Se Klimaborgertingets 117 anbefalinger her

Redaktionen

Indland

29. april 2021

1. Politisk handlekraft

1.1 Det anbefales, at politikerne er mere handlefaste og tør handle på bekostning af vælgertal. Der skal lyttes mere til eksperter – specielt upartiske – og presses mere på for at få gennemført nødvendige tiltag. Der skal handles NU! Det er vigtigere at lytte til eksperter – for eksempel klimarådet end til lægmanden (og dermed, på sin vis, også Borgertinget).
1.2 Det er vigtigt at få mange små tiltag sat i gang (mange bække små...) – hos virksomheder, borgere og andre sektorer – for det kræver mindre indsats for hvert tiltag. Man skal politisk have øjnene åbne for at promovere og understøtte gode lokale tiltag, for eksempel ved at fjerne barrierer i regler og administration.
1.3 Der bør føres en offentlig debat om mulighederne i en grøn grundlov, der bl.a. drager på erfaringer om, hvorvidt det har været til gavn i de lande, hvor det politiske ansvar for miljø, natur og klima er skrevet ind i deres forfatning.
1.4 Borgertinget mener, at klimamålene skal nås, men vi er betænkelige ved, om det kan nås på grund af skiftende politik. Vi vil derfor appellere til, at der politisk gennemføres brede effektive forlig, som man holder fast ved på begge sider af et valg.

2. Borgerinddragelse og folkeoplysning

2.1 Etablering af et permanent Borgerting som en del af klimarådet.
2.2 Lokale klimaborgerting i hver af landets kommuner til at understøtte den lokale agenda og debat, så vi får skabt rammerne for, at borgere, der vil engageres, får deres stemme hørt og dermed få de bedste klimaråd til at leve i nærhed for borgerne.
2.3 Klimamål på kommuneniveau med borgerinddragelse om, hvordan mål kan nås.
2.4 Borgertinget anbefaler overordnet set, at der sikres en god kommunikation til og med befolkningen. kommunikationen bør være “simpel og letforståelig” så alle er indforstået med hvordan og hvorfor, der skal foretages ændringer i befolkningens adfærd.
2.5 Borgertinget anbefaler, at der kommer mere klimaundervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, som gennemgående obligatorisk tema. Der skal være mere undervisning om klimavenlig kost i faget hjemkundskab. Klimaundervisningen skal også handle meget om, hvorfor det er svært som samfund og internationalt at løse klimakrisen ift. andre kriser, altså ikke primært om den naturvidenskabelige side af klimakrisen.
2.6 Der er behov for forskellige oplysningskampagner som for eksempel: Oplysende programmer i radio og tv, debatprogrammer, støtte til undervisningsmateriale, støtte til film, teater, billedkunst, faglitteratur, foredrag, festivaler, nyhedsformidling, samt et organ der stiller spørgsmål.
2.7 Oplysning om beregningsgrundlag og fuld gennemsigtighed i hvad vores samlede udledning er, og hvordan vi evidensbaseret kan mindske denne. For eksempel oplysning om den CO2, der ikke indgår i vores danske regnskab, fordi den importerede vare er produceret i udlandet (for eksempel sojabaseret dyrefoder fra regnskovsarealer i Sydamerika som fodres til mange af de konventionelle svin i Danmark).
2.8 Beregningsgrundlag bør være fuldt synkroniseret og indeholde alle faktorer. Det kunne på sigt anvendes til standardiseret mærkninger af for eksempel emballage, dagligvarer osv.
2.9 Folkebibliotekerne bør tage en aktiv rolle i folkeoplysningen og indgå i et samarbejde med lokale medier om lokal debat og nyhedsformidling. Bibliotekernes virke bør endvidere kobles til bestræbelser som understøtter borgernes initiativer og/eller deltagelse i konkrete bæredygtige omstillingssager, idet konkret handling kan give mening til de ellers ret abstrakte spørgsmål om klima og bæredygtighed.

