Fagbevægelser
Læsetid: 6 min.

Jo større fagbevægelse, jo mere økonomisk lighed, viser ny analyse. I Danmark er begge for nedadgående

Det mindsker økonomisk ulighed, når flere lønmodtagere melder sig ind i en fagforening, konkluderer ny analyse. Eksperter bakker op om de positive effekter af organisering, men den danske model må ikke blive en sovepude, advarer økonom.
Stiger andelen af lønmodtagere, der er medlem af en fagforening, med ti procentpoint, vil den fattigste halvdel af befolkningen få en 3,6 procent større andel af den samlede indkomst, viser ny analyse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd.

Stiger andelen af lønmodtagere, der er medlem af en fagforening, med ti procentpoint, vil den fattigste halvdel af befolkningen få en 3,6 procent større andel af den samlede indkomst, viser ny analyse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd.

Thomas Sjørup

Indland
1. maj 2021

Jo mere lønmodtagere organiserer sig, jo større økonomisk lighed i samfundet. Det er konklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag har sammenlignet graden af organisering blandt lønmodtagere med den fattigste halvdel af befolkningens andel i indkomsten på tværs af lande.

Stiger andelen af lønmodtagere, der er medlem af en fagforening, med ti procentpoint, vil den fattigste halvdel af befolkningen få en 3,6 procent større andel af den samlede indkomst, slår analysen fast.

Jon Nielsen er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og står bag analysen. Han fremhæver, at der er tale om en årsagsbestemt og ikke en tilfældig sammenhæng.

»Det er efter alt at dømme betydningen af et stærkt, kollektivt overenskomstsystem, der driver effekten. Med aftaler som dækker en bred del af arbejdsstyrken, så de svageste kommer med i nogle stærke overenskomster og får nogle beskyttede lønforhold,« siger han.

Analysen kan ikke med sikkerhed fastslå, hvor stor effekten er i det danske samfund, slår Jon Nielsen fast.

Men ser man på tallene, var det i 1995 75,9 procent af de danske lønmodtagere, der var organiseret i en fagforening. Samtidig tilfaldt 26 procent af den samlede indkomst den fattigste halvdel af befolkningen. I 2018 var 66,5 procent med i en fagforening. Her var den fattigste halvdel af befolkningens andel af indkomsten faldet til 23 procent.

Bedre forhandlingsmagt

I analysen har man sammenlignet data fra forskellige OECD-lande. Her ligger Danmark og de andre nordiske lande i top, både når det kommer til økonomisk lighed og graden af organisering. I den anden ende af skalaen finder man lande som Tyskland, Portugal og USA. I sidstnævnte var det i 2018 blot 10,5 procent af lønmodtagerne, der var organiseret og 13,5 procent af indkomsten, der tilfaldt befolkningens fattigste halvdel.

Når der ikke er tale om tilfældigheder, skyldes det ifølge Jon Nielsen, at man i analysen har »renset for andre forklaringsfaktorer«. På den måde er andre faktorer, der har betydning for uligheden i de enkelte lande, sorteret fra, forklarer han. Analysens konklusion stemmer desuden overens med en undersøgelse af Den Internationale Valutafond fra 2015.

Information har fremlagt analysen for Birthe Larsen, der er Lektor ved Økonomisk Institut på CBS. Hun kalder analysen »et solidt stykke arbejde«, men fremhæver, at det er vanskeligt med sikkerhed at bevise sammenhængen. Hun anser dog analysens konklusion for sandsynlig.

Det handler dels om, at mange medlemmer giver fagforeningerne forhandlingsmagt til at få en ordentlig løn igennem. Men også, at en stærk fagbevægelse bedre kan bevare det økonomiske overblik og arbejde for det, der er bedst for branchen som helhed.

»For det handler jo ikke bare om løn. Nogle gange er det faktisk bedre at sige, at det måske ikke er løn, man skal presse på med, hvis man er mere interesseret i at holde på nogle arbejdspladser. Presses lønnen for højt op i svære tider, kan der mistes nogle arbejdspladser, som via stigning i ledighed kan få uligheden til at stige,« siger Birthe Larsen.

Også Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, bakker analysens konklusion op.

»Det er det, litteraturen viser. At i de lande, hvor man har haft en høj organisationsgrad og en stærk fagbevægelse, som har kunnet afbalancere arbejdsgivernes ønsker og markedets kræfter, der har man en højere grad af lighed,« siger han.

