Uddannelse
Læsetid: 6 min.

Skævheden mellem drenge og piger øges i skolen. Lange skoledage uden praktiske fag er en del af forklaringen

Drenge får lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i dansk end piger, og færre drenge får en ungdomsuddannelse. Nu viser en ny analyse, at skævheden mellem drenge og piger er øget de seneste år. Årsagen er ifølge eksperter og lærere, at skolen er blevet for teoretisk og har for meget fokus på test og karakterer
Den øgede kønsskævhed i karaktererne i folkeskolen er et stort problem, mener eksperter, for den kan betyde, at endnu flere mænd kommer til at stå uden uddannelse.

Den øgede kønsskævhed i karaktererne i folkeskolen er et stort problem, mener eksperter, for den kan betyde, at endnu flere mænd kommer til at stå uden uddannelse.

Peter Nygaard Christensen

Indland
26. april 2021

Siden 2008 er karakterforskellen mellem drenge og piger ved folkeskolens afgangsprøve vokset. Det er især i danskfaget, at der er stor forskel på karaktererne. I 2019 var der 1,5 karakters forskel på drenge og piger i dansk ved folkeskolens afgangsprøve. Det viser en ny analyse fra Tænketanken DEA.

Andelen af drenge i gruppen af elever med de allerlaveste karakterer ved afgangsprøven er også steget fra 59 til 66 procent i perioden fra 2010 til i dag, viser analysen, som er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Pigerne udgør omvendt en større andel af gruppen med de højeste karakterer.

Den øgede kønsskævhed i karaktererne er et stort problem, mener eksperter og Tænketanken DEA, for den kan betyde, at endnu flere mænd kommer til at stå uden uddannelse.

Selv om tendensen til, at drengene halter bagefter i uddannelsessystemet, ikke er ny, så er det et problem, at drengene sakker mere og mere bagud, understreger Frans Ørsted Andersen, der er lektor på DPU Aarhus Universitet og forsker i drenges læring:

»Vi har lige store grupper af drenge og piger, som burde være lige gode, men når den ene gruppe klarer sig markant dårligere end den anden, så er det jo et institutionelt problem i skolen og uddannelsessystemet, men også et samfundsproblem på længere sigt.«

Kristian Thor Jakobsen, der er cheføkonom i DEA, forklarer, at den øgede karakterforskel mellem drenge og piger især skyldes, at 11 procent flere drenge i dag befinder sig i gruppen med de allerlaveste karaktergennemsnit.

»Kigger man længere frem, så kan vi se, at den gruppe også har betydeligt sværere ved at få sig en uddannelse. Så det er altså ikke ligegyldigt, hvordan du klarer dig i grundskolen,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Han henviser til, at 76 procent af de 21-årige piger i 2018 havde en ungdomsuddannelse. Blandt drengene i den samme aldersgruppe var det kun 65 procent.

Analysen viser, at det især er drenge fra lavindkomstfamilier, der havner i gruppen med de ti procent laveste afgangskarakterer. Pigerne er derimod mere uafhængige af socioøkonomisk baggrund i forhold til deres præstationer i skolen. Kristian Thor Jakobsen påpeger, at kønsforskellen i karakterer især er vokset efter 2006, hvor man indførte 7-skalaen. 

»Med skolereformen har man prøvet at hjælpe den her gruppe af drenge med mere lektiehjælp og heldagsskole, og karakterforskellen flader også lidt ud, men topper så igen i 2019, så reformen har indtil videre ikke kunnet løse det her problem alene,« siger cheføkonomen.

Danskfaget trækker ned

Drengene klarer sig i gennemsnit en smule bedre i matematik end pigerne. At det især er i danskfaget, at drenge klarer sig dårligere, overrasker ikke Katja Gottlieb, der formand for folkeskolelærerne i Dansklærerforeningen. Hun mener også, at den nye karakterskala har øget forskellene mellem drenge og piger i skolen. Men i hendes øjne er det især de lange skoledage efter reformen, der har haft en negativ effekt på de fagligt svageste drenge.

»Lektiehjælpen i skolen har måske hjulpet, men den nytter ikke meget, når eleverne er helt færdige af træthed efter en lang skoledag, og du så skal have hjælp med ligninger og tysk fra lærere, som måske ikke har haft de fag, siden de selv gik i skole,« siger Katja Gottlieb.