3. Adfærdsændringer med fokus på materielt forbrug

3.1 Vores nationalregnskab skal måles på andre faktorer end kun økonomi: Livskvalitet (sociale fællesskaber, godt helbred, følelse af at gøre en forskel, frihed), livslængde, bæredygtighed, naturressourcer. Danmarks Statistik har allerede udviklet og beregnet et grønt BNP, velfærdsmål og ressourcetræk. Regeringen bør derfor fremover offentliggøre en årlig status på faktorerne i forbindelse med offentliggørelsen af finansloven med henblik på at synliggøre og motivere en positiv udvikling.
3.2 resultaterne fra den årlige status kan bruges til at iværksætte målrettede OBS-kampagner med positive budskaber med henblik på at ændre forbrugeridealer.
3.3 Forbrugerne skal have redskaberne til at kunne se, hvor der kan spares CO2.
3.4 Giv rabat ved hensigtsmæssig forbrugeradfærd, eksempelvis som ved de lave el-takster man får gavn af, når der bruges el om natten.

4. Klimadeklaration

4.1 Opret en fælles klimadeklaration med tilhørende mærkning (start nationalt og få udbygget til EU/globalt-niveau), der – ligesom varedeklarationen på fødevarer indikerer næringsindhold indikerer, hvor meget et givent produkt belaster miljø og klima. Dette kan eksempelvis være i forhold til, hvor meget CO2 der er udledt i forbindelse med produktionen af t-shirts fra Portugal eller Kina, hakkekød fra Danmark eller Polen eller agurker fra Spanien.
4.2 Deklarationen skal følges op med en oplysningsog informationskampagne til forbrugerne, for eksempel i form af oplysning til bl.a. unge i skolerne, som kan føre til adfærdsændringer.

5. Langsigtede investeringer fra stat og pensionsselskaber

5.1 Borgertinget mener, at stat og pensionskasser skal tage ansvaret for de nødvendige investeringer, der ikke drives af markedet. Staten/det offentlige skal investere i kommercielle tiltag såvel som at give støtte til nye klimaløsninger.
5.2 Statens investeringer skal ikke begrænses af provenuet ved en klimaafgift, men provenuet skal indgå i investeringerne.
5.3 Statens investeringer skal fokuseres på områder, som har store muligheder i klimaomstillingen, såsom transport og udvikling af løsninger i landbruget, som er to områder, hvor det vil batte meget af få skabt og implementeret løsninger. Dette skal ikke ses som i modstrid med også at støtte/investere i løsninger, der har kommercielle muligheder, og som gør Danmark rigere ved for eksempel eksport af løsningerne man skal gøre begge dele.
5.4 Borgertinget anbefaler, at pensionsselskaberne investerer i den grønne omstilling. De bør have en klar målsætning for, hvor stor andel af deres midler, der skal anvendes til grøn investering.
5.5 Der bør tillades, at pensionsselskaberne investerer med større risiko, når det drejer sig om grønne investeringer. Kravene omkring risiko ved den type investeringer bør derfor revurderes og måske lempes.

