Svindelmaskinen
Læsetid: 8 min.

Svindeldømt ejer af flere Burger King-restauranter har fået millioner i coronastøtte

Dømt svindler hentede millioner af kroner i coronahjælpepakker – til de selvsamme otte Burger King-restauranter, hvor der ifølge en dom i byretten er foregået moms- og skattesvindel
En franchisetager af Burger King-restauranter i Danmark har fået millioner af kroner i coronastøtte til firmaer, hvor han ifølge Retten på Frederiksberg begik moms- og skattesvindel, der sidste år udløste to et halvt års fængsel og en tillægsbøde på 9,8 millioner kroner.

En franchisetager af Burger King-restauranter i Danmark har fået millioner af kroner i coronastøtte til firmaer, hvor han ifølge Retten på Frederiksberg begik moms- og skattesvindel, der sidste år udløste to et halvt års fængsel og en tillægsbøde på 9,8 millioner kroner.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
7. april 2021

En af de største franchisetagere af Burger King-restauranter i Danmark har fået millioner af kroner i coronastøtte til firmaer, hvor han ifølge Retten på Frederiksberg begik moms- og skattesvindel, der sidste år udløste to et halvt års fængsel og en tillægsbøde på 9,8 millioner kroner.

Den dømte, Riaz Butt, har ejet og drevet otte Burger King-restauranter og ejer en bowlinghal og flere andre restauranter i blandt andet København og Roskilde.

Riaz Butt fik udbetalt 2,8 millioner kroner i lønkompensation til sine otte burgerrestauranter, mens han var for retten for skattesvindel, og 670.000 kroner i kompensation for faste udgifter, efter at der faldt dom i sagen.

Riaz Butt har anket dommen og ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Flere skatte- og retsordførere vil nu se på, om der er behov for at justere på reglerne om udbetaling af coronastøtte:

»Det lyder for mig ganske besynderligt, at man skulle være forpligtet til at udbetale store støttebeløb, samtidig med at modtageren med rimelig grund er mistænkt for grov skattesvindel med deraf følgende efterbetaling, sagsomkostninger og eventuelle bøder med videre,« siger Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

Hos Enhedslisten vil finans- og skatteordfører Rune Lund have strammet reglerne.

»Det må i det mindste være muligt at holde penge tilbage. For hvis vi udbetaler på denne måde, kunne vi jo lige så godt smide penge i havet,« siger Rune Lund.

Flere adresser ransaget

Politiet slog til mod Riaz Butt og hans virksomheder den 1. marts 2016, hvor flere adresser blev ransaget, og diverse dokumenter, computere og mobiltelefoner blev beslaglagt.

Riaz Butt og seks andre tiltalte i sagen blev dømt for svindel, der blandt andet foregik ved, at ansatte fra restauranterne, hotellet og bowlinghallen på papiret blev flyttet til en række vikarbureauer, der reelt var stråmandsvirksomheder, og som gik konkurs uden at betale moms, skat og afgifter. I alt blev statskassen unddraget 28 millioner kroner, fremgår det af dommen. Alle syv tiltalte personer blev dømt i sagen.

Den formodede økonomiske kriminalitet i sagen stod på fra 2013 til 2016. I den periode hyrede Riaz Butt officielt ansatte til sine firmaer via fem forskellige vikarbureauer, der hverken afregnede moms, skat eller afgifter.

Specialanklager Britt Janni Hansen argumenterede for, at det var restauranterne selv, der skulle have afregnet skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Retten fandt, at pengene i stedet blev ført videre til vikarbureauerne, som udbetalte nettolønnen til de ansatte og derefter overførte resten af pengene til andre firmaer og til udlandet.

Sagen mod Riaz Butt og de andre anklagede byggede blandt andet på politiaflytninger og dokumenter fra ransagningerne. Blandt dokumenterne var der også fakturaer på indkøb af blandt andet køleskabe og håndværksarbejde, der ifølge dommen var enten forfalskede eller blæst op og brugt til at skaffe uberettiget momsfradrag til Riaz Butts restauranter.