Hun mener også, at det øgede præstationsræs og akademiseringen af skolen har betydning for de fagligt svageste drenge.

»Vi har fået indrettet et fuldstændigt bizart akademisk skolesystem, hvor synet på børn er, at de er ressourcer som kul eller olie. De skal lære mere tidligere, de skal have højere karakterer, og de skal måles og vejes, men når man skruer op for det akademiske blus, så er der nogle børn, der forsvinder i det,« siger Katja Gottlieb.

Frans Ørsted Andersen er enig i, at den mere boglige og teoretiske undervisning i skolen har skubbet flere drenge ud af skolen.

»Hvis du ser på et fag som billedkunst, så er det blevet et akademisk fag, hvor du skal sidde og analysere kunst, fremfor et praktisk æstetisk fag. Det samme kan du sige om idræt og et fag som naturteknik, som oprindeligt var tænkt som et undersøgende fag, hvor du skulle arbejde med forsøg. Det er også endt som et fag, hvor du diskuterer og skriver opgaver,« siger han.

Selv om der er eksempler på skoler med mere praktisk tonede profiler i idræt eller naturfag, så er der generelt kommet mindre praktisk værkstedsundervisning i skolen, påpeger han. 

»Den omfattende brug af it-baseret undervisning i skolen har kun ført til endnu mere kognitiv undervisning, hvor du læser ting på nettet, laver søgninger og løser opgaver, men mange unge drenge og piger har behov for at få tingene i hænderne og prøve dem af,« siger Frans Ørsted Andersen.

Katja Gottlieb mener også, at den øgede brug af it i skolen kan være et problem for de fagligt svageste elever.

»Rent sprogligt søsatte reformen, at nu skulle vi ud og lave fuglehuse i matematik og slagte geder i naturteknik, men virkeligheden er jo, at vi oftest ikke har råd til bøger, brædder eller geder eller tid til, at lærerne kan nå at planlægge den type undervisning, så eleverne sidder tit mange timer foran en skærm, og det hjælper ikke den her gruppe,« siger Katja Gottlieb.

Hun påpeger, at de praktisk-musiske fag efter 6. klasse stort set er forsvundet fra skoleskemaet.

»Men de fag gav jo nogle af de her børn et sted, hvor de var dygtige. Og hvis vi gerne vil have flere håndværkere, så dur det jo ikke, at skolen kun er akademisk. Vi bliver nødt til at vende tilbage til, at det praktiske element i undervisningen og håndens arbejde får en større rolle,« siger Katja Gottlieb.

Adgangskrav en hurdle

Netop håndværksfagene har der siden 2014 ikke været direkte adgang til for elever med de allerlaveste karakterer. Her blev der indført et adgangskrav på 02 i dansk og matematik for at komme ind på erhvervsuddannelserne, og det er en alvorlig barriere for de dårligst præsterende elever i skolen, mener Kristian Thor Jakobsen.

»Med adgangskravet har den her gruppe fået indskrænket deres uddannelsesmuligheder væsentligt, og man kan sagtens forestille sig, at man mister flere i den gruppe, der har det virkelig fagligt svært, fordi de ikke kan komme i gang med en håndværksuddannelse direkte efter grundskolen,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Anne Görlich, der er lektor på Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, og forsker i unge uden uddannelse er enig i, at især adgangskravene til erhvervsuddannelser giver problemer for mange af de fagligt svage drenge.

»Det er en kæmpe hurdle for en del af drengene, at der er rigtig lang vej fra at være på 5.-klasses niveau til at kunne bestå folkeskolens afgangsprøve. Så kommer de på en forberedende grunduddannelse og skal forbedre deres karakterer, men her er der ofte store hold, som gør det svært for dem at få lært det, de skal,« siger Anne Görlich.

Når forskellen på drenges og pigers karakterniveau er blevet større, mener hun, at det handler om det øgede fokus på at præstere.

»Uddannelsessystemet har forandret sig meget de sidste 10-15 år, hvor der er kommet mere og mere fokus på test, karakterer og på, at eleverne nu skal lære det samme i 4. klasse, som de før lærte i 5. Men det kan påvirke drengenes trivsel og motivation til at lære,« siger Anne Görlich.