6. CO2e-afgift, social balance og borgerinddragelse

6.1 Det er Borgertingets klare anbefaling, at der snarest skal indføres en klimaafgift på nationalt niveau, for at vi kan nå vores klimamål for 2030 og 2050. Klimaafgiftssystemet skal primært baseres på afgifter opkrævet i produktionsleddet ved kilden til udledning.
6.2 Borgertinget henstiller til, at Folketinget sikrer social balance i udviklingen og implementeringen af en klimaafgift. Der bør arbejdes for at sikre, at de svageste i samfundet ikke kommer til at skulle betale mere end de nuværende skatter og afgifter. Derfor skal nye afgifter afvejes med lempelse eller afskaffelse af nuværende omkostninger, der ikke er til fordel for den grønne omstilling.
6.3 Borgertinget henstiller til, at Folketinget sikrer god kommunikation med en ‘grøn tråd’ til borgere og virksomheder i udviklingen og implementering af en klimaafgift. Vi anbefaler, at regeringen sikrer borgerinddragelse, medansvar og løbende debat, så alle borgere på alle niveauer i samfundet inddrages i debatten om klimaafgifter.
6.4 Folketinget skal informere borgerne om, hvad det er, der skal til for at nå klimamålene, hvorfor det nytter og hvem der skal gøre det. Det er vigtigt med kommunikation, oplysning, og en pædagogisk tilgang og forklaring, så der sikres folkelig opbakning. Det bør klargøres, hvilken effekt implementering af klimaafgifter har på den grønne omstilling for privatpersoner og virksomheder.
6.5 Hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræves der en bred folkelig opbakning. En borgerinddragelse skal tilrettelægges, så den dækker hele landet og fungerer således, at den giver plads til en løbende dialog mellem eksperter, politikere og borgere.

7. CO2e-afgift: Bidrag til en grøn skattereform

7.1 Det er vores klare anbefaling, at der skal indføres afgifter på udledning af drivhusgasser – en såkaldt klimaafgift. Dette bør gøres gennem udvikling og implementering af et klimaafgiftssystem (grøn skattereform), hvor der langsigtet planlægges, hvordan vi opnår Danmarks klimamål. Samtidigt skal det langsigtede fokus sikre, at afgiftssystemet er gennemskueligt for borgere og virksomheder i Danmark.
7.2 Borgertinget mener, at for at der kan opnås succes med et klimaafgiftssystem, skal der laves en skatteanalyse for at forstå grundlaget for en klimaafgift.
7.3 Borgertinget mener, at klimaafgiftssystemet primært skal baseres på afgifter opkrævet i produktionsleddet ved kilden til udledning.
7.4 Det er vigtigt, at det er den ”sorte energi”, der beskattes og afgiftsbelægges og ikke den grønne.
7.5 Der skal arbejdes med bundfradrag på udledninger. Vi ser gerne, at bundfradraget sættes så lavt som muligt, så virksomhederne fortsat er motiverede til at omlægge produktionen, men samtidigt ikke så lavt, at vi risikerer lækage.
7.6 Borgertinget anbefaler, at der indtænkes mulighed for en reduktion af CO2e-afgiften for virksomheder, der investerer i egen grøn omstilling
7.7 Der skal være fokus på, at der vil være tale om en overgangsperiode for alle virksomheder, således at den enkelte virksomhed har tid til at sikre en langsigtet, bæredygtig omstilling.
7.8 Der skal tages højde for kompleksiteten i den enkelte branche og tidsperspektivet for omstilling.
7.9 Der skal arbejdes på muligheden for bedre lånemuligheder og lavere renter, når virksomheder investerer i klimaforbedringer af produktion eller bygninger.
7.10 Forbrugsafgifter skal samlet set holdes på samme niveau som nu og udlignes imellem forbrugs-/varegrupper (eksempel: gør brintog elbiler billigere, og gør dieselog benzinbiler tilsvarende dyrere)
7.11 Der skal arbejdes på muligheden for bedre lånemuligheder og lavere renter, når borgere investerer i klimaforbedringer af for eksempel private bygninger.
7.12 I stedet for at pålægge afgifter i forbrugsleddet (dér hvor klimabelastende varer forbruges/ indkøbes), bør der i højere grad satses på oplysning og nudging for at ændre klimabelastende forbrugsadfærd.

8. Afgift for CO2-tung industri

8.1 Der skal så vidt muligt indføres en ensartet afgift, men der skal differentieres mellem brancher, når/hvis der er behov.
8.2 Borgertinget anbefaler, at der indføres en gulerod i form af en CO2e-besparelsespræmie, hvor en del af virksomhedens afgifter tilbagebetales, hvis det lykkes at nedbringe CO2e-udledningerne.

