Interview
Læsetid: 5 min.

Rentesænkninger øger uligheden markant. Og beslutningen er overladt til ikkevalgte bureaukrater

Det er de rigeste, der får de største gevinster, når renterne bliver sænket, viser ny dansk forskning. Derfor er det ikke uden problemer, at beslutningen om den lempelige pengepolitik er overladt til ikkevalgte centralbankchefer, som slet ikke skal tage hensyn til stigende ulighed
Bliver renten sat et procentpoint ned, får den rigeste procent af befolkningen øget deres disponible indkomst med over fem procent, mens den kun stiger med 0,5 procent for dem med de laveste indkomster og 1,5 procent for dem i midten. Det viser et nyt dansk studie, som som blandt andet professor (MSO) i økonomi Niels Johannesen står bag.

Bliver renten sat et procentpoint ned, får den rigeste procent af befolkningen øget deres disponible indkomst med over fem procent, mens den kun stiger med 0,5 procent for dem med de laveste indkomster og 1,5 procent for dem i midten. Det viser et nyt dansk studie, som som blandt andet professor (MSO) i økonomi Niels Johannesen står bag.

Steven Achiam

Indland
8. april 2021

Når den Europæiske Centralbank fører lempelig pengepolitik, og sænker renterne, er det de rigeste danskere, der får de klart største gevinster.

Bliver renten sat et procentpoint ned, får den rigeste procent af befolkningen øget deres disponible indkomst med over fem procent, mens den kun stiger med 0,5 procent for dem med de laveste indkomster og 1,5 procent for dem i midten.

Det viser et nyt dansk studie, som Børsen omtalte onsdag, og som blandt andet professor (MSO) i økonomi Niels Johannesen fra Københavns Universitet står bag.

Studiet viser også, at en rentesænkning på et enkelt procentpoint øger den rigeste ene procents andel af de samlede indkomster med 3,5 procentpoint, mens de laveste indkomsters andel falder med lidt under to procent. Og det er så væsentlige effekter, at den lempelige pengepolitik ifølge Niels Johannesen kan være en overset del af forklaringen på de seneste mange års stigende ulighed.

»Vi har nok forestillet os, at det var et relativt fordelingsneutralt instrument. Eller endda et, som kom de lavere indkomster mest til gode. Men det viser sig, at det har nogle utilsigtede effekter på uligheden,« siger han.

»Det er ikke fordi, at det her kan forklare det hele. Men det kan forklare noget af stigningen.«

Boliger og aktier stiger

Det nye studie er baseret på data fra danske selvangivelser fra perioden 1987-2014. Forskerne har altså haft adgang til detaljerede data om alle voksne danskeres lønindkomst, kapitalindkomst, formue og rentefradrag – i anonymiseret form.

Dermed har de været i stand til at måle faldende renters effekt på uligheden langt mere nøjagtigt end tidligere studier. Andre forskere har før beskæftiget sig med sammenhængen mellem renter og ulighed. Men forskerne bag det nye studie er gået et skridt videre.

»Vi har sat nogle tal på de enkelte ting – lønindkomst, kapitalindkomst og så videre – lagt det hele sammen og set på, hvad der så er størst. Hvad nettoeffekten er,« siger Niels Johannesen.

Og ifølge forskerne er den samlede effekt altså, at faldende renter øger indkomsten og formuen for alle indkomstgrupper i samfundet, men at gevinsten er klart størst blandt de rigeste. Det skyldes blandt andet, at lavere renter giver stigende boligpriser og aktieværdier.

Når renten falder med ét procentpoint, stiger værdien af en husholdnings aktiver med et beløb svarende til 75 procent af folks disponible indkomst, hvis de tilhører dem med den højeste indkomst. Blandt dem med den laveste indkomst svarer stigningen til 20 procent af den disponible indkomst.

Man kunne måske tro, at dem med den laveste indkomst også er dem med den største gæld. Men faktisk er det lige omvendt, påpeger Niels Johannesen.