Når hun taler med unge uden for uddannelsessystemet, så er det oftest simple ting, der hjælper, som lærere, der har tid til at forklare og hjælpe dem med det, de ikke kan forstå. Eller voksne, der kan tale med dem om de problemer, der fylder i deres liv.

»Det har mange af de unge ofte ikke oplevet i skolen, så de savner i den grad voksenkontakt,« siger Anne Görlich.

Frans Ørsted Andersen mener dog også, at den øgede karakterforskel og den deraf øgede andel af drenge i gruppen uden uddannelse skyldes, at pigerne i højere grad er socialiseret til at leve op til det, som skolen forventer. Prisen for pigerne er, at flere kæmper med psykiske problemer på grund af presset for at præstere, og det kan også gøre det svært at klare sig i uddannelsessystemet.

Frans Ørsted Andersen mener derfor, der er behov for at se nærmere på både drenge og piger, der har det svært i skolen.

»Hvordan spiller opdragelsen ind, og hvordan kan vores uddannelsessystem tage ved lære? For der er masser af veje at gå både i forhold til at løse problemerne med, at pigerne kæmper med psykiske problemer, og drengene kæmper med det faglige og engagementet i skolen,« siger han.

Det har ikke været muligt at få et svar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Den nuværende folkeskole er blevet en fadæse.

Det er en god artikel, som kommer ind på mange af de indbyggede vanskeligheder ved heldagsskolen.

Men fx er lærernes forhindringer efter den nye arbejdstid uden gode vilkår for forberedelse ikke medtaget, ligesom den efterfølgende lærerflugt og de mange uuddannede vikarer uden faglig viden heller ikke omtales.

En del af forklaringen på både drenges og pigers problemer er også, at det nu er kommunerne der bestemmer, hvornår et barn rykkes op fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til skole, istedet for forældre og pædagoger med indsigt i barnets udvikling.

Det bliver klart en spareøvelse i mange tilfælde, og mange børn må gå nulte klasse om (!!) hvilket medfører at de mister deres kammerater og deres selvværd.

Mange knækker aldrig læsekoden, eller det bliver ikke opdaget/handlet på, at de er ordblinde.

Men det er klart det kæmpe fokus på præstation, og synet på børnene som 'råstofressourcer', der er det allerstørste benspænd for en harmonisk udvikling i eget tempo.

Jette Steensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carl Chr Søndergård, Hanne Utoft, Inge Lehmann, Nicolaj Knudsen, Ib Christensen, Christel Sølager, Elise Berg, Kurt Nielsen, Peter Mikkelsen, Dorte Sørensen, Ellen Jeppesen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

I Finland underviser man ud fra psykologisk VIDEN om børns udvikling. Musik, bevægelse, samarbejde, kreativitet og leg er udviklende for børns hjerner. Og barnets egen motivation er essentiel: Hvad synes DU er spændende, er udgangspunktet. Kortere skoledage, længere ferier, intet fast pensum og ingen lektier - det skal være sjovt at gå i skole. De finske børn ligger i top år efter år i internationale undersøgelser. I Danmark er vi gået i modsat retning: Lange skoledage og mange lektier ud fra et politisk bestemt fast pensum med ringe plads til kreativitet og selvbestemmelse. Og alt sammen ud fra politikernes TRO på, hvad der virker. Det gør det bare ikke, hvad den ene rapport efter den anden tydeligt dokumenterer. Er politikernes kærlighed til magt og kontrol virkelig større end deres kærlighed til vore børn? Det ser sådan ud.

Sebastian Dorset, Per Christensen, Berit Mogensen, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carl Chr Søndergård, Halfdan Illum, Jørgen Larsen, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Pietro Cini, Hans Aagaard, Christian Mondrup, Inge Lehmann, Jakob Sulsbrück Møller, Ib Christensen, Steffen Gliese, Elise Berg, Kurt Nielsen og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Der var nu mange gode ting i Helhedsskole-reformen ( mere undervisning uden for skolen, mere bevægelse da det giver bedre indlæring, lektiehjælp på skolen og ingen lektier hjemme, osv.....) - det blev bare ødelagt ved at den ikke måtte koste noget. Lærerne blev stat til at betale med flere undervisningstimer , mindre forberedelse og bestemmelse af hvor de ville forberede sig , osv... Herved tabte mange lysten til at forsætte i Folkeskolen , det medførte flere uuddannede vikarer osv........osv......

Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Ib Christensen og Elise Berg anbefalede denne kommentar

Jeg havde egentlig indtrykket af at skolereformen netop fokuserede meget på bevægelse som en integreret del af skoledagen. Hvis skolerne har fejlet med at implementere dette, så er formålet med reformen også misforstået. Derudover har det sidste års corona selvfølgelig ikke har en positiv effekt på implementeringen af mere bevægelse i skoledagen.

Anders Hüttel

På Ærø kan drengene se en traktor og endnu en og endnu en og så kan de se polakkerne på værftet og håndværker på håndværker på håndværker som laver liebhaveri og endelig se op til de maritime HF'ere.

Pigerne er sky og går mest derhjemme og hygger som veninder.

Tilflytterne laver musik og skriver bøger om livsforandringer og laver business modeller til business'erne.

Vi hold op med at registrere køn samtidig med at afgangseleverne blev anonymiseret. Jeg var rettecensor i matematik fra 12 til 19'. Vi censorer måtte ikke kende køn, etnicitet og navn for at begrænse de mere fordomsfulde censorer.

Nuvel pigerne scorede højere i min tid og det gjorde mine egne elever også fra 00´til 16´. Når jeg lavede master-class i matematik var pigerne bedre studieegnede og havde et højere abstraktionsniveau. Sådan har det vist nok altid været.

Drenge vil ofte have mere konkretisering. Tingene skal i hænderne og vendes og drejes.

Vi ved godt at der er drenge-piger og feminine drenge til, så kønsopdeling er i sig selv krænkende. Jeg havde engang en ren pige klasse. Vi hyggede men manglede drengenes modspil

Jeg ville gerne hjælpe og jeg skylder stadig 17 år. Men skolen har mistet sin moral og sit eget grundsyn når de sådan svigter alle drengene.

Steffen Gliese

Det er, fordi man i mange år har dyrket en drengerøvsmyte, hvor alt det dårligste ved en maskulin selvforståelse er blevet fremmet.

Halfdan Illum, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Steffen Gliese,

Kan den påstand substantieres med andet end den efterhånden politiske korrekte misandri, som du har indoktrineret dig selv med? Her tænker jeg på relle undersøgelser, fremfor gisninger, der som vanligt forsøger at patologisere alt, hvad der relateres til det 'maskuline'.

Jes Balle Hansen , Morten Simonsen, Per Torbensen, Halfdan Illum, Gert Friis Christiansen, Jacob Mathiasen, Søren Peter Langkjær Bojsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Finland er stille og roligt raslet ned af PISA -stigen. Når man undtager naturfag ligger landet på niveau med Danmark, Norge og Sverige i læsning og matematik. For 20 år siden lå Finland helt i top. Min erfaring er at de elever der er gode til det praktiske også er gode til det boglige og omvendt. Jeg tror at indholdet i undervisningen måske skulle rettes mere, men ikke helt, mod færdigheder i fx forståelse af instruktioner, indholdsfortegnelser og brugsanvisninger. Nu kræver man et højt niveau i litteratur og det skal man blive ved med, men praktiske fagtekster kunne med fordel læses, skrives og udføres.
Når drengene ikke er i gang med uddannelse, så viser det da at de praktiske fag ikke fænger. Hvad gør man så, ja det er spørgsmålet...

Steffen Gliese

Maskulinitet fylder for meget, Gustav Alexander, i en helt anden forstand end i min egen skoletid. Det er der ikke nogen indoktrinering over, det er der heller ikke misandri over. Tværtimod er der et stort ønske om, at der igen må indfinde sig et vist ønske om at modnes og anskaffe sig nogle seriøse interesser i livet.
Det var sådan set det maskuline perspektiv i min skoletid.

Gustav Alexander

Steffen Gliese,

Jamen når det er så tydeligt, så an du vel påvise det med andet end de mavefornemmelser, som du på nuværende tidspunkt lader til at misforstå som fakta om status qvo?

Jeg synes det er misandrisk at du konsekvent placere skylden for kvinders problemer hos mænd, samtidig med at mænds problemer også er mænds skyld. Klarer kvinder sig dårlig? Så er det patriarki, giftig maskulinitet osv. Klarer drenge eller mænd sig dårligt, jamen så er det også deres skyld!