Den anden hovedbagmand i sagen blev idømt fængsel i fire år og udvisning for bestandig. Ingen af de dømte må deltage i ledelse af en erhvervsvirksomhed i hverken ind- eller udland i fem år uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Dommen mod Riaz Butt faldt den 3. juli 2020 ved retten i Frederiksberg. Da han blev dømt, drev Riaz Butt blandt andet Burger King-restauranterne Burger King Fields, Burger King Waves, Burger King Ro’s Torv, Burger King Lyngby Kulturhus, Burger King Spinderiet og Burger King Brøndby.

Burger King har nu opsagt franchisekontrakten med Riaz Butt.

»Vi er bekendt med sagen og dommen. Hos Burger King har vi nul tolerance for brud på loven eller brud på den kontrakt, vi har med vores franchisepartnere,« skriver direktør i King Food Scandinavia Steen Puggaard i et svar til Information og Finans.

Opsigelsen af Riaz blev ifølge King Food Scandinavia indledt i juni 2020 og foregik gennem nogle måneder frem til efteråret. Burger King har 52 restauranter i Danmark. Med sine otte restauranter var Riaz Butt en af de største danske franchise-ejere.

Lønkompensation for millioner

Samtidig med at Riaz Butt var for retten i sagen om omfattende moms- og skattesvindel, anmodede han om lønkompensation til sine virksomheder.

I perioden fra 15. april til 16. juni 2020 modtog Riaz Butt i alt 2,8 millioner kroner i lønkompensation til sine otte Burger King-restauranter. Efter dommen er der i januar 2021 udbetalt yderligere 670.000 kroner i kompensation for faste omkostninger til to af Burger King-restauranterne.

Flere af Riaz Butts virksomheder er nu under konkurs. I flere af virksomhederne blev lønkompensationen umiddelbart efter modtagelsen overført til udlandet.

»Selskaberne har modtaget et ikke ubetydeligt beløb i lønkompensation, som er blevet videresendt til en konto hos den engelske neobank Revolut,« siger Boris Frederiksen, der som advokat står for behandlingen af konkurserne i Riaz Butts selskaber.

Revolut er en onlinebetalingstjeneste, en såkaldt neobank, som SØIK – i daglig tale bagmandspolitiet – i en fortrolig rapport har advaret om kan misbruges til hvidvask.

Erhvervsstyrelsen afviser at udtale sig om konkrete sager, men forklarer i et skriftligt svar, at virksomheder har ret til at modtage kompensation, hvis de lever op til betingelserne, også selv om ejeren er for retten for moms- og skattesvig:

»Det forhold, at en person måtte være anklaget – men ikke endeligt dømt – for moms- og skattesvig, er ikke i sig selv et forhold, der gør en virksomhed, som personen ejer, uberettiget til at modtage kompensation, men et sådant forhold vil naturligt skærpe myndighedernes kontrol af, at virksomheden rent faktisk opfylder betingelserne for kompensation,« skriver Erhvervsstyrelsen.

»Det afgørende for kompensationsudbetaling er, om virksomheden opfylder de betingelser, der er opstillet for kompensationsberettigelse. Herunder om virksomheden har betalt den skat, den er forpligtet til.«

Hvis der falder endelig dom for skattesvig, for eksempel efter en ankesag til Landsretten, og selskabet dermed ikke længere opfylder betingelserne for at få udbetalt kompensation, vil Erhvervsstyrelsen kunne kræve pengene tilbagebetalt:

»Hvis der allerede er udbetalt kompensation, og det efterfølgende viser sig, at én eller flere af betingelserne for at modtage kompensation ikke er opfyldt, herunder for eksempel betingelsen om skattebetaling, vil styrelsen kræve den uberettigede udbetalte kompensation tilbage.«

Helt generelt vil Erhvervsstyrelsen først tage endelig stilling til, om en virksomhed er berettiget til støtte efter en endelig dom, herunder også at en eventuel ankesag er afsluttet ved dom.

Burger Kings hovedselskab i Danmark, King Food Scandinavia, afviser at have noget med ansøgningerne om lønkompensation at gøre:

»Riaz A/S var en selvstændigt ejet og drevet Burger King-franchise i Danmark, hvilket betyder, at King Food A/S, som er hovedfranchisetager for Burger King i Danmark, ikke har haft del i eller råderet over Riaz A/S og derved ingen indsigt i Riaz A/S’ interne forretningsgange, herunder eventuelle ansøgninger om lønkompensation, ud over de obligatoriske månedlige afrapporteringer,« skriver direktør Steen Puggaard.

