Indland
3. april 2021
Der er kommet kalv. Inde i den lille skov har jerseykoen med de brune øjne skjult sit nyfødte afkom. Kælvningen er sket i nat, og koen har klaret det hele selv, ubevogtet af menneskeøjne, sådan som det typisk sker her på malkekvægsbedriften Gammel Børsting i Sallingland.
»Vores køer går ude året rundt, og det er deres naturlige instinkt at skjule de nyfødte kalve for at beskytte dem,« fortæller Sven Irgens-Møller.
Sammen med makkeren Kirsten Holt Andersen driver han den økologiske gård på 40 hektar på kuperede arealer ned til Limfjorden i den østlige ende af halvøen Salling, tæt på Thise Mejeri og ikke langt fra digteren Jeppe Aakjærs gård Jenle.
"Hvis det omgivende samfund indser dens værdi". Ja, lige der ligger en kæmpe ko begravet, desværre. Går politikerne foran og viser vej? Går bankerne? Går medierne i stor stil?
Vejvisere er i hvert fald tiltrængte!
Kirsten Holt Andersen og Sven Irgens Møller. Stor respekt til jer og jeres store arbejde med at vise det er muligt at ændre landbruget. I dukker op ofte nu, jer der ved det kan gøre anderledes og så gør det.
Det må gøre indtryk på andre end mig. Forhåbentlig nogle politikere, pensionsselskaber, banker og fonde.
Og os forbrugere må støtte ved at betale merprisen for varer med dyrevældfærd, klima, glæde og naturbeskyttelse i centrum,
Og det har vi råd til, når vi skærer ned på kød og mejerivarer.
At lave en investerings-mulighed er bestemt en god ide!
Mon ikke mange vil finde det attraktivt at støtte denne form for landbrug fremfor at betale negative renter til banken.
Ligesom prisen på alle andre produkter, - også importerede, må reguleres med afgifter i relation til deres skade på miljø og klima, må prisen også belastes i forhold til skade på dyrevelfærden.
Prisen er den absolut stærkeste parameter, og hvis man belaster den, vil konsumenterne ændre adfærd.
Det skal selvfølgelig kunne betale sig at drive landbrug, og gøre det til fordel for klima, miljø, natur, biologisk mangfoldighed og dyrevelfærd. Og dermed må konsumenterne vænne sig til, at fødemidler har en mindste pris, som man må betale.
Til gengæld må konsumenterne kunne forlange, at fødemidlerne bliver af høj kvalitet, og det er hverken landbrugets vegetabilske og animalske produkter nu - tvært imod faktisk.
For erhvervet som sådan er man nødt til at se på den massive produktion af animalske produkter. Skal vi på nationalt plan have mindre udledninger, skal vi også have en mindre animalsk produktion. Det skal man turde sige politisk, men det er jeg ikke sikker på, man gør. Med minkene turde man dog, fordi det var nødvendigt.«
Køer med deres mælk og gødningsbidrag til jorden er der stadig brug for i Danmark, om end ikke så mange som nu.
Ja det er altså jerseykoen i rummet. CO2-afgifter giver jo ikke mindre udledning hvis produktionen er den samme. Problemet ligger jo i at animalsk produktion udleder megen metan, men hvis jorden skal give noget udbytte så ER der for pokker brug for fx husdyrgødning, når kunstgødning er bandlyst.
I gamle dage, for 60 år siden var der mange mindre brug i DK, de mindste var nu allerede nedlagt. Dengang udgjorde fødevarer 25 % af udgifterne hos pristalsfamilien. Se: https://danmarkshistorien.lex.dk/Familien_bag_pristallet.
Hvis det er det man vil så fint, men det er sikkert bedst at være godt gift. Fx med en præst.
Det relativt uafhængige og simple næringsliv er ikke velset i storkapitalens produktions- og forbrugsmaskineri; det hæmmer væksten - ja, forårsager direkte devækst i visse konventionelle regnemodeller.
Det samme gælder den grønne kapitalisme; husk Dan Jørgensens lensherremanér overfor det lokalt forankrede vindkraftprojekt på Bornholm sidste efterår.
https://www.information.dk/indland/2020/10/dan-joergensen-stikker-kaep-h...