9. Bioøkonomiske løsninger

9.1 Danmark skal være et foregangsland ift. genanvendelse af biomasse, hvorfor regeringen skal støtte forskning, der fremmer produktion og anvendelse. Herunder skal regeringen skabe rammerne for, at virksomhederne i højere grad kan indgå partnerskaber med forskningsinstitutioner.
9.2 Danmark skal ikke importere biomasse, men udnytte den biomasse vi har mulighed for at fremstille. Politikerne skal derfor hurtigst muligt finde en løsning på, hvordan vi kan undgå at importere biomasse.
9.3 Rester fra landbrugsproduktion, husholdning og industri skal cirkulere i bioøkonomien. Der skal udarbejdes lovgivning til erhverv og landbrug, som regulerer og kontrollerer anvendelsen af restprodukter/biomasse.

10. Bioplast handlingsplan

10.1 Regeringen skal lave en national handlingsplan for udfasning af brugen af fossilt-baseret plastik til fordel for brugen af bio-baseret plast eller andre materialer.
10.2 Regeringen skal fremskynde arbejdet med incitamentsstrukturer, som gør det attraktivt at anvende plast baseret på biomasse frem for plast baseret på de fossile ressourcer. Det kan være i form af for eksempel afgifter. Alternativt kan man arbejde med at forbyde eller begrænse brugen af plastik fremstillet af fossile ressourcer.
10.3 Branchen/fabrikanterne skal holdes fast i et produktansvar og tydeligere typemærkning.
10.4 Virksomhederne skal pålægges afgifter og ansvar for fremstilling og genanvendelse.

11. Standardisering af affaldssortering

11.1 Der skal være et stærkt samarbejde på tværs af kommuner og stat om affaldssortering.
11.2 Regeringen skal sætte fælles standarder for kommuner og virksomheder herunder for emballage. Kommunerne skal udvikle bedre affaldssortering (for eksempel forbrændingsanlæggene eller affalds-/genbrugsstationerne), der forenkler sorteringen hos den enkelte borger.
11.3 Kommunerne skal informere borgerne mere, så vaner kan ændres. Vi skal som borgere regelmæssigt modtage information om effekten af vores sortering.

12. Landbrugets arealer

12.1 Harmonikravet bør ændres, så det ikke står i vejen for for eksempel udlægning af jord til natur, fordi landmanden skal kunne dokumentere at have areal nok til sit dyrehold. Gyllen skal kunne afleveres på et biogasanlæg med det samme, hvorved man også opnår, at udledning af metan fra gylletankene kan nedbringes. Antal dyreenheder kan på den måde afkobles fra adgang til arealer, og dyrene kan produceres de steder, hvor det giver mest mening.
12.2 Der skal gennemføres en mere offensiv, og muligvis tvangsbaseret, udtagning af lavbundsjorde, både med hensyn til hastighed på udtagning og arealstørrelsen, og gerne op til de 170.000 Ha, som er anbefalet af Klimarådet. Dette har der været faglig enighed om i årevis, uden at der reelt er sket nogle fremskridt.
12.3 Der skal laves et afklaringsarbejde, der belyser, hvad lavbundsjorde kan anvendes til, når de er oversvømmet, som for eksempel fritgående græssende dyr, anlæg med vedvarende energi, energipil, fri natur eller andet. Dette skal indgå i vurderingen af, om jorden skal frikøbes eller fortsat indgå i en form for landbrugsproduktion.
12.4 En større del af det areal, der i dag anvendes til dyrkning af foder til dyr, skal omlægges til dyrkning af vegetabilske fødevarer til mennesker eller omlægges til kløvergræs, eksempelvis til produktion af “græsmælk”.
12.5 Borgertinget anbefaler samtidig tiltag til at reducere import af dyrefoder som for eksempel
sojabønner for at undgå “lækage af udledning af CO ”, dette kunne eksempelvis gøres ved en CO2-afgift på foder, der ikke er produceret CO2e-neutralt.
12.6 Efterspørgslen på vegetabilske fødevarer skal styrkes, evt. ved støtteordninger eller afgifter på animalske produkter. Det vil reducere kødforbruget, hvilket har en gavnlig klimamæssig effekt.
12.7 Hektarstøtte bør omlægges fra ren arealstøtte til støtte af effektiv (og klimavenlig) produktion.
12.8 Forskning i effektive og bæredygtige produktionsformer, som også kan udbredes i andre lande, bør støttes yderligere for at øge en bæredygtig produktionen af fødevarer.