Både i Danmark og i USA er det sådan, at jo højere indkomst man har, des højere gæld har man også relativt til sin indkomst.

»Og det hænger sammen med boligmarkedet,« siger Niels Johannesen.

Det kræver mange penge at købe et hus eller en dyr lejlighed, og jo flere penge man tjener, jo lettere har man ved at få et stort lån. Dermed får dem med de højeste indkomster også størst gavn af de lavere renter på boliglån, som følger med et rentefald.

Ifølge Niels Johannesen er studiets resultater overraskende.

»Vi er ikke de første, der har tænkt den tanke, at rentesænkninger kunne gøre uligheden værre. Men blandt især makroøkonomer har der været en forestilling om, at ekspansiv pengepolitik gjorde uligheden mindre,« siger han.

Den forestilling er baseret på andre studier, som når frem til den modsatte konklusion: At lavere renter giver mere aktivitet i økonomien og dermed job til dem, der ellers ville have været arbejdsløse, altså typisk dem med de laveste indkomster.

Men disse tidligere studier tager ikke højde for alle de faktorer, som Niels Johannesen og hans kolleger har undersøgt. Faktorer, som ifølge forskerne betyder, at faldende renter samlet set øger uligheden i samfundet.

Ikkevalgte bureaukrater

Pengepolitikken er i de vestlige lande organiseret på en måde, så det er uafhængige centralbankchefer, der styrer den ud fra en række fastsatte mål. Her er det mest centrale at holde inflationen – og dermed priserne – stabile, men altså ikke at tage hensyn til eventuelle konsekvenser for uligheden.

I Danmark har man på grund af fastkurspolitikken i praksis deponeret pengepolitikken hos Den Europæiske Centralbank, men at ansvaret for pengepolitikken er så langt fra valgte politikere, skaber ifølge Niels Johannesen en paradoksal situation, når ulighedseffekterne ser ud til at være så markante.

»De her resultater peger på, at der er de her ret store fordelingsvirkninger af pengepolitik. Og det er nogle fordelingsvirkninger, som i øjeblikket ikke indgår i centralbankernes overvejelser om, hvordan de skal lave pengepolitik. Man kan argumentere for, at det burde de gøre, og så kan man også argumentere for, at hvis de overvejelser skal indgå, så er de her ikkevalgte bureaukrater måske ikke de rigtige til at gøre det,« siger Niels Johannesen. »Resultaterne betyder, at det bliver sværere at fastholde pengepolitik som noget meget teknokratisk noget.«

– Men det skaber jo potentielt nogle andre problemer. For en af grundene til, at man ville lade det være uafhængigt af politikere, var jo blandt andet, at der ikke var nogen, der ville stramme finanspolitikken op til et valg?

»Ja. Der er en grund til, at man har lavet systemet, som det er. Og nu er der så noget forskning, der viser, at det har nogle utilsigtede effekter. Jeg har ikke en formel, der bevarer det gode ved det nuværende system og samtidigt kan tage højde for de ulighedsskabende effekter.«

Selv om beslutningen om rentestigninger eller sænkninger ikke bestemmes af politikerne nationalt, så har de dog stadig en række værktøjer, der kan modgå de ulighedsskabende effekter. De kan øge beskatningen af afkast på aktier eller lade boligskatterne stige – og hvis det bliver gjort som progressive skatter, kan det bidrage til at korrigere for de ulighedsskabende effekter af den lempelige pengepolitik.

Og her bliver forskningens indsigter om de ulighedsskabende effekter relevante at inddrage.

»Det bliver et argument for en mere progressiv beskatning på den måde, at det peger på, at de værdistigninger, der sker på aktie- og boligmarkedet, er samfundsskabte. Værdistigningerne sker ved, at der er nogen i Frankfurt, som sender renten ned, og så stiger ens hus i værdi,« siger Niels Johannesen.