Stor respekt. Det allernemmeste er at arbejde med varieret moms. Bæredygtigt landbrug skal have mindre moms end det konventionelle, så er der tale om mere reel konkurrencedygtighed. Den beregning på en rigtig momsstørrelse kan ikke være så svær. Det skal bare ikke være Finansministeriets regnedrenge, der står for det.
Gode folk på fallittens rand. Hvor man kender det.
Her er en gratis bog på 120 sider, der handler om det nye landbrug, vi skal have: www.øtopi.dk
Der skal tænkes i helt nye baner, og det skal komme fra neden.
Merkurbank er i øvrigt et godt eksempel på samfundssind, og har været det længe.
Tak for artiklen, og alle kommentarerne! Den næste kalv kom i går, -og 48 mor som hedder 2990 - er nu ved at dele mælk med os og kalven. På vores hjemmeside er der en fejl med min E mail, - flere har forsøgt at kontakte mig, - den rigtige er: sven@irgensmoller.net god påske fra gården, markerne og dyrene
Jeg tror desværre, at det er en helt forfejlet tilgang, at et koncept som dette, skal kunne løbe rundt økonomisk, og kunne udgøre et levebrød for dem der driver gården.
Som jeg ser det, må projektet skulle hvile på velvillig støtte af fonde, foreninger og donorer.
For at støtte op om en ide, der ved sit eksempel kan tjene til inspiration for andre.
Måske det kan skubbe på en udvikling, hvor nye større initiativer kan udvikles kommercielt?
For mig at se, er det utænkeligt at denne gård vil kunne løbe rundt i længden.
Det burde så heller ikke være formålet at gården skal løbe rundt, men hvis den skal videreføres, må det vel kræver ekstern støtte.
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
Hvad kan rende rundt i dag? Det kan især det, der skader mennesker og hele Jorden. Tobaksproduktion skal jo aldrig nogen sinde kunne betale sig. Fast Food, morgenmadsprodukter med sukker, læskedrikke med sukker burde være en ren underskudsforretning.
I filmen, Så meget godt i vente, så vi Niels Stockholm, der havde køer af det fineste kødog solgte til Noma, men Fødevarestyrelsen var altid på nakken af ham. Der er ikke penge i at lave gode råvarer. Der er heller ikke penge i at leve et godt liv, men kan man ødelægge verden, kan man blive rig på det. Folk i balance blander sig minimalt i forbrugslivet, og de er til skade for erhvervslivet. Vi skal forbruge. Feriepengene skal ud og ødelægge børnenes fremtid, hurra!
Uanset om det løber rundt eller ej, og om kreaturernes 'gasser' er skadelige for klimaet eller ej, så er de uundværlige i forvaltningen og plejen af mange vigtige naturområder. Uden afgræsning sker der en ødelæggende tilgroning af enge, overdrev, heder osv. Der reklameres mange steder med kød fra fritgående dyr i sådanne områder (eksempelvis hos diverse lokale gårdbutikker), og selv om det måtte være lidt dyrere, er det da i den grad værd at vælge af flere gode grunde.
Tak til Inf og Svend for meget inspirerende reportage. Og til dig Hanne Utoft. for dine altid svirpende og præcise kommentarer.
Kære alle
Tak for en masse spændende kommentarer. Og tak til Information, og Sven, for at nævnes os ifm. finansiering af LivSalling.
Det er helt utroligt vigtigt at vi får bevist at der kan være en bæredygtig forretning i alternative og mere bæredygtige måder at drive landbrug på. Drømmen (for mig) er, at LivSalling på baggrund af finansiering igennem Makari, får udløst det store potentiale gården og bedriften har.
Hvis LivSalling (og lignende initiativer) skal være afhængige af fondsmidler, som du skriver Danny Hedegaard, er det min frygt at ingen (eller meget få) tør at forsøge sig med at lave samme bæredygtige omlægning.
Vi skal sammen bevise at bæredygtighed er en god forretning, og så kan vi skabe en tsunami af bæredygtig/grøn omstilling i landbruget, og alle andre brancher.
KH Jacob Gøtterup - Medstifter af Makari