Omvendt vil en svækkelse af fagbevægelsen betyde et svagere mandat i overenskomstforhandlinger, men også svækket indflydelse på politiske forhold, der har betydning for uligheden. Og politisk indflydelse er vigtig, påpeger Bent Greve.

»For det er jo især de seneste 15 års skattereformer, der har bidraget til øget ulighed i Danmark,« siger han.

Wolt og nemlig.com

Bent Greve fremhæver de såkaldte platformsvirksomheder som nogle af de brancher, hvor ansatte i høj grad står uden for en kollektiv overenskomst. Det er virksomheder, der de seneste år har været genstand for tilbagevendende offentlig kritik.

Senest indkaldte regeringens støttepartier den 24. april beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til samråd om Wolts cykelbude og nemlig.coms chauffører, der begge anses som selvstændige samarbejdspartnere og ikke er omfattet af en overenskomst.

Her udtalte Peter Hummelgaard, at »funktionaliteten af vores velfungerende arbejdsmarkedsmodel afhænger af en høj organiseringsgrad«, og tilføjede, at udfordringen med at organisere personer i bud- og kurertjenester »primært selvfølgelig må løftes af fagbevægelsen«.

Netop Wolt og nemlig.com er ifølge Bent Greve et symptom på en udvikling, hvor arbejdsmarkedet bliver mere individualiseret.

»Alle, der er selvstændigt erhvervsdrivende, uanset om de reelt er det, er jo sådan set ude af det kollektive system. Det betyder også, at færre er dækket af en eller anden form for garanteret mindsteløn. Og det er specielt vigtigt i Danmark, hvor vi ikke har nogen lovfastsat mindsteløn.«

Skrækscenariet er, at forhandlingssituationen i fremtiden vil være drevet mere af individet frem for fællesskabet, mener Bent Greve. Dermed vil den enkeltes evne til at forhandle være afgørende, og dem med højere uddannelse vil stå stærkere.

»Det vil følge et meget klassisk socioøkonomisk mønster, og derfor vil det betyde større grad af ulighed. Fordi dem med mindre uddannelse og mindre fast tilknytning til arbejdsmarkedet vil stå svagere end dem, der har stabilt arbejde og højere lønninger.«

Må ikke blive en sovepude

Søren Kaj Andersen er leder af FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet. Han peger på, at politiske tiltag har svækket incitamentet til at melde sig ind i en fagforening de seneste 25 år. Et af de væsentligste er udfasningen af efterlønnen.

»Medlemsskabet af en a-kasse var nødvendigt for at opspare til efterløn. Og rigtig mange valgte dobbeltmedlemskab af a-kasse og fagforening dengang. Det boostede med andre ord fagforeningerne, at vi fik efterlønnen,« udtaler Søren Kaj Andersen.

Han nævner desuden liberaliseringen af a-kasserne i 2001 som en afgørende begivenhed, der fik nogle til at søge mod de gule organisationers tilbud, hvilket udfordrede den traditionelle fagbevægelse.

Derudover har arbejdsmarkedet forandret sig, og brancher som skibsværfter og andre store industrier, hvor fagbevægelsen traditionelt stod stærkt, eksisterer ikke længere. Til gengæld arbejder flere i servicefagene, hvor fagbevægelsen aldrig har fået lige så godt fat.

»Og så kan vi snakke om, at der er en anden tidsånd i dag. Hvis man ser tilbage på 70’erne og 80’erne, var der en anden forståelse af det kollektive.«

Han har ikke noget entydigt bud på, hvilken udvikling der tegner sig de kommende år. Det afhænger ifølge Søren Kaj Andersen både af fagforeningernes evne til at fremstå som relevante for lønmodtagerne, og om politikerne giver mod- eller medvind til fagforeningerne og den danske model generelt.

Ifølge Birthe Larsen er det vigtigt at have for øje, at den danske model ikke altid fungerer optimalt for alle. Selv om organisering kan bidrage til lighed, må den danske model ikke blive en sovepude, påpeger hun.

»Lige for tiden er der måske nogle sygeplejersker, der synes, at de er nok så organiserede og forhandler nok så meget, men at de sjældent har fået så meget ud af det i forhold til traditionelle mandefag,« siger hun.

Hun peger desuden på den gruppe af befolkningen, der ikke får en bid af kagen, når fagbevægelsens arbejde skaber lighed. Det er dem, der ikke er organiserede, og som derfor ikke er garanteret en bestemt mindsteløn. Mange af dem er desuden ofte heller ikke medlem af en a-kasse og har derfor et dårligt sikkerhedsnet.