Jeg synes det vidner om ideologisk blindhed, når alle veje så at sige føre til Rom. Hvor er den giftige feminintet henne? Nårh ja, den lader vi som om ikke eksistere, da det ville implicere at alle samfundets kønslige problemer ikke har ophav i det *onde* køn, som du og andre de facto forstår det som.

Men så kom da med de undersøgelser, der i hobetal viser, at "maskulinitet fylder for meget" og iøvrigt er skyld i drenges problemer i folkeskolen. Jeg glæder mig til at se dem, Steffen.

Per Torbensen, Carl Chr Søndergård, Hans Aagaard og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Gustav Alexander, det skyldes, at det er samme problem, drenge og piger undertrykkes af.
Det er ikke noget ondt køn, der er skyld i problemerne, det er det hierarki, som især drenge synes at blive opdragede til at tage for givet - bl.a. fordi det er deres egen bedste mulighed for at klare sig i den konkurrence, det samme system pålægger dem.
Det problem har piger ikke, de er under alle omstændigheder nødt til at bryde med de forestillinger, de er bundet af, hvis de vil nogen vegne.
Men dagene i skolen er alt for lange, det er helt rigtigt. Det hjælper ikke drengene, at de ikke kan komme ud at søge viden og oplysning på egen hånd. Ligesom det ikke hjælper pigerne.

Halfdan Illum, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Gustav Alexander

Jeg kan da sagtens genkende narrativet, at hvis piger klarer sig dårligt i skolen ift. drenge, så er det naturligt, da de af natur er underlegne drenge. Mens hvis drenge klarer sig dårligt i skolen, så er det samfundets skyld.

Problemet i snakken er at der bliver generaliseret i ekstrem grad. Hvorfor dælen skulle det være sådan, at "Drenge vil ofte have mere konkretisering. Tingene skal i hænderne og vendes og drejes.", mens "Pigerne er sky og går mest derhjemme og hygger som veninder."

Det er jo helt skørt.

Der er rigtige mange drenge, der tager videre til de videregående uddannelser og klarer sig rigtig godt. Der er fleste mænd på samfundet øverste poster. Der er en del af drengegruppen, der ikke gør det samme, men det at generalisere på køn fjerner fokus på problemstillingen omkring dem, der ikke klarer sig godt. Det er der er så mange drenge, der klarer sig rigtig godt beviser helt automatisk. at det ikke er et kønsproblem. Og så må det rigtige problem fremsøges, om det så er af social eller kulturel karakter, eller hvad det er.

Christel Gruner-Olesen, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Christian Mondrup, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Pigerne klarer sig år efter år dårlige i matematik end drengene, og dermed adskiller danske børn sig fra dem i de øvrige nordiske lande (samt fra ca. 1/3 af landene i Pisa-test). Men drengene klarer sig dårligere i dansk end piger. Har dog ikke tjekket om den skævhed vedr. modersmål gælder alle lande eller ej.
Da en tilsvarende undersøgelse blev offentliggjort i 2017 var jeg medforfatter af en artikel, der ikke kun har fokus på skolen, men også forskelle i brug af fritiden. Fx bruger drenge flere timer dagligt på computerspil end piger, og det indebærer måske mindre tid på lektier.
I øvrigt kunne det være interessant også at se på drenges karakterer i engelsk fra 2002-2019. Jeg gætter på, at de er blevet bedre, takket være de engelsksprogede computerspil, der jo også spilles på tværs af grænser.
https://pov.international/pigernes-spurt-skolen-er-bremset-men-computers...

"Vi ved godt at der er drenge-piger og feminine drenge til, så kønsopdeling er i sig selv krænkende. Jeg havde engang en ren pige klasse. Vi hyggede men manglede drengenes modspil"

Så det er et både og, naturligvis. Konditioneringen er helt afgørende - og primingen af kønnene i vor identitetspolitiske konkurrencekultur volder os store problemer, vi nærmest ikke kan få øje på.

Indenfor den helt banale socialpædagogik arbejder man bl.a. med det moderlige og det faderlige princip, hvor sidstnævnte står for udfordring, præstation, selvberoenhed etc. - mens førstnævnte står for omfavnelsen, beskyttelsen/omsorgen og socialisering m.m.