13. National strategi for arealudnyttelse

13.1 Udarbejd en national strategi for arealudnyttelse.
13.2 Strategien skal sætte klare målsætninger for, hvordan de danske arealer procentvis skal udnyttes i fremtiden for at imødekomme behovene for mere natur, skov, plads til udvinding af grøn energi, biomasse m.m.
13.3 Strategien skal have klare ambitioner for positiv ændring i den danske arealudnyttelse år for år, og hvis der skal være noget, der minder om en hockeystav her, så skal indsatsen lægges nu og ikke senere.
13.4 Strategien skal understøtte en målsætning om forøgelse af det samlede areal, som vi har til rådighed, ved at bruge arealerne til flere funktioner ad gangen (for eksempel ved at have vertikalt landbrug, bruge arealer både til afgræsning og grøn energi, vindmøller i intensivt dyrkede marker eller anvende tagarealer til for eksempel haver og solcelleanlæg).
13.5 Strategien skal sikre, at biodiversitet understøttes så vidt muligt i alle tiltag, og der bør være en vurdering af initiativers påvirkning heraf ligesom VVM.
13.6 Udmøntningen af strategien bør ske lokalt, hvor der er mest indsigt i håndteringen af de enkelte områder og for at sikre lokal opbakning og ejerskab.
13.7 Indfør incitamentstruktur for arealanvendelse, som gør det attraktivt at anvende arealerne i henhold til strategien.
13.8 Incitamentsstrukturen skal baseres på tilskud, fritagelse af afgifter, eller kobling til tilladelser til anvendelse af arealer til andre formål som for eksempel opstilling af vindmøller eller solceller.
13.9 Det skal gøres attraktivt at anvende tage til solceller, fremfor at bruge landbrugsjord til selvsamme.

14. Landbrug med mindre klimaaftryk

14.1 Danmark skal reducere produktionen af kød.
14.2 Anvend formidling af de nye kostråd til at minimere kødforbruget i Danmark.
14.3 Konsulenter/ekspertise på klimaområdet til landmændene (både nationalt og internationalt), så de får den nødvendige viden til at lave et effektivt skift til mere klimarigtig fødevareproduktion.
14.4 Staten skal stille støtteog forskningsmidler til rådighed, så intensivering muliggøres (nye typer afgrøder, gødning og foder).
14.5 Indfør ‘intelligent’ kødafgift, altså en afgift, der er i produktionsleddet, sådan at det bliver dyrere for de produktioner, der ikke er så klimavenlige.