Alligevel ser Birthe Larsen ikke en lovbestemt minimumsløn som et godt alternativ i en dansk kontekst. På et internationalt plan kan det til gengæld være en stor gevinst for ligheden.

»Man har jo brugt de gode effekter ved høj organiseringsgrad som et argument for, at man ikke skulle arbejde for en fælles minimumsløn i for eksempel EU. Men der kan jo godt være mange lande, der har brug for en minimumsløn. Og jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at man modarbejder det, fordi man er bange for at miste opbakning til den danske model.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

"Her udtalte Peter Hummelgaard, at »funktionaliteten af vores velfungerende arbejdsmarkedsmodel afhænger af en høj organiseringsgrad«, og tilføjede, at udfordringen med at organisere personer i bud- og kurertjenester »primært selvfølgelig må løftes af fagbevægelsen«."

Det er såre simpelt, Socialdemokratiet. Eller er i døde?

Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Susanne Kaspersen, Peter Beck-Lauritzen, Kurt Nielsen, Torben Arendal, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Holger Nielsen, Michael Waterstradt, Lise Lotte Rahbek og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Vi er nogle tåber, der er gået discount i fagforenings kontingent og vi tror at “fagforeninger” ledet af LA bla vil lønmodtager noget godt.
Borglige har med held bildt lønmodtager ind at liberal tankegang er deres frelse.
Se på USA, der har lønmodtager ikke haft realløn fremgang siden engang i 70 erne.

P.G. Olsen, Peter Knap, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Gert Romme, Arne Lund, John Scheibelein, Susanne Kaspersen, Peter Beck-Lauritzen, Kurt Nielsen, Torben Arendal, Dorte Sørensen, Christian Mondrup, Holger Nielsen, Steen K Petersen, Michael Waterstradt, Marianne Stockmarr, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Carsten Hansen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Sandheden er jo også, at toppen af fagbevægelsen er blevet en del af systemtækningen, det være sig FH, dansk metal, 3F osv.
De lokale afdelinger af de store forbundet kæmper dagligt for deres medlemmer, de har i årevis gjordt toppen opmærksom på forringelser, det er størrelsen af understøttelsen, rigide regler i A-kasse systemet, den forkortet periode man kan modtage understøttelsen, opsigelses regler, der ikke beskytter lønmodtager, systemet der behandler arbejdsskader osv osv.
Fagbevægelsen er en kamporganisation, der skal hver dag kæmpes for flere rettigheder, det har toppen glemt, de vil heller spise kager med deres modstander.

P.G. Olsen, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Gert Romme, Jesper Frimann Ljungberg, Birte Pedersen, Susanne Kaspersen, Freddie Vindberg, Ebbe Overbye, Peter Beck-Lauritzen, Kurt Nielsen, Dorte Sørensen, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Det er vigtigt at de faglige bevægelser favner den voksende iværksætterstand af selvstændige pionerer. Den underskov - som inden længe skal brødføde landet med grønne løsninger og samtidig omstille ufaglært tilnye former for faglærte. Vi føler os en smule ensomme og forladte på en rå 1. maj

Gert Romme, Steen K Petersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Rigmor Madeleine Lond

Tak for en fin artikel. Siger analysen noget om sammenhængen mellem organiseringsgrad og niveauet af overførselsindkomster? Det undrer mig, at den vinkel ikke er belyst. Jeg antager, at uligheden for alvor øges, når overførselsindkomsterne falder. Og de fleste fattige i Danmark findes trods alt i den gruppe, der står udenfor arbejdsmarkedet, og ikke hos dem, som er i arbejde. På forhånd tak for svar!

Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Har lige hørt uddrag af MF 1. .maj tale- Der var ikke et ord, der havde noget at gøre med Arbejdernes kampdag , det handlede kun om genåbningen.
Men det er nok meget rammende for det sted MF og hendes parti står i dagens Danmark.

Svend-Erik Runberg, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Arne Lund, Søren Cramer Nielsen, Ebbe Overbye, Mads Kjærgård, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Freddie Vindberg, Kurt Nielsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Afkoblingen mellem fagforeningerne og arbejdernes parti, socialdemokratiet i liberalismens tidsånd,har svækket den kollektive forståelse af lønkampen. Socialdemokratiet lod arbejderne sejle i deres egen sø og de blå benyttede afskillelsen til at indoktrinere arbejderne, der via sammenholdet havde fået villa, Volvo og vovse, at enhver er sin egen lykkes smed!
Det siger denne rapport også. Så, socialdemokratiet må igen melde sig under arbejdernes/lønmodtagernes røde faner og træde ind i lønkampen. Skævvridningen i virksomhedernes lønsum skal rettes op. Hvorfor skal de få ledere, der også er lønmodtagere, oppebære en uforholdsmæssig stor lønandel af lønsummen? Ligeså i det offentlige! Ingen er uundværlige, hverken ledere eller "de varme hænder", men skal jeg vælge, er skraldemanden nok en af de sidste jeg ville undvære.