Når nogen påstår at der er en klar overvægt på det faderlige princip (som jeg tillader mig at antage at 'maskulinitet' i sammenhængen repræsenterer) i vor samtids offentlige grundskoler, så er det vel svært at modsige? Og en sådan tilstand kan ikke undgå at bringe ubalancer ind, fordi vore børn overvejende socialiseres i henhold til deres køn; den typiske forælder er ikke bevidst om ethvert barns behov for stimuli fra såvel faderlige som moderlige princip (for nu at blive i denne letforståelige terminologi), hvorfor hovedparten af vore børn (fortsat) udvikler sig kulturelt kønsstereotypt.

Emil Davidsen

Jeg forstår altså ingenting nu, Drenge og piger er helt ens på nær miljøet og dette miljø i skolen er så maskulint forkert som gør at drenge klarer sig dårligere end piger? Eller er det miljøet udenfor skolen der er så maskulint toksisk at det feminine skolemiljø ikke tilstrækkeligt kan udbedre skaden?... Helt lost, men bare rolig. Evolutionen stoppede ved halsen og der er et eller andet miljø der er maskulint forkert, det ved jeg trods alt stadig med en helt særlig religiøs sikkerhed. Nå ja, og så at det hele handler om hvad der findes mellem benene, det er også vigtigt, selvfølgelig.

Eric Bøgh Svinth

Der er sket en systematisk udvanding af manden i Danmark både gennem skolen og børneTV

...vi er dyr og hankønnet er konstrueret til jagt og praktik - og tænker / lærer bedst på den måde.
Men i vores "moderne" samfund accepterer vi ikke denne fra naturen skabte forskellige handlemåde...eller det faktum at vi er en del af naturen...dyr. Kødsække med knogler og en biomekanisk computer.
Faktisk er denne "computer" en del af miseren, idet vores frontal lapper stadig bliver overtrumfet af primalhjernen... nøjagtig som pc'ernes styresystem har døjet med dos'en ...og vel stadig gør.

Men som sagt...udvanding.... og nu som det nyeste undervisningsformen i en skole, hvor man sender sine børn hen hvis man ikke ønsker dem godt her i livet, eller bare ikke har råd til privatskoler som "eliten".

Men skolerne har også tidligere været med til at pille mandens rolle ned... man har på flere skoler har tvunget drenge til at sidde ned og tisse. Selvfølgelig skal de ramme kummen, hvilket de fleste yngre mænd gør. Men det det er direkte undertrykkende at tage denne fantastiske frihedsfornemmelse og naturlige handlemåde fra hankønnet og mentalt skære lidt mere end forhuden af.
Skoleledere er ofte kvinder eller vattede mænd. Det er dem der er med til at lægge den pædagogisk linje.

Og TV ....gennem mange år har børneTV været skåret over samme skabelon ... en småidiotisk patriak-wannabe far der fumler rundt og er absolut uegnet til at tænke selv. En overbærende mor skråstreg kone der forstår understøtter de også altid kloge børn med sit girafsprog og anerkendelse. Reference: Nanna (for pokker Jesper!!), Linus i svinget og andet tv i genren.

Hvis ikke danske mænd tager sig sammen og stiger op fra vattisserrollen ser det sort ud. Og nej vi skal ikke tilbage til det gamle kønsrollemønster... vi skal have et samfund med lighed og muligheder for alle... osse for mænd.

jens peter hansen

Piger og drenge klarer sig omtrent lige godt i mat. i grundskolen og bedre end drenge i gymnasiet, men pigerne fravælger de naturvidenskabelige fag med undtagelse af medicin og farmaci.

Carsten Hansen

Det kan være svært altid at inddele i piger og drenge, når det er læringsstilen der er afgørende om hvor meget man får noget ud af undervisningen.

https://www.svenderikschmidt.dk/wp-content/uploads/2011/05/laer_med_stil...

Der er flere links om teorien om læringsstile, skulle nogen være interesseret.

jens peter hansen

Man kan finde kvindeandelen på uni på nettet. Med undtagelse af it så er der masser af kvinder på forskellige naturvidenskabelige studier. Og nej der er ikke mange murere og smede af kvindekønnet. Men drengene gider jo heller ikke