Vil have støttekroner bremset

Det vækker forargelse blandt flere politikere, at der blev udbetalt støttemidler, samtidig med at virksomhederne indgik i en sag om skattesvindel. 

»Det er da åbenlyst, at der ikke skal ske udbetaling til personer, der enten er dømt i byretten eller i øvrigt står umiddelbart foran en domsforhandling. Her må staten selvfølgelig deponere pengene, indtil disse forhold er afklaret,« siger Preben Bang Henriksen (V).

Også Enhedslistens finans- og skatteordfører Rune Lund er forarget over sagen:

»Enten har kontrollen inden udbetaling ikke været god nok. Eller også skal vi have strammet reglerne, så den slags ting ikke kan ske,« siger Rune Lund.

Hos De Konservative vil erhvervsordfører Mona Juul tage sagen op med erhvervsminister Simon Kollerup (S).

»Det er underligt, at ministeriet ikke kan tilbageholde de penge, når der nu er faldet dom. Det kan simpelthen ikke være rigtigt,« siger Mona Juul.

Revisorer: Der er svagheder i kontrollen

Revisorernes brancheforening FSR – Danske Revisorer har netop offentliggjort en analyse af udviklingen i økonomisk kriminalitet i Danmark. Administrerende direktør i FSR, Charlotte Jepsen, vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men fortæller, at det er velkendt, at der sker misbrug med de statslige hjælpepakker:

»Vores egne undersøgelser viser for eksempel, at hver tredje revisor indimellem støder på fejl, forsøg på omgåelse og svindel med hjælpepakkerne. Senest har vi set, at næsten 4.500 indberetninger til Hvidvasksekretariatet i 2020 var relateret til mistanke om svindel med hjælpepakkerne. Det er ret voldsomt, synes jeg.«

Charlotte Jepsen frygter, at vi kun har set toppen af isbjerget, og at en del af problemet kan handle om svagheder i kontrollen med hjælpepakkerne. Hvis virksomheder vil kompenseres for faste udgifter, kræver det revisorerklæring og dokumentation for udgifterne. Men ved lønkompensation og andre former for støtte er der ikke de samme krav:

»Her læner man sig op ad digitale kontroller og samkøring af oplysninger på tværs af myndigheder. Den kontrol er ikke uden effekt, men den organiserede økonomiske kriminalitet kan være svær at afdække,« siger Charlotte Jepsen.

»Endelig er der den såkaldte efterkontrol, som er virksomhedernes slutafregning med myndighederne. Den skal gerne afdække de mere sofistikerede svindlere og føre til en egentlig efterforskning og retsforfølgelse. Efterkontrollen er solid og grundig, men vi har stadig til gode at se, hvordan den virker, og hvad der kommer ud af den.«

Information og Finans har gennem et år i samarbejde kortlagt et omfattende hvidvaskkompleks, hvor en række virksomheder har efterladt moms- og skattegæld til statskassen på mere end 300 millioner kroner.

Kortlægningens dokumenter viser, at flere af Riaz Butts virksomheder fungerede som kunder i dette hvidvaskkompleks. Der er blandt andet betalt fakturaer til en virksomhed i Jylland, der nu er gået konkurs med en milliongæld til statskassen. Disse indbetalinger er sket til to virksomheder i perioden fra august 2016 frem til februar 2018 og indgår ikke i det kompleks, som Riaz Butt blev dømt for i 2020.

Information og Finans har skriftligt spurgt Riaz Butt om dommen samt om lønkompensationen til virksomhederne og forelagt oplysningerne om de to firmaer, som der er foretaget indbetalinger til fra 2016 til 2018. Riaz Butt har via sin advokat meldt tilbage, at han ikke ønsker at udtale sig på grund af den verserende ankesag. Advokaten oplyser, at Riaz Butt i øjeblikket er udrejst af Danmark.

Erhvervsministeriet havde tirsdag ikke nogen kommentarer til historien, men henviste til Erhvervsstyrelsens svar. Onsdag morgen har erhvervsminister Simon Kollerup (S) sendt et skriftligt svar til Information og Finans.

