OK21
Læsetid: 5 min.

Sygeplejerskerne varsler strejke midt i en sundhedskrise. Tvivlsomt, om det vil føre til lønstigning

Sygeplejerskerne ønsker et opgør med ’et historisk lønefterslæb’ og truer nu med konflikt. Det kan dog blive svært at få forhandlet markant mere i løn på nuværende tidspunkt, vurderer arbejdsmarkedsforsker. Et løfte om trepartsforhandlinger eller lønkommission kan blive en vej ud
Sygeplejerskerne har længe været placeret i bunden af det offentlige lønhierarki. Tjenestemandsreformen fra 1969 placerede forskellige faggrupper i den offentlige sektor på 40 forskellige løntrin, og her ligger de traditionelt mandedominerede fag langt højere end pædagoger og sygeplejersker.

Sygeplejerskerne har længe været placeret i bunden af det offentlige lønhierarki. Tjenestemandsreformen fra 1969 placerede forskellige faggrupper i den offentlige sektor på 40 forskellige løntrin, og her ligger de traditionelt mandedominerede fag langt højere end pædagoger og sygeplejersker.

Tim Kildeborg Jensen

Indland
23. april 2021

Om en måned kan ti procent af sygeplejerskerne i kommunerne og regionerne gå i strejke midt i den største sundhedskrise i nyere tid.

Torsdag udsendte Dansk Sygeplejeråd et konfliktvarsel, som er kulminationen på, at et snævert flertal af sygeplejerskerne stemte nej til den nye overenskomstaftale i forrige måned.

Den nye aftale giver sygeplejerådets medlemmer såvel som resten af de offentligt ansatte en lønstigning på lidt over fem procent. Men det er ikke nok for sygeplejerskerne, som har kæmpet for markant højere løn i årtier, forklarer formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

»De fem procent er det, alle har fået ved de her forhandlinger. Det er ikke det brud, som gør, at sygeplejerskerne synes, de får den løn, der svarer til deres kompetencer og det ansvar, de tager,« siger hun.

Under overenskomstforhandlingerne 2021 har der været stort fokus på, at de traditionelt kvindedominerede faggrupper som sygeplejerskerne halter langt bagefter mere mandsdominerede såsom politibetjentene.

Overenskomstforhandlingerne i 2021 udstiller ifølge Grete Christensen, at problemet med uligeløn ikke kan løses inden for rammerne af overenskomstsystemet. Derfor er et af kravene fra sygeplejerskerne ud over en højere lønstigning, at arbejdsgiverne går med på en fælles appel til politikerne om, at de forpligter sig på at gøre op med »det historiske lønefterslæb«.

»Vi siger, at én vej til at løse det her er noget mere i løn. Og en anden vej er, at arbejdsgiverne bliver enige om at rette henvendelse til Christiansborg om at lave et opgør med årtiers ulige lønforhold,« siger hun.

Anders Kühnau (S), som er chefforhandler for regionerne ved OK21, er ærgerlig over strejkevarslet.

»Langt hovedparten har stemt ja til overenskomsten, og så er der et lille nej fra sygeplejerskerne og radiograferne. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå en strejke, for det er aldrig belejligt og slet ikke midt i en sundhedskrise, som den vi står i med corona,« siger han.

Den gamle tjenestemandsreform

Sygeplejerskerne har længe været placeret i bunden af det offentlige lønhierarki. Det skyldes ifølge sygeplejerskerne – og også pædagogerne – Tjenestemandsreformen fra 1969. Den placerede forskellige faggrupper i den offentlige sektor på 40 forskellige løntrin, og her ligger de traditionelt mandedominerede fag langt højere end pædagoger og sygeplejersker. Ansatte i kvindedominerede fag får typisk 15-20 procent mindre i løn.

Nana Wesley Hansen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, er enig i, at det er svært at rykke ved de skæve lønrelationer, selv om mange flere sygeplejersker og andre offentligt ansatte i dag er ansat på en overenskomst – og altså ikke er såkaldte tjenestemænd. 