»Der ved vi jo godt, at det ikke er husejeren, der skaber den værdi. At det bliver klart, hvad det så rent faktisk er, der skaber den værdistigning – og at det ikke er lige fordelt – giver måske et stærkere argument for rent faktisk at beskatte den.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

selvfølgelig vil pengemagten altid favorisere dem med flest penge, selv i dag betaler de mest fattige stadig høje renter, den lave rente er kun for dem som har råd til de høje renter,
i bunden af indkomstskalaen er ÅOP stadig ca 20% eller mere, fordi de billige lån ikke er tilgængelige overhovedet,
måske burde renten fastsættes ved lov og være den samme for alle, og gebyrer ud over faktiske omkostninger burde forbydes, og selvfølgelig også være ens for alle, der er noget grundlæggende usympatisk i at man få indkomst ud af at eje, ( som tingene fungerer nu kan visse mennesker låne til investeringer og ligefrem tjene penge på deres kreditværdighed) det vil jo af sig selv øge uligheden medmindre der laves tiltag med den modsatte effekt.
og nej jeg er ikke misundelig for jeg føler mig vildt privilegeret, men det skyldes at jeg ikke er grådig, jeg har selv nok ! men mange har for meget og deres grådighed skaber fattigdom, fordi de ikke KAN få nok.

Krister Meyersahm

Lovgiver skal gå tilbage til den orden der herskede før, private interesser fik statens bank sparket til hjørne. Folketinget må give Nationalbanken eneret på pengeskabelsen. Private banker og finansieringsinstitutter skal ikke tillades at kreere penge selv - men tvinges til at låne i Nationalbanken.

Lovgiver er som følge af sin særlige ret til at bestemme, om både reelle og fiktive anliggender, også den eneste institution vi skal anerkende som udsteder af fiktive penge. Privates og bankers egen produktion af penge og påfund som kryptovaluta skal ikke godkendes som gangbar mønt men som falskneri.

Nationalbanken skal ved lov tvingens til at tage en betaling på ikke under 2% (?) for udlån til sine kunder (bankerne). Herefter kan bankerne konkurrere ud fra dette niveau men altså, aldrig, fra nul. En sådan orden vil give staten indtægter som kan sikre tab på bankers udlånsvirksomhed (og lidt til velfærdsmaskineriet) og desuden afskaffe den absurditet der kaldes - negativ rente.

Martin Mortensen

Inden for det seneste års tid har vi ihverfald set, at bankerne sender regningen videre for den ekspansive pengepolitik til de kunder, som enten ikke har et lån eller en formue af en vis størrelse - så de falder ud af diverse fordelsprogrammer i banken.

Vi har i høj grad i dag en økonomi der tilgodeser boligejere, hvor eksempelvis lejere har kunne se at imellem 500-1000 kr. om året er forsvundet fra deres budget - ædt op af inflationen i form af gebyrer til banken.

Centralbankerne (ECB og Fed) er i princippet teknokratiske (ikke-demokratiske) og deres opkøbsprogrammer og nulrente-politik har konsekvenser som det bl.a. ses i de galopperende stigninger i friværdierne i Danmark.
Det er vigtigt at få belyst. Ligeså er regeringens nuværende fredning af friværdivæksten. Den kunne rimeligvis beskattes!
Det kan faktisk konstateres, at markedskræfterne og teknokratbeslutninger i centralbankerne har større effekt end den socialdemokratiske mindretalsregering og dens støttepartier politik (indtil nu). Den førte politik har, trods store indgreb i den personlige frihed under pandemien, mindre effekt på uligheden end markedstrækket på baggrund af centralbankernes politik.
Derfor er denne forskning velkommen og bør føre til en politisk reaktion for at stoppe de arbejdsfrie (ofte skattefrie) gevinster på fast ejendom og værdipapirer.

Susanne Kaspersen, Mads Berg og Torben Arendal anbefalede denne kommentar