»Samfundet rækker ud for at holde hånden under dem, der har brug for hjælp til at komme gennem krisen. Det gør vi for at holde hånden under gode virksomheder og redde arbejdspladser. Ikke for at svindlere kan udnytte en global pandemi til uretmæssigt at få penge ud af statskassen. Men der vil altid være nogle, der prøver alligevel. Det er også derfor, vi har firdoblet straffen for svindel med coronahjælpepakkerne,« skriver Simon Kollerup.

»Jeg vil ikke forholde mig til den konkrete sag, men det skurrer i mine ører, hvis man kan få udbetalt kompensation, hvis man samtidig er dømt for at svindle staten for skattekroner. Hvis der er et problem her, så er det noget, vi må kigge på.«

*Opdateret onsdag formiddag med kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup.

 

Serie

Svindelmaskinen

Med den såkaldte Operation Greed slog politiet til mod et større kompleks af formodede kriminelle. Hovedmændene er nu tiltalt i Danmarkshistoriens mest omfattende sag om økonomisk svindel. Men svindlen er tilsyneladende fortsat i nye konstellationer.

Et hold af undersøgende journalister fra Information og erhvervsmediet Finans har fulgt sporene efter Greed-sagen og kortlagt nye pengestrømme for flere hundrede millioner kr. Læs serien her for at følge afdækningen af, hvordan den danske stat bliver snydt, når svindelmaskinen kører derudad.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Riaz Butt vender nok ikke tilbage til Danmark. Oh hellige enfold, Danmark.

Stella Nielsen, Tomas Povlsen, Michael Friis og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Dan D. Jensen

Af alle muligheder, kan jeg bedst li retsstaten - hurtige kommentarer fra hoften er ikke min kop te :-)

Peter Beck-Lauritzen

-at virksomheden har indbetalt korrekt skat = så kan virksomheden få corona-støtten!
Såfremt det blev checket og verificeret, var de sidste 670 t.kr vel ikke blevet udbetalt ( og sendt til UK)! Er der nogen der tror disse penge kommer retur? Eller Riaz?
Drop sagen, undlad at smide flere gode penge efter denne sag. Brug pengene på at få SKAT til at fungere!

Ib Christensen, Jan Damskier, Torben Arendal og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar

"Den anden hovedbagmand i sagen blev idømt fængsel i fire år og udvisning for bestandig. Ingen af de dømte må deltage i ledelse af en erhvervsvirksomhed i hverken ind- eller udland i fem år uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser."

Straffen skal op for økonomisk kriminalitet. Det nytter ikke at forsøge at få pengene tilkbage. Det eneste der vil virke afskrækkende er at sætte strafferammen op til livstid. Fire år og han er ude på to og har tjent millioner. Detr er alt for billigt sluppet.

Søren Veje, Ib Christensen, Steen K Petersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Lad dog kommunerne administrere udbetaling. De er i stand til at finde al uberettiget indkomst hos deres kontanthjælps -og sygedagpenge modtagere.
Mvh Hanne Pedersen

Søren Kristensen, Estermarie Mandelquist, Lars Løfgren, Anders Graae, Pia Nielsen, John Scheibelein, Gert Romme, Werner Gass, Pernille Schultz og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Endnu en kedelig sag, der betyder folket mister tilliden til samfundet og hinanden.
Kontrollen stiger med hvidvaskregler og begrænsninger med betaling med kontanter. Mange regler og love der gør livet dyrere og mere besværligt for almindelige borgere og alligevel store svindelsager igen og igen.
Og for ofte er der personer med ikke danskklingende navne bag svindlen. Negativt for accepten af tilflyttere.

Ete Forchhammer

... ja, der er jo lige så meget kultur i en burgerrestaurant og en spillehal som i et teater, et museum en musikskole, en kulturskole, et kunstuddannelse, et universitet, så det må da være rimeligt at pengene flyder som de gør. Grrr.

erik pedersen, Kim Houmøller og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Lejeprisen af lokalerne er sat efter muligheden for indtjernings mulighederne på addressen.
Man betaler ikke den samme m2 pris for lager som man gør for butiks lokaler.

Der er mange lejere der kunne trække deres udlejere i retten, om nødvendigt, begrundet med at lejemålet ikke lever op til lejemålets betingelser. Da det er udlejet udfra potentialet for indtjening, mere end m2.

https://www.nieuwsblad.be/cnt/dmf20201111_95525529

Søren Kristensen

Nogle gange kan man godt få fornemmelsen af at vi er lidt for blåøjede - os danskere.