15. Omstilling til eldrevet transport

15.1 Både lempelser og forøgelser af skatter og afgifter skal ses i forhold til bilens forureningsgrad. Det vil sige, at de mere forurenende biler ”betaler” for de mindre forurenende – indtil den logistiske (S-)kurve knækker, og markedet således er tilstrækkeligt mættet af el-biler. Dette kan evt. ske via en form for solnedgangsklausul for fritagelse for afgift på el-biler, således at benzinog dieseldrevne biler forbliver dyre, mens el-bilerne gradvist kommer til at bidrage med skatter og afgifter til statskassen på samme måde, som i dag.
15.2 Ligeledes kan faste parkeringsafgifter for private såvel som for erhvervsdrivende generelt forhøjes, hvis bilen forurener, som det bl.a. er tilfældet i København i dag.
15.3 Udformningen af disse skatter og afgifter bør dog ske på en sådan måde, at det ikke skaber skævvridning i forhold til at kunne anskaffe og benytte sig af en el-bil – det skal kunne lade sig gøre uanset indkomstklasse. Dette selvom at folk med højere indkomster kører mere i bil.
15.4 Al benzinog dieseldreven distributionskørsel inden for større byer skal inden 2030 beskattes via miljømærkater set i forhold til forureningsgrad.
15.5 Eldrevne biler kan undlades denne beskatning. Man bør for eksempel indføre en form for CO2-mærkning, ligesom vi har energimærkninger i dag, for at hjælpe forbrugerne til at træffe et oplyst valg – et tiltag, som tilmed kunne spredes til andre områder end kun biler. Vugge-til-grav-perspektivet samt energiforbrug i forhold til belastning af elnettet er også eksempler på faktorer, der vil kunne laves mærkninger på baggrund af.
15.6 Der bør gives udvidet skrotningspræmie for fossile biler inden 2030 – igen for at gøre incitamentet til at skifte mere gunstigt.
15.7 Lade-infrastruktur skal udbygges på en sådan måde, at tilgængeligheden bliver jævnt fordelt, selv i storbyerne.
15.8 Der skal stilles krav til både private og offentlige arbejdspladser om, at ladestationer er tilgængelige i forhold til antallet af medarbejdere.
15.9 Der skal stilles krav til udbydere af el-opladning om, at deres betalingsformer ikke kræver, at kunderne skal have ét abonnement per udbyder (og deres tilhørende standere) så valget om, hvor man elektrisk kan optanke, er lige så frit, som det i dag er tilfældet med benzinoptankning.
15.10 Der skal stilles krav om, at ethvert type stik skal kunne anvendes ved hvert ladepunkt.
15.11 Al offentlig transport, det offentliges brug af køretøjer, samt taxaer skal elektrificeres senest i 2030.
15.12 Der skal tages initiativ til en folkeoplysningskampagne, hvori alle punkter i forhold til folks skepsis og usikkerheder ved skift til el-bil bliver berørt.
15.13 Der skal stilles krav til gennemsigtighed i produktionen samt genanvendelsen – herunder forsvarlig produktion af batterier. Uden denne gennemsigtighed bør det ikke være muligt at sælge el-biler i Danmark.
15.14 Derudover skal der gives markant støtte til forskning omhandlende genanvendelse af materialer brugt i elbiler.

16. Fleksibel kollektiv transport som et positivt tilvalg

16.1 Kollektiv transport bør være et naturligt valg, fordi det er billigst, bedst og mest miljørigtigt. Borgertingets overordnede anbefalinger er derfor, at den offentlige transport skal gentænkes, så den bliver mere fleksibel. Vi har brug for flere løsninger med lavere brugerbetaling, som ikke går på kompromis med fleksibiliteten.
16.2 Borgertinget mener, at man bør optimere den kollektive trafik og gøre den mere attraktiv, gratis, let tilgængelig, både udenfor og indenfor byerne; for eksempel gratis p-pladser uden for byerne og gratis kollektiv transport ind til byen fra parkeringssteder (park and ride).
16.3 Uden for større byer skal busruter være mere direkte, med kortere køretid og koordineret med hinanden.
16.4 Minibusser skal bruges, hvor det er relevant, i stedet for store halvtomme busser.
16.5 Flextrafik skal markedsføres bedre og til alle i områder, hvor der ikke er velfungerende kollektiv offentlig transport.
16.6 Prisen på offentlig transport hvis ikke gratis skal være baseret på distance og ikke afhængig af regionsgrænser.
16.7 Man kan også tænke på at teste førerløse el-flexbusser.
16.8 Offentlig transport skal køre på el eller brint, da offentlig transport skal være et foregangsbillede på, hvordan elektrificering bør virke.
16.9 Oplysning til befolkningen, der fremme grønne transportmuligheder, skal ske på statsligt, regionalt og kommunalt niveau.
16.10 En app, der samler samkørselsmuligheder (for eksempel Go More), offentlige transportmuligheder og flextrafik, bør udvikles. Appen skal kunne kobles på mobiltelefoner og smartwatches.

