Interview
Læsetid: 5 min.

Rentesænkninger øger uligheden markant. Og beslutningen er overladt til ikkevalgte bureaukrater

Det er de rigeste, der får de største gevinster, når renterne bliver sænket, viser ny dansk forskning. Derfor er det ikke uden problemer, at beslutningen om den lempelige pengepolitik er overladt til ikkevalgte centralbankchefer, som slet ikke skal tage hensyn til stigende ulighed
Bliver renten sat et procentpoint ned, får den rigeste procent af befolkningen øget deres disponible indkomst med over fem procent, mens den kun stiger med 0,5 procent for dem med de laveste indkomster og 1,5 procent for dem i midten. Det viser et nyt dansk studie, som som blandt andet professor (MSO) i økonomi Niels Johannesen står bag.

Bliver renten sat et procentpoint ned, får den rigeste procent af befolkningen øget deres disponible indkomst med over fem procent, mens den kun stiger med 0,5 procent for dem med de laveste indkomster og 1,5 procent for dem i midten. Det viser et nyt dansk studie, som som blandt andet professor (MSO) i økonomi Niels Johannesen står bag.

Steven Achiam

Indland
8. april 2021

Når den Europæiske Centralbank fører lempelig pengepolitik, og sænker renterne, er det de rigeste danskere, der får de klart største gevinster.

Bliver renten sat et procentpoint ned, får den rigeste procent af befolkningen øget deres disponible indkomst med over fem procent, mens den kun stiger med 0,5 procent for dem med de laveste indkomster og 1,5 procent for dem i midten.

Det viser et nyt dansk studie, som Børsen omtalte onsdag, og som blandt andet professor (MSO) i økonomi Niels Johannesen fra Københavns Universitet står bag.

Studiet viser også, at en rentesænkning på et enkelt procentpoint øger den rigeste ene procents andel af de samlede indkomster med 3,5 procentpoint, mens de laveste indkomsters andel falder med lidt under to procent. Og det er så væsentlige effekter, at den lempelige pengepolitik ifølge Niels Johannesen kan være en overset del af forklaringen på de seneste mange års stigende ulighed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

selvfølgelig vil pengemagten altid favorisere dem med flest penge, selv i dag betaler de mest fattige stadig høje renter, den lave rente er kun for dem som har råd til de høje renter,
i bunden af indkomstskalaen er ÅOP stadig ca 20% eller mere, fordi de billige lån ikke er tilgængelige overhovedet,
måske burde renten fastsættes ved lov og være den samme for alle, og gebyrer ud over faktiske omkostninger burde forbydes, og selvfølgelig også være ens for alle, der er noget grundlæggende usympatisk i at man få indkomst ud af at eje, ( som tingene fungerer nu kan visse mennesker låne til investeringer og ligefrem tjene penge på deres kreditværdighed) det vil jo af sig selv øge uligheden medmindre der laves tiltag med den modsatte effekt.
og nej jeg er ikke misundelig for jeg føler mig vildt privilegeret, men det skyldes at jeg ikke er grådig, jeg har selv nok ! men mange har for meget og deres grådighed skaber fattigdom, fordi de ikke KAN få nok.

Krister Meyersahm

Lovgiver skal gå tilbage til den orden der herskede før, private interesser fik statens bank sparket til hjørne. Folketinget må give Nationalbanken eneret på pengeskabelsen. Private banker og finansieringsinstitutter skal ikke tillades at kreere penge selv - men tvinges til at låne i Nationalbanken.

Lovgiver er som følge af sin særlige ret til at bestemme, om både reelle og fiktive anliggender, også den eneste institution vi skal anerkende som udsteder af fiktive penge. Privates og bankers egen produktion af penge og påfund som kryptovaluta skal ikke godkendes som gangbar mønt men som falskneri.

Nationalbanken skal ved lov tvingens til at tage en betaling på ikke under 2% (?) for udlån til sine kunder (bankerne). Herefter kan bankerne konkurrere ud fra dette niveau men altså, aldrig, fra nul. En sådan orden vil give staten indtægter som kan sikre tab på bankers udlånsvirksomhed (og lidt til velfærdsmaskineriet) og desuden afskaffe den absurditet der kaldes - negativ rente.

Martin Mortensen

Inden for det seneste års tid har vi ihverfald set, at bankerne sender regningen videre for den ekspansive pengepolitik til de kunder, som enten ikke har et lån eller en formue af en vis størrelse - så de falder ud af diverse fordelsprogrammer i banken.

Vi har i høj grad i dag en økonomi der tilgodeser boligejere, hvor eksempelvis lejere har kunne se at imellem 500-1000 kr. om året er forsvundet fra deres budget - ædt op af inflationen i form af gebyrer til banken.

Centralbankerne (ECB og Fed) er i princippet teknokratiske (ikke-demokratiske) og deres opkøbsprogrammer og nulrente-politik har konsekvenser som det bl.a. ses i de galopperende stigninger i friværdierne i Danmark.
Det er vigtigt at få belyst. Ligeså er regeringens nuværende fredning af friværdivæksten. Den kunne rimeligvis beskattes!
Det kan faktisk konstateres, at markedskræfterne og teknokratbeslutninger i centralbankerne har større effekt end den socialdemokratiske mindretalsregering og dens støttepartier politik (indtil nu). Den førte politik har, trods store indgreb i den personlige frihed under pandemien, mindre effekt på uligheden end markedstrækket på baggrund af centralbankernes politik.
Derfor er denne forskning velkommen og bør føre til en politisk reaktion for at stoppe de arbejdsfrie (ofte skattefrie) gevinster på fast ejendom og værdipapirer.