogen måde realistisk at undgå klimakrisen, hvis ikke vi samtidig gør op med vækstparadigmet? Lyt med i ugens afsnit af Informations klimapodcast.

Den grønne løsning
Få et videnskabeligt perspektiv på klimadebatten, når vi hver uge taler med en forsker, der kan hjælpe med at svare på, hvordan vi bedst gennemfører den grønne omstilling.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Skal universiteterne tage del i kampen mod klimakrisen?
20. april 2021I sæsonens sidste afsnit af klimapodcasten fortæller Syddansk Universitets prorektor Sebastian Mernild om, hvorfor han mener, at universiteterne i deres forskning, uddannelse og drift bør være en aktiv spiller i den grønne omstillingPodcast: Forsker har med egne øjne set indlandsisen trække sig flere hundrede meter tilbage
6. april 2021Statsgeolog Signe Bech Andersen har i flere årtier besøgt Grønland for at overvåge indlandsisen og har med egne øjne set, hvordan klimaforandringerne får den til at smelte bort. Det handler denne uges afsnit af klimapodcasten omPodcast: Hvorfor er det så svært at droppe kødet? Antropolog har viet sit liv til dette spørgsmål
23. marts 2021Mens eksperter taler om behovet for at mindske verdens kødproduktion, taler landbruget om at lave mere kød mere klimaeffektivt. Men at adskille koen og dens klimagasser er både unaturligt og uhensigtsmæssigt, siger lektor i antropologi Frida Hastrup fra Københavns Universitet i denne uges klimapodcast
Værd at huske; økonomisk vækst er ikke i sig selv værdiskabende - om den er dette eller ej, afhænger naturligvis fuldstændigt af hvad den øgede/større økonomi anvendes til.
Tak for en fin podcast; godt med Fritzbøgers fokus på FN's bundne, globale fordelingsopgave ... og hans perspektiv på at den historiske afvisning af nul-/devækst-paradigmet i vid udstrækning beror på at stærke kapitalkræfter for alt i verden vil undgå at fordelingsdiskussionen bliver prægnant, og dennes sammenhæng med fraværet af systemoverskridende debatter i vore offentlige samtaler.