17. Klimavenlig godstransport for eksempel PtX

17.1 Der er brug for politiske initiativer, der understøtter grøn udvikling på transportområdet. Først og fremmest skal der være offentlig støtte til udvikling og forskning af nye teknologier, der ser ud til at være lovende lige nu dvs. biobrændsel og PtX (e-fuels). Der skal også være en mere langsigtet plan med offentlig støtte til udvikling og forskning inden for nye teknologier, der viser sig at være lovende på lang sigt, som vi ikke kender til i dag.
17.2 Der skal være et økonomisk incitament til at bruge biobrændsel, el eller PtX. På den måde vil en del af den transport, der i dag foregår på lastbil, blive flyttet over på for eksempel tog, el-lastbil eller mindre belastende metoder. En mulighed er, at der skal være et system, der gør det muligt, at der betales alt efter, hvor meget CO2, der udledes ved langdistancetransporten. En anden mulighed kan være finansielt incitament for transportfirmaer til at benytte biobrændsel og PtX (e-fuels), så der skabes incitament for omstilling, og så risici ikke kun bæres af transportfirmaerne.
17.3 Offentlige indkøb i stat, regioner og kommuner skal også være foregangsbilleder på dette område. Derfor anbefales det, at det sikres, at disse indkøb er transporteret klimavenligt.
17.4 Det anbefales, at der tages initiativer til at udvikle jernbanetransporten for at gøre denne konkurrencedygtig, og dermed flytte tung transport fra landevejen til jernbanen på lang sigt. Det vil gøre, at langdistancetransport med lastbiler, der ikke kan elektrificeres, minimeres så meget som muligt, eftersom strækningen fra jernbanestation og det sidste stykke vil være en mindre distance, der formodentlig kan nås med mindre og elektrificerede lastbiler.
17.5 Det anbefales, at der etableres aflæsningshubs udenfor byerne, så varerne kan blive transporteret ind i byerne mere klimavenligt for eksempel med elektrificerede varevogne.

18. Medejerskab til vedvarende energi

18.1 Der bør være flere muligheder for borgerne for at købe sig ind i havvindmølleparker og andre store anlæg, som kan supplere muligheden for at købe aktier i de store energiselskaber (selv eller gennem pension). For eksempel som en vis procentdel af investeringerne, der udbydes til borgerne. Det vil også kunne medføre, at man får borgerne med i planlægningen.
18.2 Også kommuner burde kunne købe sig ind i VE-anlæg, for eksempel kommuner der ikke selv kan opstille vindmøller lokalt. I det hele taget bør der åbnes op for, at borgere, kommuner, fællesskaber mv. kan investere i vindmølleparkerne til havs og andre anlæg i stedet for kun at have vindmøllerne i nærområdet.
18.3 Der skal prioriteres flere vind-projekter i stil med dem fra Hvide Sande, hvor vindmøllerne ved havnen gav mulighed for at udvikle havnen og området omkring. Og der skal være den binding på, at den udvikling, der følger med, skal være bæredygtig.
18.4 For at ophæve biodiversitetsog naturtab som VE-anlæg medfører, skal overskud fra statslige anlæg i kommuner bruges på naturarealer, til gavn for biodiversitet og borgernes friluftsliv. Det skal besluttes lokalt, hvilken form for naturareal det skal være.
18.5 Folketinget/regeringen bør få undersøgt, om der kan laves nogle modeller, så staten kan investere i VE, så udbyttet ender i statskassen, hvis ikke det går videre til kommunerne, fremfor at ende hos de private energiselskaber.
18.6 I stedet for at borgerne skal give accept til sidst i planlægningen af store anlæg, og at de får kompensation, hvis de bor tæt på anlæggene, bør man starte med at give borgerne indflydelse og medejerskab til projekterne. Kompensationen skal gives i form af medejerskab.
18.7 Grundejerforeningen, andelsforeningen og/eller lokalsamfundet skal have mulighed for at bruge deres midler til at købe sig ind i større VE-projekter, og afkastet skal bruges til grønne områder for at aktivere biodiversiteten eller gavne friluftslivet.
18.8 Støt initiativer til lokal etablering af vedvarende energi, således at overskud af driften bliver i lokalområdet, og borgerne er mere positive over for etablering, når det ikke er store ubekendte udenbys foretagender, der opstiller møller og tager overskuddet med væk.