Hun understreger, at det har været i sygeplejerskernes interesse at blive ansat på en overenskomst, fordi de så har kunnet kæmpe for højere løn og bedre arbejdsvilkår.

Men sygeplejerskerne mener ikke, at overenskomstsystemet har kunnet løse den lønfordeling, som blev cementeret af Tjenestemandsreformen. Man kan sige, at overenskomsterne er blevet bygget på et skævt fundament. 

Når det er vanskeligt at gøre op med det inden for overenskomstsystemet, skyldes det ifølge Nana Wesley Hansen, at det er skruet sådan sammen, at hvis én faggruppe skal have mere i løn, kan en anden faggruppe komme til at betale for det. På den måde bliver det svært at lave markante lønløft af nogle særlige grupper. 

»Det er en problematik, som bliver ved med at ligge, og som skaber utilfredshed blandt sygeplejersker og også andre lønmodtagere,« siger hun.

Dansk Sygeplejeråd mener derfor også, at man i en trepartsforhandling med politikerne bør arbejde for at gøre op med Tjenestemandsreformen og løfte den samlede lønpulje. Nana Wesley Hansen fremhæver, at en sådan forhandling vil rejse en masse spørgsmål. Blandt andet, hvem den ekstra honorering skal gå til, og hvordan den skal fordeles. Og endelig, om den skal ligge uden for den anden reguleringsordning, som handler om, at den offentlige lønudvikling følger den private.

»Der er mange problematikker,« konstaterer Nana Wesley Hansen.

Ikke lukrativt at true

Men først og fremmest forsøger sygeplejerskerne at udnytte overenskomstsystemet til at presse på for at få mere løn inden for de eksisterende forhandlinger. Det bliver svært i den fase, de er i nu, vurderer Nana Wesley Hansen.

Det skyldes, at arbejdsgiverne vil få svært ved at bryde den lønramme, der allerede er blevet forhandlet på plads mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Logikken er nemlig, at det ikke skal være lukrativt at komme ned i forligsinstitutionen. For så vil alle parterne begynde at spekulere i det, påpeger Nana Wesley Hansen.

»Og derfor vil jeg sige, at sandsynligheden for at få en honorering dernede er meget lille,« siger hun.

Kommer sygeplejerskerne og regionerne ikke frem til en aftale inden for den næste måned, ender det i en strejke. Og hvis den heller ikke fører til indfrielse af nogle krav, kan det i sidste ende betyde et lovindgreb fra Christiansborg. Spørgsmålet er så, om et flertal her vil gå med til at give sygeplejerskerne en lønstigning.

Nana Wesley Hansen vil nødigt spå om politiske beslutninger. Men problemet for politikerne vil formentligt være, at hvis én gruppe får mere i løn igennem et politisk indgreb, vil der være andre – for eksempel pædagogerne – som også vil kræve det.

»Der er flere grupper, som igennem forhandlingerne og lige så langt tilbage i tiden mener, at de har et lønefterslæb med udgangspunkt i samme problematik. Så jeg tror, det er usandsynligt, at man vil give en ekstra honorering ved et lønindgreb,« siger hun.

Aldrig et godt tidspunkt

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen anerkender, at der ikke er en let løsning på lønproblematikken.

»Men jeg må bare konstatere, at problemet ikke går væk. Flere og flere sygeplejersker kan ikke se sig selv i faget. Så hvis man vil have et sundhedsvæsen, så bliver man nødt til at gøre noget ved det. Og så kan det være, der kommer andet, vi også må gøre noget ved. Så må vi gøre det,« siger hun.

– Kan man undgå konflikt, hvis I bliver enige om en fælles appel til Christiansborg og ikke mere løn lige nu og her?

»Det vil vi jo vurdere hen ad vejen. Jeg har sagt meget tydeligt, at strejken ikke er et mål. Det er et middel til at presse arbejdsgiverne. Og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå strejken.«

– Er det ikke et problem at varsle strejke, når landet står midt i en sundhedskrise?

»Der er intet af det her, som jeg synes er god timing. Men jeg har beskæftiget mig med det i mange år, og der har aldrig været et rigtigt tidspunkt at give sygeplejerskerne mere i løn på. Men de oplever mere end nogensinde, at de står i en situation, hvor det er ubegribeligt, at de ikke bliver honoreret mere. Og arbejdsgiverne er nødt til at tage det alvorligt.«

Anders Kühnau fra regionerne vil ikke afvise nogen af de krav, sygeplejerskerne har stillet, før de sidder om forhandlingsbordet. Han påpeger dog, at den samlede lønramme er forhandlet på plads, og at det derfor kan blive svært at give mere i løn.

»Men jeg kan ikke på forhånd sige, hvordan de her forhandlinger ender.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Hvornår stopper arbejdsmarkedets partner med de procentuelle reguleringer? Ulighedsskabende, uretfærdige, ja, bare simpel idioti! Men, selvfølgelig, sidder man på den "høje" løn, sååhh, f..... tage solidariteten!

Alvin Jensen, Erik Karlsen, Tina Wulff, Kim Houmøller, John Andersen, P.G. Olsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Stor tak til de hvide kitler for deres kæmpe indsats i den sundhedskrise vi forhåbentlig ikke længere er midt i, men på bagkanten af.. Lige nu, og før det hele går i glemmeboger, er det helt rigtige tidspiunkt at kræve mere i løn, i hvert fald set ud fra et strategisk/teoretisk synspunkt.. Men set fra et andet synspunkt er det også lidt usympatisk..

Ib Christensen

Når nu der er påstande om at de får kr. 42.000, men de ikke lader til at få det påståede, kan man vel fremføre at det ikke er lønstigninger de vil have.

Men bare lønnen.

Det er da underligt at der er så stor en forskel på det påståede og det oplevede. Gad vide hvor forskellen i kr. skal findes.

Tina Wulff, Eva Schwanenflügel, P.G. Olsen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Det havde nok været lettere at forhandle mere i løn, hvis det ikke var en samlet pulje for offentlige ansatte, så andre faggrupper i det offentlige ikke skal have mindre, hvis sygeplejerskerne skal mere. Det ville måske give mere fleksibilitet i forhold til lønudvikling.
Kontor og administration, djøffere og andre kolde hænder kunne så også få en mindre procentvis bid af kagen, da de altid tid har fået mest ud af den procentvise stigning i lønnen.

Dorte Sørensen

Hvorfor er det usympatisk at bede om en politisk genforhandling af lønrammerne.
Disse politiske forhandlede lønrammer er ikke tidsvarende - da der ikke er mange kvinder der skal forsørges af mænd - de fleste har et arbejde og mange lever alene.

Derfor virker det da endnu mere skævt, at de erhverv hvor der er ansat flest kvinder med en mellemlang uddannelse skal være på et lavere løntrin end fx. en lærer med samme længde uddannelse.
Værst ser det ud for pædagogerne.
Håber at et flertal af partierne i Folketinget vil rette op nu, så der kan indføres en mere lige løninddeling.

Hvis der ikke bliver rettet op vil der nok blive færre og færre der gider uddanne sig til sundhedsstillingerne og til pædagog.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Det er lidt af en tilsnigelse at sige, at Danmark befinder sig i en "sundhedskrise", når antallet af indlagte COVID-19 patienter ligger på omkring 200. Hvis det virkelig var nødvendigt, kunne de danske hospitaler nok godt klare at behandle op til 10 gange så mange.

Sygeplejerskerne har som alle andre lønmodtagere konfliktret, og hvis de ønsker at bruge den ret nu, er det op til dem. Man kan ikke med rimelighed sige, at der er force majour agtige grunde til at sætte konfliktretten ud af kraft. Skulle dette mod forventning ændre sig, er jeg sikre på, at de danske sygeplejersker vil være ansvarlige og møde tilbage på arbejde.

Freddie Vindberg

Det er jo nærmest et kald at være sygeplejerske, så betyder lønnen egentlig noget...?
Hvis det stod til mig - og nok også andre, der er gift med en sygeplejerske, skulle de have, her og nu, samme løn som en politiker.

Helle Walther

De skal have samme løn som andre i offentlig sektor som lærere og politi. Hvis der er 3000 kr`ss forskel, skal det rettes op, men via den danske model ikke ved at politikere blander sig.

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke med politisk indblanding, når det er en politisk bestemt lønramme fra snart mange år siden

Den danske model har ikke kunnet løse den skæve fordeling som politikkerne bestemte, da det offentlige område har et bestemt beløb til fordeling mellem faggrupperne - herved kan der ikke rettet op uden at nogle grupper skal undlade at få noget for at andre kan komme op.
Med andre ord politikkerne fastsætter det beløb som der kan forhandles om - og det bliver der så efter de politisk bestemte løninddelinger.

Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Hvorfor blander man sig i en konflikt, der er ved at gå igang? Selvfølgelig er det et godt tidspunkt, sygeplejersker skal squ da have mere end et honninghjerte i lønforhøjelser. Pædagoger burde også, men de er jo så satans konforme og glade i hatten!

Mads Kjærgård

# Dorte Søren - ja det er jo ret nok, der er budgetloven og finanspagten at tage hensyn til!

En naturlig forklaring på de 2 tal er - også understøttet af lønbarometeret her: https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loen-og-pension/loenbarometeret - at de 42.000 er bruttolønnen.

F.eks. med en nettoløn på 33.600 kr, der ikke indeholder det, der hedder særydelser.

Særydelser er ekstra tillæg for weekend, aften og rådighed. Den fremgår så af bruttoydelsen sammen med pension. Hvis særydelsen i stedet flyttes over i nettolønnen, vil nettolønnen antage et omfang af cirka 38.400 kr.

10 års anciennitet er brug i beregningen.

Jens Christensen

@Dorte Sørensen 12:15: "Derfor virker det da endnu mere skævt, at de erhverv hvor der er ansat flest kvinder med en mellemlang uddannelse skal være på et lavere løntrin end fx. en lærer med samme længde uddannelse."

Mener du virkelig stadig det? Skolelærere har gennem mange år været kvinder for i størrelsesordenen 70% vedkommende.

Argumentationen hænger ganske enkelt ikke sammen, når denne kønsdagsorden køres ind over sygeplejerskernes iøvrigt ellers sikkert nok rimelige lønkrav. Det samme var tilfældet i en DR.dk artikel forleden, der var stor i konklusioner og postulater men komplet uden vægt i de faktiske forhold.

Emil Davidsen

@Jens Christian

Nu skal du ikke belemre deres "mere i løn fordi vigina" argumenter med flere tal. De har alle de tal de skal bruge, nemlig at nogle andre får mer'. At lærer og læger nu er kvinde domineret er ligegyldigt, de var engang mandsdomineret og det er det vigtige her.
I lang tid fattede jeg ikke moderne feminisme, men, efter at have parkeret min frontal lap, så giver det meget mere mening alt sammen, la' mig foreslå dig det samme.

Emil Davidsen

Hov undskyld, Jens Christensen skulle der have stået. Beklager.

Dorte Sørensen

Ja men der er sket meget siden 1969 både uddannelses længde og form samt mange flere kvinder i lærerfaget (nu mangler pædagog, sundhedsassistenter og sygeplejsker bare at få flere mænd ind i uddannelsen , men det ville sikkert også hjælpe med bedre lønrammer)- Det er på høje tid at politikkerne får justeret de fastsatte lønrammer .

Resultatet kan let blive at ingen gider uddanne til sygeplejerske , pædagog osv.......

Jens Christensen

@Emil Davidsen

Ja, du har jo nok ret! Med lidt held går det måske alt sammen op for mig en dag. :-)

Højere løn og kortere lænker. Dén dag fagbevægelserne går ud og kræver at høje lønninger nedreguleres og en langt mere progressiv skattepolitik udvikles, kan det måske være at arbejdskampene får et fremsynet, strukturelt perspektiv.