P.G. Olsen, Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Ja fagforeningerne er da fine! BUPL har travlt med at sikre deres medlemmer mod Corona, men at kræve mere for alt det ekstra arbejde pædagogerne må påtage sig, det tænker de ikke på. Nææ man kan få et honninghjerte kan man!

Anders Reinholdt og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Omkring 1990 begyndte fagforeningerne for alvor at miste medlemmer. I samme takt som dette, så fik de gule fagforeninger flere medlemmer. Det var også omkring samme tidspunkt, at modstanden mod indvandrerne og asylansøgerne for alvor fik fat i lavtlønsgrupperne. For dem var det vigtigere, at markere en modsand mod "de fremmede", end mod Reagans danske disciple, der havde haft held til at hjernevaske folk med, at enhver er sin egen lykkes smed, og alt det der med "det fælles" og det kollektive", det var noget lort. Næh, stol kun på dig selv, så skal du nok blive rig og lykkelig.
Set i det lys, da var det ikke så mærkeligt, at Frikadellepartiet fik fremgang fra miden af 90'erne, og at Venstre i 2001 tog magten - på arbejderstemmer.
Iflg. Altinget i dag, så viser en måling, at det næststørste "arbejderparti" er Nye Tarvelige - det har større opbakning blandt arbejdervælgere end EL og SF - tilsammen.
Og tæller man alle tallene for de borgerlige partier - og det gælder også SF - så er der en klar majoritet der stemmer blå-sort.
Jeg kunne da godt tænke mig, at alle de mange arbejdervælgere, der stemmer på Nye Tarvelige blev tvangsindlagt til at se Deadlines interview med hulemand og finansordfører, Lars Boye Mathiesen, der ikke mener, at stigende ulighed er et problem, og vil give ufinansierede skattelettelser for 110 mia kr. til de absolut rigeste.
Måske bliver arbejdervælgerne klogere, måske er de kyskolde i røven, og siger som dengang de stemte på DF, der hele vejen igennem har forringet lønmodtagernes vilkår markant - at fremmedfrygt/-had overtrumfer alt andet., og vi er derfor parate til at stemme på et parti, der udhuler faglige rettigheder, forringer velfærden, sikkerheden på arbejdspladserne og i sidste ende sender os på fattiggården - hvis bare vi kan komme af med perkerne.
Vermund fører i høj grad klassekamp - hun slås for de riges privilgier. Grotesk at en overklassekvinde fra Snekkersten kan score så mange arbejderstemmer. Hvilket leder til det næste spm.: Skal valgret gives til alle og enhver? Eller bør der stilles krav om et minimum af viden om hvordan et samfund fungerer før det overlades til ignoranter, at sammensætte et Folketing?

Bjarne Andersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Rettelse: "...og det gælder også SF" Nej, det gør det - trods alt - ikke. Det skulle være DF. Sorry.

Giv fagforeningerne deres stærkeste våben "eksklusiv aftaler" tilbage. Det vil skabe en samlet stærk fagforening med magt til at bekæmpe storfinansen, og fjerne den skadelige underskov af arbejdsgiver leflende fagforeningsplagiater.

P.G. Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Svend Elming og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg ved ikke hvad det siger om samfundet, men tænk at der skal en officiel undersøgelse til for at fastslå sammenhængen mellem større tilslutning til fagforeninger og større lighed generelt. Come on. Man kan sige meget om pampere og de kan være pisse irriterende nogle gange, men ved slutningen af dagen er fagforeninger et udtryk for solidaritet og har altid været det og mon ikke en anden undersøgelse vil vise at man kan måle et lands velstand ved at se på hvordan middelklassen klarer sig, for det er den der står for den reale værdiskabelse, selvfølgelig samarbejde med de kloge hoveder. Men man behøver jo ikke være rig for at være klog. Kuponklipperne, såvel som bistandsklienterne har aldrig for alvor bidraget med noget konstruktivt og det er der ikke noget nyt i.