19. Placering af teknik i landskabet

19.1 Overordnet national plan for, hvordan man skal udrulle opsætning, så energien produceres tæt på, hvor den skal bruges.
19.2 Lovgivning på området omkring solfangere skal ændres, så der ikke skabes unødvendige udbygninger af elnettet og strømspild. Derudover skal der ikke gives tilskud til solfangere, når det ikke giver mening samfundsøkonomisk (for eksempel små solfangere på private hjem, der laver strøm, når folk ikke er hjemme versus solfangere på fabrikker, der bruger strømmen i dagtimerne til produktion). Kig også for eksemple på installering af solceller på bygninger og eksisterende industritage.
19.3 Borgertinget anbefaler, at der i videre udstrækning kigges på at placere grønne anlæg langs eksisterende infrastruktur (motorvej, jernbane etc.). Placeringen kan med fordel besluttes i samråd med lokale borgergrupper ud fra, hvor borgerne mener, at det vil skabe færrest mulige gener for lokalsamfundet. Man kan eksempelvis se på eksempler fra Hvide Sande med bynære vindmøller placeret på/ved havnen.
19.4 Kommunerne bør have nogle af Folketinget fastsatte mål for deres bidrag til produktion af vedvarende energi, gerne med en mulighed for at “handle” forpligtelsen mellem kommunerne. Regionerne bør få en rolle i at sikre, at der regionalt samlet set leveres den nødvendige vedvarende energi.
19.5 Der bør stilles krav og gives incitamenter til kommunerne om at lave et roadmap/handlingsplan til opfyldelse af energimål med delmål. Der skal være fleksibilitet til, hvordan kommunerne opnår deres delmål. Handlingsplanen bør udvikles i fællesskab med borgerne der skal laves et krav om, at der skal være lokalt medejerskab.
19.6 Staten skal lovgive omkring, at pensionskasser ikke må investere i fossile brændsler efter et bestemt år, fordi borgerne så føler, at de får gevinst ud af VE og, derfor kommer der mindre lokal modstand og bedre placering af VE.
19.7 Grøn BBr: For at gøre det nemmere at placere, skal der fra eksperters side af laves et interaktivt online redskab, hvor alle kan gå ind og tjekke, hvor bæredygtigt (samfundsøkonomisk og miljørigtigt tilsammen) det ville være at placere et nyt VE-anlæg et givent sted. Dvs. redskabet skal vise Danmarks areal og have elnettet indregistreret. Og det skal have en mekanisme, der beregner, hvor meget det ville koste samfundet ekstra i udbygning af elnettet at etablere et nyt anlæg et sted, kontra hvor meget strømmen gavner det givne sted, man som bruger har valgt på Danmarkskortet. Sådan at kommuner, borgere, virksomheder, investorer m.m. kan se, om udbygning med VE-anlæg er mere bæredygtigt (miljørigtigt og samfundsøkonomisk) sted y eller sted x. Og om det for eksempel gavner mere med et stort anlæg end med to anlæg to